Without Her Best Friend - Justin Bieber

Sally og Hannah er bedste veninder. En dag på vej mod det lokale center, for at shoppe og et uskyldig opkald bliver skyld i en brutal ulykke. Hvor Hannah mister livet, men Sally overlever og skal nu leve videre uden sin bedste veninde. men det er ikke så let. Sally for har det svært med cutting, spiseforstyrelse og et mareridt som gentager sig. bliver Sallys hverdag, en hverdag hun holder i alt hemmelighed for hendes bekymret mor, men det holder ikke længe for Sallys mor opdager det og sender hende på kostskole i Canada i håb om at hun får det bedre. men hvad sker der når alle på kostskolen finder ud af Sallys historie? og hun vælger at stikke af og støder ind i den berømte Justin Bieber? hvad kommer han til betyder for hendes liv? vender Sally nogensinde tilbage til kostskolen? og får hun styr på sit liv igen? find ud af det without her best friend en novelle fyld med sorg, drejninger, drama og kys. *Læses på eget ansvar*

57Likes
42Kommentarer
4457Visninger
AA

7. Kapitel 6.

Justins Synsvinkel.

Jeg så overraskede på hende. Jeg havde overhoved ikke regnet med at hun var stukket af fra hendes kostskole. Jeg kunne se at det på en måde planede hende. Jeg havde en ide om der lå noget bag det, men det gjorde der jo nok når hun sagde at hendes mor havde anbragt hende der og som om man frivilligt vælgere at tage på kostskole. Jeg måtte finde ud af hvorfor hun var stukket af og hvordan hun var endt på den kostskole. Men lige hvordan jeg skulle spørger hende vidste jeg ikke, for den måde hun lod brune hår dække hendes øjne imens hendes blik flakkede mod jord, sagde ligesom at det ikke rigtig var noget hun havde lyst til at snakke om. Vi sad lidt i tavshed, fordi ingen af os vidste hvad vi skulle sige, men dog synes jeg ikke at det var en pinlig tavshed. Der gik nogen minutter tror jeg nok eller det føles sådan. Sidste kunne jeg ikke holde tavshed ud mere så det røg bare ud af mig, for at bryde tavshed.

”Vil du ikke fortælle om dig selv?” spurgte jeg og kigge på hende. Sally rettede blikket fra sengen og op på mig. Så jeg kunne se hendes meget flotte øjne. Jeg tror aldrig, jeg havde set sådan nogen flotte blå øjne. De var virkelige som krystaller.  Hun tænkte et kort øjeblik og svarede så.

”det er godt nok længe siden nogen har spurgt om det” grinte hun. Det var første gang jeg havde hørt hende grine.   

”når og hvorfor så det?” spurgte jeg med et glimt i øjet. Hun smilede.

”Jo, der ingen på kosteskolen der har spurgte om det”

”okay, men nu spørg jeg altså om det?”

”okay, jeg hedder Sally. Jeg er 17 år gammel og jeg er jo som sagt lige stukket af fra kostskolen Eastpark.” hun holdt en kort pause.

”ja det var jo så lidt om mig” sagde hun efter den korte pause.  Jeg sagde ikke noget et par sekunder hvilket resulteret i at Sally spurgte ind til mit liv.

”Fortæl mig om dig selv Justin.” sagde hun en smule bestemt.

”okay, jeg hedder jo som du ved Justin Bieber. Jeg er 18 år gammel. Popstjerne og solgt millioner af plader. Ja og så befinder vi os i mit hus eller min mors.” afsluttede jeg med et grin. Jeg havde stadig et spørgsmål jeg så gerne ville af med. Jeg sagde til mig selv at jeg blev nød til det hvis jeg ville hjælpe hende.

”Sally” startede jeg.

”ja” svarede hun hurtigt og havde hendes blik rettede mod mig.

”jeg må spørger dig om noget?”

”ja” jeg kunne fornemme at jeg snart ikke kunne trække den længere, så jeg bliv nød til at komme til sagen.

”okay, hvorfor er du kommet på den kosteskole?” spurgte jeg direkte. Hun sagde ikke noget lige da jeg havde spurgte.det var som om at hun kun var fysisk tilstede. At det kun var hende meget smukke krop, der sat her sammen med mig. Jeg ruskede i hende, for at hun skulle komme tilbage til virkeligheden. Hun kom stiller og roligt til sig selv igen. Jeg så på hende med til spørgende blik. Hun trak vejret meget dybt og rettede endnu en gang blikket mod mig.

”kan jeg stole på dig?” spurgte hun om. Jeg lavede et lille nik om tegn på et ja.  Endnu en gang trak Sally vejret dybt.

”Jeg bor på kostskolen, fordi min mor har givet op.” sagde hun koldt uden overhoved at skifte hovedstilling eller ansigtsudtryk.

”hvorfor? har hun givet op?” hvad har du gjort?” igen trak hun vejret inden at hun tog sig sammen til at svare.

”min bedste veninde..” hun stoppede op, fordi tårerne begyndte at løbe ned af hendes kinder.       

”hun døde i en bilulykke, jeg også selv var med i” uden og sige noget som helst, trak jeg hende i til et kram. Vi sat lidt og jeg holdt om hende til at hun fald til ro. Jeg kunne høre at hendes vejrtræning blev mere og mere normal. Jeg trak mig lidt væk fra hende igen og så på hende. Det gamle makeup eller de rester der var tilbage fra i går, gjorde at hendes tårer blev sorte. Uden jeg sagde noget begyndte hun at fortælle videre.

”jeg var indlagt, i 16 dage og 7 af dem har jeg ligget i koma og så gik det ellers bare ned da bakke med mig. Til sidst gav min mor op og jeg endte på kostskolen” hendes tårer løb og løb imens hun fortalte. Det begyndte at gå op for mig hvad det var hun havde været igennem. Jeg manglede nu kun og får svar på hvorfor hun var stukket af fra kosteskolen, men hun havde allerede fortalt mig en stor del af hendes historie.

Vi sad og snakkede i noget som føles som timer. Jeg ved egentlig ikke hvor længe vi sad og snakkede. Jeg mistede helt tidsformelsen, men jeg kedede mig ikke et sekund. jeg kunne høre døren gå ude i gangen og en velkendt stemme råbe

”Justin, jeg er hjemme” det var min mor. I det samme min mor råbte kiggede Sally en smule bange på mig som at det skulle være dem fra kostskolen.

”rolig det er bare min mor og hun ved godt at du er her. Kom så skal du møde hende” sagde jeg og rejste mig fra sengen og det samme gjorde Sally. Jeg åbnede døren og satte kursen mod min mor med Sally i hælene. Få sekunder stod jeg og Sally i køkkenet.

”Hej mor” smilede jeg.

”Hej min skat. Og du må være Sally?” spurgte hun Sally om. Sally svarede smilede tilbage.

”Ja mit navn er Sally”

”hyggeligt og møde dig Sally. Jeg er Pattie Justins mor” min mor stak hånden frem mod Sally. Hun tog i mod den.  

”I lige måde” smilede hun

”Når er i sultende?” spurgte min mor. Jeg kiggede over på Sally, som bare rystet på hoved. Jeg var egentlig sulten, men jeg synes ikke at Sally skulle vente på mig.

”ellers tak mor, jeg tænkte på at køre ned og træne. Hvis altså, Sally gerne vil?” sagde jeg og kiggede smilede over på hende. Hun nikkede og det samme gjorde min mor. Herefter forlod jeg igen køkkenet med Sally, lige bag ved. På værelse, under sengen lå min sportstaske. Jeg lod mig fald på knæ hen ved sengen for at få fat i den. Jeg kunne høre døren lukke sig, det var Sally der lukkede den. Jeg fik fat på tasken og stillede den på sengen, for at gå ind og hente mit træningstøj i walk in closet. Derefter gik jeg ud på badeværelset og hente det håndekæde så hang på håndekædevarmen. Jeg hev det ned, og gik ind på værelset Sally havde sat sig i sengen med sin iphone i hånden. Jeg troede hun tjekkede Facebook eller Twitter, men da jeg kom tættere på hende kunne jeg se tårerne i hendes øjne. Jeg smed hurtig ting fra mig gulvet og satte mig ved siden af hende. Jeg så ned på telefonen og et billedet af en brunette og Sally, begge med solbriller og et stort smil, mødte mine øjne. Jeg kunne se ud af øjenkrogen, at Sallys øjnene begyndte blive blanke og i det næste kom en tåre trillede ned af hendes kind. Uden videre trak jeg hende ind i kram. På en måde var det måske lidt mærkeligt da jeg jo lige havde lært hende og kende, men på den side var jeg ligesom den eneste hun havde. Hun lagde armene om lidt efter jeg selv havde lagt mine om hende.

”så så det er okay” kunne jeg høre mig selv hviske ind i hendes øre. Hun trak sig lidt væk og tog sin hånd op mod hendes øje for at fjerne hendes tårer

Sallys Synsvinkel.

Jeg havde trukket mig lidt væk og ud af krammet. Fjernet de sidste tårer med hånden. Justin sat og kiggede på mig. Jeg kunne mærke hans blik hvile på mig. Jeg så op på ham og vores øjne mødes i noget nogen måske ville kalde et romantikses øjeblik, men altså jeg ved det ikke. Jeg var jo bare ked af det og han trøstede mig jo bare. Justin rejste sig fra sengen for at samle tøjet han havde smidt på gulvet op og puttede det i tasken. Derefter svang han den op på skulderen og kiggede over på mig.

”Når, er du klar?” spurgte han med et smil. Jeg skulle lige til at nikke, da han afbryder og siger

”vi skal da lige finde noget tøj til dig” han stiler tasken på gulvet og forlader så værelset med døren åbne. Jeg kunne han kalde på sin mor og jeg kunne høre hans mor komme nærmere. Justin forklarede hende hans såkaldte problem. Jeg kunne se skyggen af hende komme tættere mod døren, jeg kunne se at hun gik forbi og forsætte videre ned af gangen og ind på det sidste værelse. Kort efter kom hun tilbage og ind på Justins værelse, hvor både Justin og jeg nu var. Hun havde en post i hånden. Hun raket den frem mod mig.

”det her burde passe dig” sagde hun med et smil. Jeg tog i mod posen og takke pænt for, at jeg måtte låne det. Justin rejste sig fra den kontorstol han nu havde sat sig på. Gik over mod Pattie og kysse hende på kinden og takke. Der efter forlod han værelse, som en ren refleks fulgte jeg bare med på vej sagde jeg et hurtigt farvel til Pattie. Også ellers efter Justin, som nu stod i i gangen og i gang med at tage sko på. Jeg stak fødder ned i mine grå vans, det lige som det eneste jeg havde efter jeg var stukket af.  Vi havde nu begge sko på og Justin råbte at vi gik nu. Men Pattie råbte tilbage at vi skulle vente lidt. Hun kom til syne i døren.

”Justin har du ringet til Kenny? jeg er ikke meget for at du render nede i byen uden ham” jeg så på Justin som hurtig svarede han mor.

”Mor, vi mødes med Kenny derover og jeg har solbriller, stor hættetrøje og cap på. Vi skal passe på os selv” afsluttede han. Pattie så dog en smule bekymret ud, men lod os dog går. Vi begyndte, at gå han sagde at der ikke var så langt. Vi gik side om side, ingen af os sagde noget. Jeg tror ikke vi vidste nogen af os hvad vi skulle sige. Men på en måde nød jeg stilheden lidt. Det med at man kan tænke i fred uden nogen afbrydelser. Det fik jeg vist sagt lidt for hurtigt for min tanker blev afbrudt af, da vi kom rundt om hjørnet og det første Justin ser, er mini bussen fra i går, altså bussen fra Eastpark der Jagte mig. Justin hiv mig hurtigt i armen som et tegn på at vi skulle vende om og løbe vores vej. Vi løb alt hvad vi overhoved kunne.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej læsere :D

endnu et kapitel? 

hvad synes i? 

måske er det ikke det bedste kapitel, men jeg skal jo bygge det op 

hvad tror i der kommer til at ske?

- smid en kommentar og glem ikke at like 

jeg undskylder for fejl 

-KF

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...