Nightmare

Jeg vil ikke fortælle om historiens indhold her, jeg vil lade jer læse det ;)
Men jeg vil fortælle hvordan jeg fik idéen til den.
Jeg fik idéen til denne movella/historie, da jeg lå og sov. Jeg drømte denne historie, og da jeg tidligere er blevet opfordret til at lave mine drømme til en historie, vil jeg gøre det med denne :)

1Likes
0Kommentarer
175Visninger
AA

1. Kapitel 1

Vi gik op ad gangen, med en tjener foran, der viste os hvor festen foregik. Senere på aftenen ville vi blive vist hen til vores værelse, men nu skulle vi feste, og tjeneren bar alt vores baggage op på det værelse vi skulle tilbringe natten i. 

Der var allerede kommet mange mennesker, alle sammen i fint tøj. Mændene i kjole og hvidt, og damerne i de fineste balkjoler. Alle regnbuens farver kunne findes på dansegulvet, og rundt om i festlokalet.  Min balkjole var rimelig enkel, men alligevel elegant, og nem at danse i, hvilket var det vigtigste for mig. 

Jeg var sammen med min forlovede, vi havde kendt hinanden siden folkeskolens små klasser, og nu var vi forlovet, og havde været det i et par år. Han ville gerne være blevet gift for længe siden, men jeg sagde at jeg hellere ville vente lidt. Han var blevet meget sucesrig, og det samme var jeg, vi tjente gode penge begge to, og kom fra lettere rige familier, så det var ikke for pengenes skyld jeg havde taget ham. Ja faktisk vidste jeg ikke længere hvorfor jeg havde valgt netop ham, jeg holdt stadig af ham, men der var bare et eller andet der manglede, for at jeg kunne genkende vores forhold. Den gnist der havde været da vi forelskede os manglede, måske var det, det der gjorde til at jeg ikke længere havde den store lyst til at blive gift med ham. Men fordi jeg stadig holdt af ham, ville jeg ikke sige det til ham, så kunne jeg vel overleve et ægteskab, kunne jeg ikke? Han var jo ikke ond mod mig eller noget, tvært imod, han forgudede mig, og gav mig gaver næsten hver dag. Men hvordan skulle jeg nogensinde kunne blive lykkelig med ham, når alle følelserne der  havde været der, ikke var der mere? Det vidste jeg ikke, og jeg ville ærligt talt heller ikke tænke på det her til aften.

Der gik rygter om, at værtinden havde spærret sin unge kæreste inde, i et værelse her på godset, men det var jo blot rygter. Tjenestefolkene havde udtrykkeligt sagt, at der var et enkelt rum som ingen gæster måtte betræde. I så fald at det gjorde, ville der være konsekvenser, selv de ikke kendte til, og ikke havde i sinde at finde ud af. Så måske var der alligevel noget om det rygte? Det kunne være spændende at finde ud af, men selvfølgelig kunne der ikke ligge nogen sandhed i det, det var jo blot et ondsindet rygte. Værtinden var en af de fineste kvinder i landet, og man skulle prise sig lykkelig, hvis man blev inviteret til hendes baller. Det gjorde jeg nu ikke, for hun var en nær ven af mig og min forlovede, så vi var nærmest tvunget til at komme til hendes baller. Ikke fordi vi havde noget imod det, overhovedet ikke, for hendes baller var noget af det sjoveste, og smukkeste.

Det var første gang jeg befandt mig på hendes gods, for alle de andre gange, havde hun afholdt sine baller i en af de mange tilhørerne haver, eller hendes sommergods, tættere på hvor jeg selv boede med min forlovede. Måske det var derfor de ondsindede rygter opstod, hvem ved?

"Må jeg få den næste dans med deres kone?"

Spurgte en ung mand, på knapt min egen alder. En ganske nydelig ung mand.

"Vi er blot forlovede indtil videre, men dansen er deres." 

Smilede min forlovede, og lagde min hånd i den unge mands, der elegant og taktfuldt kyssede den inden han træk mig ud på dansegulvet, hvor der nu blev danset en stille vals, en vals jeg kendte så udmærket, og holdt så meget af. 

Jeg dansede let og elegant over gulvet, med mine fineste sko, der passede perfekt til den rubin røde kjole jeg idag havde på. Hver gang vi nåede til den side hvor min forlovede stod, så jeg hvordan han betragtede mig. Jeg fik en underlig fornemmelse hver gang jeg så det, for heller ikke han så lykkelig ud. Men det måtte vi snakke om i aften, eller en anden dag. 

Sangen sluttede, og dermed også valsen. Jeg nejede elegant mod min dansepartner, som fint og elegant bukkede som tak for dansen, og fulgte mig tilbage til min forlovede, som en dansepartner som regel altid gjorde. Der gik dog ikke længe før, en ny dansepartner kom hen og spurgte om han måtte få en dans. Min forlovede nikkede, og sagde venligt ja. Så jeg blev kysset på hånden, og trukket ud på dansegulvet, hvor det nu var en lidt hurtigere sang der blev spillet, men den dans der skulle danses, kunne jeg også med lethed. Jeg var som lille, blevet fulgt til danseundervisning i de store dansesale, på det gods jeg voksede op i, tre gange om ugen, så der var næsten ingen danse eller valse jeg ikke kunne danse. Jeg havde nemlig modtaget danseundervisning i 14 år, og nød hvert sekund af det. Men til sidst kunne jeg alle de danse min danselære kunne lære mig, så derfor blev hun afskediget. Det blev jeg selvfølgelig en smule bedrøvet over, for hver uge glædede jeg mig til mine danseundervisnings timer, det kunne jeg jo ikke mere. Men til gengæld havde jeg nået den alder, hvor jeg nu kunne deltage til baller, med mine forældre. 

Sangen sluttede, og jeg nejede, han bukkede, og fulgte mig til min forlovede, som smilende tog imod mig.

"Nu trænger du da vist til en lille pause, og lidt punch min kære, ellers danser du jo til du segner."

Sagde han med et smil, og tog imod min hånd, som jeg stak under hans, som kærestepar, og forlovede nu engang gør, for at indikere at det ikke blot er venskab. 

Vi gik hen til punchbowlen, hvor vi mødte værtinden, som smilende hilste på os.

"Jeg håber at i hygger jer her til mit bal, danser han overhovedet med dig min kære?" 

Spurgte hun med et smil på læben, jeg rystede på hovedet, og sagde venligt at han endnu ikke havde beæret mig med en dans, men at jeg var sikker på at han ville i løbet af aftenen, og at hendes bal var overdådigt som altid, og en glæde at kunne overvære. Hun skænkede os hver vores glas punch, som vi stille nippede til, som fine, og rige folk altid gjorde. Folk så skævt på en, hvis man slubrede drikken i sig, eller åd som svin ved middagsbordet. Det gjorde man bare ikke, det hørte fattigheden, og underudviklede mennesker til. 

"Det var godt, ellers må du tage ham lidt i ørene!" 

Sagde hun, igen med et bredt smil på læberne. Så gik hun videre til de andre gæster, som også krævede hendes opmærksomhed. 

Min forlovede trak mig med rundt for at snakke med nogle af gæsterne, så jeg ikke kedede mig så meget. Det gjorde jeg nu ikke, jeg nød musikken, jeg nød selskabet, ja jeg nød faktisk alt. Det var en herlig aften, en aften som med garanti ville ændre mit liv for altid, men det vidste jeg ikke endnu. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...