De gyldne.

Han var dækket i sort fra top til tå. Hans øjne var næsten lige så sort som hans tøj og som de læder støvler man altid fandt på hans fødder. Hans hår sort som en af de der drenge fra One Direction. Han hedder vist Zayn, har ikke helt styr på det. De fleste kalder ham en bad-boy, men jeg hælder til noget helt andet. Jeg ved ikke hvad, men bad-boy kan ikke dække over hvad han gør ved mig.

Det hele startede i biologi.

1Likes
0Kommentarer
234Visninger

1. prolog

 

Mexico City, Mexico

1812

Han svedte som bare pokker. Den beslutning han stod overfor kunne ændre alt. Hele hans liv havde han drømt om netop dette øjeblik. Men var det overhoved det han ville? Han stod nede i hans families kælder. Samme sted hans far blev skudt, for omkring ti år siden. Han og hans storbror sad i et skab, godt to meter væk, mens det skete. Hans far gav dem en seddel da han da de sad i skabet, lige for han lukkede skabsdøren. Det var for mørket til at se hvad der stod på den. Hans storebror havde hold ham for øjnene så han ikke skulle se noget. Men høre kunne han.

Døren til kælderen blev sparket op og en mand talte "når så der er du! Gemmer du dig?" Hans stemme var hård og sikker: "Hvor er den? Hvor er den!"

Deres fars stemme var usikker "Jeg ved ikke hvad du snakker om." Lyden af skridt fyldte rummet. Og så kom det, skudt! han ville skrige men kunne ikke, skriget sad fast i halsen. Hans storebror og ham sad i skabet langt tid efter kælderdøren var lukket. Ca. en time efter kravlede de ud. Deres far lå livløst på gulvet. Den aften hjemsøger stadig hans drømme. Han glemmer aldrig mandens stemme, aldrig.

Den seddel deres far gav dem, var en opskrift på en drik. Den drik deres far døde for, så den må være vigtig. Siden den dag har ham og hans storebror ledt efter tinge til den drik. Og nu, efter ti års søgning har de endelig fundet alt. De havde endda også lavet den. Drikken var den eneste af slagsen. Ham og hans storebror stod overfor hinanden. Storebroderen tog falsen op til munden, tøvede og drak derefter alt den røde saft. Han selv gjorde det samme. Da de begge var kommet sig over den grimme smag, tog han sin lommekniv og skar sig i armen, ved siden af et af alle de har han havde. De blødte i nogle få sekunder også stoppede det og huden lappede sig sammen igen. Det gjorde heller ikke ondt mere. Han kunne se en underlig farve uden om hans bror der lyste som et lys. "Kan du også se det?" Spurgte storebroderen ham. Han nikkede stille. Et helt nyt liv stod over for dem nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...