Mom's Boyfriend (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jun. 2013
  • Opdateret: 22 jun. 2014
  • Status: Igang
Evalyn Flack er datter til Caroline Flack. Det er ikke helt så fedt, som det lyder. For Caroline er nemlig kærester med Harry Styles, den søde dreng fra boybandet: One Direction, og Evalyn kan godt lide Harry.
Hvad kommer der til at ske? Har Evalyn for længst opgivet at få et forhold med Harry, eller prøver hun at vinde ham fra sin egen mor?

54Likes
75Kommentarer
4240Visninger
AA

2. Interviewet

“Der er morgenmad!” Jeg vågnede ved lyden af min mors stemme. Hva’ fanden var klokken? Jeg kiggede på mit ur. Klokken var ni! Det var jo næsten midt om natten. Hvad lavede vi oppe på dette tidspunkt om dagen?

Jeg traskede nedenunder i mine sutsko. Man kunne ikke ligefrem kalde mig vågen. Det var nok det, jeg mindst var. “Godmorgen” lød det, da jeg kom hen til spisebordet. Når ja, Harry er her jo også. Shit, mit hår! Jeg skyndte mig at putte mine hænder over mit hår og gik ud til spejlet i gangen for at se, hvor slemt det var. Jep! Jeg havde selvfølgelig bollehår. Jeg rettede det, så godt ud som jeg kunne og gik ind i spisestuen igen. Min mor var på badeværelset. “Jeg kunne altså godt lide dit hår, som det var før,” sagde Harry med et glimt i øjet og et smil på læben. Jeg kiggede bare på ham. Og idet han troede, at jeg ikke ville svare igen, uglede jeg hans hår. “Jeg kan også godt lide dit,” sagde jeg også med et glimt i øjet og et smil på læben, mens jeg satte mig ned og begyndte at hælde juice op. “Godmorgen” sagde min mor og satte sig ned på stolen ved siden af Harry. “Godmorgen” sagde jeg og tog en skål og hældte havregryn op. “Hvorfor blev jeg egentlig vækket nu/hvorfor står vi op på dette tidspunkt?” sagde jeg og satte pakken med havregrynene ned. “Det er fordi Harry har et interview i dag med resten af bandet, og jeg skal med, og vi synes også, du skulle have muligheden for at tage med. Vil du?” sagde min mor og kiggede på mig. “Jeg førte skeen ind i munden, så jeg havde noget tid til at tænke det igennem. Da jeg havde tygget af munden, nikkede jeg og sagde: “Jo, hvorfor ikke.” Jeg kunne se ud af øjenkrogen, at Harry smilede. Jeg førte endnu engang skeen op til munden.

 

Jeg skyndte mig at gå i bad, hvor jeg derefter bare tog noget mascara på. Jeg havde ikke tid til at rense mit ansigt, da vi snart skulle køre. Og jeg er ikke ligefrem den hurtigste til at være i bad. Er det bare mig, eller bruger I ikke også lidt længere tid i bad end jeres forældre. Jeg gør i hvert fald.

Efter jeg havde taget mascara på, fandt jeg et lækkert outfit frem. Seriøst, det var virkelig lækkert. “Så kører vi!” kunne jeg høre min mor råbe. Seriøst, hun har virkelig en skinger stemme. Kan godt lide at bruge ordet seriøst.

Jeg skyndte mig ned, tog sko og så jakke på. “Er vi klar?” spurgte min mor. Harry og jeg kiggede begge på hinanden, nikkede så og kiggede tilbage på min mor. Jeg elsker det med, at det er Harrys interview, men det er min mor, der spørger, om vi er klar. Og jeg elsker også, at det er hende, der kører, når det ligesom er Harry, der er manden i huset. Min mor opfører sig som en mor over for os begge to, fordi hun er så meget ældre end os. Kan hun ikke se, at det ligesom ikke er hende og Harry, der er “meant to be”. Nej, åbenbart ikke tænker I sikkert.

 

Jeg sad og kiggede ud af vinduet i bilen. Hader at det er mig, der er den mindste, så jeg skal sidde på bagsædet. Så nederen at være enebarn. Okay, jeg kunne godt have haft en ældre søskende, så jeg alligevel skulle have siddet på bagsædet, men det tænker vi ikke på. Problemet er, at jeg sidder på bagsædet, og det vil jeg ikke.

Jeg puttede mine høretelefoner i ørene og skruede en del op. Jeg ender sikkert med at få høreskader, når jeg er 30.

 

Efter 45 minutter var vi der. Sikke en lettelse. Jeg skyndte mig ud af bilen, så jeg kunne få noget frisk luft.

Vi gik sammen ind i det studie, hvor interviewet skulle optages. Her var stort. Følte mig virkelig lille inde i denne kæmpe bygning. “Hey, Harry” kunne jeg høre én, der råbte. Jeg vendte mig om og så Louis og de andre drenge. Louis kom løbende hen imod Harry og gav ham et klap på skulderen. Jeg stod bare og iagttog dem.

 

Min mor og jeg stod og så på, imens første halvdel af interviewet var i gang. Drengene så så søde ud. De er bare sig selv. Så sjove. Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor Harry gider være sammen med min mor. Hun har ingen humor. Altså virkelig. Den bedste (og den eneste) joke hun kan komme op med, er denne: “Vil du høre en vits? Sandwich”. Ha Ha! Så sjovt! Not!

Da første del af interviewet var færdigt, og alle gik hver til sidst for at holde pause, gik jeg op til Niall. Han stod oppe ved et bord med buffet. Der var en masse kager og frugt. Han stod med en tallerken fuldt med mad. Typisk Niall. Jeg tog en tallerken og begyndte også at fylde den så småt op. Min var bare mere fyldt med frugt end kager og brød. Jeg kom op af siden af ham. Jeg skulle til at tage et æble, hvilket han også skulle, så vores fingre mødtes. “Uhh” sagde jeg og trak hurtigt mine fingre til mig. Han kiggede på mig. “Hvem har vi så her?” spurgte han og løftede sit ene øjenbryn. Jeg grinede bare af den måde, han sagde det på. “Evalyn” sagde jeg smågrinende. “Ahh, du er Carolines datter,” sagde han, mens han lavede håndbevægelser til. “Harry har fortalt så meget om dig.” Har Harry fortalt noget om mig til drengene? Og så endda meget. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Måske sagde han det også bare, fordi det er noget, man gør. Men på den anden side virker han ikke som en person, der kunne finde på at lyve. Han virker meget ærlig. Jeg kiggede over mod Harry. Han stod ved min mor nu. “Her” sagde Niall og gav mig æblet. Jeg tog imod æblet og holdte det ind til mig, mens jeg smilede genert. Jeg kiggede ud af øjenkrogen og kunne se, at Harry kiggede hen imod os. Jeg kunne ikke lade være med at smile for mig selv. “Hvordan synes du egentlig, at det går med interviewet indtil videre?” Jeg kiggede op på Niall. “Godt” svarede jeg. “I er så sjove. I er bare jer selv.” Niall grinede over min kommentar. Han griner ikke ligefrem lavt, for jeg skulle da nok hilse og sige, at der blev kigget hen imod os. Inklusiv Harry. “Et minut til at interviewet starter igen!” var der en mand, der rendte rundt med et headsæt på og en blok i hånden, der råbte. “Nå, jeg må nok hellere gå,” sagde Niall og proppede et helt stykke kage ind i munden. Jeg smilede til ham og nikkede. Jeg havde en fornemmelse af at, hvis jeg bare sagde en lille ting til Harry nu, ville han blive glad, og det ville hjælpe mig med at få ham til at kunne lide mig og ikke min mor. Så jeg gik hen til Harry, som stod henne ved Liam, tog roligt fat om hans skulder så han kunne finde ud af, at jeg ville hviske noget til ham, så at han ville blive nød til at gå ned i knæ. “Held og lykke” hviskede jeg og ventede mig om for at gå. Jeg kiggede tilbage, Harry kiggede stadig på mig, og bed mig i læben mens jeg smilede og havde et frækt glimt i øjet. Harry smilede stort, så jeg vidste, at det lige var det, der skulle til.

 

“Hvor var det godt!” sagde jeg og gik hen til Niall og Harry. “Tak” sagde de begge i kor. Det var lidt sødt.

“Øøhm, må jeg gerne få dit nummer?” spurgte Niall lidt genert. “Øøhm, kun hvis jeg også må få dit,” svarede jeg med en kæk tone. “Nej, du må slet ikke få mit,” sagde han ironisk, hvorefter han fortsatte: “Jo, selvfølgelig må du det.” “Har du en tusch, Harry?” spurgte jeg ham om. “Jeg har nemlig ikke min mobil på mig, kun min I-pod.” Jeg kiggede på ham. Det samme gjorde Niall. “Ellers har jeg en,” sagde han så og fandt en frem fra hans inderlomme. “Man skal jo altid være forberedt, hvis der jo lige dukker nogle fans op, som gerne vil have en autograf. Jeg kiggede op på Harry. Han så ikke alt for glad ud. Ha ha! Niall tog min hånd og skrev sit nummer på den. Hans hånd var meget blød. Efter han havde skrevet sit nummer på min hånd, kodede jeg mit ind på hans mobil. Han smilede tilfreds. “Tak” sagde han. “Selv tak” sagde jeg og kiggede på min hånd, så op på ham og smilede så. “Nu skal vi også til at hjem ad,” kom det over fra Harry. “Skal du nu være her en til nat?” spurgte jeg. Niall grinede over min kommentar. “Ja. Det skal jeg faktisk.” Jeg sukkede inde i mig selv. Nu skulle jeg se på min mor og Harry i flere timer igen. Det var ikke til at holde ud. Jeg vinkede til Niall, som vinkede tilbage til mig, og så gik jeg ud til bilen. Min mor sad allerede inde i bilen.

Hele turen hjem kunne jeg bare mærke Harrys blik hvile på mig i sidespejlet. Så lad dog vær’ med at glo var det eneste, jeg tænkte.

“Hvad var det, du snakkede med Niall om?” kom det lige pludselig fra min mor. “Han spurgte bare om mit nummer.” Jeg kunne høre Harry sukke, og det fik mig til at smile helt vildt indvendigt.

 

Vi kom hjem. Og jeg skyndte mig ovenpå for at kunne komme på toilet. Jeg havde ikke været på toilet siden, jeg stod op. Og det var ved at være nogle timer siden nu. Imens jeg stod og vaskede mine hænder, faldt jeg i staver. Jeg kom til at tænke på de gange, Harry havde virket irriteret, når jeg snakkede med Niall eller om ham. Var han jaloux? Var Harry den jaloux-type? Og hvis han var? Hvorfor så?

*

Det var så andet kapitel. Vil lige sige at jeg er ked af at kapitlet kom to gange sidste gang og stavefejlene. (Der er sikkert også stavefejl/grammafejl i dette kapitel.)

Citat fra Sys Bjerre -Det er menneskeligt at fejle. ;-)

Hvad tror I der kommer til at ske i næste kapitel? Finder Evalyn ud af, om Harry er jaloux? Og hvis ja. Hvorfor?

Hvis I vil finde ud af det, må I nok følge med i næste kapitel. Vi ses! ;-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...