Just Another Heartbreaker - Justin Drew Bieber (14+)

Det bliver noget af en udfordring da Selena skal starte på Conestoga College i Stratford. Hun kommer af en veluddannet familie, hvor især hendes far ønsker at hun kommer langt i sin uddannelse. Selena er en flittig og smuk pige, der normalt altid har passet sin uddannelse med bravour. Dog kunne det tyde på, at hendes studier og koncentration bliver sat på hård prøve, da hun pludseligt støder ind i skolens populære angriber for skolens ishockey team, selveste Justin Drew Bieber. Han er lækker som bare pokker og mange af skolens piger sværmer om ham, men der er bare det at Justin er pokkers selvoptaget og selvfed. Han øjner en chance hos Selena, men vil Selena falde for hans omklamrende smiger og bad ass attitude?//Justin og Selena er ikke kendte//

180Likes
416Kommentarer
50758Visninger
AA

22. "Er det virkelig kærlighed?"


Selena's synsvinkel:

Jeg gik hen til Ariana, der stadigt stod og ventede på mig i madkøen. Jeg smilte svagt til hende. 

"Hvad ville Justin?", spurgte hun nysgerrigt. Jeg trak blot på skuldrene.

"Nå, ingenting!", mumlede jeg nærmest og koncentrerede mig blot om at række ud efter en tallerken for der efter at få en portion ris med gullash.

"Også lidt salat tak!", nåede jeg at indvende over for mrs Bernstein. Hun nikkede med et stramt smil.

"Det kan da umuligt være ingenting?", spurgte Ariana med et hævet øjenbryn. Jeg så bare træt på hende og sukkede. 

"Kan vi ikke bare skifte emne?", sukkede jeg hårdt. Ariana smilte svagt og tog hænderne lettere i vejret.

"Okay, hvis du synes?", svarede hun med et spørgsmål. Jeg smilte svagt.

"Tak!", svarede jeg lavt. Ariana smilte og puffede let til min arm.

"Hey, det skal du skam ikke takke for!", grinte hun smøret. Jeg så blot på hende med et løftet øjenbryn, men kunne dog ikke lade være med at trække lettere på smilebåndet. Vi satte os over til Macey og Darla, der havde sørget for at rydde bordet for andre dovne elevers brugte tallerkener og hvad ved jeg. Jeg satte mig ned på bænken ved siden af Macey, der stilte et glas foran mig.

"Vand?", spurgte hun, mens hun sad med en kande isvand i hånden. Jeg nikkede blot med et svagt smil. 

Jeg syntes ikke rigtigt, at jeg havde lyst til at snakke og jeg havde meget på fornemmelsen, at det hele var pga Justin, som jeg bare ikke kunne slippe fra mine tanker. Alt det han havde sagt til mig. Det havde virket så oprigtigt, eller? Det meste i alt fald. Mente han virkelig, at han seriøst godt kunne lide mig mere end som så? Var jeg blevet så betydningsfuld i hans øjne? Jeg havde den der specielle følelse i min mave, hver gang hans ansigt viste sig på min nethinde og bare da jeg stod foran ham. Hvorfor reagerede jeg sådan over for ham? 

"Justin, er jo bare... Justin!", tænkte jeg med et hårdt suk og lagde gaflen på tallerkenen. Følte pludseligt at den portion mad jeg havde fået, virkede alt for stor. Jeg kunne jo ikke spise det? Hvad gik der af mig? Kun tre mundfulde og jeg følte mig mere end mæt. 

"Du er ikke ligesom alle andre piger. Du er klog, du er smuk og sjov....." Ordene, som Justin havde sagt til mig genlød om og om i én køre. Det havde jeg aldrig hørt en dreng sige til mig før, eller Justin var nu også den første fyr jeg havde indladt mig noget med. Alt det han havde sagt til mig. Var han forelsket i mig? 
"Skolens player, forelsket i mig?", tænkte jeg undrende. Var sådan noget ikke nærmest umuligt? 

"Smukke? Er der noget galt?", hørte jeg pludseligt Ariana's stemme afbryde mine tanker på Justin. Jeg rystede på hovedet med et svagt smil og sukkede. Sad blot og kørte gaflen roterende rundt i maden. Noget mine forældre med garanti ikke ville bryde sig om, at jeg gjorde. Ja, jeg havde da lært bordskik, men det var som om at den slags var røget af fløjten i øjeblikket. Hvad gik der af mig?

"Der er jo noget galt, Selena? Du spiser ikke og du sidder bare og sukker og stirrer stift ud i luften!", svarede Ariana. Jeg så træt på hende. 

"Der er ikke noget, okay!", svarede jeg med et suk og lænede mig lettere dovent til siden op ad bordet. Gloede på maden og på ingenting og på elever der passerede mit blik. 

"Jeg ved hvad der er galt med hende!", hørte jeg Macey sige i baggrunden. Ja, jeg vidste ikke lige hvor jeg var lige nu? Jeg var vel et sted mellem drømme og virkelighed?

"Hvad skulle det væ........", det var som om stemmer omkring mig forstummede. Så hans ansigt for mig, hans smukke brune øjne. Bekymringen der var som tegnet i dem og når han smilte til mig. Der var noget med det smil. Jeg sukkede. Var det sådan følelsen var at være forelsket? De gange hvor han havde stået så tæt på mig og strejfet mine læber. 

"Åh Gud, de fantastiske læber!", tænkte jeg med endnu et suk og vågnede pludseligt ved at Ariana rejste sig fra bordet og gik. Jeg satte mig oprejst. Så spørgende på Macey og Darla. 

"Hvor skulle Ariana hen?", spurgte jeg målløs. Macey smilte smøret.

"Hun skulle tale med en vis Biebs!", grinte hun kort. Jeg måbede med åben mund.

"Hvad?", spurgte jeg målløs. 

"Ja, det samme siger jeg. Tænk at hun gider spilde tiden på den nar!", tilføjede Darla med sarkasme, mens hun spiste videre. Jeg så med et svagt smil på Darla.

"Jeg synes nu ikke Justin er en nar!", forsvarede jeg ham med et usikkert smil. Darla så træt på mig mens hun himlede med øjnene.

"What ever!", svarede hun blot og spiste videre. Macey sad bare og grinte smøret.

"Hvad?", spurgte jeg undrende. Macey sad og lavede øjne.

"Der er vidst én der elsker bad ass'es?", grinte hun smøret og hun tog en bid af et stort rødt æble. Jeg smilte svagt.

"Ved ikke hvad du snakker om?", rødmede jeg. Macey grinte.

"Ja, bliv du ved med at overbevise dig selv om det Selena. Vi kan jo ligesom godt se, at heartbreakeren give dig voldsom hjertebanken!", grinte hun smøret. 

"Ja hurra!", kom det sarkastisk ovre fra Darla, der bare himlede med øjnene. Jeg rødmede blot og jeg måtte indrømme, at Macey havde ret, for bare tanken om hans øjne, hans læber og hans arme om mig, gav mig sommerfugle i maven. Jeg var solgt. Justin var virkelig blevet noget særligt for mit vedkommende. 

Ariana kom tilbage lidt efter. Hun smilte svagt. 

"Hvad snakkede du med ham om?", spurgte jeg nysgerrigt. Ariana satte sig ned over for mig.

"Vil du meget gerne vide det?", smilte hun smøret. Jeg nikkede med et stort smil. Hun sukkede svagt.

"Okay, det er blot et gæt, eftersom han ikke havde lyst til at indrømme noget over for mig, men jeg tror næsten, at Justin virkelig er hårdt ramt. Han kan virkelig godt lide dig, ja jeg tror faktisk at han er forelsket i dig?", svarede Ariana med et lille grin. Jeg måbede.

"Sagde han selv det?", spurgte jeg målløs. 

"Damn, falder du virkelig for den Selena? Knægten er jo noget af det værste der kan gå på to ben!", kom det sarkastisk fra Darla af.

"Darla! Hvis nu Selena ser noget andet i ham, så skal du da ikke bestemme hvad Selena skal synes om Justin, vel?", svarede Macey med et smil. 

"What ever!", svarede Darla tørt og hun rejste sig og gik. 

"Tag dig ikke af hende!", tilføjede Ariana med et smil. Jeg smilte svagt. Kunne nu ikke lide alle de advarsler Darla blev ved med at komme med. De måtte have en betydning af en art? 

"Men nej, han sagde ikke noget om, at han var blevet forelsket, men han benægtede heller ikke ligefrem. Han ville øjensynligt være i fred for en tid, eftersom han virkede helt ved siden af sig selv!", tilføjede Ariana. Jeg så spørgende på hende.

"Hvordan ved siden af?", spurgte jeg interesseret. Ariana smilte svagt.

"Han virkede ret frustreret og ked af det og sådan plejer han altså aldrig at være på skolen, skal jeg lige hilse at sige!", svarede Ariana med et svagt smil. Jeg undrede mig.

"Gør han ikke? Hvordan opfører en "normal" Justin Bieber sig så?", spurgte jeg med et løftet øjenbryn. Ariana grinte lidt.

"Tja, i altfald ikke ked. Han plejer enten, at spille røv-smart, flirte med en masse piger eller også gør han alt for at skabe opmærksomhed ved at være flabet eller ond over for sine mobbeofre, men at græde og have svært ved at snakke, ja det hører normalt ingen steder for hans vedkommende. Noget tyder på, at han er blevet svag på en uforklarlig måde?", svarede Ariana. 

Jeg nikkede blot. Det var vel ikke pga mig?......

Jeg gik sammen med Ariana ud på gangen. Skulle hente mine bøger til fysik. Ariana gik lidt længere væk, for selv at hente hendes bøger fra hendes eget skab. Jeg åbnede skabet og greb ud efter min fysikbog og min notesbog og lukkede derefter skabet og fik et mindre chok, da jeg så Jenny stå lige ved siden af mig. Jeg sukkede hårdt.

"Hvad vil du nu gøre ved mig?", spurgte jeg træt. Det var ikke fordi jeg var træt, men det trættede mig ret meget, at hun ikke kunne lade mig være i fred. Jenny gloede olmt på mig.

"Jeg vil blot fortælle at Justin bruger dig til hans egen fordel. Er du ikke klar over, at han leger med dine følelser? Sådan player han med alle piger, Selena! Han er såmænd kun interesseret i at komme i bukserne på dig, så han kan blamere sig over at han har scoret endnu et hul i mængden!", forklarede Jenny med et ledt smil. Jeg måbede.

"Det passer ikke! Du lyver!", svarede jeg og jeg kunne mærke gråden presse på. Min mave som ellers var fyldt med sommerfugle før, blev pludseligt skiftet ud med en stor knude. Jenny grinte tørt.

"Ja, tro du på det Selena! Nu har jeg blot advaret dig. Han knepper hvem det passer ham!", svarede hun med et smøret smil. Jeg rystede på hovedet.

"Sådan er Justin ikke!", forsvarede jeg ham mens jeg mærkede at tårerne fik frit løb. Jeg bemærkede ud af øjekrogen at en masse elever havde stimlet dem op omkring mig og Jenny. Ariana stod et stykke fra mig lige så måbende. Jenny så olmt på mig og begyndte at prikke mig hårdt i brystet på mig.

"Siger du, der kun har gået hér på skolen siden mandags? Du KENDER ikke Justin. Han leger med pigers følelser, men jeg VED at han er min alene, så jeg synes ærligt talt for dit eget bedste Gomez, at du bør klogt i at trække følehornene til dig, for Justin er ikke en skid interesseret i dig!", svarede hun vredt og i næste sekund skubbede hun til mig så jeg tabte min fysikbog og mine løse papirer fløj rundt på gulvet. Jeg så Jenny forsvinde ud af mængden af eleverne. Jeg faldt grædende på gulvet og Ariana var ikke sen til at omfavne mig. Jeg kunne ikke tro det? Tænk, var Justin virkelig sådan?

"Selena?", hørte jeg pludseligt Justin's stemme og jeg løftede mit grædende ansigt og så op på ham. Han stod og så ud som et stort spørgsmålstegn. Ja ja, han spillede helt sikkert bare uskyldig? 

"Hvad er der sket?", spurgte Justin og jeg måtte indrømme, at han spillede pænt overbevisende, for han så jo chokeret ud? Garanteret, at alle de dramatimer han fik på skolen, havde givet bonus for ham. Jeg rejste mig sammen med Ariana og jeg fjernede ikke blikket fra ham. Jeg følte en pludselig afsky over for ham. Ariana gik hen til ham. Jeg kunne ikke se hendes ansigtsudtryk, men noget sagde mig, at hun følte lede over ham, ligesom jeg gjorde. 

"Du er sådan en idiot, Justin. Dit skuespil og playerstil gælder ikke mere! Du skal bare lade Selena være. Forstået?!", udbrød Ariana. Det var tydeligt at se, at Justin stod og måbede. Damn, hvor han spillede godt. Ja, lige dér kunne jeg godt følge mrs Hale i at Justin var en virkelig god skuespiller. Han virkede jo ligefrem overbevisende.

"Hvad fanden mener du med alt det lort?", svarede Justin og så stadig chokeret ud. Tænk, at han kunne tillade sig at opføre sig så falsk? Jeg gik hulkende hen til ham og Ariana. 

"Jenny forklarede det hele for mig. Hun sagde blot sandheden, at du kun er ude på at komme i bukserne på mig og at du bare lader som om jeg er så interessant, men det er jo ikke sandheden, vel Justin?", forklarede jeg arrigt med tårerne rendende ned ad mine kinder.

Justin virkede nærmest forstummende i det øjeblik jeg havde sagt det.

"Jamen...", skulle han til at forklare, men jeg var så vred og kold, så jeg brød ind. 

"Du behøver ikke at forklare Justin. Jeg er udemærket klar over, at du er skolens player og et svin uden lige!", svarede jeg med lede over ham og jeg skulle ikke nyde noget af hans klamme skuespil længere, så jeg valgte bevidst at smutte væk og jeg efterlod vidst nok Ariana mod min vilje, men jeg var ulykkelig og havde brug for luft og kunne lige så godt løbe ind i fysiklokalet med det samme. 

Jeg ankom grædende til lokalet og der var kun dukket få op i det enorme undervisningslokale. Jeg så Darla og Macey sidde oppe på én af de bagerste rækker og jeg besluttede mig for at gå op til dem. Jeg tørrede hurtigt mine øjne. Heldigt, at jeg havde vandfast mascara på, ellers ville jeg sikkert have lignet en vaskebjørn. 

Jeg kom op til dem og satte mig ved siden af Macey. Hun så bekymret på mig.

"Ej, hvad er der sket?", spurgte hun og hun lagde armene om mig. Jeg snøftede stille og rystede let på hovedet.

"Ikke noget. Det har bare været en lortedag!", mumlede jeg med et snøft på hendes ene skulder.

"Helt sikkert heartbreakerens skyld, har jeg ret?", sagde Darla sarkastisk. Jeg fangede hendes blik.

"Jeg sagde jo, at han var lig med ballade!", tilføjede Darla og jeg betragtede hende åbne hendes penalhus og åbne hendes fysikbog, så det lå klart foran hende til timen. Jeg snøftede blot og havde ikke lyst til at modsige eller forklare noget som helst. Jeg følte mig bare dum og svag og at en fyr som Justin havde tilladt sig at træde så voldsomt på mit hjerte. Ja, han forstod virkelig at leve op til sit klamme ry. 

Jeg mærkede én sætte sig på den anden side af mig. Var helt sikkert Ariana og hvor havde jeg ret da jeg vendte mig om. Hun så lettere mut ud. 

"Du skal ikke stole på ham, smukke! Han er bare et dumt svin!", sagde Ariana og omfavnede mig.

"Undskyld smukke, men jeg troede virkelig, at han havde taget sig sammen? Jeg troede virkelig at han mente alt hamrende alvorligt med dig? Jeg tog åbenbart lige så meget fejl som dig. Nok er Jenny en led kælling, men det var da i det mindste noget, at hun kunne finde ud af at advare dig til trods for hendes klamme behandling.", forklarede Ariana i vores knus. Jeg nikkede og snøftede svagt og vi slap hinandens knus. Ariana så mig i øjnene og smilte svagt og tørrede mine tårer væk fra mine kinder.

"Han er ikke alle de tårer værd, smukke!", sagde hun stille. Jeg nikkede svagt med et lille kort grin. Ariana lagde min fysikbog og mine papirer og min notesbog foran mig.

"Du glemte det hér på gangen smukke!", sagde hun med et smil. Jeg nikkede med et svagt smil.

"Tak!", svarede jeg stille.

Flere og flere elever strømmede pludseligt ind og satte dem og lidt efter kom vores fysiklærer.

"Stille alle sammen! Vil I være så venlige at slå op på side 32!", sagde han og der var en lettere skrattende lyd efter sig. Ja, det måtte stamme fra hans lille mikrofon han havde tæt ved munden. Så stort var lokalet hér, at der skulle bruges mikrofon, for at vi elever kunne høre hvad der blev sagt. Alle var stille bortset fra vores lærer, men pludseligt gik døren op.

Jeg og mange andre elever så Justin gå ind ad døren. Sig mig, forstod han virkelig bare at skulle skabe opmærksomhed og forstyrre når muligheden var for det?

"Spasser!", tænkte jeg olmt og kunne bare ikke lade være med at stirre olmt ned på ham. 

Han så mig heldigvis ikke. Jeg kunne fornemme flere sidde og hviske med hinanden, mens de så ned mod Justin. Ja, helt sikkert at de hviskede om netop ham! Han havde også opført sig som en lort over for mig, så jeg fandt det kun frydefuldt. 

"Ja, hævnen er sød, ikke Justin?", tænkte jeg med et ledt smil, mens jeg så ned på ham. Han så nærmest bare ud til at se fortabt ud? Jeg fattede virkelig ikke, at han virkelig gad at anstrenge sig så meget for opmærksomhed? 
"Mr Bieber, var det ikke en idé at komme til tiden frem over?", sagde vores fysik-lærer småsurt. Justin nikkede svagt, kunne jeg fornemme. 

"Sorry, jeg kommer for sent!", svarede han nærmest mumlende. Jeg undrede mig virkelig. Justin virkede helt vildt fortabt? Mange af eleverne begyndte at hviske igen. Vores lærer så på Justin og nikkede svagt. 

"Undskyldningen er godtaget, Bieber!", svarede han.

Justin nikkede og jeg lod straks mærke til at han gik op ad den trappe, der førte op mod hvor jeg og pigerne sad. Jeg kiggede hurtigt væk, da jeg så, at han pludseligt fik øje på mig. Jeg lod som ingenting.

Hvad var det han gjorde ved mig? Jeg foragtede ham, men alligevel forrådte min mave og mit hjerte mig. Det føltes som en trilliarvis af sommerfugle der var i min mave og hjertet slog flere oktaver på én gang, bare ved den superkorte øjenkontakt med ham, inden jeg nåede at se væk fra ham. 
Jeg kiggede hurtigt tilbage længere op ad trappen og så hurtigt, at han havde sat sig på rækken bag os, blot helt ovre ved trappegangen. 
Jeg sukkede svagt og lagde mit blik på vores lærer i stedet. Det var virkelig smertefuldt, at han der havde forrådt mit skrøbelige hjerte, ligefrem tillod sig at sætte sig ved rækken bag os, selvom det var et stykke væk fra mig og veninderne. 
Jeg prøvede at koncentrere mig om undervisningen og det gik da også okay godt bare lige indtil jeg hørte Justin hviske mig i øret:

"Selena, vær sød at læse dette i fuld diskretion.", hviskede han og jeg drejede overrasket mit hoved lettere bagud, til jeg så Justin's smukke brune øjne med få cm mellemrum mellem os. 

"Wow, hvorfor piner du mig sådan Justin?", tænkte jeg med et lydsvagt suk. 

Han gav mig et stykke foldet papir, hvor jeg hurtigt fangede, at han havde skrevet mit navn på. Jeg tog forsigtigt imod det. Nok gav han mig kvalme, men noget sagde mig, at han havde noget at fortælle mig med det brev. 

Jeg så blot på ham og nikkede og jeg lagde brevet ned i min skuldertaske og vendte mig mod undervisningen igen.

Jeg kunne høre ham sukke bag mig og det undrede mig faktisk allerede, at han seriøst kunne blive ved med at virke så fortabt på sådan en overbevisende måde? Måske løj Jenny faktisk?.....

Timen sluttede og jeg rejste mig med pigerne og lod mærke til at Justin stadigt sad det samme sted. Han så trist og fortabt ud og jeg fangede hans blik et kort øjeblik, men sagde intet til ham. Jeg fulgte blot strømmen ud af undervisningslokalet. Jeg stoppede op udenfor lokalet. 

"Skal du ikke med ud smukke?", spurgte Ariana med et smil. Hun stod og ventede nogle meter foran mig, sammen med Macey og Darla. Jeg smilte. 

"Bare gå i forvejen, jeg kommer om lidt!", svarede jeg og Ariana og pigerne nikkede og de gik mod udgangen.

Jeg åbnede min skuldertaske og fiskede brevet fra Justin op og foldede det ud og begyndte at læse:

"Kære Selena. Jeg ved, at vi talte sammen i kantinen og jeg fortryder stadigt min dårlige opførsel i går. Blev heldigvis en anelse glad over, at du ville tale med mig senere, men jeg kan forestille mig, at den aftale er brudt nu, efter det du fik af vide af Jenny? Jeg ved som sagt ikke, men jeg føler at jeg simpelhen er nød til at fortælle dig mine inderste tanker. Jeg er ikke så god til det dér med at skrive mine følelser og tanker ned på papir, men jeg tror det er min eneste chance for at overbevise dig, hvor seriøs jeg er med dig. Selena, du bliver nød til at tro hvad jeg siger. Jeg er faldet afsindigt for dig. Jeg kan slet ikke få dig ud af mine tanker. Jeg føler mig så tom og ensom uden dig ved min side. Tro ikke alt hvad Jenny måtte have påstået omkring mig. Ja, jeg kan nok være ret så slem, men jeg har aldrig tænkt mig, at være sådan over for dig. Du er den første pige, der får mig til at føle sådan. Det lyder sikkert som det rene vanvid i dit hoved, men jeg mener virkeligt hvert et ord jeg siger og skriver. Please, vil du ikke nok lægge alt det dårlige der er sket mellem os og give mig en chance til? Lad mig ikke gå rundt i uvished for længe! - Du har mit hjerte! Knus Justin." 

Mit hjerte begyndte at banke afsted for fulde gardiner. Jeg sukkede hårdt og lettere fortabt og lænede mig op ad væggen. Hans brev virkede så oprigtig!

Alle elever var forsvundet fra fysiklokalet og gangen, troede jeg? Jeg så flygtigt ind i fysiklokalet og så Justin sidde som den eneste på nøjagtigt samme sted, som han havde gjort hele tiden. 
Jeg tog en dyb indånding og bevægede mig stille ind i lokalet igen. Jeg vidste nu hvad Justin følte for mig og jeg valgte at tage en risikabel chance. 
Justin så mig pludseligt og han rettede sig op. Jeg valgte at tro på ham. Jeg gik op ad trappen og Justin rejste sig selv og han gik hen mod trappen, til vi mødtes på trappen. 
Han stod nu foran mig og stirrede blot på mig. Mit hjerte hamrede afsted og jeg kunne mærke min krop rystede af bar' spændinger. Vi var bare stille og så blot på hinanden. Jeg kunne se, at han stod og så spørgende på mig.

"Tilgi.......", begyndte han men jeg greb straks mine arme om hans nakke og jeg tøvede ikke med at kysse ham om noget lettere hårdt på hans læber, inden jeg slap kort efter. 
Justin lyste pludseligt hurtigt op i et stort smil og han trak mig ind til ham og jeg mærkede hans læber på ny og kort efter smagte jeg hans tunge. 
Jeg var i himmerrige og jeg havde faktisk ikke lyst til at slippe hans dejlige mund igen.........


<3 <3 <3 <3 <3 <3

Hej alle sammen! Tusind tak for jeres evige tålmodighed med at vente på nye kapitler :)

Jeg har aftalt med Kathrine, at hun på nuværende tidspunkt ikke lige kan overkomme at skrive, da hun har meget travlt med mange skoleting osv, så jeg står i øjeblikket for både Justin og Selena's synsvinkler og jeg gør alt for, at bibeholde den gamle stil, så I får mest muligt ud af det hele fra både Selena og Justin's synsvinkler af :) Håber det er godtaget fra jeres side af? :) Jeg skal gøre det så godt jeg nu kan, så her for allerførste gang har I fået en smag på min måde, at skrive Selena på. Jeg håber, at jeg har formået at ramme Kathrine's stil, som hun normalt beskriver Selena på. I skal være velkomne til at lægge en kommentar om hvor vidt I syntes dette kapitel lykkedes eller ej. Håber ikke, at I er alt for skuffede over, at Kathrine ikke lige kunne skrive kapitlet selv, men hun lover at vende stærkt tilbage igen, når hun føler gejsten for det ;)

Nå og nu noget helt andet: Så fandt Justin og Selena endelig ud af det med hinanden ;) Er de ikke søde? <3 Historien er slet ikke slut, bare rolig peeps! Den er stadigt kun ved sin begyndelse ;) Hvad tror I vil ske fremover? Vil Justin og Selena være lykkelige sammen eller hvad tror I vil ske?

Håber I er flere der vil læse videre hér?

<3 Idapigen1980

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...