When everything disappears - {1D}

Hun har glemt alt.. Lige fra deres første date til deres første kys. Hun har glemt deres første skænderi, første gang han sagde, at han elskede hende, og første gang han kom med blomster. Hun kan ikke engang huske, hvem han er. Hun har glemt noget slemt, noget som ingen gider minde hende om. Hvad sker der helt præcist, når alt forsvinder lige pludseligt?
OBS! Den her historie er før blevet skrevet på engelsk på wattpad.com. Jeg har dog valgt at oversætte den, da jeg synes, at alle skal give den en chance og læse den. Den er dog ikke direkte oversat, da den er skrevet med mine egne ord osv. *Credit til forfatteren "1Donlyyou*

22Likes
11Kommentarer
1509Visninger
AA

12. Mixed feelings

Brooklyns synsvinkel

”Byd velkommen tiiillll… One Direction”, lød det fra de højtaler, som var stillet rundt omkring på koncertpladsen, og mit blik blev fastslået til scenen.

Vi havde VIP pladser, og min kørestol var lige foran scenen. Hele første række var der tomt udover mig, Samy og nogen paparazzier. Jeg så til, mens drengene løb ind på scenen. De smilede bredt og vinkede til alle deres fans. Jeg hørte musikken begyndte at spille, og drengene kiggede rundt. Jeg var så spændt på at høre deres egne sange for første gang. Jeg havde hørt alle deres X-factor sange, men det var jo ikke deres egne sange. Det var jo bare covers af andre sange, mens nu var det deres egne sange!

Jeg kunne stadig ikke helt forstå, hvad der var sket. Det var som om, at min bror, Louis, var blevet berømt på et øjeblik, og han havde fået nogle fantastiske bedstevenner.

Sangen startede, og jeg tog mig selv i at tromme med mine fingre til sangen. Jeg kiggede rundt på drengene, en efter en. Jeg startede ved Zayn, som smilede et skævt smil. Han så meget selvsikker ud,, og engang i mellem vinkede han til publikummet. Mit blik drev videre hen til Liam, som smilte meget bredt, og det lignede, at hvis han smilte bredere vil hans ansigt gå i stykker. Det lignede, at han var født til at stå op på scenen, da han hverken så alt for selvsikker eller alt for nervøs ud. Harry han dansede rundt  som… som en Ballerina danser? Han så ud til at have det sjovt, og nogle gang slå han sin hånd rundt om Liam eller Zayn. Så kiggede jeg på min bror, som engang i mellem slå ud med hoften, og hver gang blev der skriget fra hvert hjørne. Det skæve smil, som var placeret på hans læber viste, hvor sjovt han havde det, med at gøre fansene helt vilde.

Til sidst endte mit blik på blondie drengen. Han sang med på sangene med en lille smil på læben, men det var som om, at han ikke var tilstede. Altså han var jo oppe på scenen, men alligevel var det

som om, at han var et andet sted i sine tanker? Forstod I den? Ja? Godt…

Langsomt kiggede han hen mod mig, og jeg kiggede tilbage. Jeg smilede stort til ham, mens jeg vinkede. Han så overrasket ud i starten, men så smilede han og vinkede tilbage.

”De er gode.. Hvad?”, hviskede Samy til mig. Jeg nikkede.

De var meget bedre, end hvad jeg havde forestillede mig, og de havde helt klart forbredt sig siden X-factor. Det så meget naturligt ud, da de sang, som om de var vant til at synge helt af sig selv.

”Hvor mange gange har de sunget de her sange”, spurgte jeg Samy.

”Over tusind gange. Og de kommer til at synge dem endnu tusinde gange på deres næste tour.. ”, sagde Samy.

”Det er synd for dem”, tilføjede hun så, mens hun grinte.

”Jeg tror ikke, det er snydt for dem. Det ser ud, som om at de lever livet, som de har lyst til. Men det er sange, der fanger en i hvertfald”, sagde jeg.

De begyndte at synge en sang, der hed More Than This, og jeg lukkede mine øjne, for bare at høre deres stemmer. Hvert stemme var speciel, men en stemme gav mig kuldegysninger. Jeg følte, at jeg havde hørt den engang før, men jeg vidste, at jeg må have hørt den flere gange før. Men der var noget, der sad fast og pressede i mit hoved. Der var noget, der fortalte mig, at jeg havde hørt den stemme synge før. Mens jeg hørte Nialls stemme, kom der en masse af følelser ind over mig. Jeg følte sorg, lykke og jeg.. jeg kan ikke engang beskrive dem alle.

Det skræmte mig, at vide at denne Irisk blonde popdreng, gav mig så mange følelser. Jeg var begyndt at tænke, at der var noget min bror ikke fortalte mig. Noget om den irisk dreng og mig.

$$$$

”I drenge var fantastiske!”, sagde jeg, mens jeg så rundt på de svedige fem drenge.

”Jeg føler, at jeg møder nogen berømte mennesker eller sådan noget”, tilføjede jeg grinende.

”Du møder tidens største boyband!”, rettede Harry, mens han også begyndte at grine.

”Jeg er virkelig glad for, at du kunne lide det”, sagde Louis.

”Jeg har faktisk et spørgsmål til jer..”, sagde jeg, mens jeg kiggede rundt på dem for at få lov.

”Du behøver ikke at spørge om lov… Du spørger bare!”, sagde Liam til mig.

”Okay.. øh.. Dater I to?”, spurgte jeg, mens jeg pegede på Louis og Harry, som stod lænede op ad hinanden.

”Jeg så nogen Larry Stylinson plakater? Jeg regnede ud, at det må være jeres navne samlet. I er virkelige søde sam-”, drillede jeg, men blev stoppet af Harry.

”Nej, Vi dater ikke!”, sagde Harry hurtigt, mens de andre tre drenge faldt ned og rullede på gulvet, mens de grinede.

”Åh.. Men I vil stadig være søde sammen.. Så.. Er du gay, Louis?”, drillede jeg Louis, mens jeg grinede.

”Haha.. Hvor sjovt.. Jeg har faktisk en kæreste.. ”, sagde Louis, mens han rullede sine øjne, over hvor tåbelig han synes, vi var.

”En kæreste, som er pige”, tilføjede han så, da han så mit løftede øjenbryn.

”Det er nyt! Hvem er hun? Kan jeg lide hende?”, spurgte jeg ham.

”Hun hedder Eleanor og ja, du kan lide hende. I to er som bedste veninder”, sagde han, mens han smilede stort.

”Så.. Hvem af jer har også kærster?”, spurgte jeg, mens jeg kiggede rundt på drengene.

”Jeg er single lige nu. Men jeg dater lidt med en pige, som hedder Rosie. Du har ikke mødt hende enddnu, men du skal nok møde hende snart. Og ellers har jeg altid Louis”, sagde Harry, mens han grinede og slog sine arme rundt om Louis.

”Min kæreste hedder Danielle. Du har mødt hende, og du kan lide hende”, fortalte Liam.

”Det er virkelig underligt, at I drenge fortæller mig, hvem jeg kan lide og sådan”, grinte jeg.

”Jeg har Perrie, som også er sanger i en pige gruppe, Little Mix. Hun er berømt, jeg er berømt, så jeg ser hende ikke særlig tit”, sagde Zayn, mens han prøvede at lave sad face, men det failede, da han begyndte at grine.

”Okay.. Hvad med dig?”, spurgte jeg Niall. Han kiggede usikkert rundt, først på Louis og så på Liam. Liam nikkede blidt til ham.

”Øh”, Niall begyndte at sige noget, men stoppede.

”Jeg har en virkelig smuk og henrivende kæreste”, tilføjede han.

”Åh, okay”, jeg nikkede. Mit hjerte slog underligt hurtigere, når han sagde det. Jeg var forvirret over mine følelser for ham. Jeg var ked af, at han havde en kæreste, men på samme tid var jeg glad. Jeg kunne slet ikke finde ud af mine følelser lige nu.

”Hey, drenge! Er I klar til signingen?”, spurgte Paul, mens han kom gående ind af døren.

Han kiggede rundt på drengene, og de sukkede. Liam begyndte at gå hen mod mig for at give mig et kram, men jeg træd et skridt tilbage automatisk, da jeg så, hvad han ville. Han blev overrasket og lidt skuffet også, tror jeg, men jeg kendte ham jo trodsalt ikke så godt endnu. Han begyndte at gå tilbage til drengene igen, mens han mumlede en stille undskyld.

”Nej, nej.. Det er okay, Liam.. Det er bare fordi jeg.. har det ikke særlig godt med det enddnu”, undskyldte jeg, mens jeg kunne mærke, at atmosfæren/omgivelserne var blevet anderledes. Hele rummet var fuld af akavethed (hvis der er noget der hedder det?), og drengene kiggede uroligt på deres ben.

”Jeg ved ikke, hvorfor jeg gjorde det.. Jeg tænkte bare ikke over det. Det er bare en ting, jeg automatisk gør”, prøvede Liam at forklare.

”Jeg forstår dig, Liam. Undskyld, det bare- jeg kender jer ikke så godt endnu”, sagde jeg forlegent. Mange piger vil jo dræbe for at få et kram fra dem, havde jeg lige set.

”Vi skal afsted nu, drenge, hvis vi ikke skal komme for sent”, mindede Paul dem om.

Drengene nikkede og gik ud af rummet, mens de alle vinkede med hånden for at sige farvel. Louis kom dog hen til mig og kyssede mig blidt på panden.

”Husk at ringe, hvis du har brug for noget, okay?”, sagde Louis.

”Louis, jeg kan passe på mig selv. Du behøver ikke at behandle mig, som om jeg var en skide irriterende møgunge”, jeg prøvede at se sur ud, men det failede stort, da jeg begyndte at grine.

”Jeg ved det, Brooklyn.. Det bare efter alt det der er sket og det -”, han stoppede sig selv.

”Øh.. Jeg er bare bekymret for dig”, sagde han så.

”Gå nu, Louis. Jeg har det fint med Samy”, sagde jeg, mens jeg viftede ham væk.

Han begyndte at gå ud, mens han smilede stort til mig, og lige før han gik helt ud af døren, gav han mig et luft kys. Det gjorde vi tit som børn, og vi synes altid, at det var så sjovt. Jeg greb den, altså luft kysset og smilede stort til ham.

”Vi ses, Brook”, smilede han.

”Vi ses, boo”, sagde jeg, mens jeg grinede over hans kælenavn.

Samy kom hurtigt hen til mig og begyndte at rulle mig hen til bilen. Jeg satte mig ind i bilen, og Samy begyndte at snakke. Jeg havde stadig et stort smil på læben, da Samy begyndte at snakke om alt muligt, men jeg kunne ikke lade være med at tænke nærmere, over det Louis havde sagt. Hvad var han ved at sige, da han stoppede sig selv? Hvorfor var han, og drengene så overbeskyttende? Hvad var der sket i de sidste 3 år? Og hvorfor fanden skulle jeg glemme ALT? AAARRRRGGGG!!!!!

-------------

undskyld ventetiden! :( xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...