Just Another Heartbreaker - Justin Drew Bieber (14+)

Det bliver noget af en udfordring da Selena skal starte på Conestoga College i Stratford. Hun kommer af en veluddannet familie, hvor især hendes far ønsker at hun kommer langt i sin uddannelse. Selena er en flittig og smuk pige, der normalt altid har passet sin uddannelse med bravour. Dog kunne det tyde på, at hendes studier og koncentration bliver sat på hård prøve, da hun pludseligt støder ind i skolens populære angriber for skolens ishockey team, selveste Justin Drew Bieber. Han er lækker som bare pokker og mange af skolens piger sværmer om ham, men der er bare det at Justin er pokkers selvoptaget og selvfed. Han øjner en chance hos Selena, men vil Selena falde for hans omklamrende smiger og bad ass attitude?//Justin og Selena er ikke kendte//

180Likes
416Kommentarer
50754Visninger
AA

19. "Jeg ved ikke.. Måske er det en dum ide at tage med?"

Selenas synsvinkel:


Ikke rettet igennem!

Jeg fulgte Justin med øjnene, da han rejste sig fra stolen og gik ned mod scenen hvor jeg var. Mit ansigtsudtryk afslørede tydeligt hvor overrasket jeg var. Jeg havde ikke regnet med at han skulle være med til min audition. "Hej.." mumlede jeg, og mærkede varmen stige svagt i mine kinder, da han blinkede kækt til mig.

"I kan tage balkonscenen! Nu hvor kulisserne ikke er sat op endnu, så må du bruge den stol der over til at stå på, Selena!" sagde Mrs Hale smilende, hvorefter hun satte sig på en af de forreste siddeplads, imens hendes blik var låst fast på os. "Javel" sagde jeg med et lille smil, og trak så stolen hen til Justin, hvor jeg lydigt stillede mig op på den.

Varmen steg så endnu en gang i mine kinder, da Justin sendte mig et charmerende smil. "Selena, du starter ud!" beordrede Mrs Hale med et svagt smil, og jeg nikkede kort inden jeg kiggede ned i mit manus.   

"Åh,Romeo, Romeo, hvorfor er du Romeo? Fornægt din far, giv afkald på dit navn; nej, sværg blot at du er min kærlighed, så er jeg ikke mer en Capulet." begyndte jeg, og levede mig hurtigt ind i det.  

"Skal jeg kun lytte? Eller skal jeg svare?" sagde Justin - eller hviskede.  

"Det er jo kun dit navn, der er min fjende; du er dig selv, selv uden Montague. Er Montague en hånd, en fod, en arm, et ansigt eller nogen anden del af mennesket? Nej, Find et andet navn! Hvad er et navn? Det, som vi kalder rose, vil dufte lige sødt, hvad end det kaldes; og Romeo ville, var han uden navn, beholde den fuldkommenhed, han ejer. Åh, Romeo, glem dit navn og kast det bort, for det er ingen del af dig. Til gengæld må du ta mig." fortsatte jeg med indlevelse, og kiggede ned på Justin - eller Romeo - der sprang frem over mod mig.  

"Så tar jeg dig på ordet: Kald mig din elskede, så er jeg gendøbt, og jeg vil aldrig hedde Romeo." sagde Justin, og satte sig så ned på sit ene knæ, hvor han tog sin ene hånd op til brystet og mødte mit blik, hvilket overraskede mig en del, og mine kinder brændte da også en smule. Jeg så overrasket ud som manusset sagde jeg skulle, dog var det faktisk ægte overraskelse. Justin var god til at spille skuespil.. Virkelig god.  

"Hvad er du for en mand, der skjult af natten vil trænge ind i mine tanker?", sagde jeg stille, dog så det kunne høres.  

"Et navn at kendes på, det kan jeg ikke gi dig. Jeg hader jo mit navn, min helgeninde, fordi det er din fjende, Havde jeg det her på print, rev jeg det ord i stykker.", svarede han.  

"Endnu har jeg knap hørt et hundrede ord fra dine læber, mens jeg kender lyden. Er du da Romeo, og jeg en Montague?", fortsatte jeg med glæde i stemmen som jeg skulle, og kiggede så kort op mod scenes loft, inden jeg igen vendte min opmærksomhed mod Justin.  

"Nej, hverken eller billedskønne jomfru, hvis begge de byder dig imod." sagde han, og gik så lidt tættere på mig, hvilket fik et sug frem i min mave.  

"Ja tak, det var meget fint!" afbrød Mrs Hale så, og klappede begejstret i hænderne. "Der er vidst ingen tvivl hér! Selena, du er vores nye Julie!" tilføjede hun med et smil. Jeg kom ned fra stolen, og kiggede på Mrs Hale med et stort smil. "Tusind tak!" takkede jeg glad. "Så mødes vi igen på torsdag til et par forhåbentlig spændende timer med at øve scenerne sammen med alle de andre. I Kan roligt gå. Vi ses!" sagde Mrs Hale tilfreds, og jeg nikkede kort.

Da vi kom ud fra dramalokalet, gik jeg mod udgangen og det samme gjorde Justin. "Skal du noget nu, smukke?" spurgte han med en flirtende klang i stemmen, og jeg nikkede kort som svar med et smil. "Jeg skal hjem og ordne lektier og sådan" forklarede jeg, og kiggede lidt ned i gulvet. Jeg havde altid godt kunne lidt at lave lektier. Det interesserede mig bare.

"Såeh, du kan ikke være samme lidt?" spurgte han, og forstod åbenbart ikke et nej, heh. Jeg standsede ubevidst op, og kiggede så op fra jorden for at kigge på ham med et svagt smil. "Justin, du er virkelig sød og... Nej, glem det! Jeg må hellere se at komme hjem. Mine forældre bliver sikkert også bekymrede for mig, eftersom jeg er temmelig meget bagud tidsmæssigt. Får en hel del ting at skulle forklare, hvorfor jeg kommer så sent hjem." svarede jeg stille, og bed mig kort i underlæben.

"Hvad er der da at forklare? Burde du ikke bare slippe tøjlerne bare en gang imellem og tænke på at nyde livet lidt? Du virker som en der godt kunne trænge til det!" spurgte han med et grin, og fik et smil frem på mine læber. "Tja, du har nok ret Justin, men jeg vil ikke skuffe mine forældre og jeg drømmer virkelig om at nå mine mål her i livet, så der er vel ikke så meget at snakke om, vel? Desuden tager jeg jo med til Bryan's fest på fredag, så der skal jeg nok slå mig lidt løs, du ved?" svarede jeg med et svagt grin, og lagde mig hoved lidt på skrå.

"Jeg havde bare håbet lidt, du ved?" sagde han med et flirtende og charmerende smil, og jeg kiggede spørgende på ham med et løftet øjenbryn. "Håbet hvad?" spurgte jeg forvirret og uforstående. "Ja, altså.. Det der skete på toilettet mellem os? Vi fik jo ikke rigtigt fuldbyrdet det. Synes nu vi godt kunne fortsætte hvor vi slap. Synes du ikke, smukke?" svarede han og fugtede sine læber med tungespidsen. Mine kinder brændte, og et nervøst grin forlod mine læber. "Heh, jeg ved ikke hvad du snakker om Justin!  Undskyld mig, men jeg skal altså hjem!" sagde jeg usikkert, og vendte mig så om for at gå hen mod min cykel.

Jeg fik så et chok, da der blev grebet fat i mit håndled, og Justin tvang mig tibage så jeg røg ind i hans favn. Han lagde begge sine arme om mig, og jeg fik øjenkontakt med ham. Mine kinder brændte, og jeg sank nervøst en klump. 

"Du ved godt hvad jeg mener, smukke!" sagde han lidt hviskende. "G..g..gør jeg?" spurgte jeg med en rystende og usikker stemme, og han nikkede bekræftende som svar. "Du gør noget særligt ved mig, smukke" hviskede han, og lænede sig hen mod mig, hvilket fik mig til ubevidst at lukke øjne. Jeg mærkede så hans læber mod mine, og det gik op for mig hvad jeg havde gang i; jeg lod ham kysse mig. 

"Ej, jeg bliver nødt til at gå!" sagde jeg hurtigt, og kom ud af hans greb, for derefter at løbe hen mod min cykel. Jeg kom hurtigt hen til den, og begyndte at cykle hjem. Jeg havde det som om, jeg stadig kunne mærke Justins læber mod mine, hvilket fik en varm følelse frem i min krop.

Hvad var der ved at ske med mig?  

oOo 

Det var blevet aften, og jeg var lige trukket i et par løbesko. Jeg skulle ud og løbe en tur, da jeg havde brug for at tænke klart, hvilket jeg altid kunne når jeg løb. "Jeg tager ud og løber, ses" råbte jeg så det kunne høres inde i stuen hvor min mor og stedfar sad.

Jeg kom udenfor, og begyndte så at løbe. Jeg tænkte ikke over hvor jeg løb hen, men løb bare. Jeg kendte jo heller ikke byen ordenligt endnu, så jeg kunne ikke rigtigt finde rundt. 

Jeg havde løbet et stykke tid, da jeg så en velkendt skikkelse. Var det ikke Justin? Jeg stoppede op foran ham, og kiggede undrende på ham. Han så ud til at være helt væk.

"Ærgeligt, du ikke er virkelig smukke! Så havde jeg seriøst snavet dig i gulvet!" udbrød han med et ukontrolleret grin, og var helt sikkert på et eller andet. Var han fuld? "A'hva er jeg ikke? Jeg er da så virkelig, som jeg kan være!" sagde jeg forvirret, og kiggede på ham.

"Hahahaha ya right, og jeg er kun lige skidt ud af min mors kusse!" sagde han endnu en gang med et ukontrolleret grin. Jeg kiggede på ham med afsky i blikket.

"Sig mig, er du fuld eller hva' Justin?" spurgte jeg med afsky, og tog mine hænder i mine hoftesider Han grinte bare hysterisk, og hev sig så op at stå, så vi stod foran hinanden. "Hør her smukke. Et ord mere fra dig og jeg mener, at jeg vil snave dig i gulvet!" sagde han med et grin, og jeg kiggede på ham med store øjne.

"Seriøst, du er enten fuld eller på et eller andet du ikke kan tåle, Justin?" konstaterede jeg med afsky i stemmen, og nåede ikke at reagere før han havde grebet fat i mit hoved, og han hårdt pressede sine læber mod mine, hvorefter han tvang sin tunge ind i min mund. Jeg var i chok. Det gik op for mig at jeg snavede kort med, og jeg skubbede ham hurtigt væk fra mig, så han faldt.

Tårerne begyndte at komme, og jeg snøftede svagt. Hvad havde han lige gang i?! Han kiggede forvirret på mig. "What, er det dig, Selena?" spurgte han overrasket. "Du er sådan en idiot, Justin!" sagde jeg, imens tårerne løb ned af mine kinder.

Jeg vendte mig om, og begyndte hurtigt at løbe tilbage mod mit hus, med tårerne strømmende ned af mine kinder.

Han var en idiot.

Darla havde advaret mig.. Hvorfor havde jeg ikke lyttet til hende?

oOo

Lyden fra mit vækkeur, vækkede mig hurtigt. Jeg satte mig udmattet op i sengen, hvorefter jeg gned mig træt i øjnene. Jeg var et morgenmenneske, men lige i dag var jeg træt. Hvorfor vidste jeg ikke.

Jeg fik vækkeuret til at stoppe med at larme, og rejste mig så langsomt op for sengen, hvor jeg strækkede mig. Jeg gabte kort, og kørte en hånd igennem mit filtrede hår.

Jeg bevægede mig hen til mit skab, hvor jeg hurtigt fandt et par blå denimshorts med nytter og en mørkeblå sommertop, som jeg hurtigt fik taget på. Jeg gik hen til mit spejl, hvor jeg redte mit hår igennem. Jeg fik sat det op i en hestehale, og lagde så et lag naturligt makeup.

Da jeg var tilfreds, gik jeg nedeunder hvor Sara stod og lavede morgenmad. "Godmorgen Selena, dine forældre er allerede på arbejde" sagde hun med et smil, og kiggede kort mod mig, inden hun igen vendte sin opmærksomhed mod maden.

"Godmorgen" hilste jeg med et smil, og satte mig ved bordet, hvor hun hurtigt stillede en tallerken foran mig med spejlæg, brød og bacon. "Tak Sara" takkede jeg smilende, og begyndte sultent at spise.

Jeg blev hurtigt færdig med at spise, og rejste mig op for at stille tallerkenen hen på bordet. "Tak for mad" takkede jeg smilende, og gik så ud på badeværelset, hvor jeg børstede mine tænder.

Jeg bevægede mig ud i gangen, og trak hurtigt i et par sko, hvorefter jeg tog min taske over skulderen. Mine røde Wayfares greb jeg hurtigt, sagde farvel og var så ude af døren. Jeg satte mig ind i min bil, og lagde min taske på passagersædet, hvorefter jeg satte nøglerne i og startede bilen.

oOo

Jeg gik ud af fransklokalet sammen med Ariana, og et svagt smil var placeret på mine læber, da vi gik ned mod kantinen. "Er du stadig klar på festen på fredag?" spurgte hun med et stort smil, og kørte en hånd igennem sit sorte hår. "Jeg ved ikke.. Måske er det en dum ide at tage med?" svarede jeg tøvende, og bed mig svagt i underlæben.

Jeg var ikke tryg ved Justin mere.. Ikke siden i går. Hvis han var sådan, når han var fuld, ville han sikkert også opføre sig sådan til festen. Så ville jeg ikke i nærheden af ham, og jeg kendte nok ikke nogle af de andre der skulle med til den fest.. Andre end Ariana.

"Er der sket noget?" spurgte Ariana med et bekymret blik. Jeg skulle lige til at svare hende, da vores navne blev råbt. "Ariana.. Selena!" blev der råbt bag os, og vi stoppede begge op for at kigge bagud hvor Macey og Darla kom gående.

"Vil i med ned i kantinen?" spurgte Macey smilende, da de nåede op til os. "Ja, vi var faktisk lige på vej derned" svarede Ariana med et smil, og vi gik alle sammen ned mod kantinen.

"Selena jeg hører at du har fået hovedrollen i Romeo og Julie" sagde Macey smilende, og kiggede nysgerrigt på mig. "Jep" bekræftede jeg med et smil. "Jenny gik amok i morges da hun fik det at vide" informerer Ariana mig om, og vi griner alle kort. Jeg er lidt ligeglad med Jenny.. Hun er bare en diva.  

Jeg kiggede kort rundt, og mit blik stoppede ved en bestemt person. Justin. Mit smil falmede, og jeg bed mig svagt i underlæben. "Jeg kommer om lidt, bare gå" forsikrerede jeg pigerne op, og stoppede så stille op imens de gik videre.

Mit blik var låst fast på Justin, og jeg kiggede lidt trist på ham. Jeg var blevet bange i går.. Bange for ham.

Jeg blev stående, da han kom hen mod mig, selvom noget i mig sagde at jeg skulle gå. Jeg sank en klump, da han nåede helt hen til mig. "Selena, jeg....." begyndte han, og færdiggjorde så ikke sin sætning.

Jeg kiggede på ham med et udtryksløst ansigt. "Hvor kunne du?" spurgte jeg så med afsky i stemmen, og mærkede tårerne presse på. Han havde skræmt mig. "Selena, jeg... Undskyld! Jeg var et fjols.. Nej vent.. Jeg opførte mig som en alletiders narrøv. Ved ikke hvad der gik ad mig? Kan du tilgive mig? Jeg kan virkelig godt lide dig. Jeg...." sagde han, og lød helt.. Nervøs?

Jeg kigger overrasket på ham, og vidste ikke hvad jeg skulle sige. Jeg kiggede kort ned i gulvet, inden jeg så hen på Macey, Ariana og Darla der stadig stod i køen. Måske skulle jeg gå hen til dem igen?

Et dybt suk kom fra Justin, og han fik derved min opmærksomhed. "Sig nu noget?" bad han stille, og jeg nikkede lidt og mødte hans blik. En tåre løb ned af min kind, og jeg tørrede den hurtigt væk med min håndflade.

"Du sårede mig virkelig, Justin. Du gjorde nar af mig, og misbrugte min tillid. Hvordan skal jeg kunne tilgive dig alt det? Hvad hvis du gør det igen?" svarede jeg stille, og kunne godt se at han skammede sig.

"Jeg var fuld og...." begyndte han, og stoppede så pludselig, hvilket fik mig til at se afventende på ham. "Ja?" spurgte jeg stille, for at få ham til at fortsætte. "Altså, jeg ved godt, at jeg var fuld og jeg opførte mig virkelig nederen overfor dig. Jeg forstår godt, hvis du har svært ved at tilgive mig, men Selena, du betyder virkelig meget for mig. Du er så sød og forstående. Du er ikke ligesom alle andre piger. Du er klog, du er smuk og sjov. Ja, jeg synes blot, at du skulle vide, at du virkelig har en særlig betydning for mig. Jeg tænker faktisk på dig dag og nat, ja hele tiden. Please, du må ikke være sur på mig. Tilgiv mig!" sagde han, og overraskede mig en del.

Jeg havde aldrig set den side af Justin før. Jeg var mundlam, og sagde derfor ikke noget.

"Selena!" blev der råbt lidt væk fra os, og jeg kiggede hen på pigerne, hvor Ariana stod og vinkede. "Kommer du ikke?" råbte hun, og jeg nikkede svagt, inden jeg igen så hen på Justin.

"Jeg er nødt til at gå Justin.. Kan vi ikke snakke sammen senere? Efter skole?" sagde jeg, og han nikkede kort som svar. "Ses" sagde jeg så, og skyndte mig hen til pigerne.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige til Justin efter skole.

Der var en ting der skræmte mig.. Jeg tænkte også på ham utrolig tit, og han påvirkede mig når han var tæt på mig.

Var jeg ved at blive forelsket i Justin?

oOo

Så fik jeg endelig taget mig sammen, og jeg er selv ret stolt over det.

Kan i lide billedet jeg har lavet til Selenas synsvinkel? 

Er i hvert fald selv ret tilfreds med det, og jeg har også lavet et til Justins synsvinkel ^^

- Kathrine.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...