When everything disappears - {1D}

Hun har glemt alt.. Lige fra deres første date til deres første kys. Hun har glemt deres første skænderi, første gang han sagde, at han elskede hende, og første gang han kom med blomster. Hun kan ikke engang huske, hvem han er. Hun har glemt noget slemt, noget som ingen gider minde hende om. Hvad sker der helt præcist, når alt forsvinder lige pludseligt?
OBS! Den her historie er før blevet skrevet på engelsk på wattpad.com. Jeg har dog valgt at oversætte den, da jeg synes, at alle skal give den en chance og læse den. Den er dog ikke direkte oversat, da den er skrevet med mine egne ord osv. *Credit til forfatteren "1Donlyyou*

22Likes
11Kommentarer
1376Visninger
AA

13. I remember

”Harry”, grinte jeg, ”Harry, stop! Det vil ikke virke!”.

”Jo, jo, nu skal du baaaarree se”, blinkede Harry.

”Louis dræber dig så meget, han gør!”, advarede jeg seriøst, men jeg kunne ikke stoppe latteren der kom ud af min mund.

”Næ, det kunne han aldrig finde på. Han elsker mig for meget.”, svarede Harry, mens han snurrede tuschen rundt. Jeg så overrasket til, mens han åbnede tuschen, og begyndte at nærme sig Louis, som sov.

”Hvad fanden laver han?”, spurgte Niall, da han kom ind i rummet, mens han lod hans hånd glide rundt om mit liv. Jeg vendte mig rundt mod ham og lagde min finger på hans læber, for at vise at han skulle være stille. Jeg vendte mig rundt igen, og nikkede hen mod Harry, som var i gang med at tegne figurer på Louis ansigt.

”Hvordan kan han sove sådan der?”, spurgte Niall.

”Han sover meget tungt”, fniste jeg.

”Der, så mangler bare det sidste”, sagde Harry, mens han begyndte at tegne et stort, sort skæg over Louis lettere lyserøde læber. Harry sprang straks tilbage, da Louis begyndte at vågne. Hans øjne fløj åbent og han strakte ud. Hans trætte blå/grå øjne vendte hen mod os, da vi begyndte at grine højt. Harry tog hans iPhone ud af lommen på hans sorte bukser, og han begyndte at tage billeder af Louis.

”Jeg vil ikke engang vide det”, sagde Louis med en træt stemme, mens han endnu engang strakte sig, så slog han dynen væk, og rejste sig. Det eneste han havde på var nogle blå,, superman boxers, men det havde jeg set før, måske alt for mange gange! Han bevægede sig træt ud af rummet, og vi var hurtige til at følge efter ham.

 

Jeg vågnede brat op og jeg pressede min hænder hårdt mod mit hoved. Drømmen som jeg lige havde haft, havde været meget underlig og realistisk. Jeg prøvede at huske hver detalje. Da jeg var sikker på, at jeg kunne huske alt, så jeg kunne spørge drengene om det, kiggede jeg oppe på uret. Jeg opdagede så, at jeg havde sovet i 7 timer. Drengene må da hav kommet tilbage nu. Jeg slog dynen væk, og kiggede ned på mig selv. Jeg havde nogle korte shorts og en stor Hello Kitty trøje på. Det var vel okay, hvis jeg bare skulle snakke med drengene. Jeg tog fat i mit gipset ben og sat den langsomt på kørestolen, som lå ved siden af mit seng. Så skubbede jeg mig selv på kørestolen. Jeg glædede mig som et barn til at få forbindingen af, så jeg kunne gå normalt igen, altså uden kørestol og det hele. Jeg greb ud efter min mobil, som åbenbart var en iPhone. Hvornår jeg havde fået den, vidste jeg ikke. Jeg tastede koden ind, og hurtigt sendte jeg en sms til Louis, om at jeg var på vej hen til dem. Så rullede jeg kørestolen ud af min dør og hen til Louis værelses dør, som lå 2 døre ved siden af min. Jeg bankede på, og døren åbnede. I dør åbningen stod Louis, som så meget frisk ud.

”Vi skal ud og spise! Vil du med?”, spurgte han, og jeg nikkede. Drengene kom gående ud af døren, lige bag ham. Niall, som havde erklæret, at han vil skubbe min kørestol, stilte sig bag mig, og begyndte at skubbe kørestolen.

”Hvor er det, at vi skal hen?”, spurgte jeg, mens vi var på vej hen til bilen. Jeg kunne høre skrigene fra nogle fans, og endnu engang var jeg overrasket over, at One Direction var så berømte.

”Ved jeg ikke”, sagde Liam, som svar til mit spørgsmål. Niall og Liam var de eneste der hørte mig, da de gik sammen med mig.

”Jeg synes, at vi skal tage i Mc Donalds”, lød det bag ved mig, fra Niall. De andre drenge som var kommet op til os imens, nikkede alle sammen enigt, og det gjorde vi også. Vi satte os ind i bilen, og drengene begyndte at snakke. Jeg hørte ikke rigtigt efter, men så kom jeg til at tænke på den drøm, som jeg havde haft. Jeg hostede lidt, for at få drengene til at kigge på mig, men det lykkedes ikke.

”Drenge!!” Okay, de hørte mig ikke! ”Drenge!!” De hørte mig stadig ikke. ”Drenge!!” gentog jeg. ”Drenge!!” , råbte jeg denne gang.

”Hva? Hvad?”, lød der fra dem, og de vendte sig alle sammen mod mig.

”Øh.. Jeg.. havde en slags d.. drøm, når jeg sov, men det lignte ikke noget drømme.. øh.. agtigt”, sagde jeg tøvende. Jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle sige det. De nikkede alle sammen, for at få mig til at forsætte. ”Vi var i en soveværelse.. agtig sted og Louis han sov på sådan en rund.. slags øh.. sofa.. agtig seng.. Harry og jeg grinte og så kom Niall ind. Så gik Harry hen til Louis og begyndte at tegne på hans ansigt. Louis opdagede det ikke engang.. Var det bare en underlig drøm eller.. ”

”Wow, kan du virkelig huske det”, spurgte Harry med stemmen fuld af begejstring.

”Huske det? Så det er virkelig sket?”, spurgte, mens jeg kunne mærke håbet stige.

”Det er cirka en måned siden”, sagde Louis, mens han kiggede hen mod Harry.

”Var det alt?”, spurte Zayn, med håb i stemmen. Man kunne virkelig se håbet i drengenes ansigter.

”Ja..”, sagde jeg langsomt. Jeg havde valgt at undlade, at fortælle om Nialls lidt for ”venlige”måde at opføre sig på i min drøm. Mindet om det, fik mig til at tænke på det endnu mere, måden hans arm holdte om mit liv, måden hans fingere holdte fast om mit liv, hårdt men alligevel dejligt, måden han gav mig et smil på. Det var alt for kærligt og det var som om et eller andet sted i mig, var jeg glad for den måde, han gjorde alt det på.

”Nu fortjener vi en virkelig fedt fest, nu når Brooklyn kan huske noget”, sagde Louis begejstret,” Kør os til en fin resturaunt, Paul”.

”Hvad for en?”, spurgte Paul.

”Det er da lige meget”, sagde Louis, mens han trak mig ind til et akavet sidelæns ”bil”kram.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...