Just Another Heartbreaker - Justin Drew Bieber (14+)

Det bliver noget af en udfordring da Selena skal starte på Conestoga College i Stratford. Hun kommer af en veluddannet familie, hvor især hendes far ønsker at hun kommer langt i sin uddannelse. Selena er en flittig og smuk pige, der normalt altid har passet sin uddannelse med bravour. Dog kunne det tyde på, at hendes studier og koncentration bliver sat på hård prøve, da hun pludseligt støder ind i skolens populære angriber for skolens ishockey team, selveste Justin Drew Bieber. Han er lækker som bare pokker og mange af skolens piger sværmer om ham, men der er bare det at Justin er pokkers selvoptaget og selvfed. Han øjner en chance hos Selena, men vil Selena falde for hans omklamrende smiger og bad ass attitude?//Justin og Selena er ikke kendte//

180Likes
416Kommentarer
50036Visninger
AA

6. Regnvejret.

Selenas synsvinkel:

Jeg ventede lidt med at sætte mig ind i min bil, da jeg lige skulle sunde mig. Min mor ville med lethed kunne se, at jeg havde grædt, hvis jeg kom hjem sådan her, og jeg var ikke i humør til hendes medlidenhed og bekymring. Jeg elskede min mor, men hun blev meget let bekymret for mig, så hvad ville hun ikke tro, hvis jeg kom hjem med en brækfarvet trøje og rødsprængte øjne? Hun ville helt sikkert forlange en forklaring, og så var jeg nødt til at forklare hende det hele, 'jamen mor, det er bare fordi at en dreng kom og kyssede mig, og så blev hans kæreste sur på mig, og smed smoothie på mig'. Hvor langt ude ville det ikke lige lyde?  

Jeg tørrede mine øjne med min højre håndryg, og var så ved at vende mig om mod bildøren, da jeg fik øje på Justin. "Selena jeg_" startede han ud, men han nåede ikke at færdiggøre sætningen, før jeg havde afbrudt ham. "Hold dig væk! Hvad vil du? På grund af dig, er hele min dag ødelagt! Tak for INGENTING!" råbte jeg vredt. "Mig? Hvad snakker du om? Jeg har da ikke gjort noget?" sagde han med en klang af forvirring i stemmen, og han kom tættere på mig. Vreden havde fuldkommen erstattet flovheden og tristheden fra før, og nu var jeg bare vred.  

Jeg gik helt tæt på ham. "Hah! Spil du bare uskyldig Justin. Dit klamme kys i kantinen fik din kæreste til at tænde af på mig! Forklar du hende, at jeg er helt uden skyld. Du giver mig kvalme! Du tror bare du er så helvedes uimodståelig! Tro om!" vrissede jeg ind i ansigtet på ham, mens jeg prikkede ham i brystkassen.  

Jeg skulede kort til ham, inden jeg satte mig ind i min bil. "Jamen Selena, sådan er det slet ikke" sagde han, dog ignorerede jeg det bare, og smækkede bildøren lige i ansigtet på ham, hvorefter jeg startede motoren.  

Han var en fucking idiot, og han kunne rende mig. Jeg gad i hvert fald ikke ud i flere problemer med Jenny og hendes slæng. Til sidst ville jeg ikke have flere trøjer tilbage, fordi de alle sammen var smurt ind i smoothie. Hvad ville hun ikke gøre næste gang, hun blev sur på mig?  

Jeg stak ham kort fuckfingeren gennem forruden, inden jeg bakkede ud og kørte min vej. Han havde fucking ødelagt hele min dag. Tårerne dukkede langsomt op i mine øjenkroge, og gjorde mit blik sløret, dog blinkede jeg dem hurtigt væk igen, da jeg ikke kunne se vejen ordenligt.  

Efter lidt tid, kom mit hus til syne, og jeg parkerede hurtigt min blå Audi, hvorefter jeg steg ud af bilen, og frustreret smækkede døren i. Døren var låst, så det måtte betyde at hverken min mor eller stedfar var hjemme. Jeg fandt mine nøgler, og låste så døren op.  

Jeg gik direkte op på mit værelse, og smed min skuldertaske med en vred bevægelse. Jeg havde brug for at komme af med min vrede, og det kunne jeg kun på en måde - tennis.   Vi havde haft en tennisbane i vores tidligere hus, og min stedfar ville også have en bane her, men siden vi lige var flyttet hertil, havde vi jo ikke fået en endnu. Både mig og min stedfar elskede tennis, så det var en ting vi havde tilfælles, og min mor interesserede sig ikke rigtigt for det, så det var kun mig og min stedfar der spillede det.  

Jeg gik ud på det lille badeværelse, som jeg havde for mig selv, og tændte for vandet. Jeg smed hurtigt mine jeans, min ødelagte skjorte - som jeg sikkert var nødt til at smide ud nu - og mit undertøj, hvorefter jeg gik ind under det varme vand.  

Jeg ville have lugten af jorbærsmoothie væk, og det skulle være nu. Ikke at jeg ikke kunne lide jorbær, jeg elskede jorbær, men min skjorte lugtede ikke af jorbær mere, som den gjorde i starten, nu havde den bare en slags rådden lugt.  

I starten stod jeg bare og nød det varme vand, der på en underlig måde beroligede mig, men vreden var der stadig, den var bare gemt væk lige nu. Jeg fik vasket mit hår, og gik så ud af bruseren, hvorefter jeg tørrede mig, tog et håndklæde om mit hår og et håndklæde om min krop.  

Jeg bevægede mig ind på mit værelse igen, og trak hurtigt i et par trusser og en sports-bh, hvorefter jeg tog tennistøj på - et par indershorts, en hvid nederdel der lige dækkede min røv - heldigvis havde jeg jo indershort på - og en hvid top der matchede. Det var det tennis tøj jeg altid trænede i.  

Jeg redte mit hår igennem, føntørrede det og satte det så op i en høj hestehale. Et hurtigt lag mascara, og så var jeg færdig. Jeg greb en træningstaske, som jeg tog min ketsjer i og 3 tennisbolde. Tasken blev lynet, og jeg bevægede mig så nedenunder igen. Jeg trak i et par hvide tennissko, og åbnede døren i en hurtig bevægelse.  

Jeg låste døren og gik så ind i det lille skur, hvor jeg trak min cykel ud. Træningstasken kom bagpå, og så var jeg ellers på vej ned til skolens tennisbaner. Turen ned til skolen var 5 minutter længere end i bil. Jeg stillede min cykel ved et cykelstativ, og gik så op mod tennisbanerne, da jeg havde taget min taske.  

Da jeg var nogle få meter fra tennisbanerne, stoppede jeg op. Mit blik landede på en flok drenge der var ved at spille basket, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde at jeg da ikke lige studerede deres bare maver kort - men kun kort. Jeg genkendte med lethed en af drengene - Justin.  

Ubevidst strammede jeg grebet om min taske, da vores sidste samtale får lidt tid siden ikke just havde været rar. Men han havde jo selv været uden om det, sådan bare at have kysset mig, og derved fået mig ud i problemer med Jenny og hendes snobbede veninder.   

Jeg bevægede mig langsomt tættere på banen, og mit blik var låst fast på Justin. Oh god, hvor ville det være pinligt hvis han busted mig i at stirre på ham. Men jeg havde vel altid en undskyldning - tennis. Jeg var ca. en meter væk fra banen nu, og da jeg endnu en gang kiggede på hans mave, kunne jeg skimte nogle sveddråber - det var sikkert hårdt at spille basket. Han kiggede rundt, og vores blikke mødtes kort.  

Fuck, jeg var fucking busted i at stirre. "To sekunder" hørte jeg ham sige, og så var han på vej over mod mig, med et skævt smil. Jeg gik langsomt i panik, og jeg vendte mig derfor om og gik over mod tennisbanerne. Hvor var det her bare pinligt. Hvorfor havde jeg også stået og gloet som en eller anden stalker?  

"Selena" blev der sagt bag mig, og jeg begyndte ubevidst at gå hurtigere, da jeg ikke ville snakke med ham. Jeg kom til tennisbanerne, og var hurtig til at åbne døren der var ved hegnet. Der var et hegn omkring banerne, og det var ret smart, da bolden så ikke bare blev skudt af helvede til, hvis nu ens modstander ikke fik ens skud.  

"Selena" gentog han denne her gang mere bestemt. Jeg åbnede min taske og tog så min ketsjer og en af mine tre tennisbolde op af den, hvorefter jeg smed tasken helt tæt på hegnet.  

En gysen gik gennem min krop, da jeg mærkede et åndedræt mod min skulder. Jeg vendte mig forskrækket om, og så lige op i Justins brune øjne. "Hvad er det du ikke forstår, når jeg siger at du skal holde dig væk?" vrissede jeg irriteret, og sukkede lydløst.  

Vi stod utrolig tæt på hinanden, og da det gik op for mig, trådte jeg også et skridt tilbage. "Det var da dig der stod og stirrede på min mave" sagde han flabet, og et selvsikkert smil dukkede op på hans læber.  

Da han nævnte sin mave, kiggede jeg ubevidst på den, og han havde stadig ingen trøje på. Da jeg ikke ville tages i at stirre på hans muskler igen, fjernede jeg hurtigt mit blik fra hans mave, for at kigge ham i øjnene. "Det har intet med sagen at gøre" sagde jeg bestemt, og lagde armene over kors.  

Måske skulle jeg slå ham ned med min ketsjer? Så ville han nok lade mig være. Selvom tanken var fristende, gjorde jeg det ikke. Da han ikke gjorde mine til at sige noget, vendte jeg mig om og gik ud på tennisbanen.  

"Så du spiller tennis" sagde han smilende. Hvorfor han skiftede emne, ved jeg ikke. "Nej, jeg spiller golf. Hvad tror du selv?" sagde jeg sarkastisk. Han smilede stort af min kommentar, og fandt åbenbart det her hylende morsomt - det gjorde jeg ikke.  

"Hvad er det, der er så sjovt?" spurgte jeg dumt, og løftede spørgende det ene øjenbryn. Han rystede svagt på hovedet, og et grin undslap hans læber. "Dig" svarede han så efter lidt stilhed. "Mig?" sagde jeg spørgende. "Ja. Dig" sagde han smilende, og gik tættere på mig, med et charmerende glimt i øjet. Han strøg forsigtigt en finger over min bare arm, og det gav mig straks kuldegysninger. Han lod til at bemærke det, for hans smil blev straks større.  

"Hvad er du ude på?" spurgte jeg mistænksomt. "Hvad mener du?" sagde han uskyldigt, og gjorde mig bare endnu mere mistænksom. Jeg skulle til at svare ham, da jeg mærkede en dråbe lande på min arm. Jeg kiggede ubevidst op, og der begyndte at komme flere dråber. Pis, nu begyndte det også at regne, og jeg skulle cykle hjem.  

"Justin, jeg gider ikke dine julelege" sagde jeg bestemt, og gik så hen til min taske igen for at smide min ketsjer og min tennisbold deri, hvorefter jeg lynede tasken. Jeg havde slet ikke fået spillet pga Justin, men jeg gad ikke spille i regnvejr, så jeg kunne ligeså godt tage hjem. Så måtte jeg bare spille en anden dag.  

"Er du på cykel?" spurgte han, da jeg gik ned mod min blå cykel. "Ja" sukkede jeg irriteret, og mærkede hvordan der langsomt begyndte at regne mere og mere. Jeg ville være fucking gennemblødt, når jeg kom hjem, hvis jeg ikke allerede var det nu.  

"Jeg køre dig hjem" tilbød han flirtende, og jeg vendte mig om mod ham med et løftet øjenbryn. "Ellers tak, Bieber" sagde jeg kort, og skulle så til at gå helt hen til min cykel, da han greb fat i mit håndled. "Det var ikke et tilbud" sagde han bestemt, og hans toneleje gav mig kuldegysninger.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...