Just Another Heartbreaker - Justin Drew Bieber (14+)

Det bliver noget af en udfordring da Selena skal starte på Conestoga College i Stratford. Hun kommer af en veluddannet familie, hvor især hendes far ønsker at hun kommer langt i sin uddannelse. Selena er en flittig og smuk pige, der normalt altid har passet sin uddannelse med bravour. Dog kunne det tyde på, at hendes studier og koncentration bliver sat på hård prøve, da hun pludseligt støder ind i skolens populære angriber for skolens ishockey team, selveste Justin Drew Bieber. Han er lækker som bare pokker og mange af skolens piger sværmer om ham, men der er bare det at Justin er pokkers selvoptaget og selvfed. Han øjner en chance hos Selena, men vil Selena falde for hans omklamrende smiger og bad ass attitude?//Justin og Selena er ikke kendte//

180Likes
416Kommentarer
49960Visninger
AA

26. Like a adventure!


Selena's synsvinkel:

Hvor jeg bedst nød Justin's kælende hånd og dejlige kys, så kom det helt bag på mig, at der blev trukket ned i dørhåndtaget.

"Fuck, hvem er det?", tænkte jeg chokeret. 

"Selena, hvad laver du dog der inde?", hørte jeg min stedfar.

"Jamen, han burde da ikke være hjemme nu?", tænkte jeg chokeret og så straks på Justin, der så lige så slemt overrasket ud i ansigtet. 

"Fuck, det er min stedfar! Skynd dig i tøjet!", hviskede til Justin. Vi var helt enige om at det var pænt på tide at vi rejste os.

"Duk, duk, duk!" 

"Selena, se så og åben den dør!", råbte min stedfar. Han lød langtfra glad. Jeg redte hurtigt sengen, for jeg skulle ikke nyde at få kastet en masse irriterende spørgsmål i hovedet om hvad pokker jeg og Justin havde lavet. Det vedkom hverken ham eller min mor.

"Sæt dig der hen!", hviskede jeg og jeg pegede på min kontorstol. Jeg så hurtigt på Justin, der fumlede lidt rastløs på stolen, men jeg tog mig sammen til at åbne døren. Jeg blev mødt af et olmt udtryk fra Brian og jeg bemærkede, at han straks gloede hen på Justin. Jeg havde en urolig fornemmelse i maven. Alt dette lovede ikke godt. Brian så indgående på mig.

"Hvem er det?", spurgte han mig om noget småsurt. Jeg jeg kendte trods alt hans luner. Jeg prøvede at få ordene over mine læber med mindre nervøsitet.

"Det er Justin!", fremkom jeg nervøst. Det var ikke fordi jeg var bange for Brian, men jeg kendte udemærket til hans holdninger og bare det, at han så en fyr på mit værelse og at døren havde været låst. Ja, det var IKKE gode tegn for Brian. Han og min mor så nok hellere at jeg koncentrerede mig om mine studier, men alt det var lidt for sent, for jeg havde virkelig forelsket mig hovedkulds i Justin og jeg ville rent ud sagt skide på, at Justin lignede og opførte sig som en bad-ass, for sådan var han slet ikke over for mig. 
Nej, Justin havde slået benene væk under mig. Jeg kunne føle i mit hjerte, at han var den rigtige. Jeg valgte at se bort fra, at Brian helt sikkert tjekkede Justin ud. Jeg ville blæse på Brian's mening om hvor dårlig indflydelse Justin end måtte have over for mig. For det hang jeg mig virkelig ikke i. Justin havde bevist, at han oprigtigt elskede mig, så hvad mere kunne jeg forlange? 

" - Og han er?", spurgte Brian mig. Mit hjerte bankede hårdt i brystet og jeg vidste ikke om jeg skulle smile eller lade være, så det endte med at blive til et skævt ansigtsudtryk. Jeg sank en hård klump og fik fremstammet ordene jeg ville sige.

"Han er min kæreste!" Brian kiggede over på Justin i flygtige sekunder og rettede atter hans opmærksomhed mod mig.

"Selena, hvad er det lige din mor og jeg har sagt om drenge?", spurgte han. Jeg så ned i gulvet. Hvad pokker skulle jeg svare til det? Jeg havde ligesom været indforstået med reglerne, men alligevel havde jeg gjort uret over for Brian og min mor, men jeg ønskede ikke at slutte forholdet med Justin. Jeg elskede ham virkelig og endelig for aller første gang følte jeg, at der endelig var meget mere indhold i mit liv end der førtidigt var. 
Ikke, at jeg havde et kedeligt liv før Justin kom ind i billedet. Tvært imod, men Justin fik mig til at grine, han fik mig til at føle mig smuk og voldsomt tiltrækkende. Han kunne forføre mig, så jeg blev så svag i hans arme og det generede mig langtfra, for jeg nød ham til fulde. 
Han elskede lille mig, når han trods alt kunne vælge og brage bland skolens smukke og populære piger, men han valgte mig? Det var stadigt svært at forstå, men jeg erkendte det. Justin var om end noget så oprigtig over for mig. Jeg kiggede op på Brian.

"Ja altså, I har sagt, at drenge bland andet er dem der kan forpurre mine planer for en god fremtid med en god karriere!", svarede jeg med et nervøst smil. 

Pludseligt rejste Justin sig og kom hen med et smil. Jeg undrede mig lidt.

"Hej, jeg er Justin Bieber!", præsenterede Justin sig selv over for Brian. Jeg sank en klump. Gad vide hvordan Brian ville reagere?

"Brian Teefy!", svarede Brian. Justin nikkede.

"Så det er kun Selena og hendes mor, der hedder Gomez?", spurgte Justin pludseligt. Jeg kunne ikke lade være med at grine over det. Seriøst et sødt spørgsmål, men nej sådan hang det jo ikke sammen. 

"Nej, det er faktisk kun mig der hedder Gomez efter min far Ricardo!", svarede jeg Justin, der nikkede. 

"Jamen, der stod Gomez på hoveddøren?", spurgte Justin yderligere. Noget sagde mig, at Justin fandt det hele en smule forvirrende. 

"Vi har ikke kunne finde det andet dørskilt endnu! Det ligger stadigt pakket ned i én af vores flyttekasser!", svarede Brian. Justin nikkede bare. Ja, jeg undrede mig nu stadigt over hvorfor Brian var kommet hjem nu?

"Hvorfor er du allerede hjemme nu? Du og mor har da sent fri om torsdagen?", spurgte jeg med et svagt smil. Brian gloede mærkeligt på mig.

"Ja, det er om torsdagen Selena. Vi har kun onsdag i dag!", svarede Brian. 

"What? Jeg har gået og tænkt på at det var torsdag i dag!", svarede Justin med små-blussende kinder. Ja, jeg fandt det hele ret morsomt, for jeg havde seriøst selv troet at det var torsdag. Hvor pokker jeg skulle have kommet til den konklusion, det vidste jeg ikke? Måtte være fordi Justin fuldstændig fordrejede hovedet på mig?

"Det troede jeg også selv?!", grinte jeg lettere hysterisk.

"Må være fordi vi er så forelskede baby? Så bliver vi så snot forvirrede!", grinte Justin smøret og han gav mig et lille kys på på min kind. Jeg følte det pludseligt akavet, da jeg bemærkede Brian's olme blik på både mig og Justin.

"Nå men, jeg tror mine lektier kalder der hjemme?!", sagde Justin pludseligt. Jeg undrede mig lidt over, at han sagde lektier, for det lignede slet ikke Justin, men det kunne helt sikkert være et påfund for at slippe for yderligere konversation med min stedfar og jeg forstod egentligt godt Justin. Jeg bebrejdede ham ikke for det, men alligevel blev jeg lettere trist over, at Justin allerede ville gå.  

"Vi ses i morgen Justin!", sagde jeg med et lille kærligt smil og fangede Justin's dejlige mund i et blidt kys. Han nikkede og flyttede sig for at gå.

"Ses baby!", svarede Justin med et kærligt smil. 

"Brian!", tilføjede Justin til ham og væk var Justin. Brian så mistroisk på mig.

"Har du tænkt dig at forklare præcist hvad der foregår hér? Hvad laver du med sådan en type som ham?", spurgte Brian mig olmt. Jeg sukkede med armene over kors og kiggede væk.

"Jeg elsker ham, så kan det vel være ret så underordnet hvordan han ser ud!", svarede jeg med et suk. 

"Selena?! Det stråler ud af den knægt, at han er lig med ballade. Han er helt sikkert ikke noget godt parti. Du burde have lært, at holde dig væk fra den slags mennesker og nu har du ligefrem sådan en type som kæreste? Altså, hvad foregår der i dit hoved Selena?", spurgte han mig olmt, så jeg straks så på ham med lede.

"Brian, du kender ham ikke. Justin er god nok og jeg elsker ham og han gør mig lykkelig. Alt det burde være nok!", svarede jeg højt og jeg følte tårerne presse sig på i mine øjenkroge. 

"Du holder dig fra ham frem over! Er du med?!", svarede Brian olmt. Jeg følte et jag af smerte i maven og jeg kunne ikke holde mine tårer tilbage længere. Jeg hulkede og så på Brian.

"Det skal du ikke bestemme!", hulkede jeg og var ikke sen til at smække døren i lige i hovedet på ham. Jeg gik hen og kastede mig grædende ned i sengen og kunne høre noget snakken nede ved indkørslen.

"Selena, jeg mener seriøst, at hvis du på nogen måde ser den knægt igen, så bliver det værst for dig selv!", hørte jeg Brian bag døren. Jeg valgte at ignorere Brian og jeg bevægede mig grædende hen til vinduet. Så Justin traske surt over til sin bil, hvor ved han kørte væk. 

Jeg lagde mig igen hen i sengen og græd stille....

"Selena, skal du ikke have noget mad?", hørte jeg pludselig Sara's stemme henne ved døren. Jeg så hen på hende og snøftede stille.

"Nej, jeg er ikke sulten!", mumlede jeg. Sara smilte ikke, men nikkede blot og gik alligevel ind med en bakke med en portion lasagne og et glas vand og stilte det på mit kontorbord. Hun så ned på mig med et svagt smil.

"Hvis du nu skulle blive sulten alligevel!", sagde hun lavt. Jeg så op på hende og knugede min hovedpude ind til mig.

"Okay!", svarede jeg lavt. Sara nikkede og gik stille ud af værelset og lukkede døren. Jeg lå og stirrede over på den dampende mad, der duftede himmelsk, men maven sagde noget andet. Jeg kunne ikke rumme mad lige nu. Jeg var langt nede og følte, at jeg næsten druknede. Alt hvad jeg kunne lige nu, var at tænke på Justin. Gad vide hvordan han havde det? Jeg lukkede mine svidende og forgrædte øjne og faldte til ro efter noget tid........

"Lille skat! Du skal op!", hørte jeg en velkendt stemme og glippede træt mine øjne op. 

"Hvad?", mumlede jeg træt og så nu min mor foran mig. Hun sukkede.

"Du kommer for sent i skole, hvis ikke du står op nu!", tilføjede hun med et suk og satte sig på sengekanten ved siden af mig. Jeg rejste mig med besvær op i sengen og opdagede, at jeg havde sovet med tøjet på i nat. Okay, det var så meget ulig mig selv. Jeg sukkede. Min mor så på mig med et svagt smil og aede mig på kinden.

"Brian fortalte mig om Justin i går, da jeg kom hjem. Du ved jo inderst inde, at det ikke går, at du omgåes med den slags typer!", forklarede hun stille. Jeg nikkede svagt og så bedrøvet på hende.

"Men mor, jeg elsker Justin. Han gør mig lykkelig. Hvorfor skal I altid dømme folk på deres udseende? Bare fordi, at han ligner en bad-ass, så er det ikke ensbetydende med, at han er sådan. Han behandler mig med respekt, mor!", svarede jeg bestemt. Min mor nikkede og aede mit hår.

"Ja ja, så taler vi ikke mere om det, skat! Skynd dig at få ordnet dig og kom i skole. Jeg smutter på arbejdet nu. Vi ses i aften ved en ni-tiden. Kan du have en god dag i skolen?", svarede hun. Jeg nikkede med et lille svagt og bedrøvet smil. Hun rejste sig og gik. 

Jeg rejste mig og opdagede en kedelig portion kold mad på skrivebordet. Måtte jeg hellere huske, at få med ned i køkkenet. Jeg klædte mig helt af og gik ud på badeværelset og tændte for bruseren. Fjernede mascaraen fra i går, der sad som smadder i mit ansigt efter i aften og jeg havde med garanti ligget og gnedet i mine øjne i søvne. 
Jeg trådte ind under den varme bruser og sørgede for at sæbe mig godt ind. Det var nu rart at få et bad og få skyllet de værste bekymringer væk, fra den store grædetur i aftes. Ikke på vilkår, at jeg ville glemme alt om Justin. Jeg elskede ham virkelig og mine forældre kendte ikke til hans sande jeg. At Justin var en skøn fyr man kunne stole på. Han gjorde mig lykkelig. 

Jeg blev færdig med badet og tørrede mig godt, for der efter at smutte ind på mit værelse og iførte mig et pink blonde bh-sæt. Jeg fandt en hvid t-shirt med sort print foran og tog derefter et par søde mørkeblå sommershorts på. Afslappende når det var bedst. Jeg greb ud efter min lyse denimvest, der hang pænt på en bøjle i skabet og tog den udover. Jeg kiggede mig lidt i spejlet og syntes der manglede lidt pangfarve, så faldt over en rosa-multifarvet langt tørklæde og viklede det om halsen. 

Jeg gik ud på badeværelset og lagde en pæn neutral make-up bestående af mascara og lipgloss. Gjorde ikke så meget ved mit hår, andet end at rede det igennem for de værste filtrede totter efter badet og så lavede jeg lige et ordenligt hair whip med håret, så det blev rusket let. Nemmere måde at sætte håret på, findes vist ikke. Jeg smilte bare smøret af mig selv i spejlet. Greb efter et par brunlige perlearmbånd fra hylden over vasken og anbragte dem på min højre håndled. Sprøjtede der efter en god parfume på halsen og mine håndled.

Jeg smuttede hurtigt ind på mit værelse og greb ud efter min skuldertaske med nøgler, make-up ting, min pung, penalhuset og fiskede min franskbog op fra gulvet ved siden af sengen og lagde den i tasken. Greb ud efter min iPhone fra skrivebordet og opdagede en besked fra et ukendt nummer. Jeg undrede mig og åbnede den og læste den:

"Hey baby. Lyst til lidt eventyr i dag? Knus din Justin."

Jeg måbede. Hvor havde han mit nummer fra? Han havde jo ikke fået det af mig. Jeg skrev igen:

"Haha, hvor har du mit nummer fra? Hvad mener du med eventyr? Der er da ikke meget eventyr i skolen, af hvad jeg ved af?! ;) Knus Selena."

Der gik blot et øjeblik, så poppede endnu en besked frem:

"Well, I have my secrets! ;) Nej, eventyret finder du ikke i skolen ;) Kommer du ud fra dit slot prinsesse? Din prins venter dig! <3"

Jeg tog mig til munden af forbløffelse. Jeg skyndte mig hen til vinduet og så nu Justin stå nede for enden af indkørslen ved sin bil og han så mig tydligvis ikke, men han stod med sin iPhone i sin hånd og stirrede ned på den. Jeg fniste. Gal, hvor han lokkede. Jeg havde så meget brug for at smutte fra det hele lige nu. Efter den skældud fra Brian i går, så havde brug for at opleve verden. Jeg havde aldrig pjækket en eneste dag fra skolen og Justin lokkede virkelig! Jeg åbnede vinduet og stak hovedet lettere ud.

"I'm coming my prince!", råbte jeg og grinte og Justin så straks op på mig og grinte smøret. 

"Jeg venter på dig baby!", råbte han glad tilbage. Jeg nikkede og lukkede vinduet og jeg blev enig med mig selv om, at lade tallerkenen fra i aftes blive stående. 

Jeg løb ned ad trappen og mødte Sara. Hun smilte imens jeg greb ud efter mine sorte læderstøvletter. Hun så undrende på mig. 

"Skal du ikke have noget morgenmad?", spurgte hun undrende. Jeg rystede på hovedet. 

"Nej jeg er ikke sulten! Jeg kommer også for sent i skole. Jeg køber noget i Starbucks i stedet. Vi ses!", svarede jeg forelsket og jeg efterlod vidst en lettere måbende Sara, men jeg var ligeglad.

"Jamen hej!", nåede hun at svare inden jeg fik lukket hoveddøren efter mig. Jeg så straks en sort range rover vende rundt og stoppe foran indkørslen. Jeg grinte og løb hen til bilen og åbnede døren og satte mig ind. Justin strålede helt vildt.

"Hey baby!", sagde han og han lænede sig over mod mig og jeg vidste selvfølgelig hvad han ville, så jeg tog imod hans dejllige mund og som hver gang kildede det voldsomt i min mave, da vi tungekyssede. 

"Mmh, jeg tror aldrig jeg kan blive træt af din mund Justin!", sagde jeg, da vi slap. Han grinte bare.

"Kan kun sige det samme om din baby!", grinte han og han begyndte at køre. Jeg tog selen på og fniste. 

"Hvor skal vi så hen?", spurgte jeg nysgerrigt. Justin smilte smøret og så flygtigt på mig.

"Ja, vi er vel enige om, at skolen nok ikke savner os de første par timer, så tænkte på, at vi bare kører en tur og tager et sted hen og nyder det skønne solskinsvejr. Hvad siger du til det baby?", spurgte han med et smøret smil. Jeg nikkede med et stort smil og satte mig tilbage.

"Lyder som en god idé Justin. Skal vi ikke finde os en café og få os noget brunch? Jeg har hverken fået aftensmad eller morgenmad!", grinte jeg. Jeg følte et flygtigt kys på kinden i få sekunder.

"Lyder som en udemærket idé baby!", svarede han med et smøret smil og koncentrerede sig om sin kørsel......

Vi havde alligevel bare valgt at købe noget morgenmad og to kopper kaffe i Starbucks og nu sad vi et random sted i en park jeg ikke havde været i før og spiste morgenmaden. 
Justin havde haft et tæppe med i bilen, så det var helt passende at sidde næsten i fred på den store græsplæne sammen med Justin. Vejret var perfekt og fuglene kvidrede lystigt i trækronerne. Alt var grønt i flere nuancer. Virkelig som et paradis et sted i Stratford. 
De eneste mennesker der var her, var typisk ældre mennesker, der gik ture med deres ægtefælle eller deres hunde. Ellers var jeg og Justin næsten de eneste unge mennesker i parken, blot fordi næsten alle var på arbejde eller i skole. Dog så jeg nogle der løb, men de levede deres eget liv med deres kondiløb og iPods. 

Jeg lagde mig mæt og tilfreds ned på tæppet og nød det varme vejr og Justin der kort efter lagde sig ved siden ad mig. Han begyndte at nusse min kind og mit lange hår, der nok lå lettere spredt på tæppet. Han smilte ned til mig.

"Nyder du det baby?", spurgte han med en stille stemme, ja nærmest hviskende. Lidt som om, at vi bare ikke skulle skræmme fuglesangen væk og at denne park fortjente stilhed. Jeg smilte lykkeligt op til ham og nikkede med øjnene lettere på klem. Ja, solen skar mig lidt i øjnene. Justin smilte oprigtigt forelsket til mig. 

"Det regnede jeg også med baby! Du fortjener det bedste!", svarede han på min nikken. Jeg fniste og trak ham ned mod mit ansigt.

"Kys mig dit dejlige fjols!", grinte jeg. Justin fugtede let sine læber med et smøret smil.

"Selvfølgelig baby! Alt for dig!", svarede han med et kærligt smil og straks smagte jeg på hans dejlige læber og tunge. Jeg nussede ham i håret og i nakken på ham. Jeg kunne for pokker ikke få nok af ham. 
Det var helt så han gjorde mig rundtosset. Han var virkelig noget af det dejligste, der fandtes. Jeg kunne mærke at han havde manøvret sin hånd inden under min t-shirt og kørte hånden op til mit ene bryst og begyndte at massere. Jeg fniste og slap der efter kysset med ham.

"Justin, dit fjollehoved. Da ikke her ude!", grinte jeg. Justin smilte bare frækt og kiggede hurtigt rundt omkring.

"Der er jo ingen der kigger baby!", grinte han smøret og han lå stadigt og nussede mit bryst, så jeg kunne mærke, at han havde nuldret min brystvorte stiv. Jeg grinte og rejste mig og Justin fjernede der ved hånden under min t-shirt.

"Nej, men der kunne pludseligt komme nogen og de kunne føle dem stødt over det!", fniste jeg, mens jeg bed mig let i underlæben. Jeg mærkede pludseligt, at han omfavnede mig og hev mig ned at ligge igen, så jeg lå i hans arm. Jeg fik øjenkontakt med ham.

"Kan vi ikke være ligeglade med dem? De tænker vel bare, at dér ligger to elskende. Det er jo ikke fordi vi dyrker sex til offentlig skue, vel baby?", svarede Justin med en kærlig og grødet stemme. Jeg smilte kærligt og nussede hans højre kind.

"Nej, du har ret!", svarede jeg stille og rykkede mig tæt på hans mund igen og vi snavede stille i længere tid, så min krop blev fyldt med dejlige følelser. Jeg slap hans mund og så ham ind i øjnene. Han grinte svagt.

"Er det noget du gør tit?", spurgte jeg med et lille smil. Justin grinte på en vildt sød måde, så mit hjerte slog kolbøtter af det.

"Hvad mener du baby?", spurgte han stille. Jeg drejede mig lidt i hans arm, så jeg stirrede lige op i trækronen på det træ vi lå under.

"Ja altså, om du tit pjækker fra skole på denne måde?", spurgte jeg stille og mærkede, at han lå og nussede mit hår.

"Tja, jeg pjækker da nu og da, da jeg ikke altid gider skolen, men det kommer vel ikke bag på dig? Dog har jeg aldrig foretaget mig sådan hér noget med en bestemt pige, som jeg gør ved dig nu!", svarede han stille. Jeg fniste.

"Hmm, det vil sige, at jeg er din første seriøse eller hvad?", grinte jeg, mens jeg stadigt lå og stirrede op i stræet og den lyseblå himmel. Jeg hørte et lille kort grin fra Justin.

"Tja, det må jeg nok indrømme! Du gør noget særligt ved mig baby!", svarede han stille og jeg mærkede et blidt kys på min pande, så der poppede et lille smil op på mine læber.

"Så du siger altså, at du aldrig har været forelsket før, Justin?", spurgte jeg med et lille smil.

"Ja, det er nok det jeg siger baby! Du er den første pige, der har formået at feje benene væk under mig. Du gør mig så lykkelig. Siden vores første kys i fysiklokalet i går, så har jeg slet ikke kunne koncentrere mig overhovedet fordi du hele tiden er i mine tanker. Du fylder mig med glæde, en masse ubeskrivelige følelser og ja nu indrømmer jeg dét hér baby og det er ikke for at støde dig, men du giver mig konstant stiv pik!", grinte han smøret og jeg kunne ikke lade være med at grine vildt.

"Haha Justin, du er så fjollet!", grinte jeg og vendte mig mod ham og kiggede let ned på ham. Jeg blev lettere alvorlig og nød bare at se ham i hans dejlige hasselnødebrune blik. Han smilte svagt. 

"Har du stiv pik nu?", spurgte jeg med små-blussende kinder. Justin smilte smøret. 

"Ja, der er nok lidt, men det er vidst meget normalt for mit vedkommende, eftersom der ligger sådan en dejlig og fantastisk pige ved min side!", svarede han med et kærligt smil, mens han skubbede noget af mit lange hår bag øret. Jeg smilte kærligt.

"Du er så dejlig Justin. Jeg er så vild med dig!", svarede jeg seriøst. Han nikkede og fangede mine læber i et meget blidt og lidenskabeligt tungekys, så det begyndte at kilde dejligt i min mave og ja, det kildede ligefrem i min fisse, men det valgte jeg ikke at sige til ham. Han behøvede ikke at vide præcist hvordan mine følelser udartede sig. Vi slap hinandens munde og han smilte kærligt. 

"Måske, det er på tide, at komme tilbage til virkeligheden?!", grinte han stille. Jeg nikkede og rejste mig og så en mand med en lille isvogn henne ad vejen i parken. Jeg grinte og så på Justin der rettede på hans fede denimjakke, mens han rystede tæppet og foldede det sammen.

"Skal vi ikke lige tage os en is og gå en lille tur først, før vi kører?", grinte jeg smøret. Justin løftede overasket sit ene øjenbryn.

"Damn, du overrasker mig baby! Men jo, det kan vi godt. Så lader jeg lige tæppet ligge her imens, for så tager vi det med os efter gåturen!", grinte han. Jeg nikkede og tog ham under armen. 

"Synes jeg, at vi skulle!", grinte jeg og vi gik sammen hen til manden med isvognen. 

"Okay, siden jeg gav Starbucks, så kan du give isen baby!", grinte Justin smøret. Jeg nikkede og vi valgte en is hver og jeg betalte dem. Justin lagde armen om mig og vi gik en lille tur. Jeg nød virkelig det hér vejr. Det var fantastisk, Justin var fantastisk, ja det var fantastisk, at være så forelsket!.........

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...