Skype Call Gone Wrong

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2013
  • Opdateret: 11 jan. 2014
  • Status: Færdig
De bedste ting sker for dem der venter. Bella har ventet i 17 år på at der ville ske noget godt for hende. En dag efter skole bliver hendes drøm til virkelighed. Hun er sjov,klog, og næsvis. Perfekt kombination. Og endu mere perfekt for Mr. Harry Styles som hun møder når et Skype Call Goes Wrong.

142Likes
78Kommentarer
16863Visninger
AA

18. Guilt Truck

Bella's synsvinkel*

 

Jeg vågnede i stilhed. Først vidste jeg ikke hvor jeg var, men så kom det hele med Zayn og Harry tilbage til mig.

 

 

Hvor er Harry?

 

"Bella, du er vågen!" sagde Zayn overrasket. jeg prøvede at sætte mig op, men mit hoved blev ved med at dunke.

 

"Hvor er Harry?" Jeg håbet han stadig var her, så jeg kunne sige undskyld til ham igen.

 

"Han er på hans værelse. Han har været derinde i et stykke tid. Han siger han har brug for tid." jeg nikkede og følte skylden æde mig op inden i, jeg vidste det var min skyld.

 

"Jeg tror han føler sig mere skyldig end sur." forsikrede Zayn mig.

 

"Hvorfor skulle han være skyldig? Jeg er den der har det som om jeg er blevet kørt over af en lastbil fyldt med skyld." han grinte, men så ændrede hans udtryk sig.

 

"Bella, ved du hvor hårdt du slog hovedet? Selvfølgelig vil han føle sig skyldig, han skubbede dig ind i hjørnet af et glasbord!" jeg rykkede tilbage og var skræmt fordi at han råbte.

 

Undskyld. Jeg er bare rystet. Jeg må hellere gå. Hvis du får brug for noget, så bare ring til mig.

 

 

"Jeg vil virkelig gerne se Harry.

 

Jeg rejste mig langsomt  op fra sofaen og gik ned ad gangen, jeg stoppede foran Harry's dør. Jeg åbnede den stille, overasket over at den ikke var låst, og gik ind på hans værelse.

 

Der lå han med ryggen mod mig, han lå i sin seng, hans hoved ned i puderne. Jeg sukkede og lukkede døren bag mig før jeg lagde mig ned ved siden af ham og lagde mit hoved på hans skulder.

 

"Harry, jeg er så så så så ked af det. Jeg var fuld og jeg vidste virkelig ikke hvad jeg havde gang i. Jeg følte absolut ingenting og jeg indså at jeg elsker dig Harry. Og jeg indrømmer det. Jeg elsker dig okay?" sagde jeg. Jeg havde ikke opdaget at han havde vendt sig mod mig.

 

"Please please please tilgiv mig." bad jeg, og kiggede nu ind i hans grønne øjne.

 

"Jeg elsker også dig." han smilede før han fjernede mellemrummet mellem os, hvilket næsten fik mig til at skrige af sejr. Han tilgav mig! jeg ville ikke kunne leve med det hvis han ikke havde gjort det.

 

"Bella, jeg er virkelig ked af at jeg skubbede dig." sagde han, skylden var klar i hans øjne.

 

"Harry det er ikke noget i forhold til hvad jeg gjorde mod dig. Du behøver ikke bekymre dig over mig." han rystede på hovedet.

 

"Du mistede en masse blod. Og jeg mener en masse. Jeg havde det så dårligt at jeg ikke engang kunne kigge på dig. Ikke på en dårlig måde, på en skyldig måde. Jeg troede du ville dø."det lignede at han var ved at græde.

 

 

Jeg pressede mine læber mod hans, og han kyssede tilbage, vores læber bevægede sig samtidigt. Fyrværkeriet blev fyret af hvilket fik mig til at smile, jeg havde slet ikke følt det samme da jeg kyssede med Zayn.

 

Det var et fantastisk kys, som noget jeg aldrig havde følt før.

 

Han trak sig tilbage fra kysset, og holde mig i hans arme, imens jeg lå på ham, mit hoved på hans brystkasse.

 

Alt gik godt indtil en forfærdenlig tanke strejfede mig, den fik mig til at føle mig mere skyldig.

 

 

Perrie.

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...