62 days with One Direction

Sophie er en helt almindelig pige fra London af, som lige er fyldt 18. Hun har ventet på at fylde 18 de sidste 18 år, så hun endelig kan slippe væk fra de idioter, hun kalder sine forældre, som har både "leget" med hendes tillid og værdighed. Da hun fylder 18, får hun 2 måneders betalt ferie til USA for sig selv, hvor hun skal bo på hotel i New York, hvilket altid har været hendes store drøm. Drømmen bliver hurtigt til et mareridt, da drengene fra One Direction tjekker ind på hotellet, og som om det ikke er nok, er der sket en dobbeltbooking, og da ingen af parterne lader sig finde et andet hotel, så må de jo dele, hvilket hurtigt går op i hat og briller, så hold fast! Sophie er i New York, og det bliver ikke en dans på røde roser for nogen.

4Likes
2Kommentarer
347Visninger
AA

2. New York - Here I come

Her sidder jeg så - I et fly på vej mod New York for at være væk i 2 måneder uden bekymringer, uden trælse forældre, kun mig, min frihed, og med pungen fuld af penge! 

Siden jeg var 12, har jeg plaget mine forældre om at tage til New York, men mine forældre gør altid det stik modsatte af, hvad jeg ønsker. Da jeg var 13, tog vi til Grønland, 2 år senere var vi i Danmark, året efter var det Afrika og Italien, og sidste år var vi i Spanien. Hvad skal det til for? 

Jeg blev lykkelig, da min moster gav mig denne tur, hvilket er 2 uger siden, men det der frydede mig mest, var mine forældres udtryk og reaktion, da de som sagt kun ønskede at se mig ulykkelig. Ja, min far forbød mig faktisk i at tage afsted, men jeg sendte ham fingeren, og mindede ham om, at jeg var 18 nu, hvilket fik ham til at give mig en lussing, som jeg var vant til. 

"Damer og herre, så er der et kvarter til at vi lander, så I bedes tage sikkerhedsselerne på", lød det ud fra flyets højtalere, som fik hele flyet til at fumle rundt efter sine seler, og få pakket deres småting sammen, så flyet igen blev opryddet og nydeligt.

Den her flytur har mildest talt været et helvede. Flyet stinker af sved blandet med tis, og ham manden ved siden af mig, er ikke ligefrem attraktiv, han er nærmest frastødende. Hvad har jeg gjort for at fortjene dette, Gud?

Jeg er måske en smule flabet og selvglad, og tit en smule "smart i en fart", men virkelig? At sidde i et fly i over et døgn med de mennesker og dén lugt? Så slem er altså jeg heller ikke.  

                                                                       OoOoO

"HEY TAXI", råbte jeg efter den 7 taxi, men ligesom de andre, kørte den direkte forbi mig. "Åh c'mon", udbrød jeg, og satte mig på min kuffert. Jeg vil bare hen på mit hotel, men det er alt for langt at gå, og desuden, anede jeg ikke hvilket retning, jeg skulle gå, hvis det endelig var.

Klokken var omkring 17.45, da en taxi endelig holdte ind for mig. "Du er som sendtfra himlen", sagde jeg højt, mens jeg satte mig ind på bagsædet med mine kufferter, mens jeg sendte chaufføren et blik. Han var vel omkring de 50 år, gråt hår, briller, så meget imødekommende ud. Jeg fik oplyst ham om hotellet, og så kørte vi ellers.

"Er du herfra?", spurgte han med et smil, og sendte mig et blik i bakspejlet. Jeg rystede på hovedet. "London, men hvis jeg vidste, at det var så svært at få taxi, var jeg da aldrig taget afsted", svarede jeg, stadig lettere irriteret over, at så mange taxier havde ignoreret mig. Han sendte mig et hæst oprigtigt grin, mens han fokuserede på vejen. Jeg ville have råbt af ham, at det ikke var sjovt, men hvad nyttede det? Han var bare en flink gammel mand, som mødte mig på den forkerte dag. 

"Så er vi her", sagde han, og stoppede taxien ude foran et meget flot hotel. Jeg nikkede, og gav ham pengene, før jeg steg ud, og smækkede bildøren. Taxien forsvandt bag mig, og jeg trådte ind på hotellet, og hent til reseptionen.

"Hvad er navnet, Miss?", spurgte resepsionisten, og sendte mig et anstrengt smil. Wow, du behøver ikke at smile til mig, hvis du ikke gider? Hendes brune hår var sat op i en stram knold, hun havde sorte briller, og hendes tøj var udelukkende sort. "Junes, Sophie Junes", svarede jeg koldt tilbage, og fik overrakt et nøgle. "Der er sket en fejl, ms. Junes. Vi har kun det ene 6-mands værelse tilbage, så der vil flytte 5 mere ind senere, men de vil selvfølgelig ikke forstyrre dig", sagde hun, mens hun stadig havde retter blikket mod sin computer. Hvad? Skulle jeg dele værelse med strangers? "Du kan selvfølgelig flytte hotel", fortsatte hun, før jeg nåede at sige noget, og jeg var ret overbevist om, at hun ønskede, at jeg valgte den mulighed. "Aldrig", svarede jeg, og med de ord tog jeg nøglen, og gik mod mit værelse.

"Holy fuck", udbrød jeg, da jeg havde fået drejet nøglen om, og åbnet døren. Værelset var enormt og virkelige moderne. Der var tre værelser med dobbeltsenge, en stue, et køkken, et badeværelse og en entre. Fedt, jeg skulle dele seng med en stanger, fed ferie. Der var ingen her udover mig, hvilket gav mig mulighed for at vælge værelse først. På et værelserne var der en balkon med udsigt udover New York, så det blev selvfølgelig det, jeg valgte.

Jeg var gået i gang med at pakke ud, da jeg blev afbrudt af "hoveddøren", som gik op, og ind kom 5 drenge. 5 larmende drenge. Jeg var et kort øjeblik bange for, at det var en familie med børn, men den tanke blev hurtigt afvist, da der stod 5 kendte ansigter foran mig. One Direction. Det er LØGN. Skal jeg bo med 5 opblæste, selvcentrede popstjerner i 2 måneder? De stod alle og kiggede på mig, og ventede sikkert på, at jeg ville sige noget, men jeg vendte mig bare om, og begyndte at pakke mine ting ud i skabene uden et ord.

"Eh, jeg er Harry, og det er Liam, Zayn, Niall og Louis", sagde den såkaldte Harry, som jeg egentlig ikke havde kendt navnet på før nu. Jeg vendte mig irriteret om, og kiggede på ham. "Jeg er Sophie, og jeg er ligeglad", svarede jeg kynisk, og vendte mig igen om til mine ting. "Oh, easy tiger", var der en der udbrød, men hvem det var af dem, det vidste jeg ikke. Jeg sukkede. "Har I tænkt jer at stå der hele aftenen?", udbrød jeg, uden at skænke dem et blik. "Er det et problem måske?", spurgte en stemme, og hvis jeg ikke tog fejl, var der Harrys. Jeg vendte mig irriteret om mod ham. Han lænede sig op af døren med et hævet øjenbryn, og kiggede på mig. Skal han også være flabet nu? "Ah,  skrid", mumlede jeg, og kiggede på ham. "En af os skal altså sove herinde", sagde en en dreng, som Harry havde præsenteret som Zayn. Jeg sukkede. "Bare ikke ham der", sagde jeg, og lavede et nik hen mod Harry, for det nægtede jeg. "Ved I hvad, drenge? Jeg tager mig af hende", sagde Harry og blinkede, og begyndte at pakke sine ting ud, og de andre forsvandt ud af rummet. Jeg hader officielt mit liv.

"Tro mig, jeg skal nok få dig til at skifte hotel. Jeg bryder mig ikke om dig", sagde Harry, og afbrød stilheden. Han lød helt kold, og nærmest truende. "Det er noget, du tror", vræssede jeg tilbage, og gik med vilje ind i ham med min skulder, men han greb fat i min arm. "Jeg mener det, du skal ikke være rapkæftet overfor mig", sagde han, og strammede grebet om min arm, og kiggede mig ind i øjnene. Jeg rullede bare øjne af ham, og rev min arm til mig. "Hvem tror du lige, at du er?", spurgte jeg hårdt, og havde allermest bare lyst til at spytte på ham. "Harry Styles fra One Direction. Damernes ven, hvis du skulle være i tvivl", svarede han stolt, hvilket gav mig kvalme. Damernes ven? Aha. "Tænkt at de kan holde dig ud", svarede jeg, og forsvandt ud af værelset. 

Ja, Harry ser ikke værst ud, og har noget virkelig charmerende over sig, men når han åbner munden, så er han virkelig en NAR mildt sagt.  Faktisk, så har alle drengene noget charmerende over sig, men jeg har ikke snakket med de andre, og har heller ikke tænkt mig det, for de er sikkert ligeså opblæste som Harry.

 Jeg spyttede tandpastaen ud, og skyllede munden, og lagde min tandbørste på plads, før jeg forlod badeværelset. Man skal igennem stuen for at komme ind på mit værelse, og selvfølgelig sidder alle drengene inde i stuen lige nu, og jeg magter dem virkelig ikke, for jeg er træt. Jeg trådte ind i stuen, og alle deres blikke landede på mig. Niall og Louis sendte mig et smil, og de fik et falsk igen. Mit blik landede på Harry, som gav mig et elevatorblik, og et charmerende smil kom frem på hans læber, da han havde tjekket det hele ud. Åh, virkelig Harry? Jeg sukkede, og fortsatte mod mit værelse. "Godnat", råbte Liam henne fra sofaen som den eneste, hvilket egentlig var rart. Jeg vendte ham mod ham, og sendte ham et smil. "Godnat", svarede jeg. "Wow, var det et ÆGTE smil?", udbrød Harry, og kiggede spørgende på mig. "Ja, Harry. Idet mindste er en af de her drenge ikke en ligeså stor idiot som dig, vel?", svarede jeg, og sendte ham et flabet smil, før jeg smækkede døren i en til mit værelse. Endelig fri for ham.

Jeg tog min bluse og shorts af for at skifte til en t-shirt, jeg kunne sove i. I det jeg kun stod i undertøj, gik døren op, og Harrys krøllede hår kom til syne. "HARRY, HVAD FANDEN LAVER DU HERINDE?", skreg jeg, og ledte desperat efter noget, jeg kunne dække min krop med. Min krop var egentlig fantastisk, så jeg var ikke flov over den, men Harry skulle bare ikke nyde synet af den. "Det er lige så vel mit værelse?", sagde han, og frydede sig tydeligvis over, at han var kommet ind nu. Jeg havde fået fat i dynen, og viklet den om mig. "Hvad med at banke på?", spurgte jeg spydigt, og kiggede afventende på ham. Han kiggede på mig, og havde stadig et håndende smil på. "Hvis jeg gjorde, havde jeg jo aldrig set det der", svarede han, og hentydede til, at han aldrig havde set mit krop ellers, og det havde han ret i! Han ville aldrig få fingrene i min krop da. "Er det ikke irriterende at vide, hvilket fantastisk krop jeg har, og så vide, at du aldrig får den?", spurgte jeg med en smule forførende for at pine ham, og sendte ham et blink. "Nah, det ser ikke ud til, at jeg går glip af noget", sagde han, og trak flabet på skuldrene, og lagde sig hen i sengen. Fuck ham. FUCK ham. Ahh, fuck ham. Det sagde han bare ikke. Jeg fik lige en ridse i min selvtillid der. Drengene plejede da aldrig at klage? Harry må være homoseksuel. Det kan kun være det. Men kan jeg tillade at spørge ham om det? Jeg smed mig ned i sengen, men så langt fra Harry som muligt. 

"Sover du?", spurgte jeg efter et stykke tid. "Mhm", svarede han bare træt, hvilket betød, han nok næsten var faldet i søvn. Aha, ups. "Er du homoseksuel?", spurgte jeg ligeud med at normalt toneleje. Han grinte hæst, hvilket gav en underlig reaktion i min krop. "Nej, hvad får dig til at tro det?", spurgte han en smule forvirret. "Mhm, du sagde bare det der med min krop", sukkede jeg, og lukkede øjnene. Jeg var virkelig træt, og det var denne eneste grund til, at jeg snakkede "pænt" til Harry, altså udover at jeg lige havde mistænkt ham, for at være homoseksuel. Han grinte igen, det var faktisk et hånende grin, man kunne nærmest høre ondskaben i det. "Jeg har bare set bedre end din", svarede han. Hvis det ikke var ulovligt, havde jeg kvalt ham. Hvordan kunne han sige det? Virkelig? H is jeg var en dreng, havde jeg taget mig på stedet.

Jeg har blond hår, der går lidt længere end til skuldrene. Jeg har mørkeblå øjne, og jeg er faktisk stolt af dem. Jeg er 1.78, og har lange ben. Jeg er slank, men har flotte former. Mit brystparti passer til min krop, så de ser ikke unaturligt ud. Og så klager Harry? Han kunne ligeså godt få tatoveret "Gay" i panden på sig selv.

"Nar", mumlede jeg, før jeg lagde mig til at sove, og ignorerede Harrys svar.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...