Left to my own devices

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2013
  • Opdateret: 19 jun. 2013
  • Status: Igang
Dan er blevet efterladt, efter hans forlovede begik selvmord. Det er snart et år siden, men Dan har stadig svært ved at komme videre. Han føler ikke at han kan leve videre uden Shia. Burde han bare følge hende, og efterlade verdenen uden ham?

Inspireret af sangen Pompeii af Bastille.

4Likes
1Kommentarer
297Visninger

2. Savnet.

Du forlod mig. Det er snart et år siden, ved du godt det? Det gør du sikkert. Jeg kan stadig ikke forstå, hvordan du kunne gøre det mod mig og din familie. Jeg kan stadig ikke lade være med at tænke på dig hver dag. Det ved jeg at dine forældre også gør. Dem har jeg stadig kontakt til. Vi snakker dog ikke så meget sammen, de minder mig for meget om dig. Jeg har tit overvejet at følge dig. Jeg savner dig for meget til at være uden dig. Vil jeg overhoved møde dig hvis jeg også tager livet af mig selv? Jeg tvivler på det, men hvem ved?

Jeg lukkede dagbogen sammen. Min sidste gave fra hende. "Så har du noget at skrive til mig i, når vi ikke er sammen længere". Dengang tænkte jeg bare at hun ikke havde lyst til at være sammen med mig resten af hendes liv. I morgen var det et år siden hun gav mig bogen, og 11 måneder og en ugen siden hun tog væk. Tog væk, det kan jeg bedst lide at kalde det. Nogle få af mine venner tror stadig at hun er taget væk, og at hun rent faktisk kommer tilbage igen. Jeg har ikke lyst til at fortælle dem sandheden. Hvorfor skulle jeg?

Jeg burde stoppe med at tænke over det konstant. Jeg ville ønske at jeg bare kunne komme tilbage til tiden med dig. Jeg ved at jeg aldrig vil blive lige så lykkelig igen. "Godt du er vågnet skat, kommer du ned og spiser morgenmad, eller skal du på arbejde tidligt?" min mor stak hovedet ind af døren. "Jeg skal møde tidligt i dag". Jeg havde boet hos min mor siden Shia tog væk. Det var egentlig okay, bedre end jeg havde regnet med. Hun lavede mad til mig, vaskede mit tøj, rydede op efter mig, alt det som jeg ikke selv orkede. Jeg tog et par jeans på, og en hvid t-shirt med et print på foran. T-shirten mindede mig om Shia. Jeg havde den på, på vores første tur i biografen. Alt mit tøj mindede mig om Shia. Hun havde også købt en stor del af tøjet. 

Klokken var nu 7:48. Hvis jeg skyndte mig ville jeg kunne nå toget kl. 7:53. Det burde jeg nok så jeg ikke kommer for sent. Jeg tog mine nøgler i hånden, min jakke i den anden og køb ned ad trappen. "Vi ses mor!" jeg gav hende et hurtigt kys på kinden, og løb derefter ud af døren, mod stationen. 

Jeg var kommet et minut før toget. Hvis jeg virkelig havde lyst kunne jeg tage chancen og møde Shia lige om lidt. Det eneste jeg skulle gøre var at tage et skridt ud foran toget. Jeg havde for meget medlidenhed med mine medmennesker til at gøre det. Min mor ville blive sønderknust. Togchaufføren ville heller ikke kunne se sig selv i øjnene efter det. 

- Aften - 

Endnu en dag er gået uden dig. Mine kollegaer kigger stadig på mig med medlidenhed i øjnene. Hvis det ikke var for dig, ville de fleste undgå mig. Der er kun 8  sider tilbage i dagbogen. Er det et tegn? Der er kun plads til 8 dage mere, og om 8 dage er det et år siden du døde. Godnat min elskede.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...