Without Her Best Friend - Justin Bieber

Sally og Hannah er bedste veninder. En dag på vej mod det lokale center, for at shoppe og et uskyldig opkald bliver skyld i en brutal ulykke. Hvor Hannah mister livet, men Sally overlever og skal nu leve videre uden sin bedste veninde. men det er ikke så let. Sally for har det svært med cutting, spiseforstyrelse og et mareridt som gentager sig. bliver Sallys hverdag, en hverdag hun holder i alt hemmelighed for hendes bekymret mor, men det holder ikke længe for Sallys mor opdager det og sender hende på kostskole i Canada i håb om at hun får det bedre. men hvad sker der når alle på kostskolen finder ud af Sallys historie? og hun vælger at stikke af og støder ind i den berømte Justin Bieber? hvad kommer han til betyder for hendes liv? vender Sally nogensinde tilbage til kostskolen? og får hun styr på sit liv igen? find ud af det without her best friend en novelle fyld med sorg, drejninger, drama og kys. *Læses på eget ansvar*

57Likes
42Kommentarer
4427Visninger
AA

6. Kapitel 5.

Justins Synsvinkel.

”Det må de undsky..” stammede pigen der lige var løbet ind mig. hun nået ikke at gøre sætningen færdig, før hun løb sin vej igen. Jeg låg stadig på jorden. Det var som om hun var på flugt fra noget eller nogen. Jeg noget ikke at se meget af hende, jeg så kun at hun græd og det virkede som om hun var bange for noget. Mine tanker blev afbrudt af en mini bus der kørt forbi i en lidt høj fart, men det kom ikke bag på mig for det gjorde man jo her i Canada, kørte som sindssyge. Jeg kom på benene igen og begyndt at gå hjem i håb om at ingen fans ville opdage mig. jeg elsker virkelig mine fans, men nogen gang, har man bare brug for lidt fred for Kendislivet. Jeg gik hjem ad og mine tanker var stadig på den pige der løb mig ned. Hvorfor var hun så hurtig væk, at hun ingen gang, havde tid til at sige undskyld? Og hvad var hun dog så ked af det over? Var sådan nogen spørgsmål der plagede mig, på hele hjemturen. Jeg drejede ned af den gade som var en slags genvej hjem til mig eller skulle jeg hellere sige min mor. Jeg boede jo ikke hjemme længere. Men på den var en bænk der havde stået der altid den tid jeg kunne huske. Jeg plejer altid at sætte mig på den når jeg var på vej hjem og efter at nede i byen. Der kom aldrig nogen på den vej hvor bænk var på. Det var egentlig lidt mærkeligt sted at sætte en bænk, men det var lige som mit helle, fra mine fans og bare når jeg havde brug for at alene. Jeg var ikke ret langt, fra bænken og jeg tænkte at jeg lige ville sætte mig lidt der. Jeg lavede mange ting når jeg sat på den, den ene dag skrev jeg faktisk en sang.  Jeg kom tættere på bænken og jeg kunne nu se den, men en ikke tom som den plejede at være. Der sat en person med hætte over hoved og så ned i jorden. Jeg kunne ikke se om det en dreng eller en pige.  Jeg overvejede et kort sekund om jeg bare skulle forsætte hjem, uden at sætte mig på bænken. Jeg blev enig med mig selv om at jeg lige ville side lidt.  Hvis personen nu var en fan måtte bare give en autograf. Henne ved bænken satte jeg mig ved siden af personen med et stykke mellem rum, jeg rette på mine solbriller. Jeg så hen på personen det var nu tydeligt at se, at det var en pige der sat der med hætten og hovedet som jeg selv gjorde. Jeg kiggede på hende i smug gennem mine solbriller. Hun var meget smuk, hendes meget smukke ansigt var på en måde fuld af sorg på en eller anden måde. Jeg kunne se at hun havde grædt. Jeg havde satte og gloet på hende i noget tid, jeg ved ikke hvor længe. Hendes hoved havde ikke skiftet stillingen, hun så stadig ned i jorden. Jeg ikke sikker på om hun var klare over at jeg sat og så på hende eller om hun overhoved vidste at jeg sat på bænken ved siden af hende. jo mere, jeg blev ved med at betrak hende begyndte hun og ligne en jeg havde set før, men dog var jeg ikke sikker på hvor henne. Min IPhone ringede, da jeg siddet og gloet på hende i noget som føles som ti timer, men dog var ti minutter. Jeg tog min telefon frem for, at se hvem der ringede. Pigen flyttet på sit hoved, hende blik faldt hen på min mobil.  Jeg tog telefonen op til øret.  Det var min mor. Min mor snakkede løst jeg hørt ikke rigtig efter. Jeg var meget interesseret i den pige som nu også sad og gloede på mig. Vores blikke mødes. Jeg glemte alt om at jeg sad og snakke med min mor, indtil at hun afbrød mine tanker, jeg afsluttede hurtigt opkaldet med min mor. Jeg lagde min Iphone tilbage i lommen uden at flytte mit blik fra pigen. Vi sad der uden at nogen af os sagde noget. Jeg vidste ikke om jeg skulle sige noget, men det var tydeligt at se at hun ikke var en fan, eller hvis hun var, så var hun i hvert fald mundlam og vidste ikke hvad hun skulle sige. Hun sat jo også ved siden af selveste Justin Bieber, som folk plejede at sige om mig, men jeg er jo bare Justin en helt normal dreng, der elsker at synge. Vi havde stadig ikke flyttet blik fra hinanden og ingen os havde sagt. Jeg havde da overvejet det men hvad skulle jeg sige? Vi sendte hinanden nogle smil en gang mellem. Pludselig sprang pigen op og om bag bænken, som om hun var bange for noget. Jeg forstod ikke helt hvad hun havde gang i, men en mini bus kom forbi bænken. Det var meget mærkeligt for der kom aldrig biler eller busser for den sags skyld. Jeg genkendte den i det samme den kørt forbi mig det var den samme bus, jeg havde set tidligere. Da den væk kom pigen frem fra sit gemmested bag bænken og sad nu ved siden af mig igen. Jeg var meget nysgerrige på hvorfor hun gemte sig for den bus, så jeg tog mig sammen for at spørger om det.

”Hvorfor gemte du dig for den bus?” spurgte jeg imens mit blik var rettet mod hende. Jeg smilede samtidig. Hun fjerne sit blik fra mig og lod det falde til jorden.  

 

Sallys Synsvinkel.

”Hvorfor glemte du dig for den bus?” spurgte drengen ved siden af mig, som virkede så meget bekendt, jeg kunne bare ikke finde ud af hvor fra. Jeg lod mit blik falde til jorden i det han spurgte mig. Jeg kunne ikke lade være med at tænke tanken hvorfor? Hvorfor ville han vide det, jeg ved jo ingen gang hvem han var. Mit blik havde ikke flyttet fra jorden. Jeg kunne pudselig mærke en hånd på min skulder. Jeg rettede mig op for at se hvis hånd det var, selvom jeg inderste inde vidste hvem det. For det var jo ham drengen.  Jeg kiggede op på ham. Han havde det søde smil, som han smilede til mig og så havde han de flotteste brune øjne. De var varme og fuld af en mærkelig ting som jeg ikke rigtig kunne beskrive. Han smilede og sagde.

”hov måske skulle jeg præsentere mig først?  Jeg er Justin Bieber.” sagde han smilede og rakte hånden frem mod mig. Jeg så lidt tvivlende på ham, hans navn virkede så bekendt, som havde jeg mødt ham før eller måske bare hørt. Jeg raket min hånd frem mod ham.

”Sally” sagde jeg lidt usikker. Han behøvede ikke vide mit efternavn. Hans hånd var dejlig blød og ikke mindste venlig som han trykkede den i min. Jeg så op på ham. Jeg mødte de dejligste brune øjne. Jeg kunne ikke lad være smile, ved synet af dem.  Han smile og i sekundet han smile til gik det op for mig hvem han var. Men Justin var ikke kun en ting eller hvad man skal sige, fordi at det han var en verdenskendt stjerne, som Hannah var stor fan af og som det ikke var nok var det han jeg havde løbet ind i. de tanker jeg var i gang med at tænke, blev afbrudt af drengen som jo havde navn Justin.  Men jo ikke bare Justin, nej selveste Justin Bieber den verdenskendte popstjerne.

 

”hvorfor glemte du dig for den bus?” spurgte han igen, som om jeg ikke havde hørt det første gang. Jeg ønskede ikke at fortælle ham det, for hvad kom det egentlig ham ved. Jeg blev enig med mig selv om at jeg bare ville glemme hans spørgsmål.  Uden jeg vidste af det, kom tårerne ned af mine kinder. Jeg vidste ikke hvorfor, men jeg kunne ikke styre dem. Justin lagde en hånd på min ryg, lidt som om vi være venner. Af en eller anden grund følte jeg mig helt tryg hos Justin. Hvad gjorde den drenge ved mig? Jeg havde jo lige mødt ham. 

”fordi” svarede jeg en smule koldt.  Uden et eneste blik eller en eneste kommentar rejste Justin sig og gik. Jeg sad og så efter ham indtil han var væk.

❤❤❤

Jeg vågnede op, jeg vidste bare ikke hvor jeg var, men jeg lå i en seng med en dyne over mig. Hvor var jeg dog henne i verden? Måske var jeg blevet bortført? Jeg var bange. Jeg kunne ikke se noget der var helt mørkt. Jeg kunne se at der var en dør hvor lyset fra den anden side af døren trængte igennem. Jeg prøvede at tænke tilbage på dagen i går, men det eneste jeg kunne huske at jeg havde mødt Justin Bieber og at han gik. Intet andet huske jeg kan ikke gang huske at jeg var, faldt i søvn. Jeg lå og tænke og prøvede at huske, da døren til værelset gik op. Først kunne jeg ikke se hvem det var indtil at lyset fra gangen lyste værelset op og en brun håret fyr kom til syne i døren. Jeg så med det samme se at det var Justin Bieber. Var det ham der havde bortført mig? Eller var han kommet for at redde mig? Jeg havde så mange spørgsmål jeg ønskede svar på. Jeg vidste ikke om jeg skulle være bange eller ikke. Justin forlod døren og kom stiller roligt hen til mig. Jeg trak mig hurtig op i det ene hjørne af seng som stod op ad væggen. Justin satte sig på sengekanten.

”Jeg gør dig ikke noget” sagde han, jeg tror han vidste at jeg var bange. Han lagde sine hånd på mit lår og smilede.

”Sally, jeg tænker at du kunne lide at vide hvor du befinder dig henne i verden?” spurgte han mig og det ville jeg jo gerne. Så jeg nikkede som svar. Han begyndte at fortælle.

”Sally” startede han med et lille grin. Jeg kunne selv lade være med at smile.

”først løb du mig ned og inden du noget at sige undskyld var du væk igen.  Jeg så dig så sidde på den bænk hvor jeg aldrig havde set nogen sidde før og da du så glemte dig for den der minibus.” han en kort pause også forklare han resten af historien om hvordan han hele vejen hjem havde tænkt på mig og om hvordan han havde besluttede hjælpe mig med det jeg flygte fra kostskolen selvom ikke vidste, at det var det jeg flygtede fra. Så da han var kommet hjem snakket med sin mor om mig. Hun synes at han skulle hente mig.

”Så jeg gik ud i min bil efter af jeg havde snakkede med min mor også kørte jeg ned til bænken igen. I håb om at du stadig var her.  Og jeg kunne se på afstand at du lå ned, jeg kom helt tæt på dig og der lå du lige så sødt og sov.” han holdt en kort pause for at trække vejret.

”jeg besluttede at bære dig ind i bilen. Derefter kørte jeg hjem”

”Hey vent lige lidt vil det sige at jeg er hjemme hos dig lige nu?” afbrød jeg han. Han nikkede. Wow mumlede jeg for mig selv. Det ikke rigtig gået op for mig at jeg var hjemme hos selveste Justin Bieber.  Jeg blev afbrudt i mine tanker af Justin.

”Når, men nu har du jo sådan set hørt hele historien om hvordan du er endt her og hvorfor? men har du så lyst til at fortælle, hvorfor du var der og hvorfor du gemte dig?” spurgte han mig.

Jeg overvejede hvad jeg skulle sige. Uden egentlig synes at jeg havde tænkt færdig. Røg det ud af mig.

”jeg er stukket af fra min kostskole som min mor lige havde anbragt mig på, og det var derfor jeg glemte mig fra den der minibus” afsluttede jeg.  Justin forsøgt at se mig i øjnene, men det lykkes ham ikke for jeg lod mit blik falde ned på sengen jeg sad på. Justin kiggede lidt overraskede på mig det kunne jeg mærke. 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

davs :P

som lovet et nyt kapitel!

wow 8 likes og 17 f-listen 1000 tak - jeg smiler og hele femøren lige nu :)

hvad synes i? 

smid en kommentar og et lille like så bliver jeg glad

jeg håber at i nyder jeres ferie!

jeg prøver i hvert fald at nyde de sidste 14 dage af min inden jeg skal på efterskole

- KF 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...