My self - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2013
  • Opdateret: 13 jun. 2013
  • Status: Igang
Det er den 15 årige Ava, hun bor i Liverpool i England. Hun elsker at spille fodbold og det betyder alt for hende. Men en dag sker noget forfærdeligt for hende som kommer til påvirke hendes liv meget.


1Likes
1Kommentarer
118Visninger
AA

1. Hvad der skulle have været en god dag...

Fredag morgen klokken 06:50 ringer mit vækkeur. Jeg slukker for det og rejste mig. Nedenunder var min mor og far i fuld gang med madpakker til hele familien. Jeg skulle i skole, bussen gik henne fra hjørnet 07:41, jeg skal følge min bror der hen. Jeg tager ikke bussen og det er der en specifik grund til.... Busser er da det klammeste i hele verden alle de bakterier fra alle de andre mennesker som har siddet der før. Min lillebror er 12 år gammel, han elsker også at spille fodbold. Det der med fodbolden har vi begge to fra vores far, han er en pensioneret pro fodbold spiller han har spillet i både Manchester United og Real Madrid.

 

Fredag er den bedste dag af alle. Det er det fordi jeg skal træne med Liverpools kvindelige første hold. Jeg er meget beæret over at få det tilbud, da jeg kun er 15 år gammel. Der er et par stykker fra det engelske og skotske kvindelandshold. 

 

Henne på skolen mødte jeg Rachel, hun er min bedste veninde. Vi fortæller hinanden alt! Hun ved at jeg er jomfru og jeg ved at hun ikke er. Hun har nemlig haft sex med hendes kæreste Jake. Hun har sagt at jeg ikke må fortælle det til nogen, så det gør jeg selvfølgelig ikke.

  I den første time skal jeg have matematik, det er mit yndlings fag, det er det fordi jeg godt kan lide at bruge mit hovede, og komme i situationer som jeg selv skal regne mig ud af. Der er mange der kalder mig nørd i matematik klassen, fordi jeg aldrig er med til at larme eller lave ballade. I dag skal vi have om phytagoras læresætning, det er en af mine specialiteter. Det bare kvadratroden af A i anden plus B i anden og det er giver C. Midt i timen banker det på døren, to politibetjente kommer ind. "Hvem har nu lavet noget lort?" tænkte jeg. "Naya McAdams," siger den ene betjent så... "Naya McAdams," siger dan anden betjent så. Det var først der jeg lagde mærke til at det var mit navn de sagde. "Det er mig," sagde jeg så hurtigt. "Kom venligst med mig," sagde betjenten. Jeg pakkede hurtigt mine ting sammen og fulgte med. "Hvor skal vi hen?" spurgte jeg. "Vi skal på hospitalet," svarede de. Jeg kunne ikke lige se hvorfor de skulle slæbe mig med der hen. "Hvorfor?" spurgte jeg. "Dine forældre og lillebror har været i en ulykke." svarede politibetjentene. "Det kan ikke passe, de har ikke siddet i samme bil," sagde jeg meget bestemt. "Det er dine forældres bil som stødte sammen med den bus din lillebror sad i. Din mor klarede ikke ulykken, din far er i meget stor livsfare og det er din lillebror også," sagde betjentene. 

 

Jeg græd ikke. Det var jeg stoppet med for længe siden. Jeg havde ikke grædt i 2 år. 

 

På hospitalet fortalte hende damen ved skranken ude foran at min far var død, og det så ikke for godt ud med min bror. Min bror var stadig under kniven. "Min bror var min bedste ven, han var mit alt! Han måtte ikke dø. "Hvornår er han færdig?" spurgte jeg. Damen kiggede ned på skærmen. "Han er på vej ned på en stue nu," svarede hun. "Hvilken?" spurgte jeg. "483, det er ned af gangen der henne og så kommer stuen på venstre hånd," svarede hun. Jeg løb der ned. Han var ikke kommet endnu, med jeg gik bare ind og satte mig på en stol. Der gik 12 minutter før han kom. Han havde hvid bandage rundt om hovedet. Der kom en læge ind jeg spurgte ham om min lillebror ville klare det. Han sagde at det var meget svært at sige nu, og han ville ikke give mig alt for mange forventninger. Efter en times tid kom der en sygeplejerske ind for at tjekke på alle de ledninger og alt andet udstyr som var koblet til ham. Hun kom også hen til mig og spurgte om jeg ville have noget at spise. Jeg havde mistet appetitten. Hun spurgte også om jeg vill have noget at drikke. Det ville jeg godt, efter et par minutter kom hun tilbage med en flaske vand. 

 

Jeg var så træt, det var lige før jeg ikke kunne holde mine øjne åbne mere. Jeg lukkede dem og det sidste jeg huskede var, at jeg tænkte på om han nogensinde ville vågne. Klokken 02:38 begyndte alle maskinerne i rummet at bippe, læger og sygeplejersker kom stormende ind i rummet. Pludselig var der kun en lang bippen. Han var død. Nu græd jeg. Han var væk mit et og alt var væk, og han nåede ikke en gang at blive konfirmeret. Jeg gik hen til sengen hvor den døde krop lå. Jeg smed mig hen over ham og græd i timevis. Jeg ved ikke hvad klokken var da lægerne kom ind og tog ham fra mig. Jeg gik min vej, jeg gik hjem.

 

Det stor hun i midten af Liverpool virkede pludselig meget større end normalt. Jeg gik ind i stuen og tændte tv'et for at se om det kunne få mig på andre tanker. "STOR ULYKKE I LIVERPOOL CENTRUM I DAG" stod der på skærmen. Damen i tv'et sagde: "Indtil videre er der 12 dødsofre i ulykken 10 skolebørn som var på vej til skole og to voksne. Den ene var den tideligere fodboldspiller Justin McAdams og den anden var hans kone og tideligere model Sasha McAdams. Jeg slukkede og løb op på mit værelse. Jeg lagde mig ned under dyne. 

Og jeg faldt i søvn.

 

Næste morgen vågnede jeg af at det ringede på døren. En politibetjent... "Hvad skal du?" spurgte jeg. "Du skal med mig ned til børne hjemmet," svarede han. "Nej, det skal jeg i hvert fald ikke!"sagde jeg og prøvede på at smækkede døren, men hans fod kom i vejen. Jeg ville aldrig nogensinde ned på det børnehjem i Liverpool. Jeg havde været der en gang med skolen, og det så ikke specielt lækkert ud. "Det er også lige meget nu. Først skal jeg køre dig ned til dine forældres advokat," sagde han.

 

"Der er kun dig og din bror som står i testamentet, og efter som at din bror er gået bort er der kun dig tilbage som arving," sagde advokaten. "Hvad er der så som jeg skal arve?" spurgte jeg ham. "Du arver jeres hus, men efter som du kun er femten bliver det nok solgt og så får du pengene i stedet. Så er der også en masse smykker og malerier som er i huset. Og så har dine forældre en konto hvor der er 58 millioner £ på og de penge er låst til du er 18. Og til sidst er der din mors firma," svarede advokat manden. Fuck, jeg havde helt glemt at min mor ejede et firma. Det var jo det største modelbureau i hele england. "Kan jeg godt overlade firmaet til Direktøren indtil jeg fylder 18, og så overtage det der?" spurgte jeg. "Ja, det kan du. Det var også det jeg ville have foreslået dig," svarede advokaten. "Jeg vil ikke bo i Liverpool mere, kan du gøre noget ved det?" spurgte jeg advokaten. "Ja, det kan jeg vel. Hvor vil du gerne hen at bo?" svarede han. "London. Tager du dig af huset og sørger for at jeg får alle smykker og malerier med mig? Og jeg skal have nogle af møblerne og min mors tøj. 

 

2 uger senere...

 

Advokaten havde fået mig flyttet til et børnehjem i London som jeg havde ønsket. Det var rart ikke at være i Liverpool mere efter som alt der mindede mig og min familie. Jeg skulle starte i skole den 14/10 det er om 3  dage. Jeg havde nu boet her i 4 dage over ved at have alting på plads. Jeg havde endda allerede fået et arbejde, på starbucks i centrum af London. Starbucks er sådan et sted hvor de sælger kaffe, kaffelate og sådan nogle ting. Jeg skulle starte der samme dag som jeg startede i skole, så efter skole var det bare lige over til Starbucks. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...