Just Another Heartbreaker - Justin Drew Bieber (14+)

Det bliver noget af en udfordring da Selena skal starte på Conestoga College i Stratford. Hun kommer af en veluddannet familie, hvor især hendes far ønsker at hun kommer langt i sin uddannelse. Selena er en flittig og smuk pige, der normalt altid har passet sin uddannelse med bravour. Dog kunne det tyde på, at hendes studier og koncentration bliver sat på hård prøve, da hun pludseligt støder ind i skolens populære angriber for skolens ishockey team, selveste Justin Drew Bieber. Han er lækker som bare pokker og mange af skolens piger sværmer om ham, men der er bare det at Justin er pokkers selvoptaget og selvfed. Han øjner en chance hos Selena, men vil Selena falde for hans omklamrende smiger og bad ass attitude?//Justin og Selena er ikke kendte//

180Likes
416Kommentarer
49955Visninger
AA

17. "Tilgiv mig!"

Justin's synsvinkel:

Jeg vågnede med den vildeste hovedpine og prøvede at fokusere. Alt virkede sløret til jeg så min mor's skikkelse over mig. Hun rystede opgivende på hovedet og hun så ikke synderlig glad ud i ansigtet. Jeg satte mig halvt op i sengen. Kunne dårligt huske noget fra gårsdagen af. Vidste godt hvad jeg havde foretaget mig med gutterne og noget kunne tyde på, at den havde været lidt høj. Jeg sukkede opgivende. "Har du lyst til at fortælle mig, hvorfor pokker du bilder dig ind, at drikke dig plørefuld på en tirsdag aften?", skældte min mor arrigt. Jeg gloede olmt på hende. "Mor, gider du lige?", svarede jeg opgivende og lagde mig ned i sengen igen og vendte mig om med dynen over mig. Jeg sukkede og havde rimeligt ondt af mig selv.

 

Det skulle vise sig, at min mor ikke opgav, for sekunder efter blev min dyne revet væk. Jeg satte mig irriteret op. "Mor, for helvede, så lad mig dog være!", råbte jeg irriteret. Hun gloede olmt på mig. "Justin, nu spørger jeg dig endnu en gang til. Hvorfor drikker du dig fra sans og samling på en tirsdag? Du blev fulgt hjem af Chaz med en taxa. Ikke engang han ville forklare jeres opførsel over for mig!", snerrede min mor. Jeg fnyste og gloede en hel anden vej. Jeg var stadigt ikke ædru og mit hoved dunkede, så jeg tog mig frustreret til hovedet. "Mor, gider du?", sagde jeg stille og irriteret, mens jeg gloede ned på mine sorte boxershorts jeg havde på.

 

Min mor sukkede hårdt. "Jeg bliver seriøst aldrig klog på dig, Justin. Jeg burde hive dig med til en snak hos Father McGraham. Jeg tror virkelig du er ude på dybt vand!", sukkede min mor og hun satte sig i benenden på min seng. "Pfffh, det er ikke nødvendigt!", svarede jeg stille. At hun virkelig ville anstrenge sig så meget? Kunne seriøst ikke fatte hende? "Du burde virkelig få hjælp, skat. Du bekymrer mig!", svarede min mor med et suk og jeg mærkede hendes lettere køligere hånd på min ene kind. "Mor altså!", svarede jeg irriteret og rykkede mig irriteret væk fra hendes kærlige hånd. Hun sukkede dybt og rejste sig træt. Jeg fornemmede, at hun stod og kiggede ned på mig fra siden af mig.

 

"Du bekymrer mig virkelig, Justin. Vær' sød at gå i bad og kom i tøjet. Du kommer for sent i skole og takket være din dumdristige opførsel kommer jeg også for sent på arbejde. Lav nu ikke mere ballade!", sagde min mor med et efterfølgende dybt suk, hvor efter hun plantede et kys på min pande og gik. Jeg sukkede og kunne høre hende gå ned ad trappen i gangen, hvor efter en dør blev åbnet og smækket i. Minutter efter kunne jeg høre hendes bil køre væk.

 

Jeg rejste mig træt fra sengen og traskede ud i badet. Jeg stod og prøvede at tænke aftenen igennem i går, men måtte indrømme at det var svært. En tanke slog mig pludseligt og jeg vidste ikke om det bare havde været en drøm eller om det havde været virkeligt? Tanken om at Selena havde set mig opføre mig som en åndsvag lå mig meget på sinde. Det irriterede mig, at jeg ikke vidste om jeg havde set hende i aftes eller om alt blot havde været drøm. Det var seriøst ikke den fedeste følelse at have på sig. Jeg stod under bruseren og skruede mere op for det kolde vand for at vågne mere op.

 

"Diiiing dooooong!", lød det pludseligt fra hoveddøren af. Jeg sukkede og slukkede for vandet og greb ud efter mit store røde badehåndklæde og svang det om livet på mig selv og traskede ned af trappen i gangen. Jeg kunne ane en skikkelse gennem den matterede rude i hoveddøren og jeg åbnede. Et flabet smil kom over mine læber. "Hah Justin, er du slet ikke kommet tøjet endnu?", grinte Chaz flabet. Jeg gloede på ham. "Nej, du forstyrrede mig ligesom i badet!", svarede jeg med et skævt smil og lod ham komme ind. "Midt i en spiller?", grinte Chaz flabet. Jeg daskede ham på armen. "Hah, du hygger dig din lort!", svarede jeg sarkastisk. Chaz grinte. "Jeg går ind og glor lidt tv, mens du får ordnet dig!", sagde Chaz og han gik ind i stuen. "Yup buddy!", svarede jeg og gik ovenpå for at få tøj på.

 

Jeg tørrede mig ordenligt og smed håndklædet. Fandt et par røde boxere frem, en sort lang tanktop og nogle stramme sorte baggy bukser frem. Tog det hele på og et par sokker. Tog en god deodorant på, som jeg bare elskede. Ja, seriøst elskede. Kunne nok ikke holde helt inde med den, da jeg ville være sikker på, at duften hang ved hele dagen. Redte mit hår og overvejede seriøst snart at få det klippet i siderne, da det var blevet langt for mit vedkommende. Greb ud efter noget hårvoks og stylede mit hår i toppen, for der efter at placere en sort cap omvendt på mit hoved. Jeg gad ikke min jakke i dag, da solen skinnede fantastisk i dag.......

 

"Tror du vi for flere eftersidninger i dag?", spurgte Chaz, da jeg parkerede min land rover. Ja, det kunne undre mig, hvordan pokker min land rover var kommet hjem, eftersom min mor havde fortalt mig, at jeg var blevet fulgt hjem af Chaz i taxa. Nogle ting virkede bare mystiske for mig. Jeg smilte skævt til Chaz, da vi steg ud. "Ville det skræmme dig med eftersidning?", grinte jeg flabet. Chaz rystede på hovedet.

Alt var stille omkring os. Der var ikke en mors sjæl uden for bygningerne. "Hah, tror sgu vi er kommet til spøgelsesskolen!", grinte Chaz flabet. Jeg kunne ikke lade være med at grine selv. "Du så sjov!", svarede jeg sarkastisk.

"Hvad skal du have af time nu?", spurgte Chaz mig, mens han skubbede døren op til hovedindgangen. Jeg stak min hånd ned efter min iPhone i min bukselomme på mine sorte baggy bukser. Jeg kørte fingeren over displayet for at tjekke tiden. Den var godt og vel 11 om formiddagen. Jeg smilte svagt.

"Tja, time når vi sgu ikke lige nu, Chaz. Det ringer snart ud til spisefrikvarteret.", svarede jeg med et smørret grin. Chaz grinte og så selv på sit armbåndsur. "Jeps, du har sgu ret, Justin!", svarede han med et flabet grin. "Lad os smutte ud i gården og ryge lidt i stedet!", foreslog jeg med et skævt smil. Chaz nikkede. "Kunne ikke være mere enig!", svarede han.

Vi gik stille ned ad den lange gang. Vi kunne begge høre mummelen bag flere af dørene til alle klasseværelserne. Vi nåede langt om længe ned til kantinen, hvor kun pedellen gik rundt og fejede gulvet og Miss Bernstein gik rundt i køkkenet bag disken og lavede ugens onsdags-ret. Kunne lugte som gullash? Hvis jeg ikke tog meget fejl.

"Mmh, dufter godt Miss Bernstein!", råbte Chaz med et flabet grin ud gennem den store tomme kantine. Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet over det. "Chaz Somers, hvad går du og dangerer den sådan for?", råbte hun tilbage, nærmest fornærmet. Sure strigle! Hun burde da være smigret over, at nogen synes hendes mad duftede godt.

Jeg gik ud af kantinedøren ud til gården. Jeg satte mig på bordpladen af en spisebænk og fiskede min pakke Marlboro op og bankede en smøg ud for at placere den i mundvigen. Chaz kom lidt efter med hans flabet grin. Jeg kunne ikke lade være med at grine flabet selv.

"Hvad fanden stikker dig?", spurgte jeg nysgerrigt og gav Chaz min smøgpakke, hvor efter han selv fiskede en smøg op. Chaz grinte. "Bare så grineren, at Miss Bernstein ryger op i det røde felt for ingen verdens ting!", svarede Chaz, mens han satte sig ved siden ad mine ben på bænken.

Jeg tændte min smøg og nikkede og rakte Chaz min zippolighter, hvor efter han tændte sin egen smøg. Jeg pustede røgen stille ud, så røgen hang længe i den lune luft. Der var ikke en vind der rørte sig, så det blev helt sikkert pænt varmt idag. Var sgu tilfreds med, at jeg havde undladet jakken i dag.

"Ja, man kan undre sig over, at hun har en mand!", grinte jeg flabet. Chaz grinte lettere hysterisk. "Hvem fanden vil også kneppe hende?", grinte Chaz hysterisk og jeg var selv færdig af grin.

Jeg sukkede pludseligt stille. Chaz kiggede på mig. "Hvad er der galt?", spurgte han undrende. Jeg rystede let på hovedet. "Ved ikke om jeg har dummet mig afsindigt? Ved ikke om det hele har været en drøm, eller om jeg har begået jordens største brøler i går aftes!", svarede jeg med et suk. Chaz grinede indestængt. "Ja, vi var sku pissefulde og stoned!", svarede Chaz med et skævt smil, for der efter at tage et hvæs af sin smøg.

Jeg nikkede. "Ja netop! Jeg ved ikke om det bare var en hallicunation eller om Selena virkelig dukkede op hos Bryan i aftes?", begyndte jeg og jeg fik straks Chaz' opmærksomhed. Han pustede ud og så undrende på mig med et hævet øjenbryn.

"Hvad fanden? Det har du da intet sagt om?", spurgte han undrende. Jeg smilte lettere træt og nikkede. "Nej, jeg har ligesom også været helt væk! Hvis hun virkelig var der i aftes, så er jeg bange for, at jeg har ødelagt alle mine chancer for at score hende. Jeg fik vidst rigtigt fornærmet hende!", svarede jeg med et suk. Chaz nikkede stille.

"Hvad skete der?", spurgte han yderligere. Jeg gned mig opgivende i begge mine øjenkroge med mine fingre. Jeg sukkede og så ligeud i luften. Selv om der stod træer og den store idrætsbygning et stykke væk fremad, så følte jeg ikke, at jeg fokuserede på noget som helst.

"Jeg husker kun dele svagt, Chaz. Tror at jeg forudlempede hende med et påtvungen snav. Jeg fik vidst sagt temmelig mange dumme ting til hende! Det hele resulterede i, at hun skubbede til mig, så jeg faldt til jorden så let som ingenting. Hun forlod mig i gråd! Jeg er ret så nervøs for at det faktisk skete!", svarede jeg med et dybt suk og tog endnu et hvæs af min smøg.

Jeg mærkede et par klap på min skulder. "Hmm, ville ønske, at jeg kunne modsige dig, men sådan som du fortæller det Justin, så kunne det godt virke til, at den episode faktisk skete for dig!", svarede Chaz stille. Jeg vendte mit blik mod ham. "Tror du?", spurgte jeg med et suk og tog mig opgivende til panden. Chaz nikkede. "Noget kunne tyde på det Justin!", svarede Chaz stille.

Jeg sukkede dybt og så lige ned igennem revnen på bænksædet, så mit blik fangede en lille gråspurv der nippede til nogle brødkrummer, der lå spredt på fliserne under bænken. Jeg greb fat i min sorte cap, der havde revet sig løst fra mit hoved. Jeg sukkede dybt, mens jeg nølede med caplukningen bag ved, så den kunne sidde ordenligt på mit hoved igen. Jeg placerede den igen med skyggen bag til nakken.

"Hvad fanden skal jeg gøre? Hvad hvis hun slet ikke vil tale med mig igen?", spurgte jeg opgivende. Jeg havde det seriøst skidt med mig selv. Hun var én af de dejligste piger jeg nogensinde havde mødt, og så havde jeg fucket den fuldstændigt op på den måde. Jeg følte mig som alletiders store kraftidiot. Følte, at alt var tabt. Mig og mit store ego. Hvorfor skulle det også være sådan? Bare på grund af mit skide rygte. Jeg måtte beskytte mit rygte, for sådan var jeg bare, men takket være mit rygte, så havde jeg fucket det hele fuldstændigt op.

"Bieber og Somers! Hvad fanden laver I to hér?", blev jeg og Chaz overrasket af en alt for velkendt mandestemme. Både jeg og Chaz sprang forvirret op fra bænken og vendte os om og der stod han. Den eneste mand på skolen, som jeg både havde respekt for til tider, men hvis han sagde noget forkert til mig, kunne jeg også være ret så ligeglad med hans små trusler om, at han ville sladre til min mor. Den mand der kneppede min mor. Ja, klam tanke, men det vidste jeg bare. Jeg var fandme ikke født i går.

"Mr Strickland!", svarede Chaz på en måbende måde. Ja, jeg kunne se, at Chaz var pænt overrasket. "Jack!", svarede jeg bare lettere flabet. Jack så olmt på mig. "Mr Strickland om jeg må bede?", svarede Jack. Jeg grinte bare flabet og knipsede min smøg væk til siden. Han så på mig og Chaz.

"Hvad pokker laver I to hér? I burde være til time. Geometri, for at være præcis!", sagde Jack lettere irriteret. Damn, manden havde sgu ret. Det havde jeg glemt. Geometri, de timer jeg vidste, at jeg havde sammen med Selena. Jeg sukkede opgivende. Jack så undrende på mig.

"Hvad er der med dig, Justin?", spurgte han i en meget blidere tone end før. Han overraskede mig seriøst. Var manden en vendekåbe eller hvad? Han så hen på Chaz. "Somers, gå straks til kontoret, så kommer jeg og din håbløse ven om lidt!", sagde Jack med en stram mine. Jeg fandt ærligt talt situationen vildt besynderlig. Chaz nikkede blot, skoddede sin smøg ved at træde på den på fliserne og jeg så Chaz forsvinde ind gennem kantinedøren.

Jack fik min opmærksomhed. "Hvad fanden vil du?", spurgte jeg irriteret. Jack sukkede. "Sig mig, hvornår lærer du, at med respekt kommer man længest?", spurgte Jack lettere opgivende. Jeg brød ud i en flabet latter. "Ja, du kan sgu da være ligeglad! Jeg ved sgu godt, at du og mor knepper!", svarede jeg flabet. Ja, jeg var ret så bedøvende ligeglad for konsekvenserne. Mit lorteliv lå alligevel i ruiner, takket være mit egoistiske rygte.

Jack så olmt på mig og jeg anede nogle blodårer titte frem i hans tindinger. Han løftede pegefingeren mod mig. "SÅ, STOPPER DU!", råbte han og jeg forstummede pludseligt. Jeg sank en klump og nikkede stille. Han fjernede fingeren fra min synsvinkel og sænkede armen. Blot stod vi begge og så indgående på hinanden. Der gik flere lydløse minutter og jeg måtte indrømme at stilheden var kvælende.

"Justin, jeg advarer dig. Hvis du ikke lærer at sætte dig i respekt, så er jeg bange for, at det får konsekvenser for din fremtidige skolegang.", sagde Jack lettere behersket men stadigt i en streng tone. Jeg hverken nikkede eller noget. Jeg gloede bare et andet sted hen, med mine hænder vel placeret i hver forlomme på mine baggy bukser.

"Nå!", svarede jeg blot fuldkommen ligeglad. Intet kunne skræmme mig mere. Skolen kunne rende mig et vis sted. Jeg "elskede" kun skolen for frikvarterene, vennerne og Selena. Dejlige Selena jeg ikke kunne slippe fra mine tanker. Nu havde jeg formentligt ødelagt alt, så havde kun mine venner til overs.

Jeg hørte et dybt suk et sted fra. Det kunne kun være fra Jack af. Jeg kiggede opgivende på ham. Han stod med armene over kors i hans gråblå habit. Jeg fattede seriøst ikke, at han kunne rende sådan rundt i den varme på skolen. Han havde som regel mere casual tøj på, når han blev set hjemme hos os.

"Justin, jeg vil virkelig gerne hjælpe dig. Det virker til, at du kører fuldstændigt af sporet hér!", begyndte Jack. Jeg løftede blot det ene øjebryn. "Nå! Kan du ikke bare være ligeglad som du plejer at være?", svarede jeg flabet og fuldstændig revnende ligeglad over for konsekvenserne. Jeg hørte blot en fnysen fra ham.

"Det virker til, at jeg slet ikke kan banke noget fornuft ind i dit forskruet hoved. To timers eftersidning i dag kan du se frem til!", svarede Jack olmt og han forlod mig. Jeg måbede over situationen. Sig mig, ville han ikke have haft mig med på kontoret eller hvad? Havde jeg virkelig irriteret ham så meget? Jeg kunne ikke lade være med at smile flabet over min endelige sejr. Endnu engang havde jeg vundet over Jack på min helt egen måde....

Jeg blev blot siddende udenfor, til jeg pludseligt lagde mærke til, at en masse elever strømmede til kantinen. Jeg gik indenfor og betragtede dem alle, som var de bissoner, der kæmpede for at komme først i madkøen. Jeg lagde mærke til mine venner gik over til madkøen og jeg tror faktisk ikke, at de lod mærke til mig.

Jenny og hendes slæng af veninder, så mig til gengæld godt, men hun spillede blot kostbar over for mig og så fornærmet væk fra mig. Ja tak, hun var stadigt sur på mig, men hvor det ragede mig en skide meter.

Pludseligt kom hun gående sammen med Ariana, Darla og Macey. Hun grinte tydligvis over noget, som én af pigerne skulle have sagt? Hun så pokkers dejlig ud med sine små oprullede blå denimshorts med nitter strøet på, hendes over-size mørkeblå, florlette krebet sommertop og brune korte læder cowboy-støvler. Hendes lange smukke hår var sat op i en lang hestehale bag til og hun havde vidst helt ubevidst sat et par rød-stels Wayfares op i håret. Jeg fjernede ikke blikket fra hende og pludseligt, som jeg stod og ønskede det inderligt, så så hun mig. Hun hverken smilede eller så gal ud. Hun så vel rettere små-trist ud i ansigtet, ja vel mut, kunne man vel kalde det?

Hun stoppede stille op, mens Ariana og de andre piger fortsatte over mod den lange kø til maden. Selena fjernede ikke blikket fra mig og jeg turde dårligt smile. Jeg følte så meget skam over mig selv. Med ét følte jeg bare alle de andre elevers tilstedeværelse, som forduftet. Jeg så kun Selena og jeg tog mig en beslutning.

Med et hjerte der bankede voldsomt i brystet på mig, gik jeg med målbevidste skridt hen til Selena. Hun stod som forstenet over mig. Jeg følte mine håndflader svede voldsomt. Jeg var nervøs for de næste sekunder. Hun holdte blot mit blik fast og jeg nåede helt hen til hende, så jeg nu stod foran hende. Hun så ud til at synke en klump, hvad jeg kunne fornemme.

"Selena, jeg.....", begyndte jeg men gik straks i stå. Jeg kneb skamfuldt mine øjne i et kort øjeblik. "Fandens!", tænkte jeg og kiggede på hende igen. Hun smilte stadigt ikke. Mit hjerte bankede så hårdt, at jeg følte, at det snart bankede ud af brystet på mig. Min mavefornemmelse var slet ikke god. "Fandens knuder!", tænkte jeg med en stram mine om munden.

"Hvor kunne du?", sagde hun pludseligt stille med foragt. Jeg sank en hård klump. Jeg kunne ane nogle lettere fugtige øjne på hende. "Selena, jeg... Undskyld! Jeg var et fjols... Nej vent... Jeg opførte mig som alletiders narrøv. Ved ikke hvad der gik ad mig? Kan du tilgive mig? Jeg kan virkelig godt lide dig. Jeg....",  fik jeg fremstammet med masser af nervøsitet.

Selena så blot overrasket på mig. Hun forstummede og kiggede ned mod gulvet og dernæst over mod sine veninder der stadigt stod i køen.  

De næste minutter føltes kvælende. Jeg sukkede dybt, så jeg fik hendes opmærksomhed. Hun så på mig, på en måde der virkede sårende. "Sig nu noget?", bad jeg stille. Hun nikkede svagt og så mig i øjnene og hun glippede med øjnene, så en enkelt tåre fandt sin flugt ned ad hendes ene kind. Hun tørrede den hurtigt væk med hendes håndflade og så på mig.

"Du sårede mig virkelig, Justin. Du gjorde nar ad mig og misbrugte min tillid. Hvordan skal jeg kunne tilgive dig alt det? Hvad hvis du gør det igen?", svarede hun. Jeg nikkede svagt. Skammede mig virkeligt. Egentligt utroligt, at hun var den eneste, der kunne få mig til at føle mig sådan. Hun betød virkelig meget for mig. Det kunne jeg mærke. Sådan havde ingen fået mig til at føle før. Hun var den første af alle. Ja, hun havde vel en vis magt over mig?

"Jeg var fuld og.....", begyndte jeg, men stoppede straks for ville ikke fortælle om min hang til stofferne. Følte ikke, at hun skulle vide det, da hun helt sikkert var én de personer, der fandt den slags anstødeligt? Hun så ventende på mig.

"Ja?", svarede hun mig og fjernede ikke blikket fra mig. Jeg sukkede dybt og tog mig sammen til at fortsætte. "Altså, jeg ved godt, at jeg var fuld og jeg opførte mig virkelig nederen over for dig. Jeg forstår godt, hvis du har svært ved at tilgive mig, men Selena, du betyder virkelig meget for mig. Du er så sød og forstående. Du er ikke ligesom alle andre piger. Du er klog, du er smuk og sjov. Ja, jeg syntes blot, at du skulle vide, at du virkelig har en særlig betydning for mig. Jeg tænker faktisk på dig dag og nat, ja hele tiden. Please, du må ikke være sur på mig. Tilgiv mig!", sagde jeg i én køre.

Selena stod og så pænt overrasket ud i ansigtet. Så ud som om hun forstummede? Jeg havde åbnet mig op for hende. Havde fortalt mange hemmeligheder for hende. Mit hjerte galloperede af sted. Sådan noget havde jeg aldrig sagt til en pige før. Hvad gik der ad mig?.........

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...