When everything disappears - {1D}

Hun har glemt alt.. Lige fra deres første date til deres første kys. Hun har glemt deres første skænderi, første gang han sagde, at han elskede hende, og første gang han kom med blomster. Hun kan ikke engang huske, hvem han er. Hun har glemt noget slemt, noget som ingen gider minde hende om. Hvad sker der helt præcist, når alt forsvinder lige pludseligt?
OBS! Den her historie er før blevet skrevet på engelsk på wattpad.com. Jeg har dog valgt at oversætte den, da jeg synes, at alle skal give den en chance og læse den. Den er dog ikke direkte oversat, da den er skrevet med mine egne ord osv. *Credit til forfatteren "1Donlyyou*

22Likes
11Kommentarer
1394Visninger
AA

7. "Mummy, why am I not at a university?"

”Hej mor”, sagde jeg ned i telefonen nogle timer efter.

”Hej, søde. Hvordan går det så? Er du okay nu?”, spurgte hun bekymrende.

”Slap af, mor. Jeg har det fint. Vi har siddet og set på Youtube. Louis er i et band? Det her føles bare som en underlig drøm”, fastslog jeg, mens jeg lagde mig ned i sengen.

Drengene var gået, da de synes, at jeg skulle have lov til at tænke over tingene og indtage al den information.

Min bror var i et band. Louis. Min bror. Var i et boyband. Jeg havde lyst til at grine i starten, pga. at jeg troede, at de lavede sjov med mig, men det var altså så sandt, som det kunne være. Louis var i et boyband. Han var medlem af boybandet, One Direction.

Jeg så alle videoerne af dem, hvor de var til audition. Jeg så mig selv stå som publikum, hvor Louis sang Hey There Delilah. Så, så jeg, der hvor deres navne ikke blev kaldt, og i stedet for solo artister blev de sat sammen som en gruppe med Simon Cowell, som mentor. Vi så alle live shows, indtil de kom på 3. pladsen.

Mens vi så på alle de videoer, så jeg også rundt på drengene, som sad ved siden af mig. De var alle sammen meget glad, og grinte sammen. De huskede alt, hvorfor kunne jeg intet huske?

”Jeg ved, at det her må være meget underligt for dig, Brooklyn søde. Skal jeg flyve ud til jer?”, spurgte min mor bekymret igen og jeg kunne mærke, at hun var meget ked af det.

”Nej nej, mor. Du har jo også de andre, som du skal tage dig af. Jeg er okay. Jeg har jo også Louis, som passer på mig, og de andre drenge er der også”, sagde jeg hurtigt.

Hun behøvede ikke at komme. Hun havde jo også Daisy, Felicite, Phoebe og Lottie, som hun skulle passe på.

”Jeg er sikker på, at Louis vil passe godt på dig. Han har gjort et godt arbejde med at passe på dig i de sidste 2 måneder”, sagde hun så, mens jeg mærkede, at hun blev lidt gladere.

”Og de andre drenge, de vil også passe meget godt på dig. Især ham Niall, han har en svaghed for dig”, tilføjede hun.

”Tak for alt mor”, sagde jeg, mens jeg rødmede en lille smule.

Den blonde dreng havde allerede sat spor i mig. Alt ved ham var bare fantastisk.Hans smil, hans grin, hans øjne, ALT! Men Louis havde sagt, at han havde en kæreste, så han var optaget. Og så var han endda 4 år ældre end mig.. Nej, det var han da ikke. Jeg var 18, ikke 15.. Det skulle jeg huske.

”De vil passe godt på dig”, sagde min mor igen efter en kort pause. Hun sagde det mere for sig selv, end til mig, tror jeg.

 ”Mor? Jeg har et spørgsmål..”,  sagde jeg tvivlende.

”Selvfølgelig, Brooklyn”

”Hvorfor er jeg med Louis? Skulle jeg ikke gå på Universitet nu?”, spurgte jeg.

Siden jeg havde lært, at jeg var sammen med drengene året rundt og ikke gik på Universitet, havde jeg haft dette spørgsmål. At være en lærer, når jeg blev stor, havde altid været min drøm, så hvorfor havde jeg ikke fulgt min drøm?

”Øh.. Har Louis ikke fortalt dig det?”,  spurgte hun undrende.

”Nej”, sagde jeg kort, mens jeg undrede mig over, at hvad der kunne være sket, siden jeg ikke gik på Universitet.

”Åltså, når Louis tog afsted, savnede du ham rigtig meget, og så kom der nogle problemer her hjemme og så bestemte Louis sig for at tage dig med. Så sagde bandet også ja til det..”, sagde hun, men jeg kunne høre at der var mere i det, end bare det, men jeg lod det ligge.

”Spørg Louis, han vil være bedre til at forklare”, tliføjede hun så.

”Okay, jeg skal nok spørge ham. Hvor lang tid er der så til, at vi vender snuden hjem?”

”En måned eller sådan noget. Men bare sige til vis du gerne vil hjem, så bestiller vi den første fly hjem. Drengene forkæller dig rigtig meget for resten. Så hvis du vil have noget, kan du bare sig det til dem”, grinede hun lidt.

”Jeg håber, at jeg husker alt. Jeg tror det, at jeg er sammen med dem, vil hjælpe mig med at huske. Jeg hader bare tanken om, at jeg ikke kan huske de sidste 3 år”, sagde jeg, mens jeg kunne mærke tårerne presse på mine øjenlåg.

”Jeg ved det, Brooklyn”, sagde hun, og jeg kunne høre, at hun havde også tårer i øjnene.

”Jeg har brug for noget søvn, mor. Hils pigerne og far. Giv dem alle sammen et kram fra mig, okay?”, sukkede jeg.

”Selvfølgelig, søde. Vi snakker på video chat snart, okay? Hils drengene og sov godt. Jeg elsker dig, Brooklyn”

”Jeg elsker også dig, mor”, sagde jeg, mens en tåre gled ned af mit kind.

Jeg sluttede samtalen og lagde min mobil på bordet ved siden af. Jeg skubbede mit ben op på sengen og lagde mig under dynen.

Varmen lagde sig rundt om mig, og langsomt faldt jeg i søvn til bilernes larm udenfor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...