Skype Call Gone Wrong

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2013
  • Opdateret: 11 jan. 2014
  • Status: Færdig
De bedste ting sker for dem der venter. Bella har ventet i 17 år på at der ville ske noget godt for hende. En dag efter skole bliver hendes drøm til virkelighed. Hun er sjov,klog, og næsvis. Perfekt kombination. Og endu mere perfekt for Mr. Harry Styles som hun møder når et Skype Call Goes Wrong.

142Likes
78Kommentarer
17346Visninger
AA

19. Honestly Zayn Isn't Even A Good Kisser

Bella's synsvinkel*

 

Jeg havde allerede snakket med Harry, nu var det tid til Perrie. Til min overraskelse da jeg gik ind i stuen, sad Perrie ved siden ad Zayn på sofaen. Deres samtale stoppede da de så mig.

 

Nu begynder jeg, "Perrie det må du virkelig virkelig virkelig undskylde. Jeg lover dig at han er din. Og for at være ærlig er Zayn ikke en gang en god kysser. Jeg ved godt det ikke hjælper men-"

 

"Bella jeg tilgiver dig."

 

"Ikke råb ad mig! Jeg er virkelig- vent sagde du lige at du tilgav mig?" hun grinte og nikkede.

 

"Hey! jeg er ikke en dårlig kysser." protesterede Zayn. Jeg ignorerede ham og vendte mig mod Perrie.

 

Tak!! Det må du undskylde. Vi var fulde, og jeg lover dig at det aldrig kommer til at ske igen."

 

"Bare rolig jeg forstår. Men er dit hoved okay?" jeg nikkede og krammede hende, jeg var glad for at det hele endte godt.

 

"Jeg er sulten. Hvad med at vi tager ud og spiser?" forslog Perrie. Jeg nikkede og kiggede på Zayn som også nikkede.

 

"Jeg kommer!" Sagde Harry, og kom ud fra sit værelse, han puttede en arm rundt om mig.

 

"Okay vi bliver nødt til at skynde os inden Niall kommer." Hviskede jeg.

 

"Lad os gå derhen. Jeg er sikker på at der ikke er nogen der ser os." forslog Zayn, og begyndte at gå ned ad gaden. Det var ved at blive mørkt, ret mørkt og jeg sværger på at jeg hørte nogle lyde nede fra en gyde.

 

"Okay." hviskede jeg, og klyngede mig fast til Harry's arm. Zayn tog sin arm rundt om Perrie, jeg kunne ikke lade være med at aww'e inde mit hoved. De er så søde sammen.

 

 

"Ha se lige den pige der danser." Sagde Harry grinede, hans arm trak sig ud fra min. Det var egentlig bare en fuld pige der dansede frit rundt.

 

Jeg skreg da en hånd tog fat i min arm og trak mig ind i mørket.

 

"Shhh ikke skrig." Sagde personen og jeg kunne mærke koldt,skarpt metal blive holdt mod min hals.

 

"Bella?!" kaldte Harry i panik. jeg skreg, og hørte ikke efter hvad manded sagde. pludselig blev jeg skubbet mod væggen, og fik en lussing på kinden.

 

"Hey!" Råbte Zayn, og løb ned til os, Harry var lige bag ham. Perrie ventede åbenbart i det svage gade lys, for at hun ikke også blevet såret.

 

"Ikke kom tættere på eller hun får den." troede manden, og holde kniven mod min hals igen.

 

"Fjern kniven, og så lader vi som om ingenting skete." sagde Harry, vreden var klar i hans træk. Jeg klynkede da det skarpe metal skar let ind i min hals, blod begyndte langsomt at trille ud.

 

"Jeg forhandler ikke." og inden nogen kunne nå at komme tættere på, blev kniven presset ind mod min mave, jeg skreg. Fyren løb ud ad gyden, og jeg kunne høre Perrie skrige da hun kom hen til mig sammen med Zayn og Harry.

 

"Bella!" råbte Harry, og greb fast om min hånd.

 

"Åh gud, vi bliver nødt til at lægge pres mod såret." instruerede Perrie, hun tog sin jakke af og puttede den på såret.

 

"H-harry." hviskede jeg, og kiggede ind i hans skinnede grønne øjne fyldt med tårer.

 

"Bella, hold dine øjne åbne. Bliv hos mig." jeg hostede blod op.

 

"Ad." hviskede jeg, og kiggede rundt i gyden.

 

"Ring til alarmcentralen." sagde Perrie til Zayn. Han nikkede og tog hans telefon frem, han trådte væk fra os for at snakke.

 

"Bell, hold dine øjne åbne. Kig på mig. Kun mig."

 

"Harry, det er koldt." tåre trillede ned ad mine kinder. For at være ærlig var det isende koldt. Og ikke kun på grund af vejret, fordi jeg blev dolket. Mine øjenlåg blev tungere men jeg holde dem åbne, for Harry. Han var alt motivation jeg havde lige nu. Imens Perrie lagde tryk på såret, og græd samtidig, imens Zayn ringede til politiet, og imens Harry beroligede mig.

 

"Harry hvis jeg ikke over-"

 

"Bella ikke sig det. Bare snak med mig. Hvad vil du lave imorgen?" Sagde han og smilede, og prøvede alt han kunne på at se stærk ud, og holde tårene væk.

 

"Aria kunne komme over. J-OUCH!" skreg jeg, jeg følte en skarp smerte i min mave.

 

"Undskyld, jeg prøver alt hvad jeg kan." undskyldte Perrie. Jeg kunne høre sirener, hvilket betød ambulancen var ankommet. Cirka 6 mænd løftede mig op på en båre.

 

Resten var uklart. Harry kørte med mig i ambulancen. Perrie og Zayn lovede at hente alle andre. Jeg blev ved med at kigge på Harry.

 

Endelig kom vi til hospitalet. Og jeg kom ind til en læge. Eller hvad der var tilbage af mig kom ind til lægen.

 

 

 

Aria's synsvinkel*

 

Jeg flippede ud. Min bedsteveninde, var blevet dolket.

 

Jeg kørte så hurtigt jeg kunne mod hospitalet, jeg ankom endelig. Hurtigt løb jeg indenfor og så alle 5 drenge plus en lyshåret pige som jeg aldrig havde set før. Nå ja, jeg glemte at det var Perrie. Harry kiggede op da han så mig, tåre fyldte hans øjne.

 

"Hvor er hun?" spurgte jeg, og stilede mig hen foran ham.

 

"Hun bliver hjulpet."

 

"Er der noget vi kan gøre? Jeg kan ikke bare stå her.?" brokkede jeg og kiggede direkte på Harry.

 

"Vi bliver bare nødt til at vente." svarede han. Jeg sukkede og satte mig ned ved siden ad Liam, jeg tog mit hoved ned i mine hænder. Please vær okay Bella.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...