The Angel Brand

Efter et tragisk år er Violet endelig klar til at komme tilbage til sit normale liv efter mordet på hendes far. Hun lever et helt normalt teenage liv på skolen Greenway High School hvor hendes eneste rigtige ven, er veninden Khloe.
En ny fyr begynder den første dag og allerede ved første syn ved Violet at der er noget mærkeligt over ham, men bliver alligevel tiltrukket af hans mystik og skumle fortid. Spørgsmålet er bare... Havde fyren noget som helst at gøre med mordet på den 47 årige Grayson Palmer?

9Likes
3Kommentarer
613Visninger
AA

2. Prolog

Mørket havde lige så stille lagt sig over den øde gade. East Cedar Street lå altid øde på dette tidspunkt af aftenen. Alle havde lagt sig til ro i deres små huse eller lejet sig ind på den bed & breakfast, der lå på vejen. Alt virkede normalt udover den tætte tåge, der havde lagt sig. Jeg kiggede ned for enden. Tågen lagde sig om ham som et tykt tæppe. Selvom jeg så ham på lang afstand var han ikke blevet en dag ældre at se på. Jeg kiggede mig over skulderen og fik øje på en anden mørk skikkelse. Jeg vidste det her var en dårlig ide, men jeg havde ikke haft noget valg. De havde givet mig klar besked om at mødes med dem her og jeg vidste at hvis jeg ikke gjorde det ville det gå ud over hende.

"Hvordan har du det?” Lød stemmen bag mig. Jeg rømmede mig og talte så godt jeg kunne.

Jeg har aldrig haft det bedre.” Sagde jeg og smilede skævt.

”Og hvad med konen? Hvad var det nu hun hed? Evelynn?” Lød stemmen foran mig.

”Hun har det fantastisk.” Sagde jeg og kiggede frem.

”Og hvad med Violet?” Det var lyden af hendes navn, der fik mig til at reagere. Jeg kiggede blankt frem, mens jeg stille fik fremsagt: ”Hun har det godt.”Jeg så ham nikke med et skævt smil. Mine øjne forlod aldrig hans. Hans smil var blændende hvidt, mens resten af ham var brændende sort. Han kom tættere på og hans smil blev mere og mere blændende. Jeg tog et skridt tilbage, men frøs fast, da trinene bag mig blev højere. Det tog mig ikke lang tid at indse.

Jeg var fanget.

Jeg havde ingen steder at gå hen og jeg vidste at hvis jeg råbte ville ingen høre mig. Uanset hvor højt jeg end råbte.

Jeg sank den klump af frygt, der havde samlet sig i halsen på mig.

”Hvor skal du hen?” Lød hans stemme. Jeg kiggede op og tog mig sammen.

”Hvad vil du?” Sagde jeg sikkert. Måske for sikkert. Hans smil røg hurtigt og han så ikke længere ud som om han bare ville lege.

”Violet...” Sagde han og hans skæve smil kom tilbage.

"Du holder dig fra hende!” Sagde jeg hårdt. En ondskabsfuld latter undslap hans læber og han kiggede på mig med sine mørke, dybe øjne.

”Det skal du slet ikke tænke på. Vi skal nok passe godt på hende.” Sagde han.

”Hun vil aldrig i hele sit liv tale med nogen som dig.” Sagde jeg og prøvede at virke sikker på hvad jeg sagde.

"Måske. Måske ikke. Men uanset hvad finder du aldrig ud af det.” Sagde han. Jeg nåede ikke engang at opfatte hans ord før hans hænder var rundt om mit ansigt. Det sidste jeg nogensinde så var hans mørke, næsten helt sorte øjne og det sidste jeg tænkte på var Violet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...