Just Another Heartbreaker - Justin Drew Bieber (14+)

Det bliver noget af en udfordring da Selena skal starte på Conestoga College i Stratford. Hun kommer af en veluddannet familie, hvor især hendes far ønsker at hun kommer langt i sin uddannelse. Selena er en flittig og smuk pige, der normalt altid har passet sin uddannelse med bravour. Dog kunne det tyde på, at hendes studier og koncentration bliver sat på hård prøve, da hun pludseligt støder ind i skolens populære angriber for skolens ishockey team, selveste Justin Drew Bieber. Han er lækker som bare pokker og mange af skolens piger sværmer om ham, men der er bare det at Justin er pokkers selvoptaget og selvfed. Han øjner en chance hos Selena, men vil Selena falde for hans omklamrende smiger og bad ass attitude?//Justin og Selena er ikke kendte//

180Likes
416Kommentarer
50036Visninger
AA

29. Kærligheden sejrer trods alt!


Justin's synsvinkel:

Jeg betragtede Selena forlade mig ved at løbe væk. Hvad skete der lige? Alt det, som jeg havde frygtet mest var sket. Sandhederne var kommet på bordet. Jeg følte mit hjerte blev knust i tusindevis af splinter. Jeg kunne ikke forstå det, jeg ville ikke forstå det.

"Fuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuck!", skreg jeg ud i kantinen og alle forstummede og jeg følte, at alle gloede målløse på mig.

Hvad fanden glor i på?", sagde jeg irriteret og flere så væk igen og de fortsatte deres snakken og spisen. Jeg satte mig opgivende og grædende ned igen. Følte en arm klappe trøstende på min ryg. Jeg hulkede over min mad.

"For helvede Justin. Hvad fanden skete der lige?", hørte jeg Ryan spørge mig. Jeg rystede på hovedet og så på min mad der var et sløret billede på grund af alle mine tårer. 

"Jeg ved det ikke!", hulkede jeg.

"Big boys don't cry!", hørte jeg Jenny's irriterende stemme sige, så jeg straks så op og så hende stå og smile smøret med armene over kors.

"Hvad så Justin, gør kærligheden ondt?", spurgte hun med et flabet smil. Jeg sydede og kogte.

"Så skrid dog din so!", svarede jeg arrigt. Hun grinte flabet og gik stille væk i retningen mod udgangen.

"Haha, du bliver klogere Justin!", grinte hun flabet. Jeg kogte af raseri over hende.

"Justin, tag dig ikke af hende. Hun er bare en so, der ikke fatter et hak af noget som helst!", forklarede Chaz. Jeg tørrede mine kinder for de sidste tårer og sukkede.

"Fatter virkelig ikke hvad fanden jeg så i hende? Nok så jeg hende bare som en snave-dukke, men alligevel. Hun er mere led end Fanden selv!", sukkede jeg hårdt. Både Chaz, Bryan og Ryan nikkede.

"Synes du ikke det er pænt på tide, at du mander dig op og vinder din pige tilbage?", spurgte Bryan med et smøret smil. Jeg trak på smilebåndet og nikkede.

"Jo, jeg har langtfra givet op. Jeg havde endelig vundet hende, så har jeg fandeme ikke i sinde at give op så let!", svarede jeg med et bredt smil. Mine venner håndklaskede mig på skift.

"Sådan Justin! Bare klø på, ud efter hende!", klappede Ryan mig på skulderen. Jeg nikkede med et smil og rejste mig fra bænken.

"Kryds fingre for mig venner!", sagde jeg med kampgejst i mig. De smilte alle tre.

"Break a leg, Justin!", sagde Chaz. Jeg nikkde med et smil.

"Tak, ses venner!", svarede jeg.

"Ses Justin!", hørte jeg dem og jeg begav mig ud af kantinen og kunne pludseligt høre nogle piger skændes temmelig højt på den lange gang, hvor der var stimlet ret mange elever op omkring. Pokkers til nysgerrighed.

"Slip mig din sæk!", hørte jeg Jenny's stemme. Jeg smilte smøret. Noget sagde mig, at Jenny var oppe og slås med en anden pige?

"Vel vil jeg ej, ikke før du undskylder for alle de gange du har trampet på mig og ydmyget mig til offentlig skue!", hørte jeg Selena's stemme skrige på gangen. 

Okay, jeg var overbevist. Det var ikke bare en random pige, som Jenny sloges med, men faktisk Selena. Ikke godt! Så jeg begav mig hen mod den store skare af elever, der stod og skyggede og klumpede dem sammen omkring dramaet, som jeg ikke kunne se, men kun høre.

"Jeg undskylder intet, din sæk! Du har fortjent det. Du stjal Justin fra mig, er du godt klar over det? Du fortjener det Selena! Du kan bare lære at holde nallerne fra andres ejendele!", hørte jeg Jenny skrige. En pige grinte og jeg kunne faktisk høre, at det grin tilhørte Selena. Jeg sukkede hårdt og prikkede flere på deres skuldre.

"Undskyld, må jeg godt komme forbi?", spurgte jeg irriteret. Flere gloede måbende på mig.

"Din kæreste slås med Jenny!", var der en pige der pludseligt sagde til mig i mængden. Jeg nikkede og prøvede at mase mig igennem.

"Det er jeg udemærket klar over!", svarede jeg sarkastisk. Damn, for et cirkus, dét hér!

"Haha, hør dog lige dig selv? Du omtaler Justin som en ejendel? Du ejer ham ikke Jenny! Det er der ingen der gør. Han er herre over sig selv, så fat det dog! Vil han være sammen med en nørd som jeg, som du SÅ pænt siger det, så lad ham dog for pokker bestemme det selv!", hørte jeg Selena råbe tilbage. Jeg stoppede op et øjeblik og måbede. Så at mange andre stod og måbede på samme måde. Så elskede hun mig altså alligevel? Jeg smilte svagt og mokkede mig videre igennem mængden.

"Men du vil så ikke have ham?", var der en tilfældig pige, der pludseligt sagde i mængden. Jeg nåede endelig igennem mængden og endte et stykke bag Selena's ryg. Jenny så mig og hun så olmt på mig. Jeg kunne rent ud sagt skide på hendes klamme meninger.

"Jeg elsker ham!", hørte jeg Selena mumle, hvor hun så ned i gulvet og hun græd. Jeg gik hen og omfavnede hende forfra.

"Og jeg elsker dig!", hviskede jeg i hendes øre, hvor hun straks reagerede ved at putte sig ind ved min skulder og hun lagde sine arme om min nakke. Jeg smilte lettet. Jeg havde ikke mistet hende, jeg kunne mærke det.

"Undskyld!", snøftede hun ved min skulder. Jeg nussede forsigtigt hendes ryg.

"Det er mig der undskylder baby. Du har ret i alt hvad du sagde i kantinen, men jeg skal nok love, at lade Darla og alle de andre være, som jeg ellers mobbede, hvis det kan glæde dig? Jeg vil gøre alt for dig. Jeg har aldrig nogensinde følt så stærkt for en pige før. Du er det bedste der er sket i mit liv og jeg agter ikke at give op. Du er min dejlige pige. Jeg slipper dig ikke igen!", svarede jeg stille mens stod og vuggede stille med hende. Mine tårer havde fundet vej ned ad mine kinder igen. Hun nikkede og så endeligt op på mig. Jeg smilte svagt til hende.

"Jeg elsker dig Justin!", sagde hun stille. Jeg nikkede med et kærligt smil. Følte den dejlige brusende varme i kroppen igen. 

"Jeg elsker dig Selena!", svarede jeg og hun trak mig mod et kys og  alle omkring os i gangen piftede og hujede.

Vi slap igen og så på hinanden. Jeg smilte kærligt og tørrede hendes våde kinder. Hun var så dejlig. Jeg var stolt ad mig selv, at jeg ikke havde givet op og faktisk gået målrettet efter hende igen.

"Skal vi være enige om, at vi ikke gider flere misforståelser, baby?", spurgte jeg stille. Hun nikkede med et lille smil og trak mig ind i endnu et tungekys. Jeg elskede, at hun ville kysse så meget. Jeg nød også bare hendes blide kærtegn i mit hår. Fuck, hun var dejlig. Jeg følte mig så heldig, at jeg havde fået endnu en chance med hende, så jeg fik lyst til at løfte hende og svinge rundt med hende. Hun grinte og jeg satte hende ned på gulvet igen. Fuck, hvor jeg elskede hende. 

"Uanset hvad Jenny måtte komme med af spydigheder, så lad være med at høre på hende. Hun har måske nok haft ret i mange ting, men sådan er det slet ikke mere baby. Du har givet mig en øjenåbner og jeg vil kun dig baby!", mente jeg fuldkommen alvorligt. Selena nikkede og omfavnede mig.

"Jeg stoler på dig Justin!", svarede hun lavt ved mit øre. Jeg trak hende tættere på mig. Elskede bare følelsen, at jeg kunne mærke hende helt og at hun stadigt var min.

"Godt baby, for jeg vil gøre alt for, ikke at såre dig. Du er min drømmepige og du fortjener det bedste af det bedste!", svarede jeg lavt. Hun nikkede ved min skulder.

"Hvor mange timer har du endnu baby?", spurgte jeg stille. Hørte et lille suk fra hende, som jeg ikke kunne lade være med at smile over. Så omkring et øjeblik og var ret lettet over, at alle nysgerrige elever havde trukket dem tilbage. Det ragede heller ikke dem, at stå og overbeglo mig og Selena. De havde for pokker vel deres eget liv.

"Èn time. Jeg har engelsk, hvad med dig Justin?", svarede hun med endnu et spørgsmål. Jeg grinte svagt.

"Ja, jeg havde desværre fravalgt det fag. Skulle jeg aldrig have gjort, men så har du da i alt fald Chaz og Ryan, som selskab, da de også har engelsk. Jeg har fri, så jeg havde tænkt mig, at tage hen og træne i skøjtehallen inden kampen i morgen. Kommer du over til mig i skøjtehallen når du har fri, baby?", svarede jeg med et spørgsmål. Hun trak ud af vores knus og så på mig.

"Vil jeg da gerne! Hvor ligger skøjtehallen henne?", spurgte hun med et smil. Jeg smilte smøret med et løftet øjenbryn.

"Næsten lige op ad banen og de tennisbaner, du ved?!", grinte jeg smøret. Hun nikkede med et smil og gav mig et kys på kinden. Havde ikke haft noget imod endnu et tungekys fra hende hvis det var? Lol.

"Vi ses, elskede. Kan ikke vente med at være sammen med dig igen!", fniste hun og hun gik væk fra mig. Jeg smilte og vi vinkede til hinanden. 

"Ses baby! Jeg kan heller ikke vente!", grinte jeg og hun rødmede vidst lidt for der efter at vende sig om og hun forlod mig på den næsten tomme gang.

Jeg begav mig ud af skolen og ned til min bil på parkeringen. Bryan stod og røg på parkeringspladsen. Jeg smilte smøret. Han smilte selv og nikkede.

"Nå, lykkedes det dig at vinde prinsessen tilbage?", grinte han smøret. Jeg nikkede og fugtede mine læber.

"Yup og jeg fortryder intet. Problemerne er udredt og jeg har aftalt at hun kommer hen i skøjtehallen efter hendes engelsktime!", svarede jeg med et lettet og lykkeligt smil og stak min hånd ned i brystlommen på min denimjakke og fiskede min smøgpakke op for at trække en smøg op og placerede den i munden og tændte den. Jeg følte en afslappende effekt med nikotinen efter det drama der havde været tidligere.

"Det er jo fedt Justin! Nå, skal vi smutte over og træne lidt så?", spurgte Bryan. Jeg nikkede med et smøret smil og vi gav hinanden rygklap. Jeg betragtede Bryan gå over til sin sorte lamborghini. Ja, han kunne bare, rige knægt. Han var sgu heldig..........


"Hér!", råbte Bryan til mig og jeg tog imod pucken og smashede den ind i målet, hvor der ingen målmand var. Der var kun mig og Bryan til at øve og nogle der skøjtede rundt i den anden ende af skøjtehallen. Bryan kom skøjtende hen til mig og standsede op.

"Du Justin, nu rager det ikke mig, men jeg kan sgu ikke lade være med at spørge!", smilte Bryan smøret. Jeg smilte lettere spørgende. 

"Om hvad?", spurgte jeg og skøjtede hen til målet for at få pucken ud af målet og skød den hen til Bryan, der straks ramte plet ved at smashe den ind i målet igen. Bryan smilte smøret og skøjtede selv hen efter pucken i målet og lod den glide stille hen ad isen.

"Jo altså, nu ved jeg jo at du har ret høje tanker om Selena. Har du tænkt dig at nedlægge hende?", grinte Bryan smøret. Jeg så på ham med et løftet øjenbryn og han kom skøjtende hen til mig. Jeg smilte svagt.

"Nedlægge lyder så nedladende Bryan!", svarede jeg med et suk. Bryan så overrasket på mig.

"Damn, har du sådan rigtigt ægte følelser for hende?", spurgte han målløst. Jeg smilte smøret og klappede ham på skulderen og tyrede pucken ind i målet. Jeg vendte mig mod ham med et smil og nikkede.

"Ja, jeg er helt fortabt i hende. Hun er min drømmepige! Jeg har det sådan, at når hun ikke er i nærheden af mig, så kredser min tanker om hende 24/7 og når vi så endelig er sammen, så kan jeg bare ikke lade hende være, fordi det kribler i mine fingre hele tiden for at være om hende, så ja, jeg er forelsket og den er god nok!", grinte jeg smøret. Bryan nikkede med et smil.

"Jeg er sgu glad for dine vejne! Så er det vel slut med at flirte med de andre tøser?", grinte han smøret. Jeg nikkede med et smøret smil. 

"Yup!", svarede jeg med et stort smil. 

"Justin!", hørte jeg pludseligt den dejligste stemme råbe i skøjtehallen. Jeg smilte smøret til Bryan og gav ham et skulderklap.

"Nå men tak for træningen. Det skal nok blive en god kamp i morgen! Jeg vil bruge resten af dagen med min pige!", sagde jeg med et smøret grin. Bryan nikkede med et smil.

"Ses Justin!", svarede han og han skøjtede stille væk fra isen. Jeg vendte mig om og smilte stort, da jeg så Selena stå og vinke ovre ved tilskuerpladsen. Jeg skøjtede over til afspærringen hvor hun stod bag.

"Hey baby!", sagde jeg glad. Hun fniste.

"Jeg har savnet dig!", fniste hun. Jeg smilte smøret.

"I lige måde baby!", svarede jeg og fangede hendes dejlige mund i et hurtigt tungekys. 

"Jeg kommer ind der ovre baby!", sagde jeg og pegede over mod indhakket. Hun nikkede med et stort smil.

"Vi ses der ovre!", grinte hun. Jeg nikkede med et smil og skøjtede der hen og tog beskytterne på under skøjterne. Selena nåede hurtigt hen til mig. Hun græmmede sig lidt om hendes bare arme.

"Der er godt nok koldt her inde!", grinte hun. Jeg smilte smøret og omfavnede hende.

"Nårh baby! Skal jeg varme dig?", grinte jeg frækt. Hun fniste og fik øjenkontakt med mig.

"Du er så dejlig Justin!", grinte hun. Jeg nikkede.

"Men du er dejligere baby!", grinte jeg smøret og tog hende på hendes dejlige røv og lagde mine læber over hendes. 

Hun lukkede straks øjnene og jeg gjorde det samme. Elskede bare at kysse hende og elskede smagen af hendes dejlige tunge. Hun nussede mig i nakkehårene, så det gav en dejlig kuldegysning. Hun tændte mig helt vildt og jeg nød bare at gramse hende på hendes dejlige baller i hendes søde blå sommer-shorts i stof. 

Jeg havde nok en del frække tanker om hende og jeg og bare mindet om, da vi lå i hendes seng i går næsten nøgne gav mig bare endnu flere frække tanker om, hvad jeg virkelig gerne ville med hende. Havde bare tanker for, hvor meget jeg ville elske at udforske hendes smukke krop med min tunge. 

Ja, gu gjorde hun mig liderlig, men okay, hun var ligesom også blevet min dejlige pige og jeg havde virkelig svært ved at holde fingrene fra hende. Vi stoppede vores tungekys og jeg så ind i hendes øjne. Hun smilte mens hun bed sig svagt i underlæben.

"Hvad skal vi lave i dag?", spurgte hun med et lille grin. Jeg smilte smøret.

"Tja, du kan komme hjem til mig og se hvordan jeg og min mor bor?", smilte jeg smøret. Hun nikkede med et lille grin.

"Det vil jeg enormt gerne!", grinte hun. Jeg lagde min højre arm om hendes nakke og skuldre.

"Fedt baby! Så lad os komme afsted!", svarede jeg med et frækt smil. 

Hun fniste og vi greb fat i hinandens hænder og jeg måtte indrømme, at mine tanker om at hun skulle hjem til mig, nok ikke var helt uskyldige, men jeg ville helt klart ikke presse hende til noget, hvis hun skulle sige nej..........

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...