Just Another Heartbreaker - Justin Drew Bieber (14+)

Det bliver noget af en udfordring da Selena skal starte på Conestoga College i Stratford. Hun kommer af en veluddannet familie, hvor især hendes far ønsker at hun kommer langt i sin uddannelse. Selena er en flittig og smuk pige, der normalt altid har passet sin uddannelse med bravour. Dog kunne det tyde på, at hendes studier og koncentration bliver sat på hård prøve, da hun pludseligt støder ind i skolens populære angriber for skolens ishockey team, selveste Justin Drew Bieber. Han er lækker som bare pokker og mange af skolens piger sværmer om ham, men der er bare det at Justin er pokkers selvoptaget og selvfed. Han øjner en chance hos Selena, men vil Selena falde for hans omklamrende smiger og bad ass attitude?//Justin og Selena er ikke kendte//

179Likes
416Kommentarer
49130Visninger
AA

20. De forbandede følelser!


Justin's synsvinkel:

"Jeg er nødt til at gå Justin.. Kan vi ikke snakke sammen senere? Efter skole?" sagde Selena, og jeg nikkede blot. Ville hun slet ikke tilgive mig? Eller følte hun bare ikke, at hun kunne snakke med mig blandt alle eleverne her? "Ses" sagde hun kort efter og jeg betragtede hende gå over til hendes veninder.

Jeg sukkede dybt og besluttede blot, at gå over til vennerne og sidde. Jeg følte, at jeg havde mistet min appetit fuldstændigt. Nok havde maden duftet nærmest himmelsk i hele kantinen, men jeg følte så mange samvittighedskvaler i mig selv, at jeg ikke følte, at jeg kunne rumme mad lige nu.

Jeg bevægede mig stille med lettere foroverbøjet hoved mod de andre. Magtede ikke, at skulle spille smart lige nu. Ja, faktisk ønskede jeg mest, at jeg havde været blevet hjemme idag. Jeg skammede mig som en sindsyg, men på den anden side, hvis jeg ikke havde været kommet i skole, så havde jeg heller ikke kunne give Selena min forbeholdne undskyldning.

Jeg sukkede hårdt og satte mig ned ved siden af Ryan. Sagde ingenting. Sad blot og betragtede mine venner grine og fjolle og deres snakken om hvilken pige der var lækrest. Jeg gad virkelig ikke deltage i deres samtale. Alt hvad der huserede mine tanker var Selena.

"Selena er sgu sygt lækker, men hun er ligesom allerede afsat!", blev jeg vækket mine tanker fra Bryan's stemme. Jeg kiggede undrende op. "Afsat? Til hvem?", spurgte jeg målløs. Troede seriøst ikke, at Selena allerede havde en kæreste? Hun havde jo slet intet nævnt om det? Ryan puffede let til mig.

"Kæft main, hvor er du langsom Justin!", grinte han og de andre grinte flabet med. Jeg rystede uforstående på hovedet. "Jamen hvem? Der er bare ingen der fortæller mig noget i det her foretagende?", svarede jeg lamslået.

"Rolig nu Justin. Jeg er ret sikker på, at Selena ikke ser andre fyre end dig! Du er jo fuldkommen skudt i hende jo og hvad jeg har kunne fornemme af, så virker hun ikke vildt afvisende over for dig! Du har hende sgu!", forklarede Chaz med et kækt smil, mens han støvsugede sin tallerken for de sidste ris og den anelse gullashsovs der var tilbage.

Jeg sukkede lettere fraværrende. "Så vær rar at fortælle mig, hvad jeg nøjagtigt gør forkert, siden hun ikke vil mig rigtigt?", spurgte jeg i en klagesang. De så alle måbende på mig. Der var et øjebliks stilhed fra dem, selv om alle andre omkring larmede med deres hyggesnak og hvad ved jeg.

"Kæft Justin! Er du forelsket?", røg det ud af Ryan med et overstadigt smil. Jeg så på ham med et løftet øjenbryn. "Haha, nej da... Det tror jeg da ikke.. Ehh, eller?", svarede jeg lettere sarkastisk og jeg vidste pludselig ikke hvor jeg skulle gøre ad mig selv. "Hmm, den er du længere ude på landet med Justin. Vi kan sgu alle se det på dig. Du ER forelsket! Se at indsé det. Du kan ikke være player resten af dit liv!", grinte Chaz smøret.

Jeg gloede på dem alle med et løftet øjenbryn. "Ej, jeg er sgu ikke forelsket!", svarede jeg. Havde virkelig ikke lyst til at indrømme foran mine venner hvor svag jeg var blevet for blot én eneste pige. Jeps indrømmet, hun havde mig faktisk i hendes hule hånd uden hun var klar over det. Jeg ville gøre alt for hende. Alt det vidste jeg, selv om jeg kun havde kendt hende i en halv uges tid. De andre grinte bare fornøjeligt. "Ja ja, bliv du ved med at overbevise dig selv Justin!", grinte Bryan flabet. "Skal du ikke have noget at spise, Justin?", kom det ovre fra Chaz. Jeg så træt på ham og rystede på hovedet.

"Nej, jeg er sgu ikke rigtigt sulten!", svarede jeg og besluttede mig for at rejse mig, for at gå. "Hvor skal du hen?", hørte jeg én af dem kalde efter mig. Jeg sukkede og fortsatte bare mod det rene ingenting. Jeg kom ud på gangen og satte mig på hug op ad et par random skabe, der ikke var min egen. Jeg sad bare helt alene og kunne høre alle elevernes mummelen nede fra kantinen af.

Pludseligt følte jeg mig ret ensom og jeg vidste bare ikke hvorfor? Måske det var dét der skulle til, så jeg kunne tænke mine planer igennem for hvad mit næste træk skulle være med hensyn til Selena? Jeg sad bare og stirrede ud i det rene ingenting og sagde ingenting. Hørte pludseligt skridt men gad ikke bruge min energi på at se efter hvem det var. Kort efter stod et par pigeben foran mig, men det var ikke Selena's.

"Hvad har du gjort ved Selena?", kom det fra en lys og ret velkendt pigestemme. Jeg kiggede op og så en køn mørkhåret Ariana. "Jeg...", begyndte jeg, men vidste ikke om jeg skulle fortsætte. Jeg rejste mig og så nu skråt ned på hende.

"Nå? Jeg vil virkelig gerne have en forklaring? For det første, så tvivler hun big time på om hun overhovedet vil med til festen på fredag og for det andet, så er hun pokkers svær at snakke med lige nu. Hun sidder som om hun befinder sig et helt andet sted? Jeg fatter intet af, hvad der sker for hende? Og du? Hvor er din hårde facade blevet af? Du opfører dig stik modsat af dit 'normale' jeg!", forklarede Ariana, mens hun understregede 'normale' med to lettere bøjet pegefingre, som i gåseøjne.

Jeg sukkede og vidste ikke hvor jeg skulle kigge hen. Jeg havde det virkelig mærkeligt i min krop. Vidste ikke om jeg skulle grine eller græde og mit hjerte bankede nærmest i en mærkelig rytme, især når jeg tænkte på Selena. Det vil sige, nærmest hele tiden. Jeg kunne virkelig ikke få hende ud af hovedet. Jeg rystede på hovedet. "Ved sgu ikke?", mumlede jeg bare, for jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle sige til det hele?

Ariana så på mig med et blik jeg aldrig havde fået fra hende før. Det var hverken mistroisk, vredt eller havde nogen antydning af kynisme. Hun så blot på mig med et nærmest bekymrende blik. Jeg sukkede igen. Mærkede pludseligt nogle fingre stryge mig let over min ene kind og jeg så ind i hendes brune øjne. "Damn Justin, er du forelsket i hende?", røg det ud af hende.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige til hende. Rystede blot på hovedet og gik væk fra hende. "Lad mig være!", svarede jeg kort og straks indtraf en brændende følelse i mit hjerte. Jeg følte pludseligt, at jeg ikke kunne magte flere af de ukontrollerede følelser. Alt var forvirrende og for allerførste gang følte jeg, at jeg ikke kunne tænke nogen som helst plan igennem. Jeg følte mig svag, fortabt og pokkers alene i hele verdenen. Jeg følte mig tom. Tom i hjertet. Tom over ikke at kunne dufte hende. Tom over at jeg ikke kunne se hendes smukke smil. Tom over ikke at kunne mærke hende tæt. Tom over, at jeg ikke kunne smage hendes skønne, fyldige og varme læber. Jeg standsede op et random sted, som åbenbart blev foran min land rover. Var jeg forel......?

Jeg tog mig til hovedet og så mig tilbage over skulderen. Kiggede mod skolen. Jeg havde virkelig lyst til at skride ad helvede til, men jeg kunne ikke. Selena var der inde. Hun dragede mig som besat. Jeg håbede virkelig, at vores samtale senere ville være positiv. Jeg begav mig tilbage med raske skridt mod skolens indgang. Jeg skulle til at åbne døren men blev uheldigt overrasket af striglen over alle strigler. Hun gav mig et olmt udtryk. "Nå, der var du?", udbrød hun fornærmet.

Jeg så undrende på hende med et løftet øjenbryn. "What?", spurgte jeg undrende. Havde jeg seriøst gået glip af noget hér? "Du ved, at du ikke kan løbe om hjørner med mig Justin!", udbrød hun fornærmet. Jeg slog en flabet latter op. "Ej Jenny, den er du sgu længere ude på landet med!", svarede jeg irriteret på hende og skulle til at gå forbi hende.

Mærkede pludseligt en hånd gribe fat om mit håndled. Jeg så irriteret tilbage på hende. "Hvad?", spurgte jeg irriteret. Hun slap ikke grebet om mit håndled. "Er der noget mellem jer?", spurgte hun irriteret. Jeg så underligt på hende. "Hvad fuck'd mener du?", spurgte jeg helt lost. Hun så mistroisk på mig med sammenknebne øjne. "Dig og Selena? er der noget mellem jer?", spurgte hun yderligere.

Jeg følte mit hjerte slog flere oktaver over, da hun sagde Selena. For det ikke skulle gå ud over Selena, så valgte jeg at forblive nogenlunde neutral. "Næh hvorfor?", spurgte jeg som om Jenny's spørgsmål ragede mig en skid. Hun slog en sarkastisk latter op. "Hah Justin, tror du jeg er fucking født i går?", grinte hun, mens hun havde placeret sine arme over kors. Jeg skulede til hende og trådte et skridt nærmere hende, så vi stod lige op ad hinanden.

"Uha skat, du kommer da rigtigt tæt på nu, hva?", udbrød hun med et smøret smil. Jeg smilte hånligt og så hende lige i øjnene. "Hør her Jenny. Hvis du så meget, som bare krummer et enkelt hår fra Selena's hoved, så skal jeg fandme sørge for, at du frem over vil frygte navnet Bieber. Er du med?", truede jeg hende og gik et skridt tilbage. Hun så måbende på mig. Jeg vendte mig om for at gå. "Hun leger bare med dine følelser, Justin. Kan du ikke fatte hvilken narrefisse hun er?", hørte jeg hende sige højt et stykke bag mig.

Jeg standsede op og jeg følte vreden blusse op i mine kinder. Jeg kunne have så meget lyst til, at gå hen og tyre hende sådan én, men jeg havde mine principper. Man slog ikke på piger eller kvinder!

Jeg valgte blot at ignorere Jenny og gik videre ned ad gangen. "Jeg ved du hørte mig, Justin!", råbte Jenny efter mig. Jeg sydede og kogte indvendigt af raseri og jeg var ikke sen til at sparke døren op til drengenes toiletter, hvor jeg begav mig ud for først at afreagere på skraldespanden med alle de brugte engangsservietter i, så den blev godt bulet og pludseligt hang skævt på væggen. Jeg prustede og så mig i spejlet. Så langtfra glad ud. Jeg tændte for hanen og pjaskede noget koldt vand i ansigtet. Følte vandet fik mig til at falde lettere til ro og jeg tog modet til mig og begav mig ud af døren igen.

Kunne allerede høre en masse elevers snakken og råben fra gangen af, da jeg stille åbnede døren. Jeg nåede dårligt ud på gangen, før jeg blev overrasket af nogle pigers råben og skrigen og jeg så en masse elever stimle dem omkring noget på gangen og papirer fløj rundt i luften.

Næste sekund blev jeg mødt af et arrigt tøsebarn, der skubbede mig voldsomt til siden, så jeg bumpede let ind i et par andre elever. Jeg så mig forvirret omkring. "Jenny?", mumlede jeg nærmest lamslået. Jeg vendte mit blik mod massen af elever der stod et stykke foran mig, hvor Jenny var kommet fra.

Jeg skubbede flere af eleverne til siden. "Flyt jer!", kommanderede jeg lettere irriteret. De flyttede sig med mindre protest. Jeg blev mødt af en hulken, hvor jeg så Ariana sidde på hug og trøste Selena nede på gulvet. En masse bøger og papirer lå spredt. Jeg var chokeret og uforstående over hvad der var sket.

"Selena?", spurgte jeg bekymret. Selena løftede sit hoved fra Ariana's skuldre og jeg mødte et grædende ansigt. Hun så op på mig. "Hvad er der sket?", spurgte jeg chokeret. Både Selena og Ariana rejste dem og så på mig. Ariana kom hen til mig. Hun så olmt på mig. "Du er sådan en idiot, Justin. Dit skuespil og playerstil gælder ikke mere! Du skal bare lade Selena være. Forstået?!", udbrød Ariana. Jeg måbede.

"Hvad fanden mener du med alt det lort?", svarede jeg chokeret. Jeg følte bare alt var imod mig nu. Hvorfor troede de nu al den slags om mig? Selena kom hulkende hen mod mig og Ariana. "Jenny forklarede det hele for mig. Hun sagde blot sandheden, at du kun er ude på at komme i bukserne på mig og at du bare lader som om jeg er så interessant, men det er jo ikke sandheden, vel Justin?", forklarede Selena arrigt med tårerne rendende ned ad hendes kinder.

Jeg blev stum. Jeg følte at ordene knudede sig sammen i min hals. "Jamen...", skulle jeg til at forklare. "Du behøver ikke at forklare Justin. Jeg er udemærket klar over, at du er skolens player og et svin uden lige!", afbrød Selena mig og hun stak pludseligt i løb væk fra mig, Ariana og alle de andre stimlende elever, som jeg nu fik skulende blikke fra.

"BANG!", jeg kunne lige så godt være blevet skudt nu. Jeg havde det elendigt. Jeg mærkede tårerne vælde frem i mine øjenkroge. Min mave knudede sig sammen og det var slet ikke af skyldfølelse. Nok havde jeg været en player for mange andre piger, men alt havde været anderledes med Selena.

Selena var min drømmepige og nu betalte jeg prisen på grund af Jenny's sygelige jalousi på Selena, at hun så skulle ødelægge alt for mig og Selena.

"Du er virkelig dygtigt, Justin!", sagde Ariana koldt og hun og mange af eleverne forlod mig på gangen. Hvad fanden skulle jeg gøre? Jeg hulkede højt, som aldrig før. Følte pludseligt at jeg var så meget ensom og forladt. Min hårde facade var krakkeleret. Jeg kunne ikke mere.  Jeg faldt tilbage ned ad væggen i skolegangen. Hørte klokken ringe ind......
Jeg vidste ikke hvor længe jeg havde siddet på gulvet, men noget sagde mig, at det ikke var længe, da der pludseligt stod to mandeben foran mig. "Justin?", hørte jeg en velkendt mandestemme. Jeg fjernede hænderne fra mit ansigt og kiggede op.

"Jack?", svarede jeg lavt. Han så skulende på mig. "Hvad laver du hér, Justin? Burde du ikke være til time?", spurgte han lettere irriteret. Jeg tørrede det småfugtige ansigt med min håndryg og rejste mig op. Jeg nikkede svagt.

"Hmm, burde du så ikke få fart på?", spurgte Jack yderligere. Jeg nikkede bare. Orkede ikke at sige særligt meget lige nu. Jeg følte mig tom for ord. Jeg gik stille forbi Jack med retning mod mit skab og åbnede det. Skulle have fysik. Et af de fag jeg kunne klare mig okay i, men nu var det ikke så meget det jeg havde i tankerne lige i øjeblikket.

Jeg greb ud efter min fysikbog og begav mig stille mod fysiklokalet, der var et af de store lokaler, hvor vi snildt kunne være tre store klasser på én gang.

Jeg gik ind ad døren og følte bare at alle gloede mærkeligt på mig. Flere sad og hviskede med hinanden, mens de så ned på mig. Jeg havde så meget en idé om, at alt det sladren havde med det opgør i gangen før at gøre. Mr Collins kom hen og så olmt på mig.

"Mr Bieber, var det ikke en idé at komme til tiden frem over?", sagde Mr Collins småsurt. Jeg nikkede svagt. "Sorry, jeg kommer for sent!", svarede jeg nærmest mumlende. Jeg orkede bare ikke, at svare igen lige for tiden. Det var som om alt bare var ligegyldigt nu. Jeg havde intet at kæmpe for. Mange af eleverne begyndte at hviske igen. Mr Collins så bare målløst på mig og nikkede svagt. "Undskyldningen er godtaget, Bieber!", svarede han.

Jeg nikkede og begav mig træt op ad den halvlange trappe hvor der var flest ledige pladser. Jeg lagde straks mærke til Selena, der sad en række foran hvor jeg havde sat mig. Jeg kunne se mine venner sidde et andet sted og de forstod sikkert ikke hvorfor jeg pludseligt havde sat mig et andet sted end dem. Jeg burde følge med i Mr Collins undervisning, men jeg kunne ikke. 

Det nagede mig virkeligt, at Selena ikke kendte til mine inderste følelser for hende. Okay, helt ærligt. Det var faktisk ved at gå op for mig, at jeg havde fået oparbejdet temmelig mange følelser for hende, men det skulle ingen vide, end ikke mine venner. Jeg ville ikke fremstå som et svagt fjols. Var der endelig nogen der skulle vide det, så var det Selena. Men hvordan skulle jeg forklare det for hende, så hun ville tro på mig? 

Jeg måtte gøre noget, eftersom jeg var sikker på, at hun nok ikke ville snakke med mig efter skole, som hun havde lovet ellers. Helt sikkert ikke efter det Jenny havde sagt til hende. Jeg måtte gøre noget uventet, noget der slet ikke lignede mig normalt at gøre. For første gang skulle jeg ligefrem skrive mine inderste tanker ned på papir. Jeg greb efter min notesblok, der ellers var beregnet til timerne. Jeg skrev sjældent særligt meget ned i fysiktimerne, så jeg begav mig til at skrive til hende: 

"Kære Selena. Jeg ved, at vi talte sammen i kantinen og jeg fortryder stadigt min dårlige opførsel i går. Blev heldigvis en anelse glad over, at du ville tale med mig senere, men jeg kan forestille mig, at den aftale er brudt nu, efter det du fik af vide af Jenny? Jeg ved som sagt ikke, men jeg føler at jeg simpelhen er nød til at fortælle dig mine inderste tanker. Jeg er ikke så god til det dér med at skrive mine følelser og tanker ned på papir, men jeg tror det er min eneste chance for at overbevise dig, hvor seriøs jeg er med dig. Selena, du bliver nød til at tro hvad jeg siger. Jeg er faldet afsindigt for dig. Jeg kan slet ikke få dig ud af mine tanker. Jeg føler mig så tom og ensom uden dig ved min side. Tro ikke alt hvad Jenny måtte have påstået omkring mig. Ja, jeg kan nok være ret så slem, men jeg har aldrig tænkt mig, at være sådan over for dig. Du er den første pige, der får mig til at føle sådan. Det lyder sikkert som det rene vanvid i dit hoved, men jeg mener virkeligt hvert et ord jeg siger og skriver. Please, vil du ikke nok lægge alt det dårlige der er sket mellem os og give mig en chance til? Lad mig ikke gå rundt i uvished for længe! - Du har mit hjerte! Knus Justin." 

Jeg sad og læste brevet igennem en ekstra gang, blot for, at være sikker på, at jeg ikke havde formuleret mig forkert. Jeg var tilfreds og foldede papiret sammen og skrev "Selena" på. 

Jeg rykkede mig hen bag hende. Indsnusede duften af hende, som var det den allerbedste duft i hele universet. Hun gjorde mig tosset og skør i hovedet. Hun sad helt optaget i hendes noter og i undervisningen. Ariana sad på den ene side af hende og Macey på den anden side og Darla til sidst. 

Jeg bukkede mig lettere forover for at hviske Selena i øret. Ariana lod sig øjensynligt mærke af det. Hun sagde intet, men gav mig blot et olmt blik. Jeg smilte svagt til Ariana og hun kiggede lettere ukoncentreret væk. 

Jeg nød duften af Selena's blottede hals. Hendes parfume fik mig til skyerne og jeg havde bare så meget lyst til at kysse hende blidt, men jeg lod være. Jeg måtte hellere være forsigtig. 

"Selena, vær sød at læse dette i fuld diskretion.", hviskede jeg og hun drejede overrasket sit hoved lettere bagud, til hun så mig ind i øjnene. "Damn, de øjne gør mig skør!", tænkte jeg med et lydløst suk. 

Jeg rakte hende det foldede papir, som hun forsigtigt tog imod uden protest. Hun smilede ikke, men så heller ikke sur ud. Jeg lod dog til gengæld mærke til, at hendes øjne var efterladt lettere røde. Helt sikkert på grund af gråden? 

Selena nikkede og hun lagde straks det foldede papir ned i hendes skuldertaske. Hun vendte sig mod undervisningen igen. Jeg sukkede dybt bag hende og følte bare, at jeg ikke kunne gøre mere nu. Jeg magtede ikke at rykke tilbage til min plads med fysikbogen. Resten af timen, sad jeg bare og stirrede på hende og undgik ikke en eneste bevægelse fra hende. Hun så slet ikke tilbage en eneste gang. Timen sluttede og jeg turde ikke andet end at give hende plads til at gå i fred, så hun ikke skulle tro at jeg bare prøvede at stalke hende....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...