Min elskede {Oneshot}

***Dette er mit bidrag til konkurrencen 'Inspireret af en sang' og jeg har valgt "Let her go" af Passenger***
En ung mand har fundet sit livs kærlighed, men det finder han først ud af, da det er for sent.

2Likes
4Kommentarer
405Visninger
AA

2. Min elskede

Han sidder der. Helt alene – og så alligevel ikke. Der er masser af mennesker rundt om ham, men han føler sig alene. Han begik en fejl. En stor fejl. De havde været i byen med et hold venner. De havde virkelig hygget sig, det havde de. De havde fået noget lækkert mad og en god vin. Beruset var de også blevet. Men på en dejlig og rolig måde. Da de var kommet hjem, havde de begyndt et skænderi. Ikke med vilje, men alkohollen fik nok sandhederne frem. Han var ikke sikker, men galt var det gået. De havde råbt og skreget af hinanden. Han havde først skubbet hende. Dernæst slået hende. Og så var der blevet stille. Ingen havde sagt mere. Hun stod der med tårerne løbende ned ad kinderne. Han stod helt stille, turde ikke bevæge sig. Han var næsten bange for sig selv. Hvad havde han gjort? Han fortræd det, åh hvor han fortrød det.

     Han havde skyndt sig at gå sin vej. Han var bange for at gøre hende mere fortræd. Han havde aldrig slået nogen før, så han kunne slet ikke forstå det. Han ønskede ikke at tænke mere på det. Men han vidste det var slut mellem dem. Hun var vokset op med en voldig far og skulle ikke leve i et voldigt forhold. Det ville han ikke engang byde hende.

     Når han lukkede øjnene, så han hendes ansigt for sig. Det smukke ansigt med de dybeste øjne og de sødeste kinder. Åh, hvad havde han dog gjort?

     Han var taget ned i baren. Ikke bevidst, for han vidste godt at det måske ikke var alkohol han havde brug for. Men det var der han altid var, når han var glad. Det var der de to havde brugt mange timer sammen med flere af deres fælles bekendte.

     De havde ikke kendt hinanden længe, de to. Man han var glad for hende. Og nu var hun væk. Han forstod endnu ikke, han havde gjort det. Han smed det væk. Det der gjorde ham glad. Måske elskede han hende? Jo – det gjorde han. Nu hvor hun var væk, elskede han hende endnu mere. Han savnede hende, åh hvor han savnede hende. Hvad skulle han gøre? Hvordan skulle det hele nogensinde blive godt igen? Han vidste det ikke.

 

Han tænkte på, om det måske var på tide at tage hjem. Men hvor hjem? Hans lejlighed var i den anden ende af landet. Han kendte ikke nogen i denne by, han kunne overnatte hos. Skulle han tage hjem til hende? Nej, det ville han ikke. Han var heller ikke sikker på, at hun overhovedet ville se ham igen. Det troede han ikke, at hun ville. Han havde gjort noget forfærdeligt, det værste han kunne gøre mod hende. Han vidste hvordan hun var vokset op, og alligevel skete det. Men han ville jo bare have hende til at lytte til, hvad det var han sagde. Det gjorde hun tit, det med ikke at lytte og bare snakke, når der var noget de diskuterede om. Hvis hun mente, at hun havde ret, havde han svært ved at få sagt noget. Men det var han ligeglad med nu. Han ville bare høre hendes stemme igen. Om det så betød, at han aldrig mere skulle komme til at sige noget. Han ville se hende smile, når han nikkede og gav hende ret. Hun blev altid stolt af sig selv, hvis hun vandt over ham i et vædemål. Hun havde ikke været den klogeste i skolen som han, så det var forståeligt nok.

     Han lagde penge på baren for de sodavand han havde drukket og traskede afsted ud i mørket. Han havde ikke fået nogen af hans ting med, andet end hans mobiltelefon. Han havde ikke lyst til at kigge på den. Hvad nu hvis hun havde skrevet eller ringet? Så skulle han pludselig konfronteres med, hvad der var sket. Sådan rigtig konfronteres. De skulle snakke om det og han skulle forklare sig. Men han vidste ikke hvordan han skulle forklare sig. Han vidste ikke hvorfor han havde slået hende. Og han kunne ikke længere huske hvad de havde skændtes om. Han havde svært ved at se det for sig.

 

Han stod foran indgangen til lejlighederne, hvor hun boede. Han havde ikke en nøgle med, så han var nødt til at ringe på, hvis han ville op. Men ville han det? Nej.

     Han satte sig med ryggen op ad muren. Kiggede op i himlen. Han kunne se alle stjernerne. Alle de tusindvis af stjerne, hvis skønhed aldrig kunne overgå hendes. Ingen skønhed kunne overgå hendes. Hun var det smukkeste på jorden, og den eneste der var god for ham, det var han sikker på. Han havde førhen haft andre kærester, det var da ikke nogen hemmelighed. Men kærligheden til dem og kærligheden til hende kunne på ingen måde sammenlignes. Det var en hel anden form for kærlighed han følte, når han var sammen med hende. Det var som om han vidste, at de to skulle være sammen for evigt. Tanken måtte han skubbe væk igen. Det skulle de ikke, det var for sent. Han havde dummet sig.

     Han duftede til sin jakke. Den duftede af hende. Hun havde stået tæt ind til ham, da de ventede på den taxa der skulle hente dem og køre dem hjem, efter de havde været i byen. Hendes parfume hang stadig i jakken og en hårlok var der også. Han kyssede jakken. Kunne hun mærke det? Kunne hun mærke hvor meget han savnede hende? Nok ikke. Nej, tankelæser kunne man ikke være. Men der havde bare været en speciel forbindelse mellem dem. Mon den var brudt? Som når du kører gennem en tunnel uden signal og snakker i mobiltelefon? Kunne den genopbygges? Nej. Han ville ikke byde hende det.

 

Han kiggede på sin mobiltelefon. Klokken var langt over midnat. Han sad længe bare og kiggede på skærmen, da der pludselig poppede en sms frem. Den var fra hende. Åh nej. Det var slut. Hun gad aldrig mere se ham. Han turde ikke åbne den. Han turde ikke fordi han var bange for indholdet.

     Han sad der, op ad muren, længe. Alt for længe, ville han nok mene. Det var koldt, sneen havde lagt sig for flere dage siden. Det betød at julen var nær. Han var også træt. Rigtig træt og tæt på at falde i søvn. Han havde svært ved at holde hovedet oppe, men kæmpede for det. Han kunne ikke længere mærke hverken ben eller arme. Hans tænder klaprede og hans vejrtrækning var langsom.

 

”En 32-årig mand blev i går nat fundet ved et lejlighedskompleks. Politiet mener at han er frosset ihjel. En blodprøve viste, at manden havde alkohol i blodet. De pårørende er underrettede.”

 

Da politiet havde fundet ham var han helt blå. Han var død få timer inden de kom. Det var en ældre herre der var på tur med sin hund, der havde fundet ham. Ambulancen var kommet, men havde underrettet at det var for sent.

     I hans hånd lå en mobiltelefon. Politiet mener, at en sms var blevet åbnet få sekunder før døden indtraf. Om han døde lykkelig er der ingen der ved. I hvert fald var sms’en fra hende:

 

”Kom hjem, elskede.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...