When everything disappears - {1D}

Hun har glemt alt.. Lige fra deres første date til deres første kys. Hun har glemt deres første skænderi, første gang han sagde, at han elskede hende, og første gang han kom med blomster. Hun kan ikke engang huske, hvem han er. Hun har glemt noget slemt, noget som ingen gider minde hende om. Hvad sker der helt præcist, når alt forsvinder lige pludseligt?
OBS! Den her historie er før blevet skrevet på engelsk på wattpad.com. Jeg har dog valgt at oversætte den, da jeg synes, at alle skal give den en chance og læse den. Den er dog ikke direkte oversat, da den er skrevet med mine egne ord osv. *Credit til forfatteren "1Donlyyou*

22Likes
11Kommentarer
1396Visninger
AA

6. One Direction, whos that?

Brooklyns Synsvinkel

”Brooklyn, det her er Paul. Han er vores..”, Louis tænkte lidt, før han sagde, ”vores altmuligmand.. Ja, han er vores altmuligmand”.

”Hej Brooklyn. Og nej, jeg er ikke deres altmuligmand. Jeg er deres barnepige”, Paul blinkede til mig og så grinte han, mens han rystede min hånd. Jeg grinede også med, da jeg synes, at Paul var meget sød og imødekommende.

”Det er meget rart at møde dig. Du ved sikkert alt om mig”, sagde jeg hurtigt, mens jeg prøvede at skifte min vægt fra den ene ben til det andet uroligt, men så opdagede jeg, at jeg ikke kunne det, pga. min gips ben.

”Hvis du vil have det, så kan jeg lade som om, at jeg ved ingenting om dig”, grinede Paul, mens han igen blinkede til mig.

”Åh.. Hvor sødt”, sagde jeg ironisk, men så begyndte jeg også at grine. Så tog jeg fat i mit ben, den der var gips på, og løftede den op i bilen, mens jeg satte mig ind.

”Så.. Vil du gerne vide mere om os?”, spurgte Liam smilende, når jeg havde sat mig ind i bilen.

”Ja, da. Det vil jeg blive glad for”, nikkede jeg, mens jeg gengældte hans smil.

”Okay, så bare spørge løs”, sagde Harry .

”Øhm.. Okay, hvor gammel er I alle sammen?”, spurgte jeg.

”Liam, Niall og Harry er 19 og jeg er 20”, svarede Zayn mig.

”Ok.. og Louis er 21 bliver snart 22.. og jeg er 18 bliver snart 19?”, spurgte jeg undrende.

”Ja, det er vidst rigtigt”, nikkede Louis, mens han sendte mig et bredt smil.

”Øhm.. Ok.. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal spørge om..”, sagde jeg efter en akavet pause.

”Ok, så hjælper jeg dig lige. Zayn, han er den stille og mystiske, dog ikke altid. Han er meget glad for sit udseende, så det skal du nok ikke drille ham med. Så er der Liam, han er den mest ansvarlige, men har dog også nogle barnlige sider. Alle tror han er den ældste, men det er han åbenbart ikke. Det er mig der er ældst her. Harry er den yngste, og han er en rigtig charmør, som kan få alle piger til at falde for ham, dog ikke dig. Han inviterede dig ud, når han mødte dig for først gang, men du sagde hurtigt nej. Niall her, er ubekymrede og altid glad. Han ser meget nuttede og sød ud, men det er han ikke altid. Han elsker mad og han er den perfekte kæreste, mener hans kæreste”, sagde Louis grinende. Drengene rullede deres øjne, men det var åbenbart ment for sjovt.

Niall har en kæreste? Det sårede mit hjerte en lille smule, men jeg vidste ikke hvorfor. Ja, jeg fandt ham tiltrækkende, men hvorfor betød det så meget? Jeg havde jo først lige mødt ham.

”Og jeg er din charmerende, søde, kære storebror. Og.. Når ja, du skylder mig faktisk 30 Pounds”, grinede Louis.

”Jeg tror ikke på, at jeg skylder dig noget”, sagde jeg, for at vise at jeg ikke troede på ham.

”Lad værre med at lytte til ham. Jeg tror faktisk på, at han skylder dig penge”, sagde Niall.

”Ha!!”, sagde jeg, mens jeg viste tunge til Louis.

Ja, jeg var barnlig, men det havde man lov til at være, også når man var 18.

”Arg.. C’mon Niall. Jeg er din bedsteven.. Du ved bestie.. Bros og alt det der, men stadig så tager du altid Brooklyns side”, ærgrede Louis sig. Jeg grinede lidt, men så begyndte jeg at kigge ud af vinduet.

Træerne og landskabet fløj forbi vinduet og min hjerne slog langsomt fra. Min hjerne begyndte at tænke på alle de spørgsmål, jeg havde.

Hvorfor var det her sket med mig? Hvorfor havde jeg glemt 3 år af mit liv? Det her skete kun i film. Hvorfor havde jeg glemt ALT? Jeg hadet tanken om, at jeg ikke vidste, hvad jeg havde lavet de sidste 3 år, hvad jeg havde følt, hvad jeg havde sagt, alt.

”Vi er ankommet”, sagde Paul, mens han stoppede bilen ved bagindgangen til hotellet. Jeg kiggede rundt hurtigt, før jeg kiggede hen mod drengene.

”Jeg håber virkelig at ingen af dem fandt bagindgangen”, mumlede Zayn, mens han åbnede døren.

”Hvem?”, spurgte jeg, mens jeg igen tog fat i mit ben, den med gips på, og fik den ud af bilen.

De andre drenge var allerede gået. Niall var dog ikke gået, for han skyndte sig hen til mig og tog blidt fat i min hånd. Jeg mærkede hurtigt blodet stige til mit hoved. Åh nej, jeg rødmede.

Niall holdte lidt hårdere fast i min hånd, for at hjælpe mig hen til kørestolen. Jeg måtte nemlig ikke støtte for meget på min gipsede fod. Når jeg sad på kørestolen trak Niall sin hånd væk, men forlod brandmærker efter sig. Han begyndte stille og roligt at skubbe mig hen mod drengene.

”Øhm. Ikke nogen”, sagde Zayn, da vi var kommet hen til dem. Nååå, så han havde alligevel hørt mig..

”Okay.. Nu er jeg virkelig træt af jeres pis. Fortæl mig nu, hvad I alle sammen går inde med. Jeg får jo kun min hukommelse tilbage, hvis I fortæller mig ALT”, råbte/sagde jeg, mens jeg lagde stort tryk på alt. Drengene vekslede hurtigt nogle blikke.

”Fortæl hende det nu, Louis”, sagde Harry. Nåå, så jeg havde ret. Der var NOGET de skjulte for mig.

”Okay..okay.. Jeg skal nok fortælle det. Bare vent til vi kommer ind i vores hotel værelse, okay?”, sagde Louis så.

”Okay”, sagde jeg til Louis, før Niall begyndte at rulle min kørestol ind i hotellet.

Vi nåede hen til receptionen og straks kom en bunke mennesker og begyndte at snakke med drengene om alt muligt, som jeg ikke forstod. Jeg kiggede op på Niall undrende. Niall forstod mig, og han begyndte hurtigt at sige noget til en dame, der stod ved siden af ham. Så blev jeg langsomt rullede ind i elevatoren.

”Jaaa!! Vi har fået fri i aften”, sagde Harry grinende, mens vi begyndte at køre op ad med elevatoren.

”Har vi? Org, hvor fedt”, lød det bag mig fra Niall.

”Ved I hvor nedern jeg har det nu? Jeg har ingen anelser, hvad I eller de der mennesker snakker om”, mumlede jeg, mens dørene til elevatoren åbnede med et ding. Drengene grinte bare af det jeg havde sagt og langsomt bevægede vi os hen til vores værelses dør. Vi stoppede alle sammen op foran en brun dør, og Louis åbnede døren med et nøgle kort.

”Det her er dit værelse”, sagde Louis til mig, mens Niall skubbede mig ind værelset. Jeg gispede. Wow, det var et stort værelse. Der var både et lille køkken, en stor badeværelse og et kontor slags sted, udover soveværelset. Det må have kostet en formue.

”Jamen, hvor er jeres værelser?”, spurgte jeg undrende.

”Vi har alle sammen vores egne værelser”, sagde Zayn, mens han satte sig på min seng.

”Hvordan fanden har I råd til sådan noget? Er I Narkohandler eller sådan noget?”, grinede jeg.

”Lad os bare vise hende det. Tag hendes bærbar og vise hende X faktor videoerne”, sagde Louis, mens han pegede på en pink Mac book. En Mac book, OMG! Hvornår havde jeg fået råd til sådan en?

Drengene tændte bærbaren og straks poppede et billede op. Billedet var taget ved Frihedsgudinden og drengene var også med i billedet. Drengene og jeg fjollede rundt på billedet og så meget glad ud. Jeg smilede stort, da jeg så billedet, da det lignede at vi var meget glade alle sammen.

”Okay”, sagde Harry, før han gik ind på Youtube og søgte på One Direction X Factor Solo Auditions.

One Direction hvem er det?

”Lad os starte fra begyndelsen”, sagde Harry så.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Okay, nu får Brooklyn alt at vide om One Direction... Hvad synes I?

- Londongirl <3 xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...