It's like an angel came by ❤ ⎪Justin Bieber

17-årig Jasmine, har været belieber siden dag et. Og i dag kan hun måske få muligheden for at møde sit aller største idol. Og det virker, hun få sneget sig ind til en m&g. Men hendes liv tager en meget stor drejning, da hun lærer Justin bedre at kende. Hun bliver knust for første gang, og finder ud af hvordan det er at være helt nede. Ikke fordi hendes liv altid har været nemt. Justin lærer hende at elske, men det er ikke kun gode ting mellem dem. Jalousi, tro, kærlighed og en masse drama. Bliver hendes liv nogensinde normalt igen?

23Likes
59Kommentarer
2401Visninger
AA

7. Var det slut nu?

 

Jeg så navnet lyse på skærmen.

 

"Selena"

 

Jeg fortrød at jeg havde kigget, men nu kunne jeg ikke bare ligge mobilen igen. Jeg vidste det ikke var fair overfor Justin, men hvis det var noget privat. Så var han også unfair overfor mig. Og det var det desværre. Jeg rullede op til toppen af samtalen: S "hey baby, jeg savner dig så meget" J "Jeg savner også dig, babe" S "Det var den største fejl nogensinde at slå op med dig" J "Du er skøn" S "Kan du ikke snart mødes, skal se dig" J "Jo skat".

Mine øjne fyldtes med vand. DET SVIN. Så alt det han havde sagt til mig var løgn, i virkeligheden ville han bare have Selena igen. Og han havde bare brugt mig. Som en enkelt brik i hans spil.

      Med det samme gik badeværelses døren op. Justin kiggede på mig, han så jeg sad med hans mobil, og han så at jeg sad og græd. FUCK.

"Jasmine?"

"Nej, bare lad mig være" jeg gik inden for og smækkede terrassedøren. 

"Hvad har du læst?" 

"Det hele" Jeg kunne ikke se klart mere, tårene rendte fra mine øjne.

"Hvordan kunne du gøre det, Justin" nærmest råbte jeg ad ham.

"Undskyld"

"Nej, ikke undskyld. Sig mig. Hvorfor?" han så forskrækket ud, da jeg havde hævet stemmen en del. 

"Jeg. jeg." "jeg ved det ikke, men jeg mente intet af det. Jeg fortrød med det samme jeg havde svaret"

"Som om, ikke lyv for mig Justin." Jeg råbte nu. Jeg var så såret.

"Så alt du har gået og sagt til mig. Har det bare været tomme ord, har jeg det bare været løgne? har du bare udnyttet mig, og vil så bare tilbage til hende?"

"Nej..." Sagde han nærmest hviskende.

"Jamen Justin, du har været vild med hende i så lang tid, i har været i et forhold i to år. Sig mig nu bare sandheden" jeg kunne ikke styre mig mere. Jeg havde bare lyst til at gå. 

"Det er dig jeg vil have, Jasmine" hans stemme var så lav, at jeg skulle koncentrere mig for at høre hvad han sagde.

"Hvis du holdte af mig ville du ikke have gjort det" Flere og flere tåre pressede ud af mine øjne.

"Undskyld"

"Justin, svar mig nu på det her. Mig eller hende?" jeg kiggede på ham, selvom jeg bare havde lyst til at vende mig om og hoppe ud over terrassen. Men nej.

Han svarede ikke..

"Svar mig Justin, Mig eller hende." Jeg råbte det ad ham. Han kiggede på mig, hans øjne var ved at løbe i vand.

"Det kan jeg ikke svare dig på lige nu" sagde han, og kiggede såret på mig. 

 

Så stod jeg der. Helt forbavset. Det svar havde jeg ikke regnet med. Og det var det der gjorde mest ondt af det hele. Han havde hevet mit hjerte ud, trampet på det. Spyttet på det, og bagefter kastet det ned fra 15. etage. Sådan føltes det i hvert fald. 

Jeg kiggede bare mundlamt på ham. Mit blik blev helt sløret, jeg tog hånden op til hovedet. Og så gik jeg over mod døren. Jeg kunne mærke Justins hånd om min arm, men jeg vendte mig bare om og sagde bedende "Slip mig Justin" jeg er ikke sikker på at han kunne forstå mig, da min stemme blev kvalt i mine tåre og min gråd. Men han slap mig. Jeg gik over mod døren. Jeg åbnede den. Og løb ud på gangen, jeg skulle finde Alfredos værelse. Jeg skulle snakke med ham. 

   Da jeg endelig fandt det, var jeg tom for tåre. Jeg kunne mærke at mine øjne var helt røde. Da jeg bankede på gik der ikke længe for han åbnede, da han så det var mig, og så hvordan jeg så ud, tog han fat i min arm og hev mig indenfor. 

"Hvad er der sket?" han kiggede på mig, og tørrede en tåre fra min kind. Vi satte os fra sofaen. Men med det samme da jeg skulle forklare hvad der var sket, begyndte tårene at presse på igen. Men jeg fortalte ham det hele, og han lyttede. Han trøstede mig "Det skal nok blive godt igen" han lagde en arm om mig "det ved jeg at det gør" "men hvad så hvis han vil have Selena igen?" "og hvis han vil? Vil du så kæmpe for ham?" "selvfølgelig vil jeg det, jeg elsker ham af hele mit hjerte. Men det sårede mig bare så meget" "og det kan jeg også forstå at det gjorde. Men husk, alle forhold har tidspunkter hvor det går ned ad bakke. Men så er der kun en vej tilbage." "og det er op" sluttede jeg hans sætning, "præcis" han nikkede til mig.  Egentlig var det ikke det jeg ville høre, men det var alligevel bedre end bare sidde og sige "du fortjener bedre" for nej, det gjorde jeg ikke. Selvom jeg var sur på ham. Så var han stadig det bedste for mig. Og det ville han altid være. Jeg blev bare så skuffet. Såret. Og følte mig svigtet. "Tak" hviskede jeg til Fredo. "Ingen årsag, jeg håber i finder ud af det" det gør jeg også, tænkte jeg. "Er det okay at jeg bliver lidt?" "selvfølgelig".

 

***

 

Jeg var faldet i søvn på hans sofa, og blev så vækket af en bankende lyd. Jeg åbnede det ene øje. Mit øjenlåg føltes tungt. Det bankede igen. Jeg kiggede over mod døren. Fredo var på vej derover, og da han åbnede døren blev hans ansigtsudtryk meget seriøst. Jeg hørte en stemme sige: "Er hun her?" jeg så Fredo nikke. Han lukkede døren og kom over til mig. "Det er Justin, vil du snakke med ham?" jeg kiggede over mod døren, jeg kunne mærke mine øjne blive fugtige. Ikke græd mere, tænkte jeg. Jeg nikkede. Og rejste mig og gik over mod døren. Den åbnede, og der stod han. Han hår var uglet, og hans øjne røde. 

 

Han kiggede på mig, og kiggede så skamfuldt ned i jorden. Vi gik tavst hen mod vores hotelværelse. Da vi kom derind, følte jeg ikke den tryghed jeg plejede. Når jeg kiggede rundt, følte jeg bare skuffelse. Han kiggede ned i jorden og sagde så: "Undskyld" jeg kiggede på ham, jeg troede på ham. Men kunne ikke tænke klart. "Jeg vil bare ikke have at du lyver for mig Justin, hvis du hellere vil være sammen med hende, så sig det. I stedet for at lyve overfor mig, for ikke at såre mig" han kiggede op på mig, hans øjne var våde. "Jeg vil ikke lyve overfor dig. Jeg vil ikke have hende. Jeg vil have dig, uden dig ville mit liv ikke være det samme. Det svar jeg gav dig var ikke okay" "nej det var det ikke, og det var det der gjorde mest ondt. 'At du ikke vidste det'" Jeg kiggede på ham, det eneste mine øjne udstrålede var skuffelse. "Jeg vil gerne vide det, hvorfor sagde du det? Hvorfor skrev du sådan noget til hende." han var stille i noget tid, som om han skulle tænke over hvad han sagde for ikke at dumme sig. " Jeg sagde det, kun fordi jeg var presset. Og det gør det værre. Jeg ville aldrig tvivle ved sådan et spørgsmål. Ja. Jeg har været håbløst forelsket i Selena. Men det kapitel er overstået. Og det er kun dig jeg vil have" Jeg fik det lidt bedre inden i, men alligevel, havde jeg ikke lyst til at se på ham. Hvorfor skrev han så til hende? 

 

     Der var lidt tavshed. "Hvorfor skrev du så til hende" "af ren dumhed" han svarede hurtigt og ærligt. Han kiggede ned i jorden. "Jeg ved det ikke, jeg blev pludselig blind." "Undskyld" hviskede han, vores øjne mødtes. Men det føltes anderledes end det plejede. Jeg kunne mærke at jeg var ved at græde, men jeg ville ikke holde dem tilbage, han skulle se at han sårede mig. Jeg kiggede ham dybt i øjnene. "Lov mig du aldrig gør sådan noget igen" hans øjne lyste en smule op. "Jeg lover det." Jeg rejste mig op, gik hen til ham og kyssede ham på panden. 

     "Alle begår fejl" hviskede jeg. "men nu er der kun en vej tilbage. Og det er op" 

 

Hans hænder holdte rundt om mit liv, da han trak mig ind til sig. Det føltes dejligt at have ham igen. Selvom jeg stadig var skuffet. Jeg måtte stole på ham. Han fortjente ikke at blive mindet om det igen. Han er bare et menneske. Det må man huske på. 

   Han kyssede mig blidt på munden. Jeg hviskede: "vil du altid elske mig?" han kyssede mig og sagde så "For altid, det lover jeg" 

 

 

______________________________________________________________________________________

 

Så har i fået noget drama...

 

Men det betyder ikke at den er slut,

jeg håber i kunne lide dette kapitel. Skriv gerne hvad i synes,

hvad jeg kan gøre bedre, og ideer :-)

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...