Secrets

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2013
  • Opdateret: 18 jun. 2013
  • Status: Igang
Julia er en helt almindelig 20 årig, som lever et stille og roligt liv som studerende. Hun kan dog ikke holde ud at bo hjemme hos forældrene mere og begynder derfor sin søgen efter sit eget sted.
Ved et tilfælde møder hun Tray, som tilbyder hende et værelse, som hun tager imod. Det hele virker til at være helt fint, indtil en række dødsfald dukker op og Julia bliver nødt til at stille spørgsmålstegn til alt.
Hvorfor dør folk omkring hende og hvem står bag? Og er de folk hun holder af virkelig til at stole på?

23Likes
45Kommentarer
882Visninger

1. Prolog

 

Regnen siler ned, og jeg mærker hvordan alt mit tøj langsomt bliver gennemblødt. Det er mørkt. Det ville være utroligt svært at se, at der stod en udenfor vinduet, hvis åndedræt hæver og sænker sig i takt med den sovende person inde i huset. En enlig nattelampe, som står på natbordet, er tændt. Personen er måske bange for mørke. Indtil videre har hun sovet fredfyldt, men hun vender sig pludseligt uroligt om på den ene side og igen til den anden. Som om der er noget, som irriterer hende. Som om hun ved, at der er nogen derude, som kigger, observerer hver en bevægelse hun laver.
Med et falder hun til ro igen. Hun ser perfekt ud i skæret fra lampen. Hun er perfekt.
Regnen falder stadig stødt og hele min krop ryster. Men jeg har ikke fået nok. Ikke endnu. Ikke nogensinde. Jeg ved ikke hvor længe, jeg har stået der, men i hvert fald indtil jeg fornemmer de første tegn på, at solen er ved at sige godmorgen til en ny dag.
Så går jeg. Forlader hende ligesom hun skal til at vågne op og begynde sin rutine.
Men det gør ikke noget, for jeg ved, at jeg kommer tilbage igen i nat. Så ser jeg hende igen.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...