Skype Call Gone Wrong

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2013
  • Opdateret: 11 jan. 2014
  • Status: Færdig
De bedste ting sker for dem der venter. Bella har ventet i 17 år på at der ville ske noget godt for hende. En dag efter skole bliver hendes drøm til virkelighed. Hun er sjov,klog, og næsvis. Perfekt kombination. Og endu mere perfekt for Mr. Harry Styles som hun møder når et Skype Call Goes Wrong.

142Likes
78Kommentarer
16917Visninger
AA

26. He's My Boyfriend?!

Bella's synsvinkel*

 

Dagen var kommet hvor jeg skulle sige farvel til Harry. Jeg var helt sikkert ikke spændt på det, men jeg vidste at det blev nødt til at være hans karriere før mig, og det var jeg villig til at acceptere. Jeg havde arrangeret at jeg skulle bo hos Aria nu, mine forældre havde ikke engang prøvet at kontakte mig og jeg havde ikke tænkt mig at flytte tilbage til Josh i Amerika. Jeg havde kun fået nogle få opkald fra ham, men han var nu også en travl mand så jeg forstod det nu godt.

 

Mine ejendele var blevet flyttet til min bedstevenindes hus natten før, så Harry's værelse var helt tomt, for hans egne ting var blevet flyttet til turbussen. Jeg måtte kæmpe for ikke at bryde sammen, jeg sad på fodenden af sengen, og stirrede på væggen. Drengene var ude for at gøre de ting der nu skulle gøres inden de kunne tage afsted.

 

Mine tanker drev over forskellige emner, men de var mest rettet mod min kæreste som jeg ikke ville kunne komme til at se i stykke tid. Selvfølgelig ville jeg komme til så mange koncerter som muligt, og Harry og jeg ville prøve at kommunikere så meget som muligt, men det var ikke det der skræmte mig.

 

Harry har flere millioner af piger der kaster sig efter ham, og når man tænker på at han stadig var en ung mand var der mulighed for at han ville finde en bedre pige end mig.

 

Jeg rystede tanken fra mig, og kørte en hånd igennem mit lange brune hår inden jeg rejste mig op fra sengen og forlod Harry's gamle værelse. Jeg gik ned ad den smalle gang for at lede efter en hvis brunhåret dreng.

 

Endelig fandt jeg ham i køkkenet, han tog en vandflaske ud fra køleskabet.

 

"Liam?" Jeg gik hen mod ham. han vendte sig om og smilte til mig.

 

"Hej Bell, hvad så?" Spurgte han, og sparkede til køleskabsdøren så den lukkede med hans fod.

 

Lige så snart han havde sagt det sidste ord brød jeg ud i tårer, jeg gik hen mod ham med åbne arme.

 

"Åh Bella, hvad er der galt?!" Udbrød Liam, og gav mig et kram.

 

"Jeg kommer til at savne jer drenge så meget." Sagde jeg hikkende, han sukkede, og aede mig på ryggen for at få mig til at slappe af imens han hviskede beroligende ord til mig.

 

"Hey, vi ved alle at du ikke kommer til at savne Louis." Han smilede, og prøvede og løfte mit humør.

 

"Nej, jeg kommer selv til at savne ham."

 

"Jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal sige nu, udover at du skal lade være med at tænke på de dage hvor vi er væk, men tænke på den dag hvor vi kommer tilbage igen. Du skal ikke fokusere på det negative."

 

"Du ved Liam, du burde være terapeut." Jeg fniste, jeg trak mig tilbage og tørrede den tørrede mascara af mine kinder. Han smilede og skubbede en smule til  mig.

 

"Gå nu hen og find din mand."

 

 

---------------------------------------------------------

 

Jeg fandt Harry der gik rundt i cirkler i den tomme stue. Hans hænder på hans hovede imens han lavede det sødeste "tænkeansigt" nogensinde.

 

Da han satte sig ned satte jeg mig med det samme på hans skød og tog mine arme rundt om nakken på ham.

 

"Hey skat." Han smilte bredt. Det var nemt at se at han var ked af det, man kunne se det på hans ansigtsudtryk. Hvilket mindede mig om hans afrejse om mindre end 2 uger.

 

"Hej." mumlede jeg, og bed mig blidt i læben, vi fortsatte med at stirre ind i hinandens øjne.

 

"Hør, j-" før han kunne nå at fortsætte satte jeg mine læber mod hans. Min hånd kørte igennem hans bløde krøller. Han kyssede med det samme igen, jeg ville virkelig komme til at savne hans bløde fantastiske læber. Jeg ville ønske jeg kunne fryse dette øjeblik. 

 

"Stop, du får mig til at få endnu mindre lyst til at tage afsted." Surmulede han, og trak sig væk fra vores kys.

 

"Godt." Fniste jeg. "Det vil jeg heller ikke have at du gør."

 

Han omfavnede mig og krammede mig, han gav virkelig gode kram.

 

"Jeg elsker dig." Hviskede han.

 

"Jeg elsker også dig." Jeg lænede mig ind mod ham og kyssede ham hurtigt på læberne inden jeg rejste mig op fra min komfortable position.

 

"Harry." Startede Paul, og kom ind i rummet."Det er tid til at tage afsted."

 

"Harry tog mig i hånden, og vi fulgte efter Paul, vi satte os ind i bilen og blev mødt af de andre drenge.

 

"Bella, du ser bedre ud end nogensinde!" Udbrød Louis, og skubbede mig ned ved siden af ham. Jeg hævede et øjenbryn ad ham, inden jeg lagde min hånd på hans pande for at tjekke hans temperatur.

 

"Er du okay?"

 

"Ja, hvorfor?"

 

"Fordi du er sød imod mig. HVEM ER DU OG HVAD HAR DU GJORT VED DEN LOUIS TOMLINSON JEG KENDER?!" Spurgte jeg, og satte mig tilbage i sædet. 

 

"Siden vi rejser snart, har jeg besluttet mig for at vi skal starte på en ny." Sagde han stolt.

 

"Og det besluttede du nu? Når i rejser om cirka en time! Hvorfor kunne du ikke havde besluttet det lidt tidligere?"

 

"Jeg giver dig tilladelse til at få Harry, jeg er kommet videre."

 

"Giver du mig tilladelse?! Han er min kæreste!" Udbrød jeg, jeg blev rød i hovedet, et tegn på at jeg var ved at blive irriteret.

 

"Nu skal vi ikke gå i detaljer." Louis smilede smørret til mig. 

 

"Så hvad siger du? Er vi okay igen?" 

 

"Vi er fantastiske."

 

"Godt, for jeg kommer til at savne dig!"

 

Åh Louis......................

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...