Never knew what was to come.. -1D

17 årige Anastasia, vil for alt i verden ikke efterlade sin bedste ven Harry Styles, men hvad gør man når man for alvor skal flytte?
Anastasia's storebror hjælper hende så godt han kan. Men noget ændre sig, Anastasia bliver voldlig, hun begynder at få de forkerte venner, og hvem er så den eneste der kan redde hende? Hendes bedste ven, som ikke længere snakker til hende.

0Likes
0Kommentarer
368Visninger
AA

1. Goodbye is a hard thing to say

Anastasia's synsvinkel

Flashback

Harry sidder henne på trappen ind til skolen, han venter på mig, på at jeg kommer løbene ind i hans favn, hans trygge favn, den jeg så tit har løbet ind i. 

Alligevel kan jeg ikke, jeg kan ikke længere få mig selv til at løbe ind i den, det er derfor jeg gemmer mig bag det store træ lige ude foran skolen, han har endnu ikke opdaget mig. 

Han kigger endnu engang på sit ur som han gjorde for fem minutter siden, jeg er stadigvæk ikke kommet, han begynder at rejse sig op og gå frem og tilbage, jeg ved godt hvad han tænker. Han tænker at jeg har brændt ham af for første gang i hans liv, lige siden vi var helt små har jeg altid overholdt vores aftaler, men det gjorde jeg ikke idag, idag gemte jeg mig for ham.

Jeg ved ikke helt selv hvorfor jeg gemmer mig, men noget sagde mig at jeg skulle gemme mig, måske håber jeg på at vi bliver uvenner så jeg ikke længere behøver at se ham igen. Så jeg bliver fri for at fortælle ham det der er ved at ske.

Men jeg kan ikke fortælle ham det. Det vil blive for hårdt for os begge to...han vil ikke kunne forstå det, det er alt sammen min fars skyld, alligevel ved jeg godt at jeg skal fortælle ham det, men der er bare ingen der kan forstå hvor svært det er for mig, ikke engang min storebror Christopher forstår hvor svært det er for mig at skulle fortælle min bedste ven siden vi var 4 år gammel, at jeg skal flytte til et helt andet land.

jeg flytter mig væk fra træet, med tåre i øjnene, han for øje på mig lige med det samme, han smiler over hele ansigtet da han ser mig, jeg derimod prøver at smile, selvom tårene de render ned af mine kinder.

''Ana! Du er sent på den..'' han kommer tættere på mig, og jeg vælger derfor at stå stille.

''Harry.. Jeg.. Jeg har noget vigtigt at fortælle dig'' jeg kigger ned i jorden, og vil helst ikke møde hans blik. men jeg får intet valg eftersom han tager fat i min hage og tvinger mig til at kigge på ham.

''Ana, hvad sker der?'' han trækker mig stille og roligt ind i et kram, jeg burde have fortalt ham det noget før, det er forsent at fortælle ham det nu,han skulle have haft det af vide allerede den gang jeg fik det af vide, ikke 1 dag før vi skal flytte.

''Harry, det her er meget vigtigt. jeg... Jeg flytter til New York'' Jeg kiggede ham direkte i øjnene da jeg sagde det, han skulle virkelig forstå at det var noget jeg var ked af, noget jeg ikke brød mig om.

''Hvad! Hvornår!'' Han nærmest råbte det til mig, jeg blev faktisk lidt forskrækket, især da han trådte nogle skridt tilbage, som om det alt sammen var min skyld.

''Du kan da ikke bare flytte!'' han slog hårdt sin hånd ind i det gamle træ, det træ jeg havde gemt mig bag for bare et par minutter siden. 

''Harry, jeg er altså mindst lige så ked af det som du er!'' råbte jeg, men det var som om han ikke hørte mig.

''Harry! Lytter du overhovedet?'' jeg  ved ikke hvor nemt det var at forstå mig når jeg græd så meget som jeg gjorde, det var det hårdeste jeg nogensinde har skulle gøre.

''Ana, det gør ingen forskel hvor i verden du er, så længe vi er bedste venner så skal vi nok overleve det, forstår du?'' han tager fat om mig og giver mig et kys på kinden, jeg ønsker sådan at han ikke ville slippe mig igen, at han ville tage mig med hjem og lade mig bo hos sig.
Desværre var det ikke hvad han gjorde, han lod mig gå. 

 

--------------


Det er så Anastasia. 

Kan i lide hvordan den starter ud eller?

Ja... Love ya!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...