The Angel Brand

Efter et tragisk år er Violet endelig klar til at komme tilbage til sit normale liv efter mordet på hendes far. Hun lever et helt normalt teenage liv på skolen Greenway High School hvor hendes eneste rigtige ven, er veninden Khloe.
En ny fyr begynder den første dag og allerede ved første syn ved Violet at der er noget mærkeligt over ham, men bliver alligevel tiltrukket af hans mystik og skumle fortid. Spørgsmålet er bare... Havde fyren noget som helst at gøre med mordet på den 47 årige Grayson Palmer?

9Likes
3Kommentarer
621Visninger
AA

4. Kapitel 2

”Violet…” Lød stemmen bag mig. Jeg rejste mig fra sengen og smilede ved lyden af hans stemme.

Jeg gik hen mod døren til badeværelset og åbnede den forsigtigt.

”Far.” Sagde jeg som en lille pige, der lige havde haft mareridt og søgte trøst hos en beskyttende forældre.

Jeg åbnede døren og blev chokeret over at se det samme tomme toilet som altid havde været der.

Jeg kiggede skuffende ned i gulvet og trak vejret dybt for at holde tårerne tilbage.

”Violet?” Lød stemmen igen. Denne gang bare mere drenget og dystret. Jeg vendte mig rundt og mødte Chases mørke øjne.

”Chase?” Mumlede jeg og kiggede forvirret på ham.

”Hvad laver du her?” Jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Jeg havde mødt denne Chase Miller en enkel gang og nu står han i mit soveværelse.

Jeg kiggede ned af mig selv og trak flovt dynen ud af sengen og lagde den omkring mig.

”Violet.” Gentog han og hans øjne blev blanke og helt sorte. Han kiggede ikke længere på mig, men noget bag ved mig.

Jeg sank den klump af frygt og forvirring, der havde samlet sig i halsen på mig og vendte mig forsigtigt og et skrig undslap mine læber…

 

Jeg vågnede fra sengen badet i sved. Jeg rettede mig op og trak vejret dybt og tungt.

Jeg rejste mig hurtigt op og gik ud på badeværelset kun for at se at det var ligeså tomt som i drømmen.

Jeg gik over til håndvasken og tog noget vand i hovedet, mens jeg samlede tankerne.

Chase havde dukket op i min drøm kun få minutter efter jeg havde hørt min fars stemme.

Jeg begyndte efterhånden at forstå hvorfor Khloe var så seriøs med sin åbenbaring.

Og uden at tænke mig om tændte jeg for computeren og begyndte at google efter spor på en familie Miller fra North Carolina.

 

”Chase Miller.” Mumlede jeg for mig selv, da jeg læste artiklen igennem.

 

Ung fyr druknet i Burlington, North Carolina.

En ung fyr ved navn Marco Parker druknede natten til søndag ved Cedarock vandfald. En kilde fortæller at han så Marco springe i vandet sammen med en anden ung fyr og troede bare at de havde det sjovt og aldrig havde troet det ville ende så alvorligt. Sammen med disse to fyre var en tredje dreng, Chase Miller, forsvundet kort tid efter Parker slog hovedet mod en sten.

”Jeg troede Marco lavede sjov og, da han så ikke kom efter svømmede jeg ud efter ham. Chase sagde han ville løbe efter hjælp, men kom aldrig tilbage.” Lyder det fra den anden dreng, der vælger at være anonym.

Hvis nogen har nogle spor om Chase Miller bedes i kontakte nærmeste politi med det samme. Han kan eventuelt været skyldig på Parkers død.

 

Jeg sank den klump jeg havde fået i halsen og tog en tår af min kaffe jeg havde stående ved siden af mig.

Jeg kiggede på datoen og sukkede irriteret. 3. juni 1985. Det kunne umuligt have været den Chase Miller, der på mystisk vis havde dukket op i min drøm. Artiklen var næsten 30 år gammel, og så vidt jeg kunne se på Chase var han ikke en dag over 17.

Jeg lukkede irriteret min computer ned og kiggede på klokken.

Jeg hoppede op fra sengen, da jeg indså jeg skulle være til første time om en halv time.

Jeg skyndte mig i tøjet, ordnede mit hår og børstede mine tænder.

Jeg kiggede på uret og indså at hvor hurtigt jeg end løb ville jeg aldrig kunne nå der hen i tide.

Jeg sukkede irriteret og tog mine ødelagte sko på og gik ud af døren og begyndte at løbe langs vejen.

 

Jeg kiggede på uret. Jeg havde stadig 10 minutters gang herfra og klokken ville ringe om fem.

Jeg sukkede og gav op. Jeg kunne ligeså godt lade være med at løbe når jeg alligevel ikke kunne nå det.

I det jeg begyndte at gå normalt tempo igen stoppede en motorcykel op ved siden af mig.

”Du ligner en, der kunne trænge til et lift.” Lød stemmen ved siden af mig. Jeg kiggede op og mødte Chases mørke øjne.

”Ingen hjelm?” Spurgte jeg og kiggede på hans hoved.

”Jeg ved hvordan man kører.” Sagde han og smilede selvsikkert.

”Nåh. Ville du have det lift eller hvad?” Sagde han og smilede til mig.

”Ellers tak.” Sagde jeg og gik videre.

”Slap af jeg tilbød et lift ikke en nat sammen med mig vel. Og desuden, hvis du ikke tager i mod kommer du rimelig meget for sent til kemi. Og ret mig hvis jeg tager fejl hr. Hernandez er ikke en stor fan af folk, der kommer for sent.” Sagde han med det samme selvsikre drengede smil. Jeg sukkede irriteret og gik over mod ham.

”Hjelm.” Sagde han og tog en hjelm frem.

Jeg kiggede på ham med et prøvende løftet øjenbryn, men tog den så på.

”Jeg troede du kunne finde ud af at køre.” Sagde jeg og satte mig op.

”Hold nu bare fast.” Sagde han og kørte langs vejen.

 

”Tak for liftet.” Sagde jeg, da jeg var steget af og havde givet Chase, hans hjelm tilbage.

”Skulle det være en anden gang.” Sagde han med et drenget smil. Jeg kiggede på ham.

”Få nu ingen gode ideer.” Sagde jeg inden jeg gik indenfor og hen mod kemi lokalet.

Turen derhen føltes lang og mine tanker lå på Chase og artiklen. Det kunne umuligt have været den Chase, men der var noget mystisk over ham. Jeg blev nød til at vide noget mere om ham og der var kun en måde jeg kunne gøre det på.

Jeg vendte mig og mødte Chases blik og han smilede selvsikkert.

”Hvad skal du i aften?” Spurgte jeg og trak vejret helt ned i maven.

”Åbenbart være sammen med dig kan jeg høre.” Sagde han og blinkede drilskt til mig. Jeg sukkede.

”Hvad siger du til at jeg viser dig byen?” Spurgte jeg og smilede skævt.

”Eller endnu bedre.” Sagde han.

”Hvad siger du til at jeg viser dig den?” Jeg kiggede på ham. Hvad snakkede han om?

”Jeg har været en del steder allerede og noget siger mig at du aldrig har forladt byens sikrer linjer.” Sagde han og smilede skævt.

”Fint. På en betingelse.” Sagde jeg.

”Hvad som helst.” Han smilede og jeg kunne ikke lade være med at stirre på hans blændende hvide smil.

”At du finder en hjelm til dig selv også.” Sagde jeg og vendte om og skyndte mig mod lokalet.

Jeg kunne høre han grinede lidt for sig selv bag mig før han begyndte at gå.

Jeg fandt hurtigt min plads og kiggede på den tomme stol ved siden af mig.

Chases stol.

Jeg måtte vide hvem han var. Hvor han kom fra. Hvorfor han var så mystisk. Jeg måtte bare vide det.

 

”Du skal hvad?” Spurgte Khloe og spyttede næsten hendes cola ud af munden.

”Ud med den Chase…” Sagde jeg tøvende. Khloe kiggede måbende på mig.

”Du skal ud med en du har kendt i én dag. Du ved jo ingenting om ham.” Sagde hun og tog en ny tår af hendes cola.

”Det er præcis derfor jeg skal ud med ham. Og det er jo ikke en date eller noget. Jeg skal bare lære ham at kende. Se hvad han kan lide og interessere sig for.” Sagde jeg.

”Sikkert at køre rundt på sin motorcykel og slå folk ned med et baseball bat.” Sagde Khloe sarkastisk. Jeg sukkede. Hun var simpelthen håbløs.

”Jeg hører du skal ud med den mystiske Chase Miller.” Lød en stemme bag mig.

Jeg vendte mig irriteret om og det første jeg så var noget ildrødt hår.

”Audrey. Hvor har du hørt det henne?” Spurgte jeg irriteret og kiggede på hende.

”Jeg ved alt.” Sagde hun med et løftet øjenbryn, inden hun tog en tom stol og satte sig ved vores bord.

”Desuden vil jeg meget gerne vide hvordan sådan en som dig kan få en date med sådan en lækker en som Chase.” Jeg kiggede på Audrey og så over på Khloe.

”Audrey. Uanset hvor lidt vi har at lave vil vi stadig ikke bruge tid på dig. Så hvis du vil have os undskyldt skal vi hjem og gøre Violet klar til hendes date med mystiske Chase Miller.” Sagde Khloe og rejste sig.

Jeg grinede lavt inden jeg selv rejste mig og fulgte efter Khloe ud til hendes bil.

”Og sådan slipper man af med irriterende Audrey Lewis.” Sagde Khloe tilfredst. Jeg smilede og satte mig ind på passagersædet.

”Men seriøst. Chase Miller?” Spurgte hun og løftede et øjenbryn.

”Hvad? Tænk nu hvis han er sådan en totalt sød en og du bare har fejlbedømt ham.” Sagde jeg og kiggede alvorligt på Khloe.

”Tænk hvis han ikke er, men er sådan en koldblodig morder.” Sagde hun og løftede øjenbrynet.

”Slap nu af. Jeg skal nok overleve.” Sagde jeg og kiggede ud af forruden.

 

 

Jeg var i gang med at ligge sidste hånd på min make-up, da det bankede på døren.

Jeg skyndte mig nedenunder og åbnede for Chase.

”Jeg er klar om et øjeblik. Bare kom indenfor.” Sagde jeg og gik ud på toilettet og tog noget parfume på.

Jeg gik ud i køkkenet hvor Chase havde stillet sig.

”Du ser godt ud.” Sagde han og kiggede på mig med det berømte elevator blik.

Jeg smilede og mumlede et tak, mens jeg kiggede ned af mig selv.

Jeg var iført et par sorte jeans og en hvid løs top og mit hår var bare sat op i en sjusket hestehale.

”Er du klar til at køre?” Spurgte han. Jeg nikkede og vi gik udenfor.

Jeg fulgte efter Chase hen til hans motorcykel, der stod parkeret ved indkørslen til huset. Han gav mig hjelmen og jeg tog den på.

”Har du en med til dig selv?” Spurgte jeg og han kiggede på mig med et blik, der tydeligt sagde ’du lavede altså ikke sjov’, inden han tog en anden hjelm frem.

Jeg smilede tilfredst og satte mig om bag på motorcyklen.

Chase tændte den og kørte ud af indkørslen og ud af Phoenix.

”Hvor skal vi hen?” Råbte jeg i håb om at han kunne høre det for alt vinden.

”Det finder du ud af.” Svarede han og jeg smilede og holdte strammere fast, da han satte farten op.

 

”Hvor er vi?” Spurgte jeg, da han stoppede. Det eneste man kunne se i miles omkreds var vej og kaktusser.

”Mit yndlingssted. Jeg elskede at komme herhen, da jeg var mindre.” Sagde Chase og satte sig på jorden.

Jeg kiggede på ham og satte mig ved siden af ham.

”Fortæl mig om dig selv.” Sagde jeg og puffede til ham.

”Lad mig se… Jeg hedder Chase hvis du skulle undre dig.” Sagde han drillende. Jeg kunne ikke lade være med at grine af ham.

”Nej fortæl om din barndom. Din familie. Hvorfor i flyttede.” Pressede jeg på.

”Min barndom. Jeg kan næsten ingenting huske fra den. Min far slog min mor så vi flyttede eller snarere flygtede. Jeg har ikke så meget familie tilbage andet end min mor.” Sagde han og kiggede ned i jorden.

Af ren instinkt lagde jeg hånden trøstende på hans ryg, men fortrød straks og trak den til mig.

Han kiggede på mig med sine mørke øjne.

”Hvad med dig?” Spurgte han.

Denne gang var det min tur til at kigge ned i jorden.

”Hvad vil du vide?” Spurgte jeg.

”Hvordan du er.” Sagde han og rejste sig.

Jeg kiggede forvirret på ham, da han stod foran mig.

”Kom.” Sagde han og hjalp mig op og førte mig hen til sin motorcykel.

”Skal vi videre?” Spurgte jeg og kiggede forvirret på ham. Vi var jo lige kommet?

”Du skal.” Sagde han og smilede skævt.

”HVAD?” Udbrød jeg og kiggede på ham, da jeg havde fundet ud af hvad han mente.

”Jeg skal ikke køre den der tingest.” Sagde jeg og kiggede skræmt på ham.

”Slap nu af. Jeg sidder lige bag i og hjælper dig hvis der er noget.” Sagde han og smilede sit drengede smil.

Jeg sukkede og satte mig op og han viste mig hvordan man tændte den.

Jeg tog en dyb vejrtrækning inden jeg drejede nøglen omkring og speedede op… 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...