The Shendan Brotherhood

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2013
  • Opdateret: 18 aug. 2013
  • Status: Igang
Nate er en ung mand på 25 år, men er allerede optaget i Shendan fællesskabet. Shendan fællesskabet er et broderskab for nogle af den moderne verdens dygtigste troldmænd og hekse, som blev fremstillet allerførst af Shendan slægten - som var en slægt der var kendt for deres særlige talent for magi. Efter det 782-års møde, bliver Nate mødt af en gammel veninde kaldet Valerie. Her opstår snakken om de forskellige dødsfald der er sket i små landsbyer, og om hvordan en ny ond magt truer med at stige til toppen.

5Likes
7Kommentarer
362Visninger
AA

3. Drageordenen

Nate traskede langsomt ned af brustenene af de mørke sidegader i Winterburg, stærkt efterfulgt af Valerie som gjorde sig fornøjet med at se på byen som hun boede nær – også selvom hun snart havde set den femhundrede gange. Der var ikke et menneske ude på denne tid. Det var til dels grundet af de mord der havde hærget byen i den nuværende tid, og til dels den utrolig lille mængde folk der faktisk boede i byen. En pub der lå i hovedgaden var belyst, og skinnede som et tændt stearinlys i et komplet mørkt rum. Natten havde omgivet den fredelige by, hvilket gjorde det næsten umuligt for både Nate og Valerie at se hvad der var foran dem. Efter en kort inspektion ude fra pubens rude, blev de begge enige om at gå ind for at afhøre pubejeren, der flittigt stod i baren. En lille klokke lød, da døren gik op foran Nate. Han var hurtigt den første til at komme ind og kigge sig omkring. På puben sad der kun tre mennesker. Dette var udover ejeren, som selv stod og snakkede med de to der sad i baren. Ejeren var lille, hans ryg var afbøjet en smule, langt gråt skæg så vel som langt gråt hår. Hans vintage briller var halv ødelagte, og var fikset med en omgang billigt tape. Et dybt suk lød fra Nate da han kiggede sig over sin skulle, og himlede med øjnene mod Valerie.

Nate og Valerie placerede sig begge ned på stolene i baren. Deres blik spejdede rundt i puben for nogle nødvendige tegn de end måtte finde. Efter snakken efterfølgende kun var mellem de to i baren – og derved ikke ejeren – lød et ordentligt klask foran dem, da to beskidte og jordfyldte hænder med afgroede negle slog i trædesken. ”Og hvad kan jeg så gøre for dem, min dame og gode herre?” spurgte ejeren i et venligt smil. Hans accent var utrolig britisk. Nate kiggede kort på Valerie med et træk i mundvigen, inden han rettede sin opmærksomhed med et venligt smil mod ejeren igen. ”Vi kommer lidt ude fra byen, og ville høre om du kan besvare os på nogle spørgsmål.” besvarede Nate, ejerens ellers så direkte svar. Nate snakkede dog lavmælt, da han ikke ville vække nogen opmærksomhed hos de andre på puben.Et forvrænget ansigtsudtryk kom til syne i pubejerens ansigt. Han rystede kort på hovedet, i det han begyndte at ryste. ”Jeg ved intet om de drab i Winterburg! Folk siger det er varulve..” stammede han i sin besvarelse, og greb fat om et ølglas for at pudse det af. ”Er du nu si-” spurgte Nate, i det han blev afbrudt af Valeries klare og bløde stemme. ”Du virker ikke sådan.” sagde hun til kroejeren, og kradsede med sin ene negl ned i den gamle trædesk der sepererede Nate og hende fra pubejeren. Kroejerens rysten blev voldsommere nu, og hans ansigt endnu mere forvrænget. ”Je-jeg må desværre meddele..” stammede han imod dem, og holdt en kort pause. ”.. At dette ikke var en del af planen.” forsatte han. I samme sekundt blev hans øjne kæmpestore, og et gult lys begyndte at gløde. Pubejerens krop var nu helt stiv, og han åndede tungt. Nates reaktionsevner reddede deres liv, da han hoppede op fra sin stol og greb fat om Valerie, hvor de landede på jorden bag desken. En eksplosion blæste dem og desken af vejen, og smadrede det meste af pubens inventar. Nate slyngede ind mod en væg, men reddede Valerie. En stikkende smerte meldte sig i det nederste af hans ryg.

Valerie skubbede hurtigt pindebrændet af deres kroppe, og rejste sig op. Træstøven faldt af hende yderst let, men hun børstede alligevel det sidste af hendes frakke. Nate kom også op på benene, dog mere forpustet. Nates ryg var krummet, imens han åndede tungt. ”Hvad var det?” spurgte Valerie lettere chokket, da hun fra der hvor de stod kunne se et afbrændt lig af pubejeren. ”Metaoxidation…” sagde Nate med et forpustet åndedræt. ”Det var mørk magi. Personen udsender en eksplosion, og brænder selv ihjel. Du skal være glad for jeg reddede dig.” forsatte Nate, og sendte hende et smil. Dog var Valerie allerede på vej over mod liget, og ligeglad med hvad end Nate havde at sige. Nate himlede kort med øjnene, og gik hen til Valerie som nu stod bøjet ved den afbrændte krop. ”Nogle må have vidst at vi var på vej.” sagde Valerie. Hun trykkede kort på den afbrændte askehud, men drog hurtigt sin hånd væk da det stadig var utrolig varmt. Hun lod sit blik falde op på Nate. Nate nåede dog ikke at svare, da en kold og mørk stemning lagde sig over den destruede pub. Vibrationer af mørke energier flød igennem dem, og de vendte sig hurtigt om. Tre kutteklædte folk med lange frakker, stod med hovederne bøjet. Man kunne ikke se deres ansigt, og deres hænder var foldet ind i hinanden.

Der gik et minut, før den der stod forrest begyndte at tale fra sig. ”Jeg ser vores fælde ikke gjorde særlig meget ved jer.” lød det under hætten fra en hæs og mørk stemme. Nate begyndte at lo, hvorimod Valerie var helt stille. ”Den skal i sgu nok have finpudset.” sagde Nate, og strak sin krummede ryg. Han skulle ikke se skadet ud foran dem. Der var dog ingen reaktion fra de kutteklædte personer. ”Så må jeg jo gøre det selv.” lo den forreste mand igen. Mandens hænder faldt ned til hans side, og en mørk aura begyndte at samle sig omkring dem. Manden drog dog hovedet først imod de to mennesker som stod bag ham. ”Dræb pigen. Jeg tager mig af Nate.” Nates øjne åbnede sig nu på hvidt gab. Hvor kendte han Nate’s navn fra? Der var dog ikke tid til at tænke da de to bagerste mænd nikkede imod den forreste, og lod deres hænder lige så falde ned til siden. Manden rettede sin hånd op imod Nates retning, og den mørke aura begyndte at vibrere. I et enkelt blink skød en kugle af mørk energi ud fra hånden på manden, og susede lige imod Nate. Nate krydsede begge sine arme overfor hinanden i et X, og blev ramt af kuglen. Nates ben lettede fra jorden, men han kunne heldigvis tage slaget. De to andre mænd og Valerie sendte allerede rige energi kugler imod hinanden. ”Ikke dårligt..” prustede Nate, og knyttede sine hænder. En svag sølvskinnede aura samlede sig om hans hænder. Nate lo kort. ”Men ikke godt nok.” tilføjede han til sin sidste sætning, og satte i sprint mod Manden. Nate nåede nu tæt på manden, og slog ud efter ham. Nate’s slag blev blokeret hele tiden med lige så meget kraft som han slog med. Hans mave var ubeskyttet, og et kraftfuld slag ramte hans mave. Nates krop blev sendt flyvende gennem luften, og han landede ind i resterne af pubvinduet som var sprængt halvt væk. Ingen smerte kunne måle sig med det slag som Manden lige havde givet Nate. Nate lå forpustet, og hostede. Dog kom Nate op med en krummet ryg, og med den ene hånd på maven. Nates smerte kom stærkt til udtryk i hans ansigtsudtryk, da han stod og gispede efter vejret. En hviskene hæs og mørk stemme lød i hans venstre øre, da han stod og prøvede at komme sig. ”Du er svag, Nate.” lo Manden som stod bag ham, og i samme sekundt foldede der sig en arm om hans hals, og en anden om hans hoved. Den intensive kamp mellem Valerie og de andre mænd stoppede, da Valerie skreg. ”Nate!” lød det. ”Må Drageordenen længe leve.” hviskede Manden, og lo endnu engang højlydt. Med en enkelt bevægelse lød der et knæk, og Nates nakkehvirvel brækkede midt over. I det fjerne mørke lød stemmen uklar. ”Nate! Nate!” lød det igen og igen, mere surt og som om det nærmede sig.

Nate vågnede op i et kæmpe chok, i det han blev slået med flad hånd på kinden. ”Så vågn dog op, Nate!” lød Valerie irriteret. Nate satte sig hurtigt op, og kiggede rundt. Han lå inde på gæsteværelset, og Valerie sad på hug ved hans side. ”Endelig! Det tog også lige kun ti minutter.” sukkede Valerie og rejste sig op. Hun smuttede ud af døren til værelset med hurtige skridt. Nate kløede sig i baghovedet. Havde det hele bare været en drøm, eller en advarsel? Nate fik hurtigt tøj på, og fik sat sig ud ved morgenbordet. ”Jeg ved hvad vores næste trin er.” sagde Nate under morgenbordet, i det han tog en slurk af sin kaffe. Valerie var i gang med at spise et æble. ”Hvad er dog det?” spurgte Valerie med mad i munden. Hendes øjne var spændte. ”Drageordenen.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...