Med døden i hælene

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2013
  • Opdateret: 13 jun. 2013
  • Status: Igang
Det er min første lille historie/novelle, så bær lidt over med mig ;)
Jeg skrev novellen ud fra nogle andre oplevelser, som jeg selv har haft og har selvfølgelig bygget videre på det, så det er blevet en smule voldsommere end min oplevelse.
Historien eller novellen spiller en del på det overnaturlige, så hvis man er meget sart, bør man nok ikke læse det :)

0Likes
1Kommentarer
257Visninger
AA

2. Huset

Hun gik ind i huset og lod døren stå fuldt åben. Huset så beboet ud. Der var møbler og der så ud til og være støvet af. Hun så sig om. Der var en stor fin trappe der førte op til første etage. Hallo! Råbte hun og gik op. Der var ingen svar, så hun mente ikke der var nogen hjemme. Hun kom ind i et rum med to senge. Den ene tilhørte en lille piges, den anden et par forældre.
Hun kom i tanke om manden. Han havde et barn og en kone, præcis som der var plads til i soveværelset. Hun blev lidt bange, men gik hen og kiggede ud af et lille vindue. Hun hørte en snorken. Hun vendte sig og et forskrækkende syn mødte hende, for i sengen lå en mand. Nemlig manden fra historien. Hun gispede og det vækkede manden. Hvad laver du her! Råbte han og fløj op af sengen. Hun løb ud af døren og nærmest fløj ned af trappen. Manden var lige bag hende. Hun kom til døren, men den smækkede i. Hun var fanget. Hun måtte løbe et eller andet sted hen. Hun løb mellem benene på manden, og løb op til det lille vindue i soveværelset. Hun hev så hårdt hun kunne, for hun vidste manden ikke måtte fange hende. Manden kom ind af døren, og hun fik endelig vinduet op. Lige i det han skulle til og tage fat i hende, sprang hun ud af vinduet. Hun landede på benene men knækkede sammen. Hendes ben var som lammede. Hun lå bare på jorden og sagde til sig selv at hun måtte rejse sig.
Hun kom på benene og manden stod og råbte ud af vinduet, men hun kunne ikke høre ham, for hun tænkte bare på og komme væk.
Hun løb og løb, men hun kom næsten ingen vegne, for træerne lignede bare hinanden, og hver gang hun troede hun var kommet væk, kunne hun høre manden råbe.
Hun blev træt, og satte sig ned i en busk, for at slappe af, og for at gemme sig.
Efter to minutters hvile, kunne hun høre de skridt fra før. Hun gik i panik, og satte i løb. Hun hoppede nærmest, for hendes ben var stadig ømme, efter hun hoppede ud af vinduet.
Hun løb i ring. Hun endte hvor hun startede. Ved den busk, ikke langt fra mandens hus.
Hun satte sig nærmest opgivende.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...