It's like an angel came by ❤ ⎪Justin Bieber

17-årig Jasmine, har været belieber siden dag et. Og i dag kan hun måske få muligheden for at møde sit aller største idol. Og det virker, hun få sneget sig ind til en m&g. Men hendes liv tager en meget stor drejning, da hun lærer Justin bedre at kende. Hun bliver knust for første gang, og finder ud af hvordan det er at være helt nede. Ikke fordi hendes liv altid har været nemt. Justin lærer hende at elske, men det er ikke kun gode ting mellem dem. Jalousi, tro, kærlighed og en masse drama. Bliver hendes liv nogensinde normalt igen?

23Likes
59Kommentarer
2339Visninger
AA

14. Som sendt fra himlen

Flyet ramte den danske jord, jeg glædede mig til at se min familie. Mine venner, men ville de forandre sig nu hvor jeg var sammen med Justin? Ville de behandle mig anderledes? Min mobil viberede "Jeg savner dig allerede, skat" jeg smilede og trykkede straks "Jeg savner også dig" Jeg tog min mobil i lommen og gik ud mod døren. Den danske sommer havde jeg dog ikke savnet, selvom vi var midt i Juni, var det ikke varmt lige som det havde været i LA. Hvor jeg dog savnede ham.

     Men mit humør blev straks bedre da jeg så de to personer der stod og ventede på mig. Amalie løb hen til mig og jeg løftede hende op, gud hvor havde jeg savnet hende. Jeg havde ikke skænket dem så mange tanker siden jeg havde været væk, hvilket jeg fik lidt dårlig samvittighed over. Men hvor havde jeg savnet dem. Og det var godt at se dem igen. Min mor kom over til mig, og jeg krammede hende. "Det er godt at se dig igen, mor" sagde jeg, "har du haft det godt min skat?" "Jeg har haft det fantastisk" jeg begyndte straks at smile som en idiot, bare ved at tænke på ham. Jeg kiggede på hende. Hun smilte og tog min kuffert og vi gik sammen, Amalie slap ikke min hånd i bare et sekund.

     Min hånd lukkede sig om den velkendte dør, duften af hjem kom mig i møde. Hvor var det godt at være hjemme igen. Jeg gik direkte hen til mit værelse. Alt stod hvor det plejede. Jeg stilte min kuffert, hvilken var meget mere fyldt end da jeg tog hjemme fra, jeg ryttede mit tøj ud og satte det til vask. Men jeg pakkede ikke noget nyt ned, da jeg jo slet ikke vidste hvornår jeg skulle se ham igen. Jeg kiggede rundt i værelset, alle mine plakater hang der stadig, hvilket fik mig til at få fugtige øjne, for blot to måneder siden var jeg en ukendt for Justin, jeg havde bare været en belieber, og det var jeg også stadig. Jeg smilte ved synet af alle plakaterne. 

    Egentlig virkede alt normalt, indtil jeg en dag gik ud i byen for at handle ind. Da jeg kom ud fra Netto, og ville gå hjem, kom pludselig en paparazzi løbende. Han tog et kamere ud og begyndte at tage billeder af mig, jeg smilte bare og gik videre. Jeg følte mig ikke tryg, men det var ikke så slemt. Han begyndte pludselig at spørge ind til mig og Justin, jeg tænkte bare på at svare så professionelt som Justin altid gjorde. "Har i slået op, siden du er tilbage i Danmark" jeg smilte bare venligt og sagde "Nej, vi ser stadig sammen" jeg gik videre. "Men hvorfor er du så i Danmark" "For at besøge min familie" jeg troede lige han skulle til at gå, men nej, han blev ved med at tage billeder. Jeg begyndte at føle mig utryg. Han begyndte pludselig at spørge ind til vores forhold. Jeg svarede ikke og gik bare videre. Han begyndte at blive påtrængende. Han begyndte at skubbe til mig. Men heldigvis var vi ved mit hus, jeg skyndte mig at gå ind. Og låse døren. 

 

***

 

Jeg skulle mødes med mine tre bedste venner i dag, jeg havde ikke set dem siden jeg sidst var i Danmark. Vi skulle mødes i Fælled Parken, og da jeg gik forbi Parken (stadionet) begyndte en masse følelser pludselig at vælte frem. Jeg stoppede kort op og kiggede på bygningen. For to måneder havde jeg stået her og ventet på at komme ind til koncerten, og dagen efter havde jeg mødt ham, og vores forhold havde startet. Det var overvældende at tænke på. Jeg stod i noget tid bare og kiggede på den. Men rev mig så ud af mine tanker og gik over mod parken. 

     De andre var der allerede. Men det var ikke kun dem, der var også tre andre som jeg aldrig snakkede med, jeg havde altid fået at vide at de ikke kunne lide mig. Så hvad lavede de her? Men inden jeg kunne tænke videre om det havde min bedste veninde allerede armene om mig i en omfavnelse, jeg havde savnet hende. Hun slap mig og sagde så "hvordan går det?" jeg smilede til hende "har aldrig haft det bedre, hvad med dig?" "det går fint" sagde hun og så råbte hun nærmest i mit hovede "hvordan er det at være sammen med Justin" ja okay, jeg havde nok regnet med de her spørgsmål, men ikke som det første. Jeg havde regnet med at snakke normalt med den til at starte med. Måske lidt om Justin, men det her handlede jo ikke om Justin og jeg. Men om at vi var sammen igen som bedste venner. Eller havde det med Justin skilt os lidt fra hinanden?

     Ja, hvad havde jeg regnet med, den sidste halve time havde de kun spurgt ind til Justin og jeg. Men jeg havde bare snakket uden om. Det var ikke det jeg ville snakke om lige nu. Og pludselig kom det bare ud af min mund "kan vi ikke snakke om noget andet nu?" De kiggede forbavset på mig, så svarede hun surt "nå okay, hvad var grunden så til at se os igen?" jeg kiggede underligt på hende, "hvad havde du regnet med, troede du bare vi skulle snakke om justin og jeg?" "ja, det er jo derfor at vi ville mødes med dig" min mund åbnede sig i chok, hvad var det lige hun sagde? jeg rejste mig op og gik. 

  

***

 

 

"justin?" jeg skrev til ham lige da jeg var kommet hjem. Jeg ventede længe på et svar. Men så gik det op for mig at der jo var så meget tidsforskel. Justin lå sikkert og sov, så jeg skrev bare en sms mere "skriv når du ser det her, har noget at snakke med dig om" jeg trykkede send og smed mobilen i min seng. Men kort tid efter fik jeg et svar "undskyld skat, jeg sov, er der noget galt" han var så sød "Ja... Men bare skriv når du har sovet og er stået op. Du har brug for din søvn, du har koncert i dag" der gik ikke længe for et svar "Skat, jeg er vågen, bare skriv hvad der er, jeg vil alligevel ikke kunne sove når jeg ved at der er noget galt" "må jeg ringe?" "selvfølgelig" jeg tastede hans nummer ind og ringede. Justin tog den.

"Hvad så skat?" sagde han med en rusten stemme, jeg kunne høre at han havde sovet. 

"Jeg har haft sådan nogle kaotiske dage" jeg sukkede

"Hvad nu?"

"først var der en paparazzi der fulgte efter mig, skubbede mig og spurgte mig om os"

"Er du okay?" 

"ja det er fint nok, jeg svarede ikke på det meste, men han spurgte om vi stadig var sammen siden jeg var i danmark, og jeg svarede at vi stadig var sammen" 

"hvad med i dag?"

"jeg skulle være sammen med mine gamle bedste venner, og det eneste de ville var at snakke om os. Og så da jeg spurgte om vi ikke kunne snakke om noget andet blev de sure. Så jeg gik."

stilheden tog over i den anden ende af telefonen.

"justin?" hviskede jeg, havde jeg sagt noget forkert.

"Jasmine, du siger til hvis du vil have en pause fra vores forhold. Hvis det ødelægger det hele"

hvordan kunne han sige sådan noget. Stilheden tog over. Men denne gang fra min side. 

"Justin, jeg vil ikke have det her skal ende. De har ikke været rigtige venner hvis de er sådan. Jeg vil ikke ende det her bare fordi at de siger sådan noget. Jeg elsker dig"

"Jeg elsker også dig, og jeg vil bare det bedste for dig" jeg kunne høre ham gabe i den anden ende af røret. 

"Skat bare gå i seng, og tak fordi at du ville snakke, skriv hvordan din koncert er gået senere"

"Tak skat, jeg elsker dig, og husk du kan altid ringe" så lagde han på. 

 

***

(der er nu gået 1 uge, siden opkaldet) 

Jeg skulle lige til at gå i seng, da min mobil ringede, jeg tog den og hørte Justins stemme: "skat, jeg savner dig" jeg smilede "jeg savner også dig" sagde jeg stille "Vil du ikke komme til Dallas i Texas" "jo det vil jeg gerne" "men skat, det allerede imorgen" jeg smilede "det okay, jeg pakker bare nu" jeg kunne fornemme at han smilede. "Okay, flyet vil være der klokken 12.00" "min eller din tid?" svarede jeg så, "din tid, skat" så lagde han på. Jeg var lige ved at skrige. Jeg skulle se ham igen imorgen. Jeg havde savnet ham så ufatteligt meget. Jeg løb nedenunder "mor, jeg tager til Texas imorgen, for at være sammen med Justin" hun kiggede forstående på mig, "selvfølgelig skat" jeg krammede hende "tusinde tak mor" jeg løb ovenpå igen og begyndte at pakke mine ting. 

     Jeg lukkede kufferten og tog den nedenunder. Jeg kiggede på uret, jeg havde helt glemt klokken, jeg var jo egentlig på vej i seng. Jeg gik ind og så at Amalie allerede sov, jeg kyssede hende på kinden og puttede hende, hun havde smit dynen på gulvet. Jeg gik ud til min mor "Tusinde tak mor" "selvfølgelig skat, i skal jo ikke have et langdistance-forhold, når i bare kan rejse frem og tilbage fra forskellige kontinenter" sagde hun drillende. "Jeg er glad for at du ikke har noget imod at jeg er sammen med ham" hun kiggede på ham "Jeg kan se hvor glad han gør dig" jeg nikkede "det gør han virkelig" jeg rømmede mig "En eller anden dag vil jeg også have at du skal møde ham, dig og Amalie" hun nikkede "det vil jeg med fornøjelse" jeg smilede til hende og gav hende et godnat kys. 

 

***

 

Solen skinnede stærkt ned ad himlen og ind igennem flyvinduet. Jeg kiggede ud over Texas. Vi ville snart lande, og jeg ville snart se ham igen. Alle mine muskler spændte af glæde. Jeg havde savnet ham. Alt ved ham. Når han rynkede panden. Når han slikkede sig på læberne. Når han grinte. Når han var træt. Simpelthen bare alt. Den dreng var som sendt fra himlen.

     Hans arme lagde sig om mit liv, og trykkede mig ind til ham. Han kyssede mig på kinden. Jeg var så glad. Hans brune hår skinnede i solen, og hans tank top så forførende godt ud. Han slap mig og kiggede på mig. Hans øjne var fyldt med glæde. Jeg gik helt hen til ham og kyssede ham kærligt på munden. Men Kennys stemme afbrød os mit i kysset "Hey, i to turtelduer, vi skal afsted nu" Justin kiggede på mig og grinte, tog min hånd og vi gik over mod bilen.

 

 

______________________________________________________________________________________

 

Det var ikke et særlig spændende kapitel. Da jeg ville gøre det mere personligt fra Jasmines side

Jeg har det som om at jeg er ved at løbe lidt tør for ideer

Måske kunne i komme med nogle, om i vil have mere drama, romantik osv.

Det ville hjælpe rigtig meget

Men tak til alle der læser med, den er snart blevet læst 200 gange, og for mig er det ret stort.

jeg havde kun regnet med den måske blev læst 10 gange. 

SÅ TUSINDE TAK! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...