When everything disappears - {1D}

Hun har glemt alt.. Lige fra deres første date til deres første kys. Hun har glemt deres første skænderi, første gang han sagde, at han elskede hende, og første gang han kom med blomster. Hun kan ikke engang huske, hvem han er. Hun har glemt noget slemt, noget som ingen gider minde hende om. Hvad sker der helt præcist, når alt forsvinder lige pludseligt?
OBS! Den her historie er før blevet skrevet på engelsk på wattpad.com. Jeg har dog valgt at oversætte den, da jeg synes, at alle skal give den en chance og læse den. Den er dog ikke direkte oversat, da den er skrevet med mine egne ord osv. *Credit til forfatteren "1Donlyyou*

22Likes
11Kommentarer
1389Visninger
AA

5. "Lets get you out of here"

Brooklyn Synsvinkel

 

”Det du siger er, at jeg har glemt 3 år af mit liv? Haha, hvor sjovt Louis. Nu, er ikke lige det tidspunkt, du skal lave sjov på.”, jeg rullede mine øjne af min STORE bror. Han var størrere end mig, men opførte sig som om, at han var en på 10 eller sådan noget. Nu var ikke tiden til sjov. Jeg lå på et freaking hospital.

”Bare det var en joke, Brooklyn. Du var virkelig i en bil ulykke. Du var på vej hen til mig og drengene, men en fuld mand kørte ind i dig. Du var i koma for blot et par timer siden”, Louis forklarede stille. Mit hjerne prøvede at indtage al den nye information.

”Så jeg kender dem altså?”, spurgte jeg, mens jeg pegede hen mod de 4 drenge. Mit blik stoppede ved den blonde, og det lignte, at han var på graden til at græde, mens ham den næsten skaldede havde en hånd rundt om ham, som om at han trøstede ham blondien. Det lignte også at den mørkede hårede dreng trøstede blondien.

”Ja du kender dem. De er mine ban-øhm.. bedste venner”, Louis så forvirret ud for et par sekunder.

”Hvad med Stan?”, spurgte jeg. Stan var Louis bedste ven, kunne jeg huske, så hvorfor dem her.

” Han er stadig min bestie, men.. øhm for nogle visse grunde er det mest dem her, jeg er sammen med”, Louis forklarede, men jeg følte mig mere forvirret end før.

”Vil du præsentere dem?”, spurgte jeg, mens jeg kiggede rundt på drengene. Den krøllede håret dreng havde en slags selvtillid, selvom det lignte at han var meget træt. Ved siden af ham var ham den skaldede. Han var meget høj og så meget stærk ud. Han var vist den ansvarsfulde her. Mine øjne gik videre hen til den næste dreng. Det var en dreng med kulsort hår. Han var en stille dreng, kunne jeg straks se, men han havde en mystisk måde at forholde sig på.

Til sidst landte mine øjne på blondien, som så ud til at være mere ked af det end alle de andre. Han havde blond hår, men dog kunne man se noget brunt hår stikke ud nogle steder. Hans himmelblå farvet øjne så ud til at være fyldt med tårer, som ikke måtte slippe ud. Deres var en slags skønhed i ham, som tiltrak mig virkelig meget.

Jeg blev trukket væk af mine betragtning af drengene.

”Øh.. Ja, selvfølgelig. Præsenter jeres selv, drenge”, sagde Louis.

”Jeg er Harry. Harry Styles”, sagde ham krølle toppen, mens han havde en charmerende smil på læben.

”Liam.. Liam Payne”, sagde ham der var skaldet, mens han smilede lidt til mig.

”Zayn Malik”, sagde ham den mystiske dreng, mens han gav mig en akavede vink.

”Jeg er.. Jeg er Niall”, sagde blondien, mens Liam gav ham en klap på skulderen for at få ham til at forsætte. ”Niall Horan” tilføjede Niall så.

”Og jeg har kendt jer i 2 år?” spurgte jeg overrasket.

”Ja plus og minus”, Liam grinte akavede.

” Det her er så underligt og akavede”, mumlede jeg ”I ved alt om mig.. mens jeg intet ved om jer”.

”Åltså du lærer det meget hurtigt. De er nogle virkelige søde drenge”, sagde Louis, som om at han virkelige var stolt over dem.

” Hvornår kan jeg tage hjem?”, spurgte jeg.

”Øhm.. Vi er ikke.. lige præcis tæt på hjem lige nu..”, prøvede Liam at forklare.

”Vi er i Texas”, sagde Harry hurtigt, for at gøre det mindre akavede for Liam.

”Texas?”, jeg gispede ”Hvorfor fanden er vi i Texas?”.

”Det er for vores..arbejde..”, sagde Louis usikkert, mens han kiggede rundt på de andre drenge.

”Der er noget, du ikke fortæller mig..”, beskyldte jeg Louis.

”De sagde til mig, at du kunne forlade hospitalet, når du var klar, fordi du åbenbart ikke har flere skader end benet, som vil hele i løbet af denne måned eller næste”, sagde Louis, mens han skiftede emne.

”Okay.. Så vil jeg gerne gå. Hvor bor vi alle henne? Kender vi nogle mennesker i Texas?”, spurgte jeg, mens jeg satte mig op i sengen.

”Vi bor på et hotel. Vi fortæller dig mere i bilen, okay? Jeg henter lige en sygeplejerske, så hun ved at vi går nu. Jeg hader hostpitaler. De giver mig myrekryb”, sagde Louis med et grin, mens han forlod mig alene med 4 drenge, som jeg åbenbart kendte.

Akavede.

Akavede.

”Så hvor er I alle fra?”, spurgte jeg for at bryde stilheden.

”Jeg er fra Chesire”, sagde Harry med et grin.

”Wolverhampton”, sagde Liam.

”Bradford”,sagde Zayn. Uh.. Bradford Bad Boy, hvad?

”Mullingar, Irland”, sagde blondi.. Niall stille.

”Hvad laver du så med 4 britiske drenge, hvad?”, drillede jeg Niall med.

”Øh..”, han kiggede hen mod Liam om hjælp.

”Vores job”, svarede Liam for ham.

”Er der nogen, der vil fortælle mig, hvad DETTE JOB er?”, spurgte jeg lidt hårdt.

”Øh.. Åh se.. Louis er kommet tilbage”, Harry pegede hen mod døren og dermed skiftede emne. Louis kom ind med en sygeplejerske efter sig.

”Så, lad os få dig ud herfra, søde”, sagde sygeplejersken med et grin

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...