Untouchable

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2013
  • Opdateret: 12 jul. 2013
  • Status: Igang
April går i skole og er 13 år. Hun har et meget godt liv. Hun har to bedste veninder. Hun er ikke rigtig uvenner med nogen. Det er sommer og en onsdag da hun er sammen med sin ene bedste veninde, Chloe, har hun det specielt sjovt og nyder sommeren. Altså indtil at Chloe skal til atletik. Næste dag for April en nyhed hun ikke havde regnet med.

3Likes
0Kommentarer
222Visninger
AA

3. Mandag

Jeg står og glor efter bolden. Klokken er 14.00 og vi har idræt. Sammen med en anden klasse, 6.B. Vi er delt op i drengene og pigerne og drengene er indenfor og lærer om badminton, imens pigerne er ude på kunstgræsbanen lige ved skolen. Jeg vil ikke lyve og sige at jeg er god til fodbold. For det er jeg ikke. Specielt ikke hvis det er i idræt. Sammen med venner kan jeg da godt finde ud af at score, men når folk begynder at tage det seriøst kan jeg slet ikke koncentrere mig. Jeg løber rundt efter bolden og håber jeg kan aflevere bolden til mine holdkammerater. På et tidspunkt står jeg bare og glor. Lige nu. Jeg glor på min skygge der ser så meget mere elegant ud end mig. Den rigtige mig er slank, eller ikke engang slank. Det er jeg ikke høj nok til. Bare tynd. Jeg er som sagt ikke så høj. Omkring middelhøjde. Og jeg har lange ben. Skygge jeg har lange tynde ben og arme ligesom mig, bare længere og tyndere. Skygge jeg er endnu tyndere end mig og højere. Det eneste jeg godt kan lide ved mig selv. Sådan rigtig meget. Det er nok mit hår. Mit blonde bølgede hår. Der er klippet skråt så det er kortere i nakken. Der går mig til skuldrene. Der altid ser flot ud. Det jeg allerbedst kan lide ved Skygge jeg er at man ikke kan se den store næse jeg har. Eller de bumser der har samlet sig på den. Der er ikke mange, men lidt er der. Det er dumt for resten af min hud er glat og blød. Uden bumser. Det er bare den pokkers næse.

”April, du skal med!” råber vores idrætslærer entusiastisk. Jeg ryster bare på hovedet og løber over mod bolden. Vores lærer mener åbenbart at vi alle sammen skal klumpe omkring bolden i stedet for at sprede os ud over banen. Jeg sukker og løber bare med. Jeg har ikke lyst til at tænke på noget, jeg har ikke lyst til at gøre noget egentlig. Jeg smiler kort til Chloe, min bedste veninde. Hun er højere end mig, mere udviklet end mig og mere atletisk end mig. Jeg misunder hende virkelig og så er hun bare en god veninde. Hun smiler skævt til mig og løber videre. Højt humør. Jeg sukker bare og pruster imens jeg løber frem og tilbage på banen. Det eneste jeg egentlig kan er jo bare at aflevere bolden. Jeg kan knapt få bolden fra Talia, hun er en lav og tyk pige fra parallel klassen. Hun er altid led imod folk, har ingen venner, er skide voldelig og vil altid bestemme. Jeg hader hende inderst inde. I en lille mørk plet af mit sind. Had.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...