The hurting Love: Dangerous Dance (1D)

Dangerous Dance er 2eren til The hurting love.

Hvad sker der når en helt normal pige falder for Harry Styles?
Tag med ham på tour og har den fedeste oplevelse, faktisk mere et eventyr over hele landet.
Alt virker så perfekt og skønt lige indtil der sker det at hun falder for den her fyr.. Niall Horan!
Hvad vil der ske? Vil kærlighed overvinde alt? Vil venskab være den der redder alt?

40Likes
82Kommentarer
3086Visninger
AA

6. 4. Better of without you

 

 

Sometimes it’s better to tell the truth.
Before someone else is telling it with a little more spicy edge.

♥♥♥

”fandt i ud af det Louis?” Harry gik hen til Louis som kom ud af døren, han kiggede lidt forlegent på Harry, hvor var jeg bange for at Louis havde set noget, virkelig jeg kunne skrige så meget jeg skreg indvendig af nervøsitet.

Louis og Harry stod for langt væk til at jeg kunne høre hvad de snakkede om, jeg tog mig selv i at stå og krydse alt som overhovedet kunne krydses for at Louis intet havde set.
Jeg kunne ikke læse Harrys ansigt på nogen måde, men lige så hurtigt som jeg prøvet og finde ud af det kiggede han hen på mig og gik ind af døren, han kiggede på mig med et smil i øjnene.
Louis gik sammen ind med ham.

Liam og Zayn gik også ind, imens Niall tog fat i min arm og trak mig med lidt væk fra hotellet, mine tanker kørte rundt i min krop.
”Hvad er der Niall?” jeg kiggede på ham med øjne der helt sikkert kunne dræbe, jeg havde virkelig bare lyst til at vende ryggen til og begynde at gå væk fra ham, jeg syntes virkelig han havde skadet nok indeni mig til at jeg overhovedet havde lyst til at bruge tid på ham.
”Hvis Louis ved noget.. Hvad gør vi så?” Han kiggede på mig med tåre i øjnene, jeg tog en hånd op til mit hår og klørrede lidt i det.
Jeg indså vidst lidt at Niall faktisk havde ondt, han ville da ikke miste sine bedstevenner fordi han dummet sig, men så må han fandme bare lære og tænke sig om nogle gange altså.
”Niall så ved han det og så må vi snakke med ham om det, okay? Jeg ved det svært, men vi må se hvad der sker okay, jeg går op nu okay.” jeg vendte mig om, jeg kiggede kun tilbage en gang og så Niall der satte sig på kantstenen, den stakkels fyr, hvis bare han aldrig nogensinde havde gjort det så havde vi ikke stået i den situation.

Da jeg gik der, helt alene op af trapperne uden et enkelt lys tændt, fik det mig til at tænke over en masse ting, en masse ting som andre nok ikke forstod eller forstår, fordi at være kærester med Harry, er faktisk svært, der skal virkelig være kærlighed for at det skal lykkedes, for at blive råbt af, råbt de grimmeste ord gør at man går ned med flaget uanset hvor mange gange man prøver og hejse det igen, jeg har heldigvis kæmpe støtte fra mit hjemland og fra de forældre som sidder oppe i himlen og tænker på mig lige nu, jeg tænker i hvert fald på dem, hver eneste dag, der går ikke et en time, et minut eller et sekund hvor mine tanker ikke er på dem. Jeg savner deres latter, deres humor ved spisebordet når mor har lavet spaghetti med kødsovs, og min far der blev sindssyg hver gang jeg så meget som nævnte One Direction fordi jeg hele tiden snakkede om dem, mere end du nogensinde vil forstå, min far valgte så bare at dreje samtalen 180 grader og snakke om Hansi Hinterzer, som jeg ikke engang ved hvem er. Mit liv, årh mit fucking lorte liv jeg ikke selv kan finde ud af hvordan jeg skal leve mere går mig på nerverne. Det vigtigste er vel kærligheden, kærligheden til mine bedste venner. Mine brødre og ikke mindst min kæreste. Niall. Harry. Zayn. Louis. Liam. Uden dem havde jeg i hvert fald ikke været her i dag, det en ting jeg er sikker på.

”Hvad laver du?” jeg kiggede op fra trappen med et sæt, der stod han og kiggede mig dybt ind i øjnene med hans blå øjne, det var Louis.
”Jeg tænkte bare på nogen ting.” Der gav sig et kunstigt smil til syne på mine læber. Man skulle ikke være klog for at se det var kunstigt i hvert fald.
Hvis øjne kunne dræbe, så var jeg død, fordi de øjne Louis gav mig, var skrækkelige og uhyggelige.
”Tænker du på hvordan du skal fortælle din kæreste om dit kys med Niall?” Ordene fra Louis mund kørte rundt i mit hoved som et pariserhjul.
”Louis. Jeg.” Han afbrud mig, gud han var da for dum.
”Du skal ikke undskylde overfor mig, jeg syntes bare du skal vide at du ikke på nogle måde skal såre min bedste ven, eller komme imellem os. Jeg vil ikke lyde ond for jeg elsker dig men du ved hvor meget det her kan komme til at såre Harry og ikke kun ham men os alle, du jo vores bedste veninde ikke! Vi vil dig kun det bedste.” Jeg stod og kiggede på Louis imens han snakkede, jeg følte mig spechless.
”Jamen hvad har du tænkt dig jeg skal gøre?” mine tåre i øjnene formede sig til små mikro krystaller der røg ned på mine kinder.

Louis kom tættere på mig og gav mig en krammer, han var virkelig et godt menneske uanset hvor mange gange han kan være hård over for en, så var han fandme også et godt menneske der kun vil hans venner det bedste.

”Du skal fortælle Harry sandheden, det det eneste rigtige, for før eller siden er der nogen andre idioter der finder ud af det og lige pludselig er det ud over hele internettet bare med lidt ekstra krydderi på.” Louis smilede lidt, og krammede mig en gang til.
Hans bløde hænder der krammede mig, gav mig en følelse af forståelse, for her stod en fyr der forstod mig mere end nogen andre, i hvert fald i den her situation, han ved hvor svært det er at skulle fortælle det her til Harry, for jeg ville jo for alt i verden ikke såre ham, men Louis har ret, det er det eneste rigtige.
”Tak Louis. Du en skat.” Jeg kyssede ham på kinden og gik forbi ham med et smil på læben, at få snakket ud om det føltes kun rigtigt.

♥♥♥

Jeg kom hen til vores værelse, Harrys og mit. Tanken om at han sad der inde lige nu, og ikke anede en skid, men han ville ane det efter 10 minutter gjorde ondt.
Mit hjerte havde aldrig banket hurtigere end det gjorde der.
Jeg bankede forsigtigt på døren, hvorfor jeg bankede på var fordi jeg ingen nøgle havde.

Jeg hørte døren blive åbnet og Harry der stod i døren og græd.
Harry der græder, er et sjældent syn, man ser ham mest sur.
Når Harry er sur er han virkelig også sur, han kan finde på at slå en, man skal ikke tage det personligt hvis han slår en, han gør det kun fordi han.. fordi han ikke ved hvordan han skal reagere.

”Hvad så?” Jeg nussede ham på kinden med min tommelfinger. ”Det modest, de har set rygterne om det der skete i byen i dag” Kunne det blive en meget værre dag? Ja jeg spørger bare fordi jeg er da virkelig i tvivl, det skal da ikke være en hemmelighed.
”De skældte mig ud, og.. Og det var virkelig hårdt.” Jeg lænede mig frem mod Harry og krammede ham så hårdt at jeg næsten kvalte livet ud af drengen.
”Fuck dem.” Han kiggede på mig og grinede, og plantede et kys på læberne, hans kolde hænder der ramte mit ryg, gav et sæt i min krop.

”Glæder du dig til koncerten i morgen aften.” Jeg prøvet og skifte emne så godt som jeg kunne, for at jeg kunne tage mig mod til at fortælle Harry sandheden.
”Det bliver så fedt, jeg glæder mig til New York fyre den af.” Han smilede stort over hele femøren, hvilket gav et smil på mine læber til at forme sig.

”Harry der er noget jeg godt vil snakke med dig om.” Han kiggede hurtigt op fra sin iphone og lagde en hånd på mit lå, han nussede stille og roligt sin tommelfinger frem og tilbage på mit lå.
”Hvad så?” Hans grønne øjne borrede sig ind i mine, det var som alt i min krop begyndte og lave koldbøtter.
”Jeg ved hvor meget du sikkert kommer til at hade mig lige nu, og hvor skuffet du bliver men jeg har brug for at fortælle dig sandheden, for jeg elsker dig og du fortjener ikke en løgn.” Inden jeg sagde det plantede jeg et kys på hans pande.
Hans blik så bekymret ud, virkelig bekymret ud, men det var der vel også god grund til.

”Jeg har kysset med Niall, men det er ikke som du tror overhovedet.” Hans bund åbnede sig stort, og han stod bare og kiggede på mig med store øjne, alt i min krop stoppede, det fungerede pludselig ikke.
”HVAD SAGDE DU?” Han hoppet op fra sengen og stod med armene over kors, ingen tvivl om han var sur.
”HARRY DET VAR IKKE MED VILJE, DET SKETE I 2 SEKUNDER OG SÅ LØB JEG VÆK, FORDI JEG FORSTOD HVOR FORKERT DET OVERHOVEDET VAR.” Mine tåre væltede ud af mine øjne og landede som små pletter på gulvet.  Harrys øjne flakkede, man kunne se han prøvet at holde vreden, gråden og skuffelsen inde.
”FORHELVEDE.” Han gik helt tæt på mig, han åndedræt ramte mig, den var varm som ilden fra en pejs.
Mit hjerte bankede løs, det var som om jeg var 1 meter fra et monster som kun kunne være mig selv. Det moster som man er aller mest bange for må være en selv!

”UNDSKYLD HARRY.” Han kiggede på mig, hans hånd der hårdt skubbede mig tilbage i sengen med alt den styrke han havde i hans krop gjorde ondt, virkeligt ondt.
”AV HARRY.” Jeg råbte, men det var ingen der hørte mig, jeg tror ikke engang Harry hørte noget.
Han stod bare og kiggede på mig der lå og tog hårdt fat i en pude og lagde den over mit hoved og skreg alt hvad jeg kunne.
”HVORDAN SKAL JEG KUNNE TILGIVE DIG? ER DET FØRSTE GANG DET HER DET SKER.. HVEM HAVDE SEX MED NIALL HORAN DENGANG VAR? JEG TROEDE DU VAR KLOGERE END DET.. DU IKKE ANDET END EN BILLIG HOR.” og med de ord smak døren så hårdt som den overhovedet kunne.
mine tåre pressede virkeligt på, jeg ladte dem glide ud af mine øjne, jeg ladte dem for alt i verden bare komme til syne, at græde ud var det bedste at gøre engang i mellem.

♥♥♥

Jeg vågnet med et sæt, tankerne fra i går stormede stadig igennem min krop som tordenvejr.

Jeg havde ingen ide om hvor Harry havde sovet, han var i hvert fald ikke kommet tilbage i nat.
Hvilket gjorde mig nervøs for man ved aldrig hvad han har, kunne finde på.


jeg kiggede på min mobil, klokken var allerede 2, jeg havde sovet alt, alt for længe, jeg hader dybt seriøst når man bare sover sin dag væk, og intet får ud af den.
Jeg træk en trøje over hovedet og et par løse shorts, det var ikke særlig pænt men jeg mener WHO cares?
Jeg gik ned til Liam og Louis værelse, for jeg vidste jeg kunne komme til Louis.
Jeg stoppede op da jeg kom til døren, mit hjerte bankede af den forfærdelige råben jeg kunne høre der inde fra. Jeg hørte Harry der skældte ud, Nialls hulken og Louis der prøvet og få dem til at falde ned.
Den følelse der gik igennem min krop gjorde ondt, jeg ville jo ikke skade dem, eller skade mig selv, jeg ville bare gøre det rigtige og fortælle sandheden, men hvorfor skal sandheden skabe så mange problemer?

Jeg gik ind af døren og kiggede rundt i lokalet hvor hele banden sad, de kiggede på mig med store øjne.
”DYBT SERIØST HARRY LAD NIALL VÆRE DET VAR MIN SKYLD OKAY, KOM VIDERE ELLER LAD VÆRE MEN DU SKAL IKKE SKÆLDE HAM UD FOR NOGET JEG GJORDE, KIG PÅ DRENGEN HAN GRÆDER JO, DIN STORE IDIOT.” Jeg ved jeg tog lidt Nialls parti, men jeg havde det dårligt med at Harry skulle skælde sin bedste ven ud over det.. Selvom jeg jo godt ved det var Niall der kyssede mig og ikke omvendt men lad den nu bare lægge ved det, men jeg er virkelig trofast omkring det med at venskab er så meget vigtigere end en kæreste.
Venskab er fyldt med kærlighed, hvide roser og hvad ved jeg.

”DU SKAL IKKE KOMME OG BLANDE DIG I DET HER, GÅ NED OG SPIS NOGET DU LIGNER ET STANKELBEN.” skulle han nu også til at fornærme min krop? Bare fordi han var sur havde han da ingen fucking grund til at kalde mig for tynd, når jeg virkelig ikke var det, han burde kigge på sig selv han havde tyndere ben end mig.

”Harry slap nu af forhelvede.” Louis gik hen til Harry og stod foran ham og skygget for hans udsigt til mig, jeg grinte flabet og kigget ned af mig selv.
”i er så latterlige, i er.” Jeg kigget rundt. Zayns mund begyndte og bevæge sig og alt jeg hørte var lort.
”Der er da en der fik det forkerte ben ud af sengen i dag, var det venstre eller højre?” Liam kiggede på Zayn og flækkede af grin. ”Det var et smukt eksempel på hvor barnlige i er.” Jeg vendte mig op og kiggede ikke tilbage før jeg var ude af døren, da jeg smak døren i hørte jeg til sidst Louis stemme.
”Flot Zayn. Skide flot.” Louis var nogle gange den mest umodne fyr man kunne møde men samtidig var han så moden, han kunne klare sig selv, og han var sådan et godt menneske at han tid var ”den voksne” over for sine venner.

I aften var en stor aften for drengene, jeg skulle med til koncerten det var jeg godt klar over men lige så meget som jeg fucking var træt at mit liv ligeså meget var jeg træt af at jeg skulle med til den koncert, men jeg ved jeg skulle gøre det for mine drenge, selvom det ingen dans på roser var.

Jeg sad på sengen da jeg hørte døren gå op, den knirkende lyd der lukkede i gav mine øre tinnitus.
Det var Niall der stod der og kiggede hen på mig med hans blå øjne, man kunne se at han havde grædt, da hans øjne var helt hævede, stakkels Niall.
”jeg ville bare sige tak for at du stod op for mig i dag.” Hans lille smil gav mig til at smile, selvom jeg godt ved det var dumt, jeg ville jo ikke sende nogle forkerte signaler.

”Det okay. Du skal ikke takke mig.” Jeg rejste mig op, gik helt tæt på Niall og gav ham et kys på kinden og et kram til at lægge på såret som et plaster.
”Lad os ikke tænke mere på det okay. I skal have en god koncert.”
Han smilede stort.
”Du kommer da gør du ikke?”
Jeg kiggede ned i jorden for derefter at kigge op igen og stirre end i Nialls dybe blå øjne.
”Jo. Selvfølgelig kommer jeg Niall.”
Han smilede stort og vendte sig om og kig ud igen.

Hvor var han kær sådan at komme og sige tak, det var det sødeste.
Jeg havde virkelig blandede følelser omkring alt det her, for på den ene side så ved jeg jo godt at det forkert men jeg tror jeg havde følelser for Niall på en eller anden måde, gud hvor var det mere end forkert.

♥♥♥

”Er du klar?” Harry kiggede surt på mig, imens jeg bare ignoreret det og kiggede mig en sidste gang i spejlet, stoltheden over hvor godt jeg selv syntes jeg så ud var dejlig.

Det som der skulle ske var at mig og Harry overfor fansene skulle lade som om alt var helt fint, vi skulle gøre som vi plejede og det tirrede mig indvendig, for alt var jo forhelvede ikke okay.

Vi gik ud af lobby døren i mens han holdte min hånd i sin, den følelse min krop havde indeni kunnet bare ikke beskrives, det var bare sådan en tør følelse af ingenting.
uanset hvad tid vi var her stod der fans og skreg, det var seriøst vildt.. De var som supermand, han var der jo også præcis når hjælpen skulle bruges!
De her fans er her bare præcist når drengene går ud af deres hotel.

Vi kom til arenaen hvor vi kørte om backstage, jeg blev siddende i bilen med en forventning om at Harry som den gentleman han er åbnet døren for mig men nej, jeg kunne vidst godt tro om igen.
”Tak søde.” Råbte jeg efter ham, da han kiggede til bare og smilede falskt. ”Velbekomme grævling.” Jeg flakkede med øjnene af vrede, hvor var han dog skide irriterende.
Jeg var virkelig ikke nogen grævling!

Backstage leget jeg med Lux, hun var nok den kæreste baby nogensinde, en dag når jeg skal have mine egne børn vil jeg for alt i verden passe på det!
Zayn satte sig ned ved siden af mig, Lux kravlede hen til ham og sagde de små sødeste ord.
”Dej Dayn” hvor var det kært, det var så kært at jeg kunne fælde en tåre for det. Bare lyden af lux stemme var sød altså.
”Hej skatter.” Han kyssede Lux på kinden.

”Sig mig er du ok?” Zayn lagde en arm rundt om mig og kyssede mig i håret.
”Zayn jeg kunne have det bedre, men vi skal nok løse det, det jeg sikker på.”
Zayn smilede til mig, og jeg smilede tilbage, som sådan et godt menneske jeg nu var.
”Vi skal til fest i aften.” Mit humør vendte lige 24/7.
”Kan i godt det? Når i har koncerter.”
Zayn grinte stort og gloede ned på mine negle.
”Dine negle er flotte, jeg kan godt lide pink men jo vi har fridag i morgen så efter festen køre bussen til LA baby.” Zayn lød overbegestrede som altid.
”Tak Zayn. Jeg in på den fest.”
Han grinte, kyssede lux og gik hen i hår og make-up som Lou stod for.


Drengene vinkede alle til mig undtaget Harry der ikke engang gav mig et øjekast, jeg gik ned og fandt min plads i mellem publikum, jeg sad ved siden af nogle utroligt skrigende piger, de kiggede på mig med store øjne. ”Er du ikke Harrys kæreste?” Jeg smilte som jeg automatisk bare gør, det har jeg for det meste bare lært mig selv at gøre.

De fniste og begyndte igen at skrige da drengene kom op på scenen.
 

Mine øjne lå på Harry der så udkørt ud, og når han snakkede lød han bare gnaven, det var nu meningen de skulle virke pisse overgearet og glad, men jeg må indrømme at det ikke var svært at se at de ikke var.

De begyndte og synge ”what makes you beautiful” Det lød godt, drengene var jo som altid super gode.
Mit hjerte bankede, at være til en koncert igen, fik mig til at tænke tilbage på mit første møde med drengene, som jeg den dag i dag kun kan sidde og grine af, for gud jeg løj jo big time overfor dem, og de fatter ikke mistanke den dag i dag.
Mit directioner hjerte fangirler lidt når jeg tænker over det, så var det fedt og mærke suset når de drenge går ud på scenen og fyre den af, men lige i dag var Power knappen slukkede, men det var der jo en stor grund til. Harry og mig.. Niall var ked af det.. Niall og Harry snakkede ikke sammen, derfor var alt engergien væk fra deres kroppe, hoveder og bevægelser.

Da Harrys solo kom sang han ikke, han stod bare helt stille, de andre drenge så forvirret ud hvilket alle i salen lagde mærke til, de skreg og forstod helt sikkert ingenting, pigerne foran mig, bag mig og ved siden af mig, sad helt tavse, og automatisk kiggede de på mig, jeg kunne sgu da ikke fortælle dem hvad der foregik hvis det var det de prøvede på.

Harry løb ned fra scenen, de andre drenge begyndte bare at fjolle rundt på scenen for at lave noget andet, og distrahere det hele fra Harry.

Jeg løb backstage jeg skulle finde ud af hvad der foregik, hvis det var omkring mig måtte han sgu komme op på hesten, for det skulle han virkelig ikke tænke over under en koncert, det ville kun gøre alt værre, ikke kun for ham men også over for modest.
Jeg sikker på at Modest ville bliver sur hvis de fandt ud af hvad der foregik lige nu, fordi de ville mener jeg sikkert bare var dårligt selvskab.

”Harry. HARRY?” Han lå på jorden og var helt fuldstændig væk i mens samtlige stod rundt om ham og hældte vand i ham, han var ligbleg i hovedet.
”HAZ?” Der var ingen kontakt med ham overhovedet.
Mit hjerte bankede, mine tåre i øjnene pressede sig på, jeg følte mig magtesløs..

JEG VILLE IKKE MISTE HARRY SOM JEG HAVDE MISTET SÅ MEGET ANDET.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...