It's like an angel came by ❤ ⎪Justin Bieber

17-årig Jasmine, har været belieber siden dag et. Og i dag kan hun måske få muligheden for at møde sit aller største idol. Og det virker, hun få sneget sig ind til en m&g. Men hendes liv tager en meget stor drejning, da hun lærer Justin bedre at kende. Hun bliver knust for første gang, og finder ud af hvordan det er at være helt nede. Ikke fordi hendes liv altid har været nemt. Justin lærer hende at elske, men det er ikke kun gode ting mellem dem. Jalousi, tro, kærlighed og en masse drama. Bliver hendes liv nogensinde normalt igen?

23Likes
59Kommentarer
2344Visninger
AA

19. Hold op

Jasmines synsvinkel

 

"undskyld" hviskede han stille, og kyssede mig igen. Kysset fra min side af var med blandede følelser, jeg ville så gerne tilgive ham, men jeg var bange for at blive knust igen, men det føltes bare så godt at stå med ham igen. "undskyld" sagde han stille mens han stadig holdte om mig, men alligevel,  han havde gjort tegn til at han virkelig mente det, han ringede tyve gange hver dag, sendte lange sms'er flere gange om dagen, han sendte mig røde roser, flere gange om dagen, han havde skrevet en sang til mig. Hvis det havde været en anden end Justin, havde jeg ikke fået alle de ting, jeg havde måske fået et undskyld, og det var alt. Men sådan var Justin ikke, og jeg vidste at han mente det, og i sidste ende, var det Selena der havde kysset ham til at starte med, alt stemte for at jeg ville tilgive ham, men den lille stemme omme i baghovedet kom stadig med det men, som jeg prøvede at undgå. 

 

"undskyld" sagde han igen, helt hen til mit øre, "hold op" sagde jeg med en hård tone, han kiggede forbavset på mig, jeg tog en dyb indånding, "hold op med at sige undskyld, jeg ved du er ked af det, og jeg tilgiver dig" da ordene havde forladt mine læber kiggede han bare underligt på mig, som om at det ikke var gået op for ham, "tilgiver du mig?" spurgte han svagt, jeg tænkte nøje over mine ord, "ja, jeg tilgiver dig, men Justin, det her er din aller sidste chance" han kiggede på mig med store øjne. "Jeg har ikke brug for flere chancer, for denne gang begår jeg ikke nogen fejl" så trak han mig ind til sig, trykkede hans krop op ad min, og sådan stod vi i noget tid. "Baby, jeg elsker dig mere end noget andet" sagde han stille, han nussede kærligt min ryg. "Jeg elsker også dig" 

 

Og mens vi stod sådan, begyndte han stille at synge Nothing Like us, "Cause nothing can ever, ever replace you. Nothing can make me feel like you do, yeah. You know there's no one, I can relate to. I know we won't find a love that's so true. There's nothing like us, there's nothing like you and me. Together through the storm. There's nothing like us, there's nothing like you and me. Together, oh" han afbrød sangen ved at sige, "ved du godt hvor meget jeg egentlig elsker dig?" jeg bed mig i læben og så på ham, "hvor meget?" mumlede jeg drillende mod hans hals, "jeg kunne råbe til hele verden hvor meget jeg elsker dig" "så gør det" sagde jeg opfordrende, hans læber kyssede langsomt hele vejen op ad min hals, og han kyssede mig blidt ved øret, og hviskede så "jeg elsker dig" jeg grinede svagt "Justin, til hele verden, sagde jeg" han kyssede mig blidt igen, "det var da det jeg lige gjorde" hans ånde mod min hals kildede og fik varme stød gennem min krop. "Nej, det var bare mig" sagde jeg med et smil på læben. Hans læber kyssede mig blidt på halsen, og hviskede så stille "Du er hele min verden" og kyssede mig blidt på kinden, et smil kom frem på mine læber, og jeg trak hans hovede hen mod mig, og kyssede ham.

 

Hvorfor endte det altid med at jeg tilgav ham? Hvad ved jeg, siden han kom ind i mit liv, har jeg bare ikke ville have ham ud af det igen, og det var altid den stemme i mit hovede der tog over, at jeg ikke kunne leve videre uden ham, selvom vi begge rodede os ud i noget lort, så kunne jeg ikke slippe ham, lige meget hvor ondt det gjorde, for jeg havde jo været belieber siden starten, hvilket også spillede ind, at jeg aldrig ville lade ham gå, dengang kendte jeg ham ikke, og mente det kun må den måde med at jeg altid ville støtte ham og altid være en belieber, men nu var det mere end det, nu var det virkelig bogstaveligtalt, jeg ville aldrig lade ham gå, han fyldte hele mit hjerte, fyldte mit hovede, generelt bare hele mit liv. 

 

"hvad tænker du på skat?" jeg skulle lige til at svare da der blev banket på døren, og en lille hånd trykkede døren op, efterfulgt af resten af Amalies krop, da hun fik øje på Justin stod hun helt stille, "Jasmine, hvem er det?" sagde hun stille, og gik om bag ved mig og gemte sig genert bag mit ben, "det er Justin, han er min kæreste" hun smilede forlegent til ham, Justin satte sig ned på hug, så han ca. var på samme størrelse med hende, hun gav hende pænt hånden og sagde, "hey søde, hyggeligt at møde dig" hun tog stille imod hans hånd, jeg fik en helt varm følelse inden i, af at se Justin behandle min lillesøster så sødt, han rejste sig op, og smilede til mig, jeg behøvede ikke at smile igen, for jeg kunne slet ikke stoppe med at smile, "hvad ville du?" spurgte jeg hende efter noget tids øjenkontakt men Justin. "mor ville vide hvem du snakkede med", jeg nikkede, "sig at jeg snakker med Justin" hun løb med små skridt ud af døren, lukkede den flygtigt efter sig, så vi kun stod alene tilbage i rummet. 

 

Han tog min hånd og trak mig helt tæt på, hans læber var få millimeter fra mine, og jeg kunne mærke hans varme ånde mod mine læber, jeg mumlede stille "tak fordi du tog til Danmark, for min skyld" jeg kiggede på hans læber, "skat, jeg ville flyve hvor som helst hen for din skyld" jeg smilede og bed mig selv i læben, hvilket fik hans blik til at flakke fra mine øjne til mine læber, så lænte han sig lidt frem og bed mig diskret, men kærligt i læben, hvilket fik millioner af sommerfugle til at flyve inde i min mave, hans tunge ramte min læbe, og jeg åbnede blidt munden for ham, og vores læber mødtes.

 

Men vi blev afbrudt af endnu en banken på døren, døren åbnede stille og min mors hovede kom frem i døren, hun kom ind, og kiggede først på mig og så på Justin, jeg brød tavsheden ved "Hej mor, det her er, som du nok ved, min kæreste Justin" Justin gik glad frem og gav hende hånden og smilede til hende "Det glæder mig at møde dem" han lød så fornem at jeg ikke kunne lade være med at fnise. Hendes uinteresserede ansigtudtryk skiftede med det samme til et smil, hun hilste ham pænt "også dejligt at møde dig, Justin" sagde hun.

 

 

***

 

Jeg kiggede på min mor, og gav hende så et kram, "vi ses snart mor" sagde jeg mens hun aede min ryg, "ja vi gør så, pas godt på dig selv" men så skiftede hendes blik over på Justin "pas godt på min pige" han svarede så "det vil jeg, jeg passer på hende som mit eget kød og blod" min mor lyste op i et smil, Justin tog min hånd og vi gik sammen ud af døren, og hurtigt ind i den sorte bil der holdte lige ude foran huset. Døren lukkede bag os og vi kørte af sted mod lufthavnen.


Byen under os blev mindre og mindre, jo højere vi kom op i luften. Og vi var på hjem, selvom mit hjem var Danmark, var jeg på vej hen til det sted der var mit hjem i hvert fald det der føltes mest som et hjem for mig, og det var hos Justin. Det var hos ham jeg hørte til, det var hos ham jeg ville blive for altid. 
 

 

 

 

______________________________________________________________________________________

 

Jeg undskylder tusinde gange for sådan et kort kapitel, 

undskyld, der kommer kun et kapitel mere, og så er den slut

så starter jeg min næste movella der hedder "say you love me" 

som også er en Justin Bieber fan fiction, 

i må meget gerne "dele" denne movella, med måske venner eller sådan.

skriv gerne hvad i synes :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...