Forkert Sted - Forkert Tidspunkt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2013
  • Opdateret: 4 nov. 2013
  • Status: Igang
Cathrine er lige startet i 9. klasse. For at fejre det, tager hun og hendes venner til stranden for at drikke, feste og hygge. Aftenen ender brat, da to af pigerne finder et lig, hænge i et reb inde i skoven - og det er kun begyndelsen...


12Likes
28Kommentarer
1220Visninger
AA

2. Stranden

”Ej, piger! Jeg har en idé. Skal vi ikke spille We Sing?” siger Freja.

Vi er taget hjem til Julie – det er hende, der har alkoholen, og det er hende, der bor tættest på stranden.

”I’m in,” siger Sille.

”Også mig,” siger Julie. ”Så finder jeg det lige.”
Hun går hen til en hylde, der er fyldt med Nintendo Wii-spil. De har bare den sygeste samling, men hun har så også fem små søskende. Det er ret vildt. Jeg ville aldrig have overlevet at have så mange søskende. Bare det at have Matthew… ej, jeg kunne virkelig ikke have fem Matthew’er.

Julie sætter ’We Sing’ i nintendo’en, og Sille og Freja står allerede og synger ind i deres mikrofoner. Det lyder falsk!

”Okay, Olivia og Cat, bare snup en mikrofon. Så starter jeg bare lige spillet imens,” siger Julie.

”Good,” siger Olivia.

”Er I klar til at få bank, tøserøve?” siger jeg.

”Game’s on!” siger Sille og kigger med helt smalle øjne på mig.

”Ok, hvilken sang vil I have?” spørger Julie.
”Broken strings!” siger Olivia. ”Den er bare så god!”

”Ok, Olivia og Freja, I er damen, så er Sille og Cat manden.”

Sangen begynder, og vi har alle meget svært ved at synge, fordi vi ikke kan stoppe med at grine af os selv og hinanden. Stort set ingen af os rammer tonerne.
”Kæft du er dårlig Sille!” siger Freja.

”I lige måde,” svarer Sille.

”Takker.”

”Jeg synger så også som en mand, det er nok lidt sværere end at synge som en dame,” siger Sille.

”Damen er sgu da sværest i den her sang! Hun synger så skide høje toner,” siger Freja.

”Ja, der vil jeg nok lige holde med Freja,” siger Olivia.
”I har sgu så ondt af jer selv!” siger Sille.

Og vi synger videre. Det ender med, at jeg vinder. Yes. Jeg var så også den eneste af os, der ikke talte, men det var vist mest fordi, jeg ikke kunne lade være med at grine – dels på grund af deres lille diskussion, men også fordi, jeg ikke kunne lade være med at ligge mærke til, hvor dårligt, vi alle sammen synger.

”Der må være noget galt med min mikrofon,” siger Olivia.

”Ja, det var derfor, du ikke vandt,” siger Sille og vi kan ikke lade være med at grine.

”Nå, nu er det min tur til at være med. Hvem vil ikke synge?” siger Julie.

”Jeg synes, det er vinderen, der skal sidde over en omgang,” siger Freja.

”Me too,” siger Sille.

”Enig,” siger Olivia.

”Ok, så er det dig, der skal sidde over Cat,” siger Julie.

”Bare had mig,” siger jeg og griner, mens jeg sætter mig ned i Julies fatboy.

”Ok, hvilken sang, piger?” spørger jeg.

”BARBIE GIRL!” råber Sille med barnestemme og rækker begge hænder i vejret. ”I’m a barbie girl!

”Ok, den finder jeg,” siger jeg og leder sangene igennem med remoten. ”Så. Og I vil alle sammen være damen, ikke?”

”Jo, selvfølgelig,” siger Olivia.

Sangen går i gang, og man føler næsten, at man er kommet tilbage til børnehaven. De står og laver sjove grimasser og peger lidt på hinanden mens de synger. De går helt amok, står og hopper og råber og skriger.

 

”Fuck, piger, der er kun en halv time til, at vi skal være der!” udbryder Sille pludselig, efter, at vi har sunget i et stykke tid, og vi andre stadig står og synger. ”Vi skal sgu da nå at finde alkoholen og alt mulig.”

”Ok, vi synger lige den her sang færdig, og så stopper vi,” siger Julie.

Da vi har fået sangen sunget færdig, rydder Freja og Olivia op på We Sing, mens vi andre går ind og kigger på alkoholen

”Vi har noget vodka her, og noget sodavand her, som vi kan blande op med, og så har vi noget gajol her,” siger Julie og hiver alle de ting frem, hun nævner. ”Vi skal nok hælde det, vi vil have, op i nogen flasker, for ellers opdager de det helt sikker, mine

forældre.”

”Ok, så henter jeg lige nogen flasker. Hvor er de henne?” siger Sille.

”Øhmm, de står ude i baggangen, under vasken,” siger Julie.

”Ok,” siger Sille. Hun løber ud af rummet og kommer lidt efter tilbage med to 1,5 liters og fire 0,5 liters flasker. ”Så.” Hun stiller dem på bordet.

”Ej, ved I hvad, vi tager det lige med ind på værelset, jeg tror der er mindre risiko for, at mine forældre vader derind, end at de kommer herind,” siger Julie.

Vi tager alle tingene ind på værelset. Freja og Olivia er lige netop blevet færdige med at rydde op, og er klar til at hjælpe os.

”Freja og Olivia, kan I ikke lige være ’vagter’ så?” spørger Julie.

”Jo,” svarer de i munden på hinanden og flækker så af grin, mens de går ud ad døren.

Når vi står vagt hos Julie, plejer den ene altid at lade som om, at den går på toilet, mens den anden går rundt foran og venter på at komme ind. Toilettet er nemlig lige overfor Julies værelse. På den måde, har man en undskyldning, for at stå udenfor værelset, og så tænker de ikke, at der er gang i noget inde på værelset. Og så er det også nemt lige at få en lille sludder med den forælder, der nu kommer forbi.

Vi hælder hurtigt alkoholen op i flaskerne, og blander vodkaen med sodavandene. Bagefter gemmer vi flaskerne ned i en taske, som vi skal have med ned på stranden.

”Så er vi færdige,” siger jeg til Freja, der står og holder vagt. Samtidig tjekker jeg lige om der er fri bane, så vi kan gå ind med de næsten tomme flasker, der var næsten fulde før. Det er der, så vi går hurtigt ind og stiller flaskerne, der, hvor de stod før. Freja banker på døren ind til toilettet. Det betyder, at man skal komme ud nu. Jeg kan høre Olivia, at hun vasker sine hænder, noget, vi skal gøre, for at det skal virke mere troværdigt, hvis nu en forælder skulle komme forbi.

”Ok, er der nogen, der behøver mere makeup, end det de har på?” spørger Julie.

”Jeg kunne godt lige tænke mig lige at få frisket eyelineren op,” siger Sille.

”Ok, jeg finder den lige til dig.” Julie går ud på badeværelset, roder lidt i en skuffe og kommer så tilbage med en eyeliner, hun giver til Sille. ”Værsgo.”

”Tak.” Sille stiller sig hen til spejlet og begynder at tegne på sine øjenlåg med den. ”Perfekt.” Hun går hen til Julie og giver den til hende, og Julie går ud på badeværelset med den igen.

”Nå, skal vi tage af sted, piger?” spørger Olivia.

”Ja, jeg skal bare lige have pakket mit badetøj,” svarer Julie.

Vi tager alle vores ting, og begynder at gå ned mod stranden.
”Det bliver bare for fedt det her, piger!” siger Olivia.

”Mega!” siger Freja.

”Hvem er det nu egentlig, der kommer?” spørger Freja.

”Øhmm, det er os, og så er det Claus, Julius, Sander og så… Marcus og Malte fra fodboldholdet,” svarer jeg.

”Okay,” siger Freja.

Vi ankommer til stranden, og drengene er der allerede.

”Hey, drenge! Er I klar til at feste? Det bliver bare så vildt!” råber Olivia, mens hun løber over mod dem.

”Så klar!” siger Julius til hende og rækker hende sin flaske blå gajol. Hun tager en tår, før hun igen rækker flasken tilbage til ham.

”Hvor meget sprut har du med, Julius?” spørger Freja.

”Jeg har to flasker vodka, noget sodavand til at blande op med, og så har jeg sådan lidt forskelligt andet med. Somersby, breezer, mokai og sådan noget.”

Freja svarer med et nik. Hun hiver en af flaskerne med gajol op fra tasken. ”Skål,” siger hun og hamrer den mod Julius. Som hendes lille plastikflaske rammer Julius’ glasflaske, bliver plastikken slået indad.

Sander har en lille højttaler med, som han sætter til sin mobil. ”Vi har lavet den fedeste playliste på spotify,” siger Sander. Han klikker på sin mobilskærm og der kommer musik. Det er Aya med ”In The Sun”. Sander skruer helt op på højttaleren og derefter på sin mobil. ”Så kører det.”

Olivia, Freja og Julie begynder straks at danse og synge med.

”Hey, Sille, skal vi ikke gå ud og bade nu?” spørger jeg.

”Jo. Nogen andre, der vil med ud og bade?”

”Jeg vil gerne,” siger Freja. ”Julie? Olivia?”

”Jeg vil også gerne,” siger Julie.

”Nej tak, jeg springer over,” siger Olivia og tager en slurk af sin mokai.

”Ok. Vi kan klæde om ovre på toiletterne,” siger jeg.

Vi tager vores poser med badetøj og går ind i toiletvognen, der står, ikke så langt derfra.

Vi får klædt om til badetøj, løber ud fra toiletvognen, smider vores tasker i sandet og plasker ud i vandet. Jeg løber – hvis man kan kalde det at løbe, det er jo lidt svært at gøre i vand – over mod Freja og presser hende ned i vandet. Uden at holde hende dernede, selvfølgelig. Hun kommer hurtigt op igen, og hendes mascara er tværet fuldstændig ud, så hun er helt vildt sort omkring øjnene.

”Fuck, hvor ser du sjov ud, mand!” Jeg kan ikke lade være med at grine.

”Fuck dig, din klamme tard!” råber Freja og løber over mod mig. Selvom hun er ret sur, kan hun ikke lade være med at grine.

Jeg skynder mig at flygte fra hende, men jeg er ikke hurtig nok. Hun indhenter mig og det lykkes hende at få mig dyppet ned under vandet. Men også kun hurtigt. ”Din..!” siger jeg og stopper så. Hun står og er ved at dø af grin – og så kan jeg ikke lade være med også at grine. Og jeg er jo ikke den eneste, der har mascara i hele fjæset.

”Claus! Giv os lige noget alkohol!” råber Sille. Olivia danser sammen med Marcus, Malte og Julius. De ser alle tre ud til at være en smule fulde. Pludselig stiller Marcus sig på hovedet, Olivia sætter sig på hug foran ham og hælder lidt gajol i munden på ham. Han når kun at få lidt ind, før han begynder at grine og vælter forover ned på Olivia. De er begge ved at dø af grin og rejser sig derefter op.

Claus fisker fire mokai’er op af Julius’ taske, og løber ned med dem til os.

”Kom lige ud på broen!” råber Sille. ”Jeg orker ikke til at gå helt derind.”

”Ok,” siger han og løber ud på broen med mokai’erne. Han giver dem til Sille og løber tilbage igen.

”UNDER TØFLEN!” råber Sander til ham med en hånd på hver side af sin mund.

Efter et stykke tid, beslutter vi os for at gå op igen. Vi går ind i bad – et lille stykke inde i skoven, ligger der et baderum. Efter badet, tager vi vores normale tøj på igen og går hen til de andre.

”Hva’ så?” siger vi, da vi kommer derhen.

”Ok,” siger Sille og hiver 10 flasker alkohol op af Julius’ taske. Jeg får en breezer. ”Nu vil jeg have, at vi alle sammen skal bunde den her flaske, og den der drikker mindst, skal hoppe nøgen i vandet og være der i 5 minutter.”

”Deal!” siger Sander.

Alle synes til at være med på den, og vi åbner alle sammen vores flasker.

”3. 2. 1. DRIK!” råber Sille, og begynder at bunde sin egen flaske.

Jeg begynder også at drikke. Fuck, fuck, jeg kan ikke mere, tænker jeg på et tidspunkt, og synes ikke det virker som om, jeg har drukket ret meget endnu. Jeg tager lige det sidste, jeg kan, og må så stille flasken fra mig. Pyyh! tænker jeg, da jeg får kigget rundt. Nogen af de andre, har allerede givet op – Julie, Freja og Claus. De har ikke drukket andet end omkring halvdelen, hvor jeg alligevel har drukket to tredjedele. Freja er den, der har drukket mindst, da alle har stillet deres flasker. Kun Sille, Sander, Olivia og Malte bundede.

”Nå, Freja, det var jo ikke så godt,” siger jeg og griner.

”Ej, hallo! Må jeg ikke vente til, at jeg er blevet lidt mere fuld? Så virker det ikke ligeså galt,” siger Freja.

”Hvad siger I andre?” spørger Sille. ”Skal hun have lov til det?”

”Ja, lad hende det,” siger jeg. Jeg synes faktisk det er lidt synd for Freja. Men samtidig er det også lidt sjovt. Hun plejer nemlig ikke at være sådan en, der gør sådan noget.

Vi begynder igen at danse til musikken og synge med, og som tiden går, bliver folk mere og mere fulde. Vi har efterhånden fået drukket det meste af det alkohol, vi har med. Der er kun en flaske gajol, tre mokai’er og et par breezere tilbage.

”Skal vi ikke hente noget mere sprut?” siger jeg – tror faktisk, at jeg råbte lidt, for at være helt ærlig.

”Jo, lad os det!” råber Sille tilbage. Hun er 16, så hun må gerne købe det.

Hun tager sin pung fra tasken, vi har med – vi valgte at give nogle penge hver, til at vi kunne købe noget mere hernede.

”Lad os gå!” siger jeg.

Brugsen ligger ikke langt væk fra stranden, nærmest lige om hjørnet. Vi tager tre mokai’er og to breezere med op til kassen og ligger dem på båndet. Sille fumler lidt med pengene, da hun vil til at betale, men det lykkes hende til sidst at få dem gravet op fra sin pung.

”Her,” siger hun og giver kassedamen pengene.

Kassedamen kigger op på Sille og så på mig. ”Jeg skal se noget ID,” siger hun.

”Hvorfor fuck skulle jeg gå rundt med et eller andet ID-pis?” spørger Sille og griner.

”Desværre, men I kan ikke købe alkohol, hvis ikke jeg ser noget bevis på, at en af jer er 16,” siger kassedamen.

”Vent, vent!” råber Sille, selvom der ikke rigtig var nogen grund til at råbe. ”Jeg… Jeg skal lige kigge efter." Hun roder igen lidt rundt i sin pung.

”Her, Sille, lad mig,” siger jeg.

”Nej! Lad vær, jeg kan godt selv!” råber Sille.

Jeg bakker lidt væk fra hende. Sille er sådan en, der godt kan blive lidt aggressiv, når hun bliver fuld.

”Her er den,” siger Sille og tager sit sygesikringskort op. Hun rækker den hen til kassedamen, og da kassedamen så vil tage den, hiver hun den væk igen. ”Se om du kan fange det!” siger Sille og griner. Jeg kan heller ikke lade være med at grine.

Kassedamen rejser sig fra sin stol og griber ud efter kortet. Først efter lidt tid, lykkes det hende at få fat i den. Da hun har tjekket, at det er i orden, giver hun den tilbage til Sille og bagefter ruller hun flaskerne over båndet. Sille betaler og tager to af de plastikposer, der er for enden af båndet. Hun putter de tre mokai’er i den ene og de to breezere i den anden. Jeg tager den med mokai’erne.

Vi går ud fra butikken og tilbage til stranden.

”We’re back!” råber Sille og løber hen til de andre. Hun stiller posen på bordet, tager en af breezerne ud og åbner den med oplukkeren. Hun drikker halvdelen af flasken, og går så over til Malte, der står og snakker med Julius og Marcus. ”Vil du have noget, Malte!?” råber hun så op i ansigtet på ham og er ved at falde omkuld.

Han bøjer sig bagover af bare chok. ”Jo tak,” siger han alligevel kort efter og stiller sig igen normalt.

Hun rækker sin breezer til ham og imens han drikker, danser hun til musikken. Lidt sjovt at se på, når der ikke er andre, der danser.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...