Just Another Heartbreaker - Justin Drew Bieber (14+)

Det bliver noget af en udfordring da Selena skal starte på Conestoga College i Stratford. Hun kommer af en veluddannet familie, hvor især hendes far ønsker at hun kommer langt i sin uddannelse. Selena er en flittig og smuk pige, der normalt altid har passet sin uddannelse med bravour. Dog kunne det tyde på, at hendes studier og koncentration bliver sat på hård prøve, da hun pludseligt støder ind i skolens populære angriber for skolens ishockey team, selveste Justin Drew Bieber. Han er lækker som bare pokker og mange af skolens piger sværmer om ham, men der er bare det at Justin er pokkers selvoptaget og selvfed. Han øjner en chance hos Selena, men vil Selena falde for hans omklamrende smiger og bad ass attitude?//Justin og Selena er ikke kendte//

180Likes
416Kommentarer
49957Visninger
AA

2. Ny skole, nye veninder, ny start.

Selenas synsvinkel:

Mit værelse var proppet af flyttekasser, og derfor tog det også lang tid for mig, før jeg endelig fandt noget tøj at tage på. Et suk forlod mine læber, da jeg kiggede rundt i rummet. Mens jeg havde ledt efter mit tøj i de forskellige kasser, var jeg kommet til at vælte nogle andre kasser ned, og nu lå de bare og flød på gulvet. Jeg besluttede mig for, at jeg ville rydde det op, når jeg kom hjem fra skole, men lige nu var det vigtigere at gøre mig klar.

Første dag på den nye skole, og jeg glædede mig. De fleste teenagere hader skole, men det var omvendt for mig - skole var på en måde mit andet hjem, hvor fjollet det end lød, så kunne jeg godt lide skolen.

Jeg trak hurtigt i et par jeans, som jeg fandt i den store kasse med alt mit tøj i. Bagefter trak jeg i en gul ærmeløs skjorte, og gik så i gang med min makeup. Jeg havde aldrig brugt meget makeup, så det blev bare noget mascara og så en lipgloss. Håret blev hurtigt redt igennem, og jeg lod det bare hænge ned ad mine skuldre. Jeg havde altid haft naturlige krøller, så det var bare altid lettest hurtigt at rede det igennem og så lade det hænge.

Jeg brugte bare ikke særlig meget tid på mit udseende, og det havde jeg aldrig gjort, da jeg bare gik mere op i skolen, lektier og i det hele taget min uddanelse. Når jeg blev stor ville jeg være bioanalytiker, så jeg var jo nødt til at have gode karakterer i nogle bestemte fag, og det fik jeg også, men mine karakterer kunne hurtigt falde, hvis jeg blev distraheret - derfor gik jeg kun op i min skole. Jeg havde også nogle fritidsaktiviteter, men skolen havde altid været vigtigst.

Jeg gik nedenunder, og blev straks mødt af min mors milde ansigt. "Hej skat, har du sovet godt i det nye hus?" spurgte hun smilende. "Ja" svarede jeg hende glad, og fik hurtigt spist min morgenmad - havregrød.

Jeg børstede hurtigt mine tænder, og gik så ud i gangen, hvor jeg trak i mine sorte Converse, tog min skuldertaske med mig, og gav min mor et kort kys på kinden, inden jeg bevægede mig ud til min blå Audi.

Et smil poppede ubevidst frem på mine læber, og min undskyldning var, at jeg var spændt. Efter ti minutter fik jeg endelig øje på skolen, og jeg sukkede lettet - jeg havde været usikker på hvor skolen var henne, da jeg trods alt var ny i byen, men min mors koordinater var heldigvis rigtige.

Jeg fandt en ledig plads, og parkerede så min elskede bil. Jeg steg ud af bilen, og tog så fat i min skuldertaske som jeg tog over skulderen, hvorefter jeg hurtigt fik låst min bilen - man kunne aldrig være for forsigtig. Jeg smed nøglen ned i min taske, og mit blik gled kort rundt.

Mit blik stoppede ved en brunhåret dreng, dog kiggede jeg hurtigt væk igen, da jeg ikke var interesseret i drenge lige nu - min uddanelse var vigtigere, det havde mine forældre altid fortalt mig. Du har to valg - du kan bruge dine teenageår fornuftigt og få en god karriere, så du kan tjene penge og få et godt liv, når du bliver voksen, eller du kan spilde dine teenageår på druk, stoffer, fester og drenge, hvor du så kan blive skraldedame som voksen, men så skal du ikke vente noget støtte fra os. Jeg valgte selvfølgelig det første valg, da jeg altid har ville have en god karriere, og det kunne jeg umuligt få, hvis jeg havde travlt med at drikke mig fuld til en fest, og så få en masse engangsknald - det var alligevel ikke lige mig, så det passede mig jo fint.

Jeg vågende op fra mine tanker, da der blev råbt efter mig. Jeg kiggede kort bagud, og fik øje på drengen fra før. Jeg mødte hans blik, og kunne godt se at han havde travlt med flirteriet. Et sarkastisk grin kom fra mig, inden jeg vendte mig om igen, og med beslutsomme skridt op mod skolens indgang.

Med lidt hjælp fra en pige, fik jeg fundet kontoret, hvor jeg skulle have mit skabsnummer og mine bøger. Jeg smilede venligt til damen bag disken, da hun rakte mig mine bøger og mit skabsnummer på en seddel og koden til det. Jeg forlod så kontoret, for at finde mit skab - nummer 213, det skulle nok blive let.

Et smil kom frem på mine læber, da jeg fik øje på skabet, som skulle være mit. Jeg fik det åbnet med hjælp fra koden på seddelen, som jeg nok skulle kunne udenad snart - jeg havde altid haft en god hukommelse. Jeg lagde så mine bøger ind i skabet, dog undlod jeg at lægge min geometribøger ind i skabet, da min første time var geometri.

Jeg smækkede skabet i, og gik så ned mod geometrilokalet. Jeg gik ind i lokalet, og satte mig på en tom plads på tredje sidste række. Mit blik gled hen på en sorthåret pige, og hun så en smule genert ud, dog virkede hun sød.

"Hej, jeg hedder Selena" sagde jeg, og sendte hende et imødekommende smil. Ja, jeg gik op i skolen, men det skulle ikke holde mig fra at få veninder. Alligevel så hende her fornuftig ud, så vi kunne sikkert blive gode veninder. "Hej, er du ny? Jeg har ikke set dig før. Jeg hedder Ariana" præsenterede hun sig, og smilede svagt til mig. "Ja, jeg er lige flyttet hertil med min familie" forklarede jeg smilende, og kiggede så bagud, da Ariana virkede en smule distraheret af noget bag mig.

Mit blik landede på drengen med det brune hår fra parkeringspladsen, og da han sendte mig et frækt hævet øjenbryn, undslap et fnis mine læber. Jeg kiggede væk, og vendte så mit blik mod tavlen, da læren kom ind. 

"Justin, gå venligst ned på din plads. Timen starter!" blev der sagt, og jeg kiggede igen bagud hvor en lærer nu var dukket op lige bag ham drengen. "Tag dog lige en slapper, gider du?" kom det irriteret fra drengen, der tydeligvis hed Justin. "Justin Drew Bieber! Skal du have en time i eftermiddag, eller vil du være så elskværdig at sætte dig ned på din plads, så vi kan starte timen?" spurgte læren, med tydelig sarkasme i stemmen.

Jeg himlede kort med øjnene af Justin, da han helt sikkert bare stod og svarede læren igen for at spille smart og få noget opmærksomhed. Hans blik mødte mit, og jeg kiggede hurtigt væk, for at kigge ned i mine bøger og min notesblok, som jeg altid tog noter i.

Der lød en skramlen bag mig, og læren så endnu en gang ud til at være ved at eksplodere. "Er du færdig Justin, eller skal du have den eftersidning?" spurgte læren, og blev næsten helt rød i hovedet af irritation.

Stilheden var ved at lægge sig i klassen, da læren afbrød den: "slå op på side 32, tak". Jeg så lidt afventende på læren, og da han ikke gjorde mine til at præsentere mig for de andre i klassen, rakte jeg selv hånden op.

Læren kom hurtigt hen til mig, og han smilede stort til mig. "Alle sammen, jeg havde nær glemt at byde velkommen til vores nye elev hér!" sagde han så, og jeg smilede svagt, da jeg rejste mig op fra min stol.

Jeg lavede en kort håndbevægelse som skulle være et vink, og smilede så et venligt smil til alle dem der kiggede på mig. Heldigvis havde jeg aldrig været genert, så det generede mig ikke, at alles blikke var vendt mod mig. 

"Hej allesammen, jeg hedder Selena Gomez. Jeg og min familie er tilflyttet for nyligt helt fra Mexico. Derfor jeg ser så sydlandsk ud! Jeg glæder mig til at lære flere af jer at kende. Jeg stræber på at blive bioanalytiker for fremtiden, så det siger sig selv at geometri og især  kemi og biologi er mine foretrukne fag!" grinede jeg, og satte mig så ned på stolen igen.

"Tak Selena" sagde læren venligt, og gik så op til tavlen igen. Jeg slog op på side 32, som han havde bedt os om før, og jeg lyttede så bare med, da han begyndte at forklare noget om siden. 

***

Efter geometri havde jeg haft historie, som det viste sig at jeg også havde med Ariana, hvilket var ført til, at vi allerede var blevet gode veninder. Vi havde en masse tilfælles, så vi havde altid noget at snakke om.

Lige nu var jeg på ved ned til kantinen sammen med Ariana, og vi gik og snakkede om en historiestil, som vi havde fået for til om en uge. Vi skulle være sammen to og to, og så skulle vi skrive om et valgfrit emne bare det omhandlede historie selvfølgelig. Ariana havde spurgt om vi skulle lave den sammen, og jeg havde sagt ja, da jeg troede at vi kunne lave en god opgave sammen. Vi var så ved at snakke om hvilket emne vi skulle tage, da vi kom til kantinen.

Jeg tog en bakke, og øsede så noget salat over på min tallerken og en madpandekage. Ariana havde fortalt mig at der var nye retter hver dag, så det skulle nok blive spændende at gå her.

"Kom, vi kan sidde sammen med Macey" sagde hun smilende, og trak mig så med hen til et bord i hjørnet, hvor der sad en rødhåret pige. "Hej Ariana" sagde Macey, da vi slog os ned ved bordet. "Hej, det her er Selena" sagde Ariana, og lavede en armbevægelse hen mod mig, for at præsentere mig.

Jeg smilede venligt til Macey, og begyndte så at spise lidt af min salat. "Er du ny her?" spurgte hun så, og så interesseret på mig. Jeg nikkede kort, da jeg havde mad i munden, og derfor ikke vil sige noget. "Ærlig talt ligner du ikke en af os" sagde hun med overraskelse i stemmen, og jeg så en smule forvirret på hende. Hvad mente hun med os?

Ariana måtte tydeligvis have set mit forvirrede blik, for hun forklarede mig det. "Vi er nogle slags grupper her på skolen, og jeg tror at Macey hentyder til, at du måske mere ligner en cheerleader end en nørd" forklarede hun.

Jeg nikkede lidt forstående, og koncentrerede mig så om min mad igen. Maceys kommentar havde overrasket mig en smule, og jeg vidste ikke om jeg skulle tage det som en kompliment eller en fornærmelse.

________________________________

Det var så mit første kapitel, jeg håber i er tilfredse med det.

Og det var et rigtig godt første kapitel fra Ida, 

så jeg regner med at tredje kapitel bliver ligeså godt;)

- Kathrine.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...