Skype Call Gone Wrong

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2013
  • Opdateret: 11 jan. 2014
  • Status: Færdig
De bedste ting sker for dem der venter. Bella har ventet i 17 år på at der ville ske noget godt for hende. En dag efter skole bliver hendes drøm til virkelighed. Hun er sjov,klog, og næsvis. Perfekt kombination. Og endu mere perfekt for Mr. Harry Styles som hun møder når et Skype Call Goes Wrong.

142Likes
78Kommentarer
16480Visninger
AA

20. Hands Off Buddy

Bella's synsvinkel*

 

Mine øjne fløj åbne til noget der blev ved med at beepe, lignende den morgen hvor jeg fik alle sms'erne. Denne gang vidste jeg at den ikke prøvede at irritere mig, men bønfalde mig om at vågne. jeg prøvede at løfte mig op fra stedet jeg havde ligget, hvilket resulterede i en skarp smerte i min mave.

 

"Miss Jacobs! Du er vågen! fantastisk! Jeg fortæller det lige til dine venner!" sagde lægen og lod som om han var begejstret, men han kunne nok ikke være mere ligeglad, jeg mener hvis jeg nu ikke var vågnet ville der jo havet været mindre arbejde til ham. Det var den normale routine. Harry der undskyldte for det hele, Aria der skældte ham ud for det. De andre drenge der prøvede at få dem til at lukke i, og Perrie der græd glædeståre.

 

Jeg kunne ikke vente til jeg kom ud af det her hul.

 

 

 

---------------1 Uge senere-------------

 

"Det ser ud til at hun godt må forlade hospitalet nu Mr. Styles." Jeg jublede og hoppede ned fra den dumme hospitalsseng, jeg tog tasken med mit tøj op.

 

"Ikke rør mig. Ikke rør mig. Træd tilbage. Hænderne væk fra mig! Peace tabere!" råbte jeg til tilfældige læger og sygeplejersker. Harry gik bag mig og grinte af mig.

 

"Du er så ond mod de folk der reddede dit liv Bellaboo." sagde han og grinte, han åbnede bildøren for mig. jeg trådte ind og rakte tunge af ham.

 

"Hey... jeg er bare spændt på at komme...hjem." Jeg vidste mit hjem var hos Harry, og ærligtalt kunne jeg ikke være gladere.

 

Bilturen hjem bestod af stilhed og akavet håndholdning. Jeg kunne ikke være gladere da Harry parkerede og jeg væltede ud ad bilen. Inden jeg nåede at løbe endu længere, tog to hænder fast rundt om min hofte og løftede mig op.

 

"Harreh!" klynkede jeg, og klyngede mine arme rundt om Harry's hals.

 

"Jeg vil vide mere om dig." hviskede han, og bar mig op til vores lejlighed.

 

"Så lad os komme til at vide mere om hinanden"  Sagde jeg og trak på skulderen. Jeg omfavnede Harry på vores seng og indtog hans fantastiske duft.

 

"Fortæl mig om ting du kan lide."

 

"Jeg elsker når drenge leger med mit hår, jeg elsker at omfavne folk og omvendt. Roser er min yndlings blomst. Jeg elsker chokolade, og jeg kan godt lide når en dreng har krøller." fniste jeg, og legede med hans bløde krøller.

 

"Du er heldig. Jeg ved ikke om du har opdaget det, men jeg har krøller." fniste han, og legede med mit gyldenbrune hår.

 

"Og du er sød." Grinte jeg, og aede ham over kinden.

 

"Nej, du er sød." Sagde han med babystemme, og kyssede mig blidt på næsen.

 

"skrue lige ned for alt det romantisk."

 

"Du ved du kan lide det."

 

"Jeg kan lide dig." fniste han og pressede sine læber mod mine, det var et langt glødende kys. Vores læber bevægede sig i takt, indtil vi blev nødt til at stoppe for at trække vejret.

 

"HUSK BESKYTTELSE!" Råbte Louis, som jeg lagde mærke til stod i dørkammen.

 

"Lou!" smilede jeg, og krammet Doncaster drengen.

 

"Vi så hinanden på hospitalet." Sagde han med en 'dah' tone.

 

"Ja, men det er flere år siden. Jeg har savnet din underlighed." fniste jeg.

 

"BooBear du stjæler min kæreste!" klagede Harry.

 

"Jeg kan ikke gøre for at jeg er så attraktiv!" protestered han.

 

"Var der nogen der sagde attraktiv?" Sagde Zayn, og kom ind på værelset. Jeg rullede øjne ad ham, og trak mine arme væk fra Louis, jeg satte mig på sengekanten af min og Harry's seng.

 

"Praler Zayn nu igen?" Spurgte Liam, og kom ind på værelset.

 

"Hvad sker der drenge, er der mad herinde?" Spurgte Niall.

 

"God, hvad sker der for at One Direction ødelægger Harry og Bella's alenetid?!" Klagede jeg, og brugte mine hænder til at understrege det.

 

"Men Harry er.....med i One Direction.....Og du sagde lige One Direction....så betyder det ikke..."  sagde Louis og grinte.

 

"Kan i ikke bare.....gå." klagede Harry, imens han tog en arm rundt om min hofte.

 

"Louis ikke græde." jeg løber over til Louis, og krammede ham igen. Han kiggede op på mig, han grinte, han smilede smørret.

 

"Jeg er en god skuespiller. OMG hvis jeg ikke klare det som sanger, kan jeg altid blive skuespiller!" skreg Louis som en lille pige. 

 

"Louis din tåbe! Du er allerede sanger!" Sagde Liam.

 

"Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg kan overleve med jer drenge. Jeg har brug for noget pige tid!" jeg ventede et sekund før jeg skreg. "Aria!" råbte jeg og tog min telefon frem. Tid til lidt pige tid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...