Just Another Heartbreaker - Justin Drew Bieber (14+)

Det bliver noget af en udfordring da Selena skal starte på Conestoga College i Stratford. Hun kommer af en veluddannet familie, hvor især hendes far ønsker at hun kommer langt i sin uddannelse. Selena er en flittig og smuk pige, der normalt altid har passet sin uddannelse med bravour. Dog kunne det tyde på, at hendes studier og koncentration bliver sat på hård prøve, da hun pludseligt støder ind i skolens populære angriber for skolens ishockey team, selveste Justin Drew Bieber. Han er lækker som bare pokker og mange af skolens piger sværmer om ham, men der er bare det at Justin er pokkers selvoptaget og selvfed. Han øjner en chance hos Selena, men vil Selena falde for hans omklamrende smiger og bad ass attitude?//Justin og Selena er ikke kendte//

180Likes
416Kommentarer
50545Visninger
AA

15. "Romeo på glat-is!"

Justin's synsvinkel:

Jeg hang hen over bordet. Det var så sygt kedeligt med eftersidning. Jeg faldt kraftedeme snart i søvn af det hér. Jeg rodede i nærmest blinde efter én af de gule syrlige vingummier i posen, for at stikke den i kæften. Et olmt blik kom ovre fra Mr Becks. Ja, han troede helt sikkert, at han ejede mig? Jeg havde seriøst kun latter til overs for den skallepande. Han kiggede på sit armbåndsur. "Damian Vernon, Daniel McFly, Sam Carmichael, Selena Gomez, Jake Brown og Nick Christansen må gerne forlade lokalet. I andre bliver her pænt den næste times tid!", udbrød Mr Becks pludseligt. Jeg rejste mig lettere op i stolen og sukkede lavt og så Selena gå forbi mig hvor ved hun smed coladåsen og papiret fra yankiebaren i skraldespanden, inden hun forlod lokalet. Jeg sukkede. 

Det var seriøst dødens pølse, at skulle sidde hér. Et par minutter gik og Mr Becks rejste sig pludseligt. "I andre bliver pænt hér. Jeg skal lige på toilettet! Ingen ballade! Navnligt dig Biebs!", sagde Mr Becks med et mistroisk blik på mig. As if? Jeg skulle fandme nok selv bestemme hvad jeg ville og ikke ville. Han gik og jeg tænkte bare hvor genialt det var at smutte lige nu. Planen var oplagt. Jeg rejste mig fra pladsen. "Justin, du risikerer flere eftersidninger ved at skride!", kom det ovre fra Gerry. Jeg smilte flabet med et hævet øjenbryn. "I do fucking care!", svarede jeg. "Hvorfor fanden smutter du og Matt ikke også bare? Har I ikke bedre planer for idag?", tilføjede jeg med et flabet smil. Gerry og Matt kiggede på hinanden og grinte. Gerry nikkede. "Lad os spærre døren for Mr Becks!", udbrød Matt. Jeg nikkede enigt. "Det kan du og Gerry gøre! Jeg lover at gøre gengæld på andet tidspunkt. Jeg har nemlig lige en vis pige jeg skal indhendte!", svarede jeg med et smørret smil. Matt og Gerry nikkede og rejste dem og vi forlod alle tre lokalet og mens de smuttede hen mod det toilet vi vidste Mr Becks befandt sig, så løb jeg efter Selena. Håbede virkelig at finde hende.  
Jeg kom ud af bygningen og spejdede mod parkeringspladsen. Jeg fik straks øje på Selena, der var på vej over mod hovedindgangen, der lå et godt stykke væk. "Hey Justin, troede du var til eftersidning?", kom der en velkendt stemme bag mig. Jeg kiggede bagom. "Damn Chaz, jeg troede du var smuttet med gutterne?", spurgte jeg overrasket. Han grinte og rystede på hovedet. "Var jeg også, men Bianca ringede og spurgte om jeg ikke kunne komme og køre hende til hendes cheerleader-træning, så jeg svarede ja. Har selvfølgelig lånt Ryan's bil!", forklarede Chaz. Jeg rynkede undrende på panden. "Bianca?", spurgte jeg lettere undrende. Chaz nikkede med et stramt smil. "Ja, underligt ikk?", svarede han med et lille grin. Jeg nikkede enigt. "Hun plejer ligesom at spørge mig?", svarede jeg med et flabet smil. Chaz nikkede enigt. "Ja, men du var jo til eftersidning? Du skulle jo have to timer? Hvad laver du hér? Nevermind, det er vidst underordnet! Skal du med over til Bryan og de andre?", spurgte Chaz med et smørret smil. "Kan vi ikke ses senere? Jeg skal lige snakke med Selena, hun er godt på vej mod hovedindgangen, så har sku lidt travlt!", svarede jeg. Chaz grinte indestængt. "Okay, siger vi bare!", svarede han med et smørret smil. "Vi ses Chaz!", sagde jeg fortravlet. Chaz nikkede med et skævt smil og klappede mig på skulderen. "Yup! Ses brormand!", svarede han og jeg vendte mig om og stak i løb efter Selena. 

Hun virkede godt nok fortravlet. "Hey Selena?", råbte jeg. Hun hørte vidst ingenting? Jeg nåede heldigvis næsten hen til hende og gik med hastige skridt. "Selena?", kaldte jeg igen. Hun kiggede tilbage og opdagede mig endelig til min fryd. Damn, jeg elskede seriøst hendes smukke brune øjne. "Jeg skal virkelig skynde mig til audition Justin", svarede hun nærmest panisk. Nå ja, det kunne jeg pludseligt godt huske, at hun skulle. Jeg stoppede op et kort øjeblik. Så havde hun vel næppe tid til at snakke med mig? Jeg sukkede og overvejede, at smutte hjem til Bryan. "Hey vent! Hun skal jo til audition som Julie? Justin, du er genial!", tænkte jeg frydende og begav mig hastigt afsted efter Selena. "Mrs Hale vil næppe have noget imod det?", tænkte jeg sejrende. Jeg fik øje på Selena på gangen, hvor hun lige havde smækket sit skab i og gik nu med retning mod dramalokalet.
Jeg løb hen til hende og gik ved siden af hende, og jeg tror at hun fik sig et lettere chok, da hun opdagede mig. Vi nåede ind i dramalokalet og Selena smilte pludseligt, men det var desværre ikke i min retning. "Øv!", tænkte jeg lettere skuffet. Mrs Hale stod med ryggen til os nede i nærheden af scenen og var ved at pakke sammen. 

"Mrs Hale, undskyld jeg kommer for sent. Jeg havde eftersidning.", forklarede Selena undskyldende. "Selena?", svarede Mrs Hale og vendte sig mod hende. Jeg satte mig hen på én af stolene ved femte række bagfra i lokalet. "Det er helt okay.", svarede Mrs Hale og hun smilte til Selena. "Tusind tak!", svarede Selena og hun gik op på scenen. 

"Justin, jeg havde slet ikke set dig?", sagde Mrs Hale overrasket. Jeg smilte smørret. "Nu du er her, så kan dig og Selena da lige prøve en scene sammen. Vi skal jo også se, om i klinger godt sammen i skuespillet, ellers kan Selena jo ikke få rollen.", sagde Mrs Hale med et smil. Jeg nikkede med et sejrende smil. Kæft, det var jo perfekt dét hér. Det gik lige efter mine hensigter.

Jeg rejste mig fra stolen og gik ned mod scenen. Mrs Hale stod med et manus til mig, som jeg straks tog imod. Jeg smilte smørret. "Tak!", svarede jeg og jeg begav mig op på scenen til Selena. Selena så overrasket og lettere rødmende på mig. "Hej!", mumlede hun lettere akavet. Jeg blinkede kækt til hende. "I kan tage balkonscenen! Nu hvor kulisserne ikke er sat op endnu, så må du bruge den stol der ovre til at stå på, Selena!", sagde Mrs Hale med et spændt smil og hun satte sig til rette på én af de forreste siddepladser og betragtede os intenst. "Javel!", svarede Selena med et lille akavet smil og hun trak stolen hen til dér hvor jeg stod og hun stilte sig op på stolen. Jeg smilte charmerende til hende og hun rødmede. "Selena, du starter ud!", sagde Mrs Hale med et smil. Jeg smilte frydende og jeg stilte mig lidt afsides, som manusset sagde jeg skulle. Det skulle nok blive godt dét hér. Selena nikkede. 

"Julie: Åh,Romeo, Romeo, hvorfor er du Romeo?
Fornægt din far, giv afkald på dit navn;
nej, sværg blot at du er min kærlighed,
så er jeg ikke mer en Capulet.",
begyndte Selena. 

Hun var virkelig god, kunne jeg høre. Hun havde sådan en lidt drømmende og romantisk stemme, da hun sagde sine replikker. Hun rødmede kunne jeg se.

"Romeo: Skal jeg kun lytte? Eller skal jeg svare?", sagde jeg næsten hviskende, men så både Selena og Mrs Hale kunne høre det. Mrs Hale sad med et smil om læben. 

"Julie: Det er jo kun dit navn, der er min fjende;
du er dig selv, selv uden Montague.
Er Montague en hånd, en fod, en arm,
et ansigt eller nogen anden del
af mennesket? Nej, Find et andet navn!
Hvad er et navn? Det, som vi kalder rose,
vil dufte lige sødt, hvad end det kaldes;
og Romeo ville, var han uden navn,
beholde den fuldkommenhed, han ejer.
Åh, Romeo, glem dit navn og kast det bort,
for det er ingen del af dig. Til gengæld må du ta mig.",
fortsatte Selena. 

Damn, hun var jo vildt god. Jeg følte bare, at jeg levede mig helt ind i historien. Jeg sprang frem over mod min Julie, som manusset beskrev.

"Romeo: Så tar jeg dig på ordet:
Kald mig din elskede, så er jeg gendøbt,
og jeg vil aldrig hedde Romeo.",
svarede jeg, mens jeg gav det lidt ekstra drama og mere romantik ved at sætte mig på det ene knæ, mens jeg tog min ene hånd til brystet og jeg fangede hendes blik intenst, så jeg var sikker på, at jeg nærmest tog pusten af Selena. Selena så overrasket ud, som manusset beskrev hun skulle. 

"Julie: Hvad er du for en mand, der skjult af natten
vil trænge ind i mine tanker?",
svarede hun. 

Hun overraskede mig virkeligt. Jenny kunne slet ikke måle sig på Selena's talent. 

"Romeo: Et navn
at kendes på, det kan jeg ikke gi dig.
Jeg hader jo mit navn, min helgeninde,
fordi det er din fjende, Havde jeg
det her på print, rev jeg det ord i stykker.",
svarede jeg og jeg havde min Julie's fulde opmærksomhed. 

"Julie: Endnu har jeg knap hørt et hundrede ord
fra dine læber, mens jeg kender lyden.
Er du da Romeo, og jeg en Montague?",
fortsatte hun med en drømmende glæde, mens hun kiggede nærmest med et forelsket blik op mod scenens loft i få øjeblikke, for der efter at rette blikket på mig igen. 

"Romeo: Nej, hverken eller billedskønne jomfru,
hvis begge de byder dig imod.",
svarede jeg og jeg gik tæt over til Selena og skulle næsten til at tage hendes hånd. 

"Ja tak, det var meget fint!", afbrød Mrs Hale, mens hun klappede i hænderne. "Der er vidst ingen tvivl hér! Selena, du er vores nye Julie!", tilføjede Mrs Hale begejstret. Selena gik ned fra stolen og smilte stort, mens hun så ned på Mrs Hale. "Tusind tak!", svarede Selena med stolthed i sit store og blændende smil. Jeg så bare på hende. Damn, hun var smuk. Jeg sukkede lydløst. "Så mødes vi igen på torsdag til et par forhåbenlig spændende timer med at øve scenerne sammen med alle de andre. I Kan roligt gå. Vi ses!", sagde Mrs Hale med et meget tilfreds smil. 

Vi kom endelig ud fra det varme dramalokale og gik mod udgangen. "Skal du noget nu, smukke?", spurgte jeg med et flirtende smil. Selena smilte svagt og nikkede. "Jeg skal hjem og ordne lektier og sådan!", svarede hun, mens hun kiggede lettere i jorden mens vi gik. Jeg nikkede. Damn, tænk at hun virkelig gik så fandens op i al det skole-terperi? Det måtte sku seriøst trætte én i længden? Jeg gad da virkelig ikke spilde min dyrebare tid på den slags. Næ du, jeg havde sku vigtigere ting for. Mine venner, nyde livet mens jeg kunne, for at sige det mildt. 
"Såeh, du kan ikke være sammen lidt?", spurgte jeg hende yderligere. Hun standsede op og så på mig, da vi var nået næsten helt over til parkeringspladsen. Hun smilte svagt. "Justin, du er virkelig sød og... Nej, glem det! Jeg må hellere se at komme hjem. Mine forældre bliver sikkert også bekymrede for mig, eftersom jeg er temmelig meget bagud tidsmæssigt. Får en hel del ting at skulle forklare, hvorfor jeg kommer så sent hjem.", forklarede hun. Jeg smilte skævt. 

"Hvad er der da at forklare? Burde du ikke bare slippe tøjlerne bare en gang imellem og tænke på at nyde livet lidt? Du virker som én der godt kunne trænge til det!", grinte jeg smørret. Selena smilte. "Tja, du har nok ret Justin, men jeg vil ikke skuffe mine forældre og jeg drømmer virkelig om at nå mine mål hér i livet, så der er vel ikke så meget at snakke om, vel? Desuden tager jeg jo med til Bryan's fest på fredag, så dér skal jeg nok slå mig lidt løs, du ved?", grinte Selena lettere smørret, mens hun rokkede let med hendes hoved. 

Jeg smilte svagt. "Jeg havde bare håbet lidt, du ved?", svarede jeg med et flirtende smil og proppede begge mine hænder i mine stramme forlommer. Hun så spørgende på mig. "Håbet hvad?", spurgte hun lettere uforstående. Jeg smilte flirtende. "Ja, altså.. Det der skete på toilettet mellem os? Vi fik jo ikke rigtigt fuldbyrdet det. Synes nu vi godt kunne fortsætte hvor vi slap. Synes du ikke, smukke?", forklarede jeg mens jeg slikkede pirrende på mine læber. Hun smilte pludseligt meget rødmende. Hun grinte kort. "Heh, jeg ved ikke hvad du snakker om Justin! Undskyld mig, men jeg skal altså hjem!", svarede hun og hun vendte sig om for at gå. 

Jeg greb straks fat i hendes ene håndled og tvang hende tilbage, så det resulterede i, at hun røg ind i min favn. Jeg lagde begge mine arme om hende og så hende lige i øjnene. Det var som om hun sank en klump og hun brændte af rødmen på kinderne. "Du ved godt hvad jeg mener, smukke!", svarede jeg med en hviskende grødet stemme. "G...g..gør jeg?", svarede hun med en nervøs og dirrende stemme. Jeg nikkede. "Du gør noget særligt ved mig, smukke!", hviskede jeg og jeg nærmede mig hendes mund og jeg lagde mærke til at hun stille lukkede øjnene og jeg skulle til at gøre det samme, da jeg endelig mærkede hendes bløde og varme læber. "Ej, jeg bliver nød til at gå!", sagde hun pludseligt og skubbede sig ud af grebet og stak i løb fra mig.

Jeg stod helt målløs og stirrede efter hende. "Hvad fanden skete der?", mumlede jeg helt målløs. Jeg sukkede dybt. Det var fandme hårdt det hér. Var hun slet ikke interesseret i mig overhovedet eller? Jeg forstod intet. "Åh, fuck det!", mumlede jeg irriteret og gik mod min bil. Jeg satte mig ind i bilen og greb efter mine Marlboro's og proppede én i kæften og tændte den. Jeg lænede mig tilbage og slappede lettere af med nikotinens virken. 

"Alt den masen for at charmere dig ind på hende ved at være pladder-romantisk og flirte både ved auditionen og det før og så er takken, at hun ikke vil kysse dig, men hellere vil hjem og lave lektier. Hvad fanden sker der for det, Justin? Er du virkelig så pokkers frastødende og afskyelig? Kan hun virkelig ikke lide dig eller hvad? Lugter du grimt? Er du klam? Er du ikke hendes type? Er hun virkelig til piger? Hvad fanden skal al den charme og smiger til, Justin? Det hjælper sku ikke en skid! Drop det fucking lort så!", sad jeg og skældte på mig selv. 

Jeg så Selena i bakspejlet. Kunne se, at hun cyklede forbi. "FUCKING LORT!", skreg jeg højt og bankede en knyttet næve i bilhornet, så jeg dyttede et øjeblik. Jeg knipsede skoddet ud gennem vinduet og startede bilen. Mine venner kaldte.... 

"Justin, skal jeg være helt ærlig?", sagde Ryan utrykkeligt. Jeg sniffede amfetaminen op i det ene næsebor med en sammerullet 10 dollar-seddel. Jeg gned min næse og snøftede et par gange, så stofferne kom helt op til bi-hulen. Det føltes skønt. "Hvad?", svarede jeg lettere fraværrende. 

"Selena er fandme ikke værd, at satse på. Hun er jo ikke andet end en utaknemmelig højrøvet fisse!", svarede Ryan. Jeg gloede olmt. "Du skal fandme ikke kalde hende en fisse, for det da det sidste hun er!", råbte jeg arrigt, mens jeg bankede hårdt i sofabordet, så det gav et lettere ryk i amfetaminen, der var linet op i flere streger på spejlet og flere tomme øl-dåser væltede. "Rolig Justin. Slap nu af! Du ved jo godt hvad Ryan mente. Du burde nok bare indsé, at Selena ikke er interesseret i dig på den måde!", svarede Bryan med en rolig stemme. Jeg fnyste. Ingen skulle sidde og kalde Selena for en fisse eller andre grimme navne, så skulle de få med mig og bestille.

Jeg tog imod jointen, som Chaz havde rullet til mig. Han tændte den for mig. "Slap lidt af med den hér, Justin.", sagde han roligt. Jeg nikkede og satte mig tilbage i sofaen og nød min joint, så det snart snurrede skønt i krydderen. 

Jeg sad og stenede lidt rundt i den enorme stue. Bryan og hans forældre var seriøst nogle af de rigeste i Stratford. De boede pisse-flot og havde mange fornemme og dyre ting. Bryan levede sku livet hér, til trods for at hans far tit var på forretningsrejser og hans mor brugte enorme mængder penge på at shoppe og være sammen med hendes veninder. De var nærmest aldrig hjemme. Derfor kunne vi også tillade os at hygge så meget hos Bryan uden at blive opdaget.

Efter at have stenet en hel del og røget min joint opdagede jeg, at alle sad helt rolige og salige. Vi grinte da, men det var bare grin af alverdens INGEN TING! Chaz sad og små-sov i hjørnet af sofaen. "Hvad er klokken?", spurgte Ryan skævt. Jeg greb efter min iPhone og tjekkede. "Den er sku ved at være hen ad ni om aftenen!", grinte jeg. Ja, der var jo ikke blevet sagt noget sjovt, men jeg havde det ret sjovt i hovedet. Syntes også at jeg så mærkelige ting, som nok ikke fandtes. 

Bryan havde siddet og gloet ned på sin dåse-bajer han havde i hånden i temmelig lang tid efterhånden. "Piiiiift!", piftede jeg for at få Bryan's opmærksomhed. Han løftede langsomt sit blik hen mod mig og grinte skævt. Jeg grinte. "Kæft, du er stoned main!", udbrød jeg med et grin. "Hvad er du ikke selv?", svarede han mig. Jeg grinte indestængt og rejste mig. "Jeg trænger til luft!", sagde jeg bestemt. "Jeps!", var Ryan den eneste der svarede. 

Damn, havde de problemer med gulvet i huset hér eller hvad? Det føltes som om jeg traskede i blødt smør. Væggene var heller ikke lige. Alt buede og så vildt besynderligt ud. Nevermind! Jeg var nok bare pænt stoned. Jeg nåede ud af deres hoveddør og satte mig på trappetrinet og fiskede efter en smøg fra min Marlboro-pakke. 

Jeg skulle til at tænde min smøg, da jeg pludseligt så syner. Der stod hun foran mig og stirrede forundret på mig. Damn, hvor hun lignede en engel. "Ærgeligt, du ikke er virkelig smukke! Så havde jeg seriøst snavet dig i gulvet!", grinte jeg hysterisk og tændte min smøg. Hun gloede mærkeligt på mig. "A'hva er jeg ikke? Jeg er da så virkelig som jeg kan være!", svarede hun med et forarget mine. 

Jeg stødte røgen ud, fordi jeg ikke kunne lade være med at grine voldsomt. "Hahahaha ya right, og jeg er kun lige skidt ud af min mor's kusse!", skreg jeg af grin. Seriøst, det var det fedeste kick jeg havde lige nu. Selena virkede meget livagtig. Hun så forarget på mig. Hun tog sine hænder i sine hoftesider med knyttet hænder. "Sig mig, er du fuld eller hva' Justin?", spurgte hun fornærmet. Jeg var færdig af grin og kunne dårligt koncentrere mig om min smøg. 

Jeg greb fat i trappegelænderet og hev mig op at stå, så jeg stod foran min smukke hallucination. "Hør hér smukke. Èt ord mere fra dig og jeg mener, at jeg vil snave dig i gulvet!", grinte jeg hysterisk. Hun så måbende på mig. "Seriøst, du er enten fuld eller på et eller andet du ikke kan tåle, Justin?", udbrød hun forarget. Javel, hun var advaret. Jeg greb fat om hendes hoved, inden hun nåede at protestere og lagde læberne hårdt på hendes og tvang min tunge ind i hendes. Damn, jeg måtte sku indrømme at hun smagte virkelig ægte nok, som om hun VIRKELIG var hér. 

Hun snavede med, eller ja jeg ved ikke? Det føltes sådan, men pludseligt skubbede hun mig væk og jeg kunne slet ikke finde balancen fordi jeg var så stoned, så jeg røg så lang som jeg var, laaaaaangt ned i den dybe afgrund. Jeg lå og kiggede uforstående op på hende. "What, er det dig, Selena?", spurgte jeg måbende. "Du er sådan en idiot, Justin!", græd hun og jeg fornemmede at hun pludseligt forsvandt. Mine øjne lukkede sig og alt blev mørkt.......

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Nå hvad tror I så sker med Justin nu? Hvad vil der ske mellem ham og Selena? Vil de overhovedet finde sammen? Vil hun mon stadigt komme med til festen hos Bryan? Mon Selena fandt ud af, at Justin var påvirket af bare øl, eller kunne hun se, at der var stoffer eller noget indblandet? Hvordan mon hun takler det? Vil hun mon stadigt snakke med Justin, eller vil hun tage afstand? Hvad tror I piger? ;) - Ida.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...