we can never be together. Never

Vi kunne aldrig være sammen.
Vi levede to forskelige liv.
Du ville være i fare sammen med mig.
************************************
hej alle :) håber ikke det bliver alt forvirende, men jeg skriver som Ryan og Ever skriver som Payton :)

3Likes
0Kommentarer
677Visninger
AA

5. Kapitel 4.

Payton's synsvinkel.

 

Min storebror og hans bedste venner havde hentet mig fra skole, jeg blev super glad for at se dem.

Vi sad i bilen på vej hjem da min storebror kørte til højre hvor vi skulle have været til venstre.

"hov vent du køre den forkerte vej" de begyndte alle at grine så jeg kiggede forvirret rundt på dem indtil at Liam tog sig sammen og sagde noget " vi skal ud og shoppe søde Payton for vi skal nemlig  ud og spise på en fin restaurant " han smilede stort og jeg kunne ikke andet end at smile tilbage.

"Men hvorfor, og hvorfor skal vi så ud og shoppe" ? jeg kiggede igen forvirret rundt på dem

Liam og de andre sukkede højt" 1. fordi vi har lyst og det er lang tid siden vi har set dig " jeg rullede med øjnene af ham men lod ham forsætte hvor han slap "2. du skal have en ny kjole, som du kan tage på" jeg smilede af tanken over hvor sød – hey vent lige, vil det sige de ikke syntes at det tøj jeg har er pænt nok? jeg lage armene over kors og kiggede surt på dem hvilket fik fik dem til at grine undtagen min storebror da det jo var ham der kørte bilen.

" vil det sige at i ikke syntes at det tøj jeg har er pænt nok" mit sure ansigt skiftede med det samme til sad face.

"nej nej du har bare ikke noget der er fint nok jeg mener passer til en fin restaurant jeg mener" Jake kiggede hjælpeløst over på de andre som bare grinte endu mere.

mine øjne blev til smalle sprækker og stirrede på ham og jeg mener STIRREDE!!

" ja Payton det er precis hvad vi mener, vi syntes ikke dit tøj er særlig pænt" Mike kiggede og smilte håndende til mig.

jeg kiggede vredt på ham jeg åbnede munden for at sige noget men blev stoppet af at bilen stoppede og alle skyndte sig ud. jeg sukkede højt, åbnede døren og gik hen til de andre. Vi gik ind i en virkelig stor butik kun med tøj. jeg kiggede der hvor jeg troede drengene stod men de var væk, så jeg begyndte ærligtalt at gå lidt i panik men ånede ud da jeg så dem komme rundt om hjørnet hver med en bunke kjoler i armene.

de smilede alle sammen stort nikkede i retning af et omklædningsrum, jeg sukkede rystende på hoved  men gik mod omklædningsrumet.

3 timer senere stod jeg uden foran det dyre sted vi skulle spise, i en hvid kjole der gik til midt på lårende, den havde tynde stopper hvor at på den ene var syet en stor rød blomst på, med en radius op 7 cm. den sad tæt men blev løs og strittede ud ved hofterne med en tynd rød blonde forneden.

Mike åbnede døren, og jeg trådte ind som den første.

mit blik gled over gæsterne men stoppede ved et bestemt bord. jeg havde ikke regnet med at se HAM her. Mike viste os vej til et bord kun to borde fra det hvor HAN sad.

vi passerede bordet hvor HAN og HANS venner sad. " Ryan " jeg sagde det med den høfligste stemme jeg havde lært og nikkede svagt men hoved hvorefter jeg skyndte mig hen til mit bord for at undgå den akavede stemning, men jeg kunne hele tiden mærke deres øjne i nakken.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...