we can never be together. Never

Vi kunne aldrig være sammen.
Vi levede to forskelige liv.
Du ville være i fare sammen med mig.
************************************
hej alle :) håber ikke det bliver alt forvirende, men jeg skriver som Ryan og Ever skriver som Payton :)

3Likes
0Kommentarer
683Visninger
AA

6. Kapitel 5.

Ryan´ synsvinkel

 

da Payton kom ind i rummet stoppede vores samtale og alle stirede på hende

"sikke en lækker pige" Daniels øjne blev sorte og hans hugtænder kom frem.

jeg kiggede ondt på ham og rystede på hoved "du ved hvad aftalen er "

hans øjne blev normale men han stirrede stadig på hende.

"hun er plus a med smag af mynte, min favorit" michel slikkede sig om læberne og kiggede ondt på hendes bor og hans venner.

Lyset slukkede uventet og jeg kunne tydeligt høre Paytons  skrig blandt de andre men det var kortere.

jeg vendte mig om for at se om michel var der for jeg havde en fornemmelse af han var væk.

jeg tænkte nok at han ville tage chancen da lyset gik ud... måske var det meningen?

jeg måtte se at finde michel og de andre før der ville ske noget slemt.

jeg rejste mig hårdt op af stolen, så både boret og stolen væltede........

 

 

Michels synsvinkel:

endelig slukkede lysset og jeg skyndte mig hen til Payson.

hun skreg men jeg holdte min hånd for hendes mund og træk hende ud mod toilettet.

Daniel låste døren, lantin og jarl holde vagt udenfor.

hun krøb bange sammen og var sikkert bange for de sorte øjne og hugtænderne.

jeg gik hen til hende og kørte mine hænder ned til hendes røv, man kunne se forvirreingen og de bange anelser, jeg smilede lumsk, "haps" jeg holdte hendes telefon op foran hende og hun opdagede hvorfor jeg kom så tæt på.

jeg lod i-phonen glide ned i min baglomme, jeg flyttede hendes hår om bag ved.

da min mund var uden for hendes øre hviskede jeg svagt "bare slap helt af, det gør slet ikke ondt"  smagen af blod fyldte min mund og jeg kunne ikke lade være med at smile.......

 

Ryans synsvinkel:

jeg hørte et skrig fra toiletterne og løb der  ud, Lantin og Jarl stod foran døren.

jeg stirrede på dem " hvad fanden har i gang i" de kiggede på hindanden og så tilbage på mig

"du kommer ikke forbi" sage Lantin og pustede sig op.

jeg sukkede og skubbede dem til side og sparkede døren ind, de var overraskede over min pludselige styrke men jeg forsatte ind på badeværelset hvor jeg fandt michel over payton og daniel ved siden af.

Michel mente sig om mod mig, han havde blod ud over alt og vendte kort efter tilbage til den bevistløse Payton og drak videre.

det gjore mig vred så jeg gik hen og flåede ham væk fra hende, jeg ville se hvor slemt det var og det var være end jeg troede.

"ud for fanden" råbte jeg og var ligeglad med at andre hørte mig, de var alle gået undtagen michel.

"hun er ikke det vær, lad hende dog være det går jo ikke at du for følser for hende, du ved jo du ikke kan lade være med at gøre hende ondt på et eller andet tidspunkt"

jeg vidste jo at det var sandt men jeg gad ikke høre mere på hans lort "skrid nu bare" sagde jeg med en lav, svag stemme.

da døren lukkede og jeg vidste at han var gået kunne jeg mærke mine øjne blive våde men jeg skyndte mig tørre dem væk, der var ikke tid til det nu.

jeg satte mine hugtænder i hendes hals og sugede giften ud bageter, nu vidste jeg at hun ikke ville kunne huske noget når hun vågnede.

såret lukkede sig og jeg gav hende et sidste blik inden jeg gik ud for at færdiggøre min plan.

lyset tændte og jeg gik hen til Paytons venner " hey jeg så payton gik ind på toilettet, måske skulle i gå ud og tjekke op på hende " jeg gik videre, det var på tide at gå hjem, men først skulle jeg lige en sidste ting........

 

 

 ***************************************************************************************************************

så kom der et kapittel til :)

vi kommer med det neste kapittel når vi er oppe på 4 likes :)

X here and now

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...