Skinny Love

Dette er en historie om det at hade sig selv, hade sit udseende og om anoreksi og bulimi.
ADVARSEL: Dette er en gammel historie med massere af fejl.

45Likes
35Kommentarer
2151Visninger
AA

2. bulimi - Jeg kan ikke stoppe nu

Man skulle så tro at efter at have tab mig 10 kilo, var det nok. Var det slet ikke. Mine veninder lagde mærke til det.

”Skal du ikke spise noget?” Hun pegede på madkassen på bordet. Den var ikke engang åbnet.

”Næ.. er ikke rigtig sulten.” Jeg tog madkassen med mig, smed alt maden ud i den, og smed den i tasken igen. Der lå den bedst. De andre havde ikke sagt noget om mit vægttab. Ikke engang et Har du tabt dig, eller der er noget anderledes ved dig. Nej. Stadigvæk det der medlidenheds blik hver gang vi klæder om til idræt. Jeg ved hvad de tænker. Ikke tynd nok.

”Hallo er der nogle?” Min dansklærer trådte ind på toilet. Jeg stivnede. Hendes stive skridt blev afslappede og hun trådte ind i en bås, tissede, vaskede hænder og ud igen. Jeg havde holdt mig for munden mens kvalmen sad i halsen. Da døren blev lukket og jeg igen var alene slap jeg min hånd for munden. Jeg kastede op. mange gange. Stak fingeren ind i munden og gjorde det igen og igen. Min mund sveg af helvede til, og var fyldt med opkastsmag. Men jeg stoppede ikke. Jeg gjorde det igen og igen til min hals gjorde så ondt at jeg begyndte at græde. Jeg hadede mig selv for det her. Virkelig. Det er ikke noget jeg bare siger. Jeg mener det. Men… selvfølgelig et men. Altid et men. Men jeg kunne ikke stoppe. Smerten i halsen og det brune bræk der røg ud af mig, føltes næsten helt rart. Jeg følte mig for første gang tynd. Jeg kunne gøre det hele dagen indtil min mave ville være helt tom og jeg ville brække mig af sult, men inden da ringede klokken.

”Er du okay?” Sarah tog mig på ryggen. ”Du er ligbleg!” Hendes ansigt forvandlede sig til et dansede hav af ord der snakkede om mad. Jeg kunne ikke høre hende. Jeg kunne ikke se hende. Jeg vidste bare hun var der. Vi stod inde i klasselokalet. Kæft jeg var svimmel. Jeg havde lyst til at kaste op igen. Hun stirrede på mig. Hun lignede min mor. Det plejede hun ikke. ”moar?” jeg hviskede. Min hals brændte. Jeg følte flydende væske i halsen, så var ikke sikkert på om Sarah/mor havde givet mig noget af drikke eller om jeg brækkede mig igen. Mine ben rystede. Jeg satte mig ned. Eller sad jeg ned i forvejen? Det så jeg ikke, for jeg kunne jo ikke se noget.

 ”Hallo, kan du høre mig?” Sarah ruskede i mig. Jeg åbnede øjnene. Jeg havde hovedet ned mod toilet, og sad på pigetoilettet. Min mave rumlede men den lyd var jeg vant til. Jeg vendte mig om og så at det ikke kun var Sarah der sad ved siden af mig. Sine og Sandra var der også.

”Hvad fanden har du gang i?” De gav mig et glas vand. Jeg drak det med lukkede øjne.

”Jeg kaster bare op” sagde jeg som om det var det mest normale i hele verden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...