It's like an angel came by ❤ ⎪Justin Bieber

17-årig Jasmine, har været belieber siden dag et. Og i dag kan hun måske få muligheden for at møde sit aller største idol. Og det virker, hun få sneget sig ind til en m&g. Men hendes liv tager en meget stor drejning, da hun lærer Justin bedre at kende. Hun bliver knust for første gang, og finder ud af hvordan det er at være helt nede. Ikke fordi hendes liv altid har været nemt. Justin lærer hende at elske, men det er ikke kun gode ting mellem dem. Jalousi, tro, kærlighed og en masse drama. Bliver hendes liv nogensinde normalt igen?

23Likes
59Kommentarer
2342Visninger
AA

8. J

*Justin havde lige afsluttet sin sidste koncert fra den første del af Believe-touren i Johannes Burg. Og vi skulle nu sammen holde en uges ferie i Cape Town, de har nu været i en lille romantisk strandhytte, som ikke ligger i nærheden af noget, i en dag*

 

Jeg vågnede stille. Og med det samme vidste jeg. Det her ville ikke blive en god dag. For i dag var det nemlig 5 år siden min far døde. Jeg tænkte med det samme på min familie, og om hvordan de mon havde det. Jeg rejste mig op og gik hurtigt ud i badeværelset. Jeg plaskede noget koldt vand i hovedet. Jeg bøjede mig over håndvasken og kiggede ned i den.

      Jeg kunne mærke en hånd placere sig på min ryg, jeg kiggede stadig ned i håndvasken. Selvom det allerede var fem år siden, så savnede jeg ham ufatteligt meget. Jeg kunne kun huske ham, inden han tog i krig, inden Amalie var født, det er snart 7 år siden. Min far og jeg havde haft det perfekte far-datter-forhold. Vi kune snakke om alt, selvom jeg kun var ti år dengang. Og at jeg ikke havde ham mere var hårdt. Jeg savnede ham. Rigtig meget. 

     Justin stod bare og aede min ryg kærligt, han sagde ikke noget. Men det gjorde mig intet, for bare hans nærvær betød rigtig meget for mig. Dengang far døde var det også Justin, eller nu mere hans musik, der hjalp mig rigtig meget. Og nu at den rigtige Justin stod og støttede mig, var helt overvældende. "Er det i dag" hviskede han blidt i mit øre. Jeg vendte mig om og sprang ind i hans favn, knugede ham ind til mig og nikkede. Han kyssede mig i håret, og aede videre på min ryg. "Du ved, at jeg altid vil være her for dig, ikke?" jeg nikkede, jeg kunne mærke mine øjne blive fugtige. Men jeg gjorde ikke noget for at stoppe det. Mine muskler var alle spændt, og jeg kunne ikke slappe af. Justin kunne mærke det, da han tog sin hånd op til mit hovede og trak det op i et meget langt og blødt kys, det fik mig til at slappe lidt af. "hjalp det mumlede han" "lidt" hviskede jeg tilbage. "Så må du hellere få et mere" han blinkede kækt til mig. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Den dreng altså, han var jo helt perfekt. Og i det jeg tænkte det mødtes vores læber, stille og kærligt. Hans læber var bløde og varme, han var en fantastisk kysser, mon han vidste det. Vi stod længe bare og kyssede, det gav mig en følelse på velbehag. Jeg var så glad for at jeg havde ham ved min side.

 

      Justin og jeg sad og inde i stuen og så fjernsyn. "Hey skat, må jeg invitere dig ud at spise?" jeg kiggede forbavset på ham. Smilte så og svarede "selvfølgelig" han smilede til mig, og trak min ned så jeg lå med hovedet på hans mave. Jeg kunne mærke hver gang han trak vejret. Og han gav mig den tryghed jeg manglede. Jeg lagde min hånd på hans lår og begyndte at nusse det stille. Hans hånd begyndte at nusse mit hovede og hår. Det fik mig til at slappe af. "Jeg elsker dig" hviskede jeg, "jeg elsker godt nok også dig" jeg smilede ved tanken. Blot for 2 måneder siden var han mit idol. En jeg så op til, men en jeg aldrig troede på at jeg ville møde. Måske møde. Men ikke blive venner med. Eller kærester. Ikke fordi vi var kærester officielt. Men i mit hovede var han under kategorien 'kæreste'.

       Jeg tog en rød kjole på, og et par sorte stilletter. Jeg var igang med at flade mit hår. Justin kon ind iført en cowboyskjorte. Gud hvor så han skøn ud. Jeg elskede når han havde skjorte på. 

 

Justins synsvinkel

 

Mine øjne faldt på hende. Hun sad i sengen, og ordnede hendes hår. Hun så fantastisk ud. Og jeg håbede efter denne aften ville vi være mere en venner. Ikke fordi jeg tænkte om hende som en ven. Men vi var ikke officielt i et forhold. Men det ville forhåbentligt snart ændre sig. Hun kiggede over på mig, hendes øjne skinnede i lyset. Jeg smilede til hende. Gud hvor var hun smuk. Jeg bevægede mig langsomt over mod hende. Hun sad ned.

       Og da jeg nåede hen til hende, kiggede hun på mig. Hendes hovede var på højde med mine bukser. Hvor ku' jeg dog godt lige nu. Hun kiggede frækt på mig og bed sig i læben. Og kiggede lige ud, lige på mine bukser. Jeg gik et skridt tættere på. Jeg kunne mærke hendes åndedræt. Hun kiggede op og ned af mig. Hendes øjne faldt på min nederste knap på skjorten, den var åben. Hendes hænder kørte stille op til knappen. Hun kunne se det nederste af min mave og min buksekant. Hun tog hovedet hen til den åbne skjorte, og kyssede blidt på min mave. Det boblede inde i mig. Hun kiggede op på mig så vi fik øjenkontakt. Hun kyssede blidt igen og lod tungen spille lidt mod min hud. Åh gud. Hun kyssede lidt længere ned. og nåede til min buksekant. Hun tog hånden hen til den. Men inden hun gjorde det, det jeg så lidenskabeligt ville have hun gjorde. Rejste hun sig op, kiggede mig i øjnene og blinkede. Hun kendte mine svage punkter, og hun elskede at drille mig. 

      Hun vendte sig langsomt om, og skulle til at gå. Hun gjorde et ekstra langsomt. Jeg tog fat i hendes hånd og hev hende ind til mig. Mine læber ramte hendes. Vores tunger mødtes. Gud hvor var hun er god kysser. Vi stod helt tæt, ikke engang det tyndeste papir kunne være imellem os. Hendes slanke krop, klistrede op ad min. Jeg holdte hånden på hendes hofte. Jeg ville aldrig lade hende gå. 

 

***

 

Det var en lille afrikansk restaurant. Det var kun os to. Ingen andre. Vi sad og spiste vores hovedret. Bordet var et lille rundt bord, med hvid dug og stearinlys. Der var småt og romantisk. Vores fødder ramte hinanden, selvom det lød barnligt, så elskede jeg det. Da vi havde spist, kom der en tjener ud og hentede vores tallerkner. Vi sad og bare kiggede på hinanden. "Du ser så fantastisk ud" hun smilede til mig, det varmede i hjertet at se hende sådan. Da tjeneren kom ud med vores deserter, blev jeg lidt nervøs. Det var snart det skulle ske. Vi sad i stille ro, og hørte på havets blide bølger ramme stranden. Luften var lun, og fyldt med dyreliv. Da vi havde spist vores desert, tog jeg hånden ned i min lomme. Trak en lille boks ud, rømmede mig og sagde "Jasmine?" Hun kiggede smilende på mig.

 

Jasmines synsvinkel

 

"Jasmine" sagde han med en lidt rystende stemme. Jeg kiggede bare smilende på ham. Mine øjne faldt på den lille æske han havde i hånden. Mit hjerte stoppede i et splitsekund. "Jeg tænkte på..." han holdte en kort pause, "om du ville være sammen med mig, sådan officielt" jeg var ved at eksplodere. Havde han virkelig lige spurgt om det? "Ja, ja det vil jeg selvfølgelig" han så lettet ud. Han rejste sig op og gik hen til mig, åbnede æsken, der var en lille sølvring i med et sølv "J". "Det skal minde dig om, at du er min, og at jeg elsker dig mere end noget andet" jeg kunne ikke stoppe med at smile, jeg lignede en eller anden på lykkepiller. Han tog blidt min hånd, og tog ringen på min finger. Han smilede til mig. 

      Vi skulle til at gå i seng, Justin var ude at børste tænder, da jeg fik en mail. En mail jeg fik hvert år, på den her dag. Jeg vidste hvad der stod. Jeg kunne den helt. Men jeg åbnede den, og den hev mit humør helt i bunds. Det var en mail alle der havde mistet et familiemedlem i krig. En mail, der bliver sendt den dag personen døde. For at hylde personen. I dette tilfælde. Min far. Jeg læste beskeden igennem tre gange. Fjerde gang kunne jeg ikke læse den færdig fordi mine øjne løb i vand og alt blev sløret. "Justin jeg bliver nød til at gå en tur" hviskede jeg. Jeg var ikke sikker på at han hørte mig, men jeg var nød til at gå. Og det var nu. Jeg gik i bare tæer. Stadig i min kjole. Tårene løb fra mine øjne. Jeg kunne ikke stoppe det. Jeg gik i lang tid. Jeg vidste ikke hvor længe jeg havde gået, men i mindst et kvarter. 

      Jeg satte mig ned i sandet. Jeg trak mine knæ op til kæben. Jeg sad længe sådan. Og græd mine egne små lydløse tåre. Jeg skulle græde mig ren. Ren for al den sorg jeg havde i mig. Jeg hørte skridt fra min højre side. Men jeg ville ikke kigge op. Personen satte sig ved siden af mig. Vi sad tavst. Han lagde sin ene hånd på mit ben og begyndte at nusse det. Stadig ingen ord. Det passede mig fint, jeg kunne alligevel ikke snakke. Jeg kiggede ud gennem øjenkrogen, og så at der lå noget ved siden af ham. En guitar. Jeg kiggede på ham, mens tårene løb ned af kinderne på mig. Han tog guitaren op, og begyndte at spille en velkendt sang, en sang der altid hjalp mig. 

     Hans skønne stemme skar sig lige ind i hjertet på mig, og ved omkvædet smilede jeg. Ikke et kønt smil, fordi jeg stadig græd. Men den velkendte sang lysnede mit sind op. Ordene kom ind i mit hovede og fyldte det ud.

 

"If i could take away the pain. And but i smile on your face."

"Baby i would, baby i would" 

 

______________________________________________________________________________________

 

Det var så det næste kapitel.

Det var måske ikke det mest spændende kapitel.

I det næste kommer der forhåbentlig noget mere drama. 

Skriv gerne hvad i vil have jeg gør bedre? skriv hvad i kan lide?

Kom gerne med ideer :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...