The Shendan Brotherhood

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2013
  • Opdateret: 18 aug. 2013
  • Status: Igang
Nate er en ung mand på 25 år, men er allerede optaget i Shendan fællesskabet. Shendan fællesskabet er et broderskab for nogle af den moderne verdens dygtigste troldmænd og hekse, som blev fremstillet allerførst af Shendan slægten - som var en slægt der var kendt for deres særlige talent for magi. Efter det 782-års møde, bliver Nate mødt af en gammel veninde kaldet Valerie. Her opstår snakken om de forskellige dødsfald der er sket i små landsbyer, og om hvordan en ny ond magt truer med at stige til toppen.

5Likes
7Kommentarer
365Visninger
AA

2. Winterburg drabene

Togskinnernes hvinene lyd ved bremsningen af toget brød igennem al’ støj der end måtte være på perronen. Flokke af mennesker der skulle på stormede efter indgangene til det nyankommende tog, og de som sad på toget skulle af. Toget havde nemlig nået til en by i det nordlige England; Winterburg. Winterburg var en fredelig lille by på ikke mange indbyggere. Der var stille i aftentimerne, og ved få lejligheder som jul, nytår og fredag aftener, var de små gader fyldt med liv. Toget var lige så fuld af larm som de aftener havde at tilbyde. Den sidste halvdovne passager der havde siddet ved siden af Nate rejste sig, og gik med resten af flokken ud imod udgangen til toget. Han smed et kort blik omkring i toget, hvor nye passagere hoppede på toget. Inden den store myldren af mennesker indtog de ledige pladser i toget, skyndte han sig af sted til det lille og klaustrofobiske toilet på toget. Der lød et klik i det toiletdøren blev lukket bag Nate, selvom han dog undlod at låse. Nate lukkede sine øjne blødt i, og stod stille for et kort øjeblik. Der lød en susende lyd fra toiletrummet, og væk var Nate.

Den grønne skov der var oplyst af solens varme mødte hans blik i det Nate åbnede sine øjne igen. Et vellykket smil placerede sig på hans læber. Ude i det fjerne steg røg fra træernes top. Det var en hytte med aktivitet i. Med et bekræftende nik til sig selv, drog Nate igennem skovens bløde tærren. Skovbladene gav en knasende lyd fra sig under Nate’s sko, da skovbunden var fyldt af gul-brunlige blade som var knastørre. En hver form for fjende ville have hørt hans trasken på lang afstand. Det varede ikke mere end to minutter før Nate havde nået sit mål, og gik målsikkert mod den lille men flotte egetræs dør og slog sine næver imod træet et par gange. Knock knock lød det fra døren, som afgav et ekko til skoven. ”Jeg kommer nu!” skreg en velkendt stemme inde fra huset af. Huset var ikke tæt isoleret, og der måtte derfor bruges en kamin til at holde det varmt. Lige så var det også grunden til man sagtens kunne høre personer råbe derinde fra. Der lød et klik fra trædøren, og to velkendte smaragd grønne øjne mødte Nate’s. Det var for første gang de slog ham, som de havde gjort før i tiden. Nate prøvede at holde igen, men sendte hende et fjoget smil. ”Nate! Sikke en overraskelse! Fik du mit brev?” spurgte Valerie ham energisk. Nate’s smil blev gengældt af et varmt smil fra Valerie som havde ventet ham. Et smil som Nate havde haft svært ved at stå for siden de havde været sammen for første gang. Dog lå den historie til en anden tid, og Nate rystede hurtigt på sit hoved for at tage sig sammen. ”Øh ja!” udbrød han i det han kom til sig selv. ”Du ville snakke med mig?”. Valerie nikkede bekræftende, og placerede sig i siden af indgangen så Nate havde plads til at komme ind. ”Kom indenfor. Selv i dagslys kan vores samtale ikke holdes sikker fortiden.” advarede Valerie ham, og Nate drog hurtigt ind i Valerie’s stue.

Stuen var fyldt med antikke møbler som kun et ægte Shendan medlem ville bo. For de fleste normale mennesker ville det ligne en antikforretning, men alle magikere havde en forkærlighed for antik indretning. Pejsen var sat i gang, og flammerne deri dansede en harmonisk dans imellem hinanden. Der var få gange nogle knæk, når træet sprækkede. Stuen var varm, men vinden slog med hårde slag på vinduerne udenfor. Det var i hvert fald ved at trække op til storm i Winterburg. Nate lod sig traske stille rundt i stuen imens han ventede på Valerie som lavede noget i køkkenet. Hans blik fangede hvad lignede en artifakt. En ring med en grøn stor smarargd i midten, formet som et øje. Nate vidste udmærket godt hvilken historie der lå bag ringen. Hans fingre lod sig stille gribe om ringen, og han studerede den nøje. Der var gået meget lang tid siden han havde set den. Valerie slog hans tanker ud af kurs da hun skreg fra køkkenet. ”Ingefærs te eller øl?” skrålede hun udefra sit køkken. Ingefærs te havde hun altid lavet til ham. Det var næsten et retorisk spørgsmål fra hendes side, men på grund af høflighed spurgte hun alligevel. Nate overvejede kort, men overraskede hende denne gang. ”Øl er fint, tak.” råbte han i en tone der ikke var alt for høj. Der blev stille for et kort sekundt i køkkenet, men larmen forsatte derefter. Nate placerede ringen tilbage på den kommode den havde stået på, og satte sig ned i stolene. Det varede ikke længe før Valerie kom ind i stuen med et fad der var fyldt op af frugt og nødder – og ligeså de to kopper hvor den ene var fyldt med ingefærs te, og den anden med øl. Nate tog fat om sit glas, og placerede det ved munden. Den skummede og bitter smag af øl fyldte hans mund, i det han tog en slurk af sit glas. Hans blik rettede sig derefter imod Valerie’s.

”Tak for din gæstfrihed Valerie. Det er meget pænt af dig.” sagde Nate venligt, og sendte et takkende smil til hende. Valerie havde altid været utrolig gavmild og venlig overfor alle hun kendte. Valerie ville aldrig gøre en sjæl fortræd uden allerhøjest nødvendighed. Valerie nikkede som tak, i det hun tog en slurk af sin ingefærs te. ”Det var så lidt. Det er trods alt mig der har sendt bud efter dig. Jeg lovede til årsmødet i sidste uge, at jeg ville skrive hvis der skete mere mystiske ting… Og det er der sket.” forklarede Valerie sig. Hendes kop blev placeret på bakken, og gav en hård lyd fra sig. Det var en alvorlig samtale nu. Nate afventede spændt hvad Valerie havde at fortælle. Når Valerie kunne se at Nate stadig lyttede, forsatte hun sin forklaring. ”Jeg var ved et heldigt lykketræf ude og gå tur her i de nærliggende skove i Winterburg, og stødte på noget meget usædvanligt!”. Nate kiggede alvorligt på hende. Hvad havde hun nu set? Valerie havde altid været for hurtig til at drage konklusioner, og tænkte meget impulsivt. Sådan oplevede Nate i hvert fald hendes opførsel. Et lille nik bekræftede at han stadig lyttede efter. ”Mit blik mødtes af en død mand, som ingen forbindelse havde til magi. Alligevel stod der noget højst usædvanligt på et nærliggende træ…” sagde Valerie, men stoppede hendes forklaring da hendes stemme pludselig blev trykket. Der var noget der nagede hende inderligt. Hun havde svært ved at sige hvad hun havde set. ”Hvad så du?” spurgte Nate hjælpende. Når først Valerie var berørt, var det et alvorligt emne – og det vidste Nate også godt. Valerie sank en klump i halsen, og forsatte så. ”R-runer…” fik hun fremstammet. ”Mørke runer.” tilføjede hun, da hendes stemme blev lidt mere robust og fast. Nate vidste ikke hvad han skulle tro. På den ene side var Valerie utrolig påvirket af den hændelse der måtte have hændt, men på den anden side vidste han at mørk magi ikke var blevet praktiseret siden den sidste krig. ”Er du sikker Valerie? Du er sikker på du ikke bare har..” spurgte Nate, men blev hurtigt afbrudt af et udbrud fra Valerie. ”Nej Nate! Jeg så dem. Skrevet med et mørkt skær der oplyste dem. Jeg kender mørk magi når jeg ser det. Jeg kunne føle det. Den følelse du får når noget af galt.” sagde Valerie. Hendes korte vredesudbrud havde hjulpet hende på vej til at forklare hvad hun havde set. Hun følte sig overvundet af vreden frem for frygten i dette øjeblik. Nate betragtede hende kort. Deres blikke var fastlås på hinandens øjne, men Valerie kiggede derefter væk igen. Nate drog et suk. ”Jeg vil have du skal kigge nærmere på det sammen med mig. Det er ikke kun her Nate. Det er ikke kun i Winterburg. Flere mord er sket i London med samme symbol. Præcis de samme symboler her i Winterburg – og to dage efter vi kom væk fra Beckendale blev tre almindelige mennesker dræbt der havde samme symbol som de andre byer. Disse mord er ingen tilfældigheder, men skal ikke indrapporteres til rådets leder. Vi kan ikke forhaste os endnu.” præciserede Valerie. Hun kiggede afventende på Nate.

Der var nu to valg. Enten at bakke op om Valerie’s idé, og håbe på at hun havde ret. Eller at bede hende om selv at gøre det, og lade hende leve i egen frygt. Nate havde trods alt andre ting at tænke på også. Nate bed sig selv i underlæben og kiggede rundt i rummet. Han ville ikke drage en forhastet konklusion, og ej ville han lade Valerie være bange. ”Jeg overnatter for i aften, og så undersøger vi noget af det i morgen. Men jeg håber du har ret Valerie.” smilede Nate venligt til hende, og rejste sig fra stolen. Valerie hoppede op af stolen og gav et overraskende kram til Nate. ”Ih! Mange tak Nate. Jeg vidste jeg kunne stole på dig!” hvinede hun af glæde. Nate gengældte med et klap på ryggen. ”Det vidste du vel..” lo han, og slap hende. ”Jeg ved jo hvor soveværelset er.” sagde Nate, og Valerie nikkede bekræftende. Faktisk vidste Nate hvor alt var. Han huskede hvert eneste lille rum, og hvert eneste lille minde fra denne hytte. ”Så jeg må vel sige godnat?” sagde Nate, og nikkede mod døren ind til gæsteværelset. Valerie lo kort. ”Ja… Godnat”. Et kort øjebliks akavet stilhed fangede dem, men Nate brød den da han gik imod værelset. Nate’s hånd lagde sig omkring dørhåndtaget i det Valerie’s stemme brød igennem stilheden. ”Nate?..” lød det fra den anden ende af rummet. ”Ja?” besvarede han uden at vende sig om for at se på Valerie. Endnu en kort kommunikationspause slog dem, men Valerie brød den denne gang. ”Hvorfor kom du aldrig tilbage?” spurgte hun. Stemmen bag ham lød lettere bedrøvet. Der strøg tusinde tanker igennem hovedet på Nate og en tøvenhed begyndte at vise sine tegn hos Nate. Skulle han svare, eller skulle han ikke? Der lød et klik da døren til gæsteværelset lukkede sig bag ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...