Without Her Best Friend - Justin Bieber

Sally og Hannah er bedste veninder. En dag på vej mod det lokale center, for at shoppe og et uskyldig opkald bliver skyld i en brutal ulykke. Hvor Hannah mister livet, men Sally overlever og skal nu leve videre uden sin bedste veninde. men det er ikke så let. Sally for har det svært med cutting, spiseforstyrelse og et mareridt som gentager sig. bliver Sallys hverdag, en hverdag hun holder i alt hemmelighed for hendes bekymret mor, men det holder ikke længe for Sallys mor opdager det og sender hende på kostskole i Canada i håb om at hun får det bedre. men hvad sker der når alle på kostskolen finder ud af Sallys historie? og hun vælger at stikke af og støder ind i den berømte Justin Bieber? hvad kommer han til betyder for hendes liv? vender Sally nogensinde tilbage til kostskolen? og får hun styr på sit liv igen? find ud af det without her best friend en novelle fyld med sorg, drejninger, drama og kys. *Læses på eget ansvar*

57Likes
42Kommentarer
4424Visninger
AA

2. Kapitel 1.

 

Sallys Synsvinkel.

 

Vi sidder og snakker om fyre, skolen og alt mellem himmel og jord. Det var en helt normal samtale. Når vi var sammen, i dag var vi på vej mod center for, at shoppe.  Noget vi begge elskede meget højt. Du kørte bilen, jeg sat ved siden af dig. Snakken gik. Indtil din telefon ringede, den låg i din taske så du begyndte at rode i tasken, for at finde den. Du fandt den kiggede på displayet det var din kæreste. Du skulle til at tage den, men du havde ikke holdt øje med vejen og før vi vidste af det, vi var over i modsatte vejbane. Og det næste jeg hører, inden det hele bliver sort er, et kæmpe brag.

 

 

”Er du vågne ven?” jeg kunne ikke genkende stemme. Jeg åbne stille øjnene.

”hvor er jeg?” spurgte jeg lidt forvirret, uden overhovedet at se mig omkring.  Jeg så kun en dame i en hvid kilte, der stod foran mig og smilede sødt til mig.

”du er på hospitalet i LA. Du har ligget i koma i 7 dage. Kan du slet ikke huske noget?” jeg rystede bare på hovedet, hvilket jeg hurtig fortrød. Jeg tog mig til hovedet, jeg havde store smerter i hele kroppen. Damen fortalte mig hvordan jeg endte her.

”Du er kørt galt, sammen med din veninde Hannah.” fortalte hun. Hun noget ikke fortælle mere, før jeg afbrød hende, da jeg hørte Hannahs navn.

”hvor er Hannah? Og er hun okay?” spurgte jeg i en bekymret tone. Jeg kunne se på damen, hvis navn jeg stadig ikke kendte, men jeg var sikker på at hun var en sygplejeske. At hun ikke vidste hvordan hun skulle sige det, hun vidste.

”hør her en gang” startede hun, imens hun tog plads på sengekanten, ved siden af mig. Hendes ansigtsudtryk, havde ændres sig fra et smil til et mere alvorligt udtryk.

”Hannah, er død” sagde hun koldt. Ordene gav genlyd i mit hoved, og tårer begyndte at løbe ned af mine kinder.

”hvorda..” stammede jeg, imens min stemme knækkede over, og jeg begyndte at hulke. Sygeplejersken begyndte at forklare mig, at Hannah var død på stedet, efter vores sammenstød med en modkørende bil. Og hvordan det helt var sket. Jeg hulkede endnu mere, jo mere hun fortalte. Det endte med, at hun trak mig ind til et kram. Jeg havde nu fået hele historien, men jeg kunne kun huske, at Hannahs Kæreste Cody ringede. Herefter sagde det bare Bang og alt var sort. Sygeplejersken trak sig lidt væk og kiggede mig dybt i øjnene, som var fyldt med tårer.

”vi har ringede til din mor og hun er på vej. Så set om du kan få noget søvn” sagde hun venligt, jeg nikkede. Hun rejste og gik. Jeg lukkede øjnene, men jeg kunne se Hannah for mig. Så jeg åbnede dem hurtigt igen, jeg kunne ikke sove. Jeg låg bare og græd lydløst. Selvom jeg låg med store smerter, var der kun eneste ting, jeg havde i tankerne, at Hannah min bedste veninde ikke længere var her.

❤❤❤

To dage var gået. Jeg havde ikke fået sovet meget, få timer sammenlagt. Jeg vågnede hver gang med et skrig, jeg havde mareridt. Ikke forskellige, men altid det samme.

Det var, altid mørkt og der altid nogen der jagte mig, i en bil. Jeg fandt aldrig ud af hvem der jagte mig, før så vågnede jeg, med et skrig. Hver gang jeg vågnede, kom min mor springende over til mig. Og holdt om mig. Tiden gik meget langsomt. Jeg lavet ikke andet end at græde. Jeg spiste ikke. Hvilket gjorde min mor meget bekymret. jeg havde nu været indlagt i 16 dage med de 7 dage, jeg havde ligget i koma. Jeg havde det efter omstændighederne det godt. Jeg sov dog stadig ikke meget og jeg havde stadig mareridt. Jeg græd hele tiden. Jeg spiste ingenting, jeg tabte mig.  Lægerne havde sagt at jeg kunne komme hjem i dag hvis alt gik som det som det skulle. jeg lå i sengen, gloede op i loftet, da lægen kom ind.

”Nå Sally. Skal vi se på om du kan komme hjem i dag?” jeg nikkede. Han begyndte at undersøge mig. Han blev endelig færdig.

”det ser fint ud, hvis bare du begynder at spise.” sagde han. Jeg nikkede bare som et ja, jeg magtede ikke at snakke. Min mor tog over for mig i stedet og spurgte.

”Så hun kan tage hjem nu ikke?” spurgte hun.

”jo det kan hun” svarede lægen som en afsluttende bemærkning, hvor efter han forlod os. Jeg var alene med min mor som var begyndt at pakke for mig.  jeg sat på sengekanten og ventede på, hun blev færdig med at pakke. Hun havde sagt at jeg ikke måtte hjælpe selvom jeg havde det fint.  Hun blev endelig færdig. Og jeg kunne forlade den stue, jeg havde opholdt mig på de sidste 16 dage. Jeg var fri. Jeg kom ud af døren til parkeringspladsen. Jeg kunne mærke friske luften. Vi kom hen til bilen og jeg skulle til at tage i håndtaget, men jeg kunne ikke, jeg trådte få skrid tilbage og faldt til jorden og begyndte at græde igen. Jeg kunne ikke gå ind i den bil. Det var en bils skyld, at jeg ikke længere havde min bedste veninde. Hvem skulle jeg snakke med, når jeg havde brug for at snakke. Hun betød alt for mig. Min mor kom hen til mig og trak mig ind kram.

”det er okay skat, det skal nok gå.” sagde hun trøstende, imens hun trak sig lidt væk. Hun tog mine hånd og fulgte mig hen til bilen igen åbnede døren op for mig. Hun hjalp mig ind og lukkede døren. Hun gik herefter over på anden side for at sætte ind. Hun kom ind og startede bilen. Jeg var meget bange. Hun kørte stille og roligt hjem ad.

10 minutter efter, var vi hjemme jeg løb næsten ud af bilen. Jeg skulle bare ud.  Ude af bilen trak jeg vejret meget dybt. Min mor kom ud og klappede mig på skulderen. Hun fiskede nøglen op af lommen, og gik hen og låste døren. Jeg fulgte efter.   Jeg tog skoene af og gik hen til mit velkendte værelse. Efter jeg var kommet ind gik jeg hen og smed mig i sengen. Jeg begyndte igen at græde. Jeg græd dag ind og dag ud. Jeg tænkte på Hannah hele tiden.

”BANK BANK” lød det fra døren. Jeg sagde ikke noget og derfor gik døren op. Min mor kom ind. Hun spurgte om jeg sove og da hun fandt ud af jeg ikke gjorde, spurgte hun om jeg ville have noget at spise. Jeg havde egentlig ikke lyst, men jeg svare alligevel ja tak. Jeg rejste mig fra sengen og fulgte efter min mor ud i køkkenet. Satte mig ved spisebordret. Min mor kom hen og stillede maden foran. Jeg tog graflen og stak den ned i pastaen. Jeg fik pasta med kødsovs, jeg elskede det engang, men da jeg puttede den i munden, havde jeg bare lyst til at kaste det op igen. Jeg havde en lille kamp med mig selv om at spise det. Jeg vandt kampen og tog en bid mere. Jeg havde næsten spiste det hele. jeg kunne ikke få mere ned, så jeg takke pænt for maden. Rejste mig fra bordret og gik over mod badeværelse. Låste hurtigt døren bag. Gud hvor jeg havde det dårligt. Jeg noget lige at løfte toiletbrækket, for alt maden kom op igen. jeg fik det meget bedre af det, men jeg vidste at min mor ikke ville blive glad for det her. Jeg trak hurtigt ud og skyllede min mund, låste døren op igen og satte vej mod mit værelse, hvor jeg igen smed mig på sengen. Og græd.  Jeg græd mig i søvn den aften som alle de andre nætter her på det sidste, og endnu en gang vågnede jeg med et skrig. Det samme mareridt endnu en gang. Min mor kom løbende i på mit værelse. Med et bekymret udtryk i ansigt satte hun sig på sengekanten og tog min hånd, og den anden hånd kørte hun hen og over min pande. 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Halløjsa!

det var så første kapitel. jeg håber I kunne lide det. Det er min første movella, så det ville betyde meget hvis I vil skrive hvad i synes om ideen. måske like eller sætte på favorit-listen? det vil i hvert fald få mig til at smile 
undskylder for eventuelle fejl.

- KF 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...