Just Another Heartbreaker - Justin Drew Bieber (14+)

Det bliver noget af en udfordring da Selena skal starte på Conestoga College i Stratford. Hun kommer af en veluddannet familie, hvor især hendes far ønsker at hun kommer langt i sin uddannelse. Selena er en flittig og smuk pige, der normalt altid har passet sin uddannelse med bravour. Dog kunne det tyde på, at hendes studier og koncentration bliver sat på hård prøve, da hun pludseligt støder ind i skolens populære angriber for skolens ishockey team, selveste Justin Drew Bieber. Han er lækker som bare pokker og mange af skolens piger sværmer om ham, men der er bare det at Justin er pokkers selvoptaget og selvfed. Han øjner en chance hos Selena, men vil Selena falde for hans omklamrende smiger og bad ass attitude?//Justin og Selena er ikke kendte//

180Likes
416Kommentarer
50053Visninger
AA

8. The Play.

Selenas synsvinkel:  

Jeg kiggede en smule underligt på ham. "Jeg insisterer Selena! Regnen bliver værre, som du nok selv har bemærket?" sagde han med et smil. Jeg kiggede kort tøvende ned i jorden, dog kiggede jeg hurtigt op på Justin igen. Jeg ville blive forkølet, hvis jeg cyklede hjem, så måske skulle jeg bare lade Justin køre mig hjem..? Jeg nikkede svagt, og sagde: "okay".  

"Jeg skal hente min jakke og undertrøje ved banen, går du med?" spurgte han med et skævt smil, og jeg nikkede bekræftende. "Skal jeg ikke bære din taske for dig?" spurgte han, og jeg blev en smule overrasket over hans spørgsmål. Siden hvornår var han blevet en gentleman? Jeg rystede på hovedet som svar, da den ikke var særlig tung. "Behøves ikke! Den er ikke tung!" forsikrede jeg ham, og smilede et lille smil til ham.  

Regnen blev værre, og jeg var efterhånden fuldkommen gennemblødt. "Vi må skynde os!" udbrød Justin pludselig. "Ja, du har ret!" gjorde jeg mig enig, og grinede kort. Vi små-løb over til street banen, og alle de drenge der var der før, var væk og banen var fuldstændig tom - lige bortset fra Justins jakke og undertrøje.  

Han samlede det op, og et tordenskral lød. "KOM! Vi løber!" udbrød Justin, og han havde hurtigt taget min hånd, hvorefter vi løb hen til hans bil. Jeg løb over på den anden side af bilen, og havde hurtigt sat mig ind.  

Endnu et brag lød, og to sekunder efter braget kom et lyn. Vandet dryppede fra mit hår, og mit tøj var fuldkommen gennemblødt, dog frøs jeg kun en smule. Et fnis forlod mine læber, da hele den her situation var ret morsom, når man tænkte over det.  

"Ja, en lille byge er det i alt fald ikke!" konstaterede jeg, og begyndte at grine. Et grin kom fra Justin, og det fik ubevidst et smil frem på mine læber."Som om vi ikke får nok nedbør her i Canada! Så typisk!" sagde han med et grin, og så begyndte vi igen at grine. Det var nok første gang, at vi havde en ordenligt samtale uden alt det flirteri fra Justins side, og jeg kunne godt lide den her nye side af Justin - han virkede bare på en måde anderledes. Ikke så kæphøj og smart... mere.. nede på jorden agtig.  

"Nå men, jeg lovede at køre dig hjem!" sagde han smilende, da vi var færdige med at grine. Jeg nikkede svagt, og smilede så lidt. Jeg tog min sele på, og kiggede kort ud af vinduet. Regnen osede ned.

"Så eh, du er fra Mexico?" sagde han spørgende. "Ja, det er jeg" svarede jeg kort. "Hvorfor flyttede I fra Mexico til det kolde nord? Det er jo to vidt forskellige temperaturforhold?" spurgte han og lød oprigtigt interesseret. Jeg kom med et kort grin, da jeg egentlig ikke var sikker på, hvorfor vi flyttede. "Ved jeg faktisk ikke helt, men tror det var fordi min stedfar fik tilbudt et godt job her i Stratford" forklarede jeg, og så kort hen på ham. "Ja, det kunne måske være det?" sagde han, og fik et smil frem på mine læber.   

"Så du vil være bioanalytikker?" sagde han, og det var tydeligt at han prøvede at holde samtalen i gang, hvilket var ret sødt. Jeg grinte kort. "Ja, det drømmer jeg i alt fald om. Stræber på det" sagde jeg med et lavt grin. Jeg kiggede igen ud af vinduet, og bed mig svagt i underlæben.  

"Så eh, har du lyst til at komme med til fest hos Bryan på fredag?" spurgte han efter lidt tavshed. Mine læber undslap et lill fnis, da jeg jo aldrig var til fester, såeh.. "Det ved jeg ikke Justin? Tror ikke det er så godt" svarede jeg ham. Han kørte pludselig bilen ind til siden, og jeg så forvirret på ham. "Skulle du ikke køre mig hjem?" spurgte jeg undrende. "Jeg skal nok køre dig hjem, men kun hvis du tager med til fest på fredag!" sagde han bestemt, og jeg så chokeret på ham - ville han afpresse mig til at tage med til fest? Det kunne han da ikke bare.  

"Hvad? Det er jo afpresning! Kør mig venligst hjem nu!" sagde jeg bestemt og en anelse frustreret. Han sendte mig et stort charmerende smil. "Ikke før du siger ja til min invitation? Jeg kan sagtens vente. Vi har masser af tid!" sagde han med et stort smil, og grinte flabet. "Hmmf!" mumlede jeg fornærmet, og lagde armene over kors, mens jeg kiggede ud af vinduet. Jeg var tøsefornærmet, og det havde jeg også ret til. Han kunne ikke bare sige, at han kun ville køre mig hjem, hvis jeg tog med til en eller dum fest.  

Jeg kiggede på ham ud af øjenkrogen, og lagde mærke til at han tændte radioen. Jeg så overrasket på ham, da han begyndte at synge med på omkvædet, og han sang.. godt?  

Jeg valgte så at overgive mig, da jeg gerne ville hjem. "Okay, jeg tager med! Men du skal ikke prøve på noget dumt Justin! Mest af hensyn til din kæreste" forklarede jeg. Han så overrasket på mig. "Jeg har altså ingen kæreste! Det er helt seriøst" sagde han bestemt, og gjorde mig bare virkelig forvirret. Var ham og Jenny kærester eller ej?  

"Men Jenny sagde.." begyndte jeg, og nåede ikke at sige mere, før han havde afbrudt mig. "Du skal ikke høre på Jenny. Vi er slet ikke kæreste. Hun er bare skudt i mig og tror hun ejer mig, mere er der ikke i det. Hun interesserer mig ikke en skid!" sagde han fuldkommen seriøst med et svagt smil. Jeg så mistroisk på ham, og vidste ikke helt hvad jeg skulle tro. "Du skal ikke tro på Jenny! Kom nu med til festen! Please?" sagde han spørgende, og så på mig med et charmerende blik. Jeg skulede kort til ham.  

"Jeg har ikke sagt ja, men heller ikke nej! Må jeg tænke over det?" spurgte jeg med et lille og akavet smil. Jeg hørte et svagt suk fra ham, dog ignorerede jeg det. "Godt, du får senest til torsdag! Men jeg insisterer virkelig at du skal med! Du vil såre mit hjerte seriøst, hvis du siger nej, men jeg kan jo heller ikke sidde og tvinge dig!" svarede han, og lød en anelse trist. Jeg nikkede bekræftende, da det lød som en fin ide. "Det er en aftale" sagde jeg med et lille smil. Jeg smilede svagt, da han startede bilen igen og kørte videre.   

"Du må fortælle hvor du bor, så jeg ved hvor jeg skal køre hen!", sagde han med et smil. "Du er på rette vej!" sagde jeg grinende. Jeg fortalte ham hvor mit hus lå, og efter fem minutter var vi der. "Tak fordi du kørte mig hjem" sagde jeg med et taknemmeligt smil. Han nikkede smilende som et slags 'så lidt'. Jeg steg ud af bilen, og tog så min træningstaske over skulderen, hvorefter jeg smækkede bildøren i.  

Mit hår var stadig vådt, og det samme var mit tøj. Jeg vinkede kort, inden jeg gik indenfor. Jeg smed mine sko i gangen, og gik så ind i stuen hvor både min mor og stedfar sad.  

"Hej skat" sagde min mor smilende. "Hej" sagde jeg kort. "Har du været nede og spille tennis?" spurgte min stedfar nysgerrigt, og jeg trak svagt på skuldrene. "Jeg var dernede, men jeg nåede ikke at spille, før det begyndte at regne" forklarede jeg, og de nikkede begge forstående. "Gå du op og få noget tørt tøj på, så sætter jeg Sara i gang med aftensmaden" sagde min mor, og gav mig et kort kys på kinden, inden hun kaldte på vores au pair pige Sara.  Sara var fra Norge, og hun var faktisk super sød. Jeg nåede lige at få et glimt af Saras blonde hår, inden jeg gik op af trappen og ind på mit værelse.  

Jeg smed min træningstaske, og trak så i et par bløde natbukser i grå, og en sort top. Jeg tog elastikken  ud af mit hår, og redte det så igennem, hvorefter jeg flettede det i en sidefletning. Min mascara tog jeg af, da den var ødelagt ret meget efter regnen.  

Det bankede på døren, og jeg var hurtig til at vende mig om. "Selena, der er mad" sagde Sara venligt med sin norske accent. Jeg nikkede kort, og smilede taknemmeligt til hende, hvorefter jeg bevægede mig nedenunder og ind i spisestuen, hvor min mor og stedfar allerede sad.   "Hvordan gik første skoledag?" spurgte min mor interesseret, lige da jeg havde sat mig. "Fint" svarede jeg kort, og tog en bøf, nogle grøntsager og lidt sovs op på min tallerken. "Har du fået nogle nye veninder?" fortsatte min mor, og havde tydeligvis ikke tænkt sig at lade mig slippe for at være midtpunktet. Ikke at jeg havde noget imod at snakke med min mor og stedfar, men jeg var virkelig sulten, og det var ret svært at snakke når jeg hele tiden skulle svare på spørgsmål.  

"Ja" svarede jeg stille, og begyndte at spise. Min mor nikkede tavst, og kunne åbenbart godt regne ud at jeg ikke havde lyst til at snakke, for hun stillede mig ikke flere spørgsmål.     

***  

Larmen fra mit vækkeur vækkede mig, og jeg var hurtigt oppe at sidde. Jeg var et morgenmenneske, da jeg mente at man altid skulle få så meget ud af dagen som muligt - dog havde jeg også mine dage, hvor jeg hadede at stå op, det var bare mest i weekenderne.  

Jeg svang mine ben ud over sengekanten, og rejste mig langsomt op. Sara havde pakket alle mine ting ud, så modsat i går var her fuldkommen ryddet op nu. Jeg gik hen til mit skab, og tog et par sorte shorts på og en hvid trøje med små sorte prikker. Jeg havde hurtigt taget det på, hvorefter jeg gik i gang med mit hår. Jeg satte det i en rodet sideknold, og lagde så er hurtigt lag mascara, inden jeg gik nedenunder.  

Sara var i gang med at lave omelet. Hun smilede til mig, og lagde så omeletten hen på et stykke franskbrød, hvorefter hun rakte mig tallerkenen. "Tak" sagde jeg smilende, og tog noget bestik inden jeg satte mig ved bordet. "Din mor bad mig fortælle dig, at hun allerede er taget på arbejde, og hun kommer sent hjem" sagde hun venligt, og jeg nikkede kort med et svagt smil.  

Jeg gik i gang med at spise, og omeletten smagte fantastisk, dog undrede det mig ikke, da Sara bare var god til at lave mad. Jeg blev færdig med at spise, og smilte kort til Sara, hvorefter jeg gik ud og børstede mine tænder kort.  

Jeg trak i et par hvide Converse - jeg havde ret mange sko - og tog så min skuldertaske. "Vi ses, Sara" råbte jeg kort, og gik så udenfor. Jeg besluttede mig for at gå i skole, da min cykel stadig holdt nede på skolen, og jeg var jo nødt til at få den med hjem, hvilket jeg ikke kunne hvis jeg kørte i bil.  

Vejret var solrigt, derfor tog jeg mine sorte Wayfarer solbriller. Jeg fandt min IPhone og mine høretelefoner frem, og fik dem hurtigt sat i ørerne, hvorefter jeg startede 'Give me love' af Ed Sheeran. Jeg smilede ubevidst, og lyttede så bare til sangen, imens jeg gik.  

Da jeg fik øje på skolen ca. 5 minutter efter, og min playliste nu var ved at spille 'Small bump' stadig af Ed Sheeran, slukkede jeg musikken og smed min mobil og mine høretelefoner ned i min skuldertaske igen.  

Jeg kom ind på skolen, og gik direkte ned til mit skab, hvor jeg smed min skuldertaske og solbriller ind. Min første time var drama, og siden jeg ingen dramabøger havde, låste jeg bare mit skab igen og gik ned til dramalokalet.  

Jeg havde haft drama på min tidligere skole, og jeg elskede faget. Måske havde jeg en lille drøm om at blive skuespiller, men der var ingen chance for at jeg ville slå igennem, så jeg stræbte efter at blive bioanalytikker, da jeg vidste at det også ville gøre min mor og stedfar stolte.  

Jeg gik ind i dramalokalet som nærmest var et stort teater. Der var allerede kommet nogle få elever, så jeg satte mig bare på en tom plads ved siden af Ariana. Mit blik gled rundt i lokalet, dog stoppede det henne ved døren, da en hvis person kom ind - Justin. Jeg kiggede hurtigt væk, og koncentrerede mig om Ariana.  

"Du lugter ikke af jorbær mere" konstaterede hun smilende, og jeg grinede kort. "Du bemærkede det" sagde jeg med et smil. Hun nikkede grinende, og vi kiggede begge hen på læren, da hun kom gående ind.  

"Hej alle sammen, jeg har en stort nyhed" sagde hun hemmelighedsfuldt med et stort smil plantet på sine ildrøde læber. Alle kiggede afventende på hende, hvilket fik hende til at fortsætte: "vi skal lave skuespil. Skuespillet handler om ung kærlighed, og der er en kvindelig hovedrolle og en mandlig hovedrolle". Mange begyndte at protestere. Nogle synes det var en virkelig god ide, mens andre nægtede at spille med.

"Mrs Hale, hvem skal spille den kvindelige hovedrolle?" spurgte Jenny med et stort falsk barbie smil. "Jeg bestemmer rollerne Jenny, men i kan lægge audition, og så vælger jeg de bedste" forklarede hun smilende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...