Skype Call Gone Wrong

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2013
  • Opdateret: 11 jan. 2014
  • Status: Færdig
De bedste ting sker for dem der venter. Bella har ventet i 17 år på at der ville ske noget godt for hende. En dag efter skole bliver hendes drøm til virkelighed. Hun er sjov,klog, og næsvis. Perfekt kombination. Og endu mere perfekt for Mr. Harry Styles som hun møder når et Skype Call Goes Wrong.

142Likes
78Kommentarer
16480Visninger
AA

33. Birthday Party

 

"Oh my gosh denne her ville se fantastisk ud på dig!" Udbrød min kusine, Jazmyn, og løb ind i Forever 21 i mens hun pegede på noget. Hun var kommet til byen på grund af min fødselsdag- som jeg lige ville tilføje var i dag- I de sidste to timer havde hun løbet rundt fra butik til butik i shoppingcenteret og fortalt mig hvad der ville se godt ud på mig, og hvad der ville få mig til at ligne en luder.

 

Sophia, Liams kæreste som jeg lige havde mødt, var taget med. Niall havde stadig forbudt mig at møde hans 'soulmate' Ciara. Det var noget med at jeg ville skræmme hende væk. Ej, men jeg mener hvad i al verden? Der er da ikke noget galt med mig.

 

Aria var hjemme ved sig selv sammen med Liam, James og Louis, i færd med at pynte op til min fødselsdagsfest i aften. De blev ved med at skændes om at det ikke ville være et 'Surprise Party' hvis jeg kendte til den, men jeg lukkede hurtigt sagen med et simpelt "Hold mund og bag mig en kage."

 

Harry havde haft det fantastisk. Jeg var ærlig talt ved at besvime da han sagde at han kunne huske det hele igen, men i stedet for havde vi bare kysset indtil vi næsten ikke kunne få vejret længere; som egentlig måske havde ledt til at vi begge havde besvimet nu hvor jeg tænker over det.

 

"Hun er sindsyg." Grinte Sophia, og løb efter min skøre kusine som gjorde tegn til at jeg skulle komme hen og se på de ting hun havde fundet. Jeg smilede da jeg havde set kjolen hun havde fundet, hvorefter jeg nikkede godkendende. Denne gang havde Jazmyn faktisk fundet noget rigtigt. Kjolen var perfekt. Den ville virkelig gøre indtryk i aften.

 

"Wow kig lige på prisen!" jamrede jeg, og kiggede på prisskiltet som hang på siden af kjolen.

 

"Bella, Harry gav dig hans freaking kreditkort. Vi kunne købe hele centeret hvis vi havde lyst!" Sagde Jazmyn, hvilket fik både Sophia og jeg til at grine.

 

"Ja, men jeg vil ikke bruge det. Det er hans penge som han har tjent på alt hans hårde arb- nah jeg joker bare, lad os købe den kjole og de sko."

 

Jeg holder virkelig af min kæreste.

 

----------------------------------------------------------------------------------

 

 

Efter en smule shopping og at have brugt flere penge, besluttede Sophia, Jazmyn og jeg at det var tid til at få sat hår sammen med Aria som nu havde efterladt drengene med det resterende arbejde, og også var på vej til frisøren for at møde os der.

 

Da vi ankom til frisøren var jeg utrolig spændt på min fest og var hypperheden i sig selv, det var næsten ligesom dengang hvor Louis gav mig slik og energi drinks. Mine hænder rystede og jeg kunne næsten ikke sidde stille i bilen længere end to minutter.

 

"Bell, calm the fudge down!" Råbte Jazmyn, og prøvede at holde et smil tilbage.

 

"Sagde du lige fudge? Det minder mig om at jeg gerne vil have fudge til min fest. God idé min kære kusine Jazmyn! hvor ville jeg være uden dig?"

 

"Du ville højst sandsynligt springe ud af vinduet."

 

"Nej da…okay måske, det er mindre detaljer okay?! Ikke pege fingre. Kom så tabere lad os få sat hår." Sagde jeg, og gik ud fra bagsædet af bilen. Ja, selvom jeg havde fødselsdag fik de mig stadig til at sidde bagerst! Det var sikkert fordi jeg var yngste. Og den smukkeste.

 

"Bell!"

 

"Ari!"

 

"Jeg har ikke set dig i en evighed!"

 

"Jeg ved det, jeg har savnet dig!"

 

Yup i hørte det her folkens. 'The Bella and Aria greeting.' Prøv nu ikke at stjæle den, jeg har allerede patent på den. Det kostede mig en tyver men hvad så.

 

Aria og jeg gav hinanden vores sædvanlige bedsteveninde kram før vi skyndte os hen på vores sæder til vores frisøraftale.

 

"Du har virkelig pænt hår." Komplimenterede frisøren, og holdte et par hår op for at se på det.

 

"Tak." Smilede jeg, og nød komplimenten. Jeg mener, først fik jeg drengene til at klappe ad mig og nu giver folk mig komplimenter. Nu føler jeg mig ikke kun sej, men nu ved jeg at jeg er sej. Det kunne ikke blive bedre.

 

Men faktisk var jeg galt på den. Det kunne faktisk godt blive bedre.

 

Da vi kørte op til Arias hus var biler lined op på siden af gaden, og folk gik gennem porten til hendes baghave hvor hendes fantastiske pool var. Mit badetøj var skjult under min smukke kjole som jeg havde taget på inden vi ankom, og jeg havde min telefon dybt begravet i Jazmyns taske, jeg ville ikke have at min baby blev beskadiget.

 

Jeg går mere op i min telefon end jeg går op i mig selv. Og jeg går meget op i mig selv, så det er ikke noget jeg sådan lige siger.

 

"Jeg går ud fra at vi er for sent på den, det er altid godt at være lidt for sent. Det er det man kalder for at være 'fashionably lat-" 

 

"Oh my god jeg tror at det er Nialls kæreste! Jeg må møde hende!" Råbte jeg, og afbrød Jazmyn. Jeg hoppede ud af bilen og sprintede hen mod brunetten som Niall stod med armen om. Da han så mig hvidnede hans øjne og han prøvede med det samme at få pigen hen mod bordet med mad. Tossede dreng, han ved jo godt at han ikke kan undgå mig.

 

"Hej, jeg er Bella! Du må være Ciara. Jeg prøver på at få Niall til at tale om dig, men han ville ikke have at jeg mødte dig." Sagde jeg, og gav Ciara et kram.

 

"Åh hej! Niall fortalte mig at du nok ville være en smule overvældende,men han må have løget. Du virker rimelig sej! Og tillykke med fødselsdagen!"

 

Jeg kan godt lide denne her pige.

 

"Tak! Niall, lad os være alene, vi skal blive gode venner."

 

"Men-"

 

"Ikke nogle men'er. Gå."

 

"Fint, så går jeg bare hen og fortæller Harry om det jeg så dig gøre i går." Troede han i mens han gik væk fra os.

 

"Det gør du bare ikke Horan! Jeg advarer dig!"

 

"Det gør han ikke hvis han ved hvad der er bedst for ham selv." Ciara fniste og trak mig med hende.

 

"Nå, fortæl mig så hvordan det var at date en der havde hukommelsestab?"

 

"Det var rimelig deprimerende i et stykke tid, men så blev alting normalt igen da han fik hukommelsen tilbage. Da han sagde at han kunne huske alt var jeg lige ved at dø."

 

Hun grinte, "Nå, men jeg håber ikke der sker noget lignende for Niall og jeg. Jeg er virkelig glad for ham."

 

"Hvordan mødtes i?"

 

"Tjo, jeg gik ned af gaden og sms'ede med min ven, da vi gik ind i hinanden og jeg fik ketchup fra hans hotdog udover det hele. Jeg vidste ikke det var Niall Horan så jeg flippede totalt ud på ham men da jeg så kiggede op ind i hans øjne var der bare den her slags 'connection'.

 

"Aw, hvor sødt. Åh gud Sophia fortalte mig hvordan hende og Liam mødtes. Det var så morsomt, hun skød åbenbart til en fodbold, og så ramte den ham i hovedet. Han var bevidstløs i 5 minutter og hun flippede totalt ud over at have dræbt Liam Payne -som hun så fandt ud af at hun ikke havde, men i hvertfald prøvede hun så mund-til-mund metoden, og så vågnede han i midten af det! Åh gud, jeg kan lige forestille mig d-"

 

"Bella." Afbrød en velkendt stemme, hvilket fik mig til at kigge væk fra Ciara og op på afbryderen. Mine øjne hvidnede da jeg så min mor stå foran mig, et skyldigt smil på læben. "Må jeg lige snakke med dig?"

 

Mit hovede nikkede ufrivilligt, og jeg sendte Ciara et lille smil inden jeg fulgte efter min mor- hvis jeg overhovedet kunne kalde hende det- hen mod det bagerste af Arias baghave hvor der ikke var nogen.

 

"Hvad vil du?" snærrede jeg, min tone var hård og uvelkomne. 

 

"Bella, jeg kom for at undskylde. Jeg kom i tanke om at det var din fødselsdag i dag, og jeg kunne bare ikke lade være med at tænke på hvor dårlig en forælder jeg har været. Jeg skulle have haft givet dig mere opmærksomhed, det skulle din far også, men det gjorde vi ikke. Og det må du virkelig undskylde. Du behøver ikke at tilgive mig, jeg ved godt jeg var forkert på den, men jeg tænkte på om du måske havde det i hjertet, og lade os starte forfra?" Da hun var færdig med sin tale strømmede stille tåre ned ad hendes kind, og hendes perfekt pålagte mascara løb.

 

Bare at være i situationen og at se min egen mor græde fik mit hjerte til at knække midt over. Jeg ved godt at det hun gjorde var forkert, men jeg vidste bare at det rigtige at gøre i denne situation ville være at tilgive hende. Så det gjorde jeg.

 

"Jeg tilgiver dig. Selvom det du gjorde var forkert, tilgiver jeg dig stadig." Hun smilede taknemmeligt og gav mig så et kram i mens mine arme hang løst ved mine sider. Dog fik jeg efter lidt tid også omfavnet hende.

 

"Hvorfor kom far ikke?"

 

"Han så ikke rigtigt tingene som jeg gjorde, desværre, og ville bare ringe til Josh i stedet. Men bare rolig jeg skal nok snakke med ham."

 

"Lad værre. Det er okay. Lad mig nu bare nyde min fest okay?"

 

"Jeg er derhjemme hvis du har brug for mig. Det her er ikke lige stedet for mig. Jeg elsker dig Bella." Hun kyssede mig på kinden før hun gik ud gennem porten til det sted jeg nu igen kunne kalde for 'Hjem'. 

 

"Jeg har ikke set dig hele dagen, og du kiggede ikke engang efter mig. Jeg er såret." hviskede en hæs stemme i mit øre, han omfavnede mig og kyssede mig blidt på minden, et smil krøb med det samme frem på mine læber.

 

"Tillykke med fødselsdagen skat." Smilede han og placerede en lille æske i min hånd.

 

"Haz, det er ikke meningen at du skal giv mig en gave endnu!" fniste jeg, men nysgerrigheden tog over mig og jeg blev bare nødt til at åbne æsken. I den var en sød ring med en lille diamant sten som faktisk så ægte ud.

 

"Bare rolig, jeg frier ikke til dig. Det er en ring der signalerer at du lover mig at vi vil blive sammen for altid. Brylluppet skal nok komme, men nu er måske en smule for tidligt." Sagde han med et stort smil på læben.

 

Mit hjerte eksplodererede ærlig talt. Det var så sødt. Det fik mig til at tænke på min fremtid med Harry. Hvad som helst der sker, ved jeg at jeg altid vil elske ham, og jeg ved ikke om jeg ville være i stand til at stoppe med at være det.

 

"Du er den bedste. Jeg elsker dig så meget!" Sagde jeg, og omfavnede ham.

 

Harry smilede smørret. "Jeg elsker også dig. Men du kommer nok til at hade mig nu." Sagde han han tog sin hånd under min kjole trak den af over hovedet på mig, han løftede mig op på skulderen af ham. Lige pludselig var jeg omringet af vand og jeg kunne ikke længere få oxygen ind i mit system.

 

Lige så snart jeg nåede overfladen af poolen spyttede jeg vandet ud som var kommet ind i min mund. Harry stod på kanten- langt nok væk til at jeg kunne trække ham ned i poolen med ringen i hånden og var ved at dø af grin.

 

"Jeg er glad for at denne her ikke blev våd! Den kostede mig en formue!" Fik han fremstemmet ind i mellem hans grin. Jeg kiggede rundt og alle grinte af mig, jeg blev rød som en tomat.

 

"Du er sådan en idiot!" surmulede jeg, og klatrede op af poolen.

 

"Hey, ville det hjælpe hvis jeg fortalte dig at du så fantastisk ud i den bikini?"

 

Jeg sukkede "En lille smule."

 

"Nå men, Tillyke med fødselsdagen skat!"

 

-------------

(Hej, undskyld for den lange ventetid. Jeg ville egentlig bare lige sige at jeg godt ved at Sophia og Liam ikke mødtes sådan, men det siger vi lige hehe :) - Natasja)

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...