Just Another Heartbreaker - Justin Drew Bieber (14+)

Det bliver noget af en udfordring da Selena skal starte på Conestoga College i Stratford. Hun kommer af en veluddannet familie, hvor især hendes far ønsker at hun kommer langt i sin uddannelse. Selena er en flittig og smuk pige, der normalt altid har passet sin uddannelse med bravour. Dog kunne det tyde på, at hendes studier og koncentration bliver sat på hård prøve, da hun pludseligt støder ind i skolens populære angriber for skolens ishockey team, selveste Justin Drew Bieber. Han er lækker som bare pokker og mange af skolens piger sværmer om ham, men der er bare det at Justin er pokkers selvoptaget og selvfed. Han øjner en chance hos Selena, men vil Selena falde for hans omklamrende smiger og bad ass attitude?//Justin og Selena er ikke kendte//

179Likes
416Kommentarer
49177Visninger
AA

12. Ballade af inspektøren.

Selenas synsvinkel.  

"Sig mig, lytter du til andres samtaler?" spurgte jeg ham med et løftet øjenbryn. Hvor var han lige kommet fra? Havde han bare stået og smuglyttet? Han havde forhåbentlig ikke været bag os hele tiden. Et grin kom fra Justin, og han satte sig på en stol foran os. "Hey, det er min plads!" protesterede en dreng med briller og sandfarvet hår.  

"Connor! To sekunder ikk?" sagde Justin bare tonløst. "Justin, jeg skal altså sidde der!" sagde drengen der åbenbart hed Connor, og han så på Justin med et bestemt blik. Justin sendte ham bare et koldt og irriteret blik tilbage. Jeg fik helt ondt af Connor. "To sekunder for helvede" vrissede Justin svagt.  

Jeg så på Justin med et spørgende blik, da han bare sad og diskuterede med Connor. Han smilede bare skævt til mig, og lænede sig ind over vores bord. "Så, hvad vil du spørge mig om?" spurgte han nysgerrigt, og hævede det ene øjenbryn på en flirtende og charmerende måde. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige, og derfor sad jeg faktisk bare og nærmest stirrede på ham. "Eh.." mumlede jeg tøvende.  

Han opgav tydeligvis at få et svar ud af mig, for i stedet kiggede han hen på Ariana med et smil. "Hvad vil hun spørge mig om?" spurgte han. Jeg så en smule irriteret på Justin, da jeg jo altså godt kunne svare selv, og Ariana ikke behøvede at snakke for mig. "Jeg kan altså godt svare!" sagde jeg flabet. Han vendte igen sin opmærksomhed mod mig, og da han blinkede kort til mig, mærkede jeg svagt varmen stige i mine kinder. Rødmede jeg lige? Pga Justin?  

"Jeg venter?" sagde Justin spørgende, og smilede et flabet smil. Et suk forlod mine læber, og jeg begyndte at sno min finger om en tot hår. "Så?" spurgte Justin utålmodigt. "Om jeg må tage Ariana med til festen på fredag?" sagde jeg så spørgende med et lydløst suk. Jeg slap min hårtot, og bed mig så svagt i underlæben. "Selvfølgelig" svarede han med et stort smil, hvorefter han lænede sig tilbage i stolen.  

"Hallo, jeg skal bruge min plads! Du skal heller ikke have geografi!" konstaterede Connor irriteret. Han fik et blik fra Justin. "Hallo fister! Jeg taler sku lige med pigerne her! Kender du ordet tålmodighed?" spurgte han med et flabet smil. Jeg smilede ubevidst af hans kommentar.  

"Okay, så kommer vi med" sagde jeg smilende og afbrød derved drengenes lige diskussion. Justin rejste sig med et stort smil plantet på sine læber. "Fedt! Jeg garanterer, at det bliver sjovt! I får tiderne på et senere tidspunkt, men jeg går stærkt ud fra at festlighederne går i gang klokken syv om aftenen. Det plejer i alt fald at være sådan!" forsikrede han os med et kort grin. Jeg så kort hen på Connor, der hurtigt havde sat sig på stolen, hvorefter jeg igen vendte min opmærksomhed mod Justin, da han snakkede til mig.  

"Hvad tid skal jeg hente dig? Vil det passe med tyve i?" spurgte han smilende, hvilket fik mig til at smile. "Du behøver ikke at hente mig. Jeg følges med Ariana. Hvis du bare kan give mig adressen, så klarer jeg og Ariana den derfra" forklarede jeg ham med et skævt smil. Vi kunne sagtens kommer derhen selv, og hvis vi nu ville hjem tidligere, så kunne vi altid det, hvilket vi ikke kunne hvis Justin kørte os.  

Justin nikkede svagt, og ærlig talt virkede han en smule skuffet. "Jeg får lige Bryan til at give mig hans adresse, jeg kan nemlig ikke huske den korrekt. Så du får den senere smukke!" forsikrede han mig, og jeg lagde mærke til at han kaldte mig smukke. Jeg løftede svagt det ene øjenbryn.  

Et grin kom fra Justin, mens han kiggede rundt i lokalet. Dog kiggede han hurtigt ned på os igen. "Ser ud til, at læreren er meget forsinket, eller også får I fritime! Den er tyve over, såeh! Hygge piger!" sagde han med et grin. Han skulle til at gå, da han pludselig vendte sig om mod Connor, og lænede sig ned på hans bordplade. "Nååårh, er det hårdt, at I nok ikke skal have time alligevel? Hvor synd!" sagde han, hvorefter han grinte af sin egen kommentar.    

Han gik hen til døren, og vendte sig ved dørkammen. "Hygge" sagde han grinende, og vinkede så kort, inden han forsvandt. Jeg grinede kort af ham, og vendte så min opmærksomhed mod Hr. Haroldsen, da han kom gående ind i klasselokalet.  

"Undskyld forsinkelsen" startede han ud. "Jeg har nogle ark til jer, som i bare skal gå i gang med" afsluttede han så, og delte nogle ark ud til os, og jeg gik straks i gang med mit ark.  

***

Et suk forlod mine læber, da jeg gik ud fra toilettet. Jeg skulle til at klæde om nu, og så skulle jeg have idræt. Uheldigvis havde hverken Macey eller Ariana idræt, så jeg var fuldkommen alene, da de jo som sagt var mine eneste veninder.  

Jeg kunne høre fnisen der forsvandt længere og længere væk, dog tænkte jeg ikke nærmere over det, da jeg bare gerne ville have idræt overstået. Ikke at jeg havde noget imod idræt, nej faktisk så elskede jeg idræt, men jeg fandt det bare utrolig akavet at jeg ikke snakkede med nogle af de piger, som jeg havde idræt med. Det ville være så meget sjovere, hvis bare Ariana eller Macey havde idræt.  

Jeg gik hen til tøjbunken, som var mit nye idrætstøj. Jeg begyndte så at trække mine shorts af, hvorefter jeg tog min top af. Jeg fik smidt min bh, og tog så min grå sports-bh på, hvorefter jeg tog den røde tanktop på, som jeg havde fået leveret. Jeg tog fat i de grå shorts, og skulle til at tage dem på, da døren pludselig blev brast op, og jeg skreg forskrækket. Jeg havde regnet med at en af pigerne ville komme, men i stedet stod Justin her nu med røde kinder.  

"Justin? Hvad fanden laver du? UD! Dit ulækre svin!" skreg jeg chokeret. Jeg stod her i tanktop og trusser, og så braste han pludselig ind. Hvad fanden havde han lige gang i?! "Selena, du kan ikke tage de shorts på!" udbrød han forlegent. Hvad skulle jeg gå rundt i trusser, eller hvad havde han lige tænkt sig? Jeg så på ham med et rasende blik, og jeg var helt oppe i det røde felt.  

"Det kan du bande på, at jeg kan! Bare vent til at jeg får fortalt vores træningslærer, om hvor klamt et svin du er!" vrissede jeg vredt. Han flåede shortsene ud af mine hænder, og hvis jeg ikke var helt oppe i det røde felt før, var jeg det i hvert fald nu, det var helt sikkert. "Justin? Hvad fanden laver du? Giv mig dem!" skreg jeg rasende. Han rystede på hovedet. "Selena, du må tro på mig! Du skal ikke nyde at gå med dem nu!" forsikrede han mig.  "Hvad fanden mener du? Du kan ikke bare komme brasende ind i pigernes omklædningsrum, som én eller anden Don Juan og forlange, at pigerne smider tøjet for dig! Du er fandme så klam Justin! Jeg vidste, at der var noget muggent ved dig!" råbte jeg.  

"SELENA! NU HØRER DU KRAFTEDME EFTER HVAD JEG HAR AT SIGE! FORSTÅET?" råbte han tilbage, og gjorde mig fuldstændig mundlam. Jeg var fuldkommen målløs, og vidste ikke hvad jeg skulle sige.  

Tårerne begyndte at presse på, og jeg satte mig skræmt på bænken, mens tårerne langsomt løb ned af mine kinder. "Justin, hvorfor gør du det her mod mig?" spurgte jeg grædende, og dækkede mit ansigt med mine hænder. Han havde ingen ret til at være sur på mig. Det var ham der var brast ind i pigeomklædningsrummet, og taget mine shorts fra mig.  

Chokeringen og tristheden var blevet erstattet med vrede, og jeg var igen oppe i det røde felt. Jeg fjernede hænderne fra mit ansigt, og så på Justin med et rasende blik. "Hvem fanden tror du, at du er Justin?" spurgte jeg med afsky i stemmen. Han svarede mig ikke, men lagde blot sin pegefinger på mine læber, og fik igen kort mig mundlam. Et suk kom fra ham.  

"Jeg så Jenny, Taylor og Bianca stå ved dit idrætstøj, mens du var på toilettet. De proppede kløpulver i dine shorts, så det vil resultere, at du vil begynde at klø dig noget så forfærdelig i dit skridt, hvis du tog dem på! Blot det jeg ville sige Selena!" forklarede han, og lød helt trist i stemmen. Var han kommet herind for at… hjælpe mig? Jeg så chokeret på Justin, og var helt tom for ord.  

"Er det sandt?" spurgte jeg så langsomt. Han nikkede bekræftende. "Ved godt det er varmt udenfor, men jeg vil foreslå dig at tage de grå træningsbukser på i stedet! Dem har de ikke rørt ved! Stol på mit ord Selena! Cross my heart!" foreslog han, og lavede en krydsende bevægelse over sin brystkasse. Han gik hen mod døren, og vendte sig kort mod mig igen. "Jeg håber ikke, at dette optrin har ødelagt det hele for os? Jeg kan som sagt virkelig godt lide dig smukke!" sagde han alvorligt, og forsvandt så.  

Jeg kiggede målløs efter ham. Mit blik gled hende på træningsbukserne, og jeg trak langsomt i dem. Jeg måtte bare stole på, hvad Justin havde sagt. Jeg havde aldrig set ham så alvorlig før. Jeg gik ud på toilettet, og kiggede mig i spejlet. Jeg tørrede så mine kinder med venstre håndryg, da de stadig var fugtige efter mine tårer.  

Jeg bevægede mig så ud mod plænen, og kunne høre nogle råbe op. Jeg kunne med lethed genkende stemmen som Justins. Han var ved at skændes med en træner. Jeg fik øje på Jenny i pigeflokken, og jeg gik med bestemte skridt hen mod hende. Vreden kom igen frem i mig, og jeg knyttede næverne.  

Jeg kom helt hen til Jenny og hendes lille flok, og jeg stak hende en lussing. Et chokeret skrig forlod hendes læber, og hun så på mig med store øjne, mens hun tog sig til sin nu røde kind. "Hvad skulle det til for?" vrissede hun forfærdet med sin lyse stemme, og jeg kunne mærke de andres blikke på os. "Hold dig fra mit idrætstøj, Blondie" svarede jeg hende koldt.  

Det her var en ny side, som folk normalt aldrig så, og da slet ikke nede i skolen. Men Jenny var selv ude om det. Hun havde først kastet smoothie på mig i går, og nu ville hun også gøre mig til grin foran alle, hvilket hun på en måde også havde gjort med smoothien.  

Hun så måbende på mig, da jeg svarede hende igen. Det gik tydeligvis op for hende, at hun nok måtte have en kold facade for ikke at blive til grin, og hendes ansigtsudtryk blev hurtigt tonløst. "Hvad sagde du lige?" sagde hun med irritation i stemmen.  

"Er din hjerne for lille til at kunne forstå alle de ord? Du er heldig, at du har udseendet med dig, for klogheden er der ikke. Skal jeg skære det ud i pap? Hold dig fra mit idrætstøj, og hold dig fra mig" svarede jeg hende stadig fuldkommen koldt, dog med en klang af flabethed i stemmen.  

Hun så på mig med åben mund, og havde åbenbart ikke noget at svare igen med. I stedet gik hun helt hen til mig, og begyndte at rykke mig i håret. Oh no, you just didn't bitch. Jeg skar en grimasse, og satte mine negle i hendes arm, der resulterede i at hun begyndte at skrige. "Piger!" råbte træner Doyle, og gik Jenny væk fra mig.  

"Jeg er ikke færdig med dig, Gomez" skreg Jenny rasende, og prøvede at komme fri af træner Doyles greb. Jeg så på hende med et løftet øjenbryn, og gav hende så en knytnæve lige på næsen, og gav hende derved næseblod. Jenny begyndte at skrige som en sindssyg. "Gomez, op på kontoret nu!" sagde træner Doyle rasende, og jeg rystede kort min hånd, hvorefter jeg vendte mig om og gik min vej.  

"Jenny få tørret den næse, og så skal du også op på kontoret" kunne jeg høre træner Doyle råbe. Jeg burde være skuffet af mig selv, og sige undskyld til læreren, men det eneste jeg kunne tænke på, var sejren og den stolthed jeg følte. Jeg smilede triumferende, og gik så ind i pigernes omklædningsrum igen, hvor jeg hurtigt fik mit normale tøj på igen.  

Jeg gik ud på gangen, og ned mod kontoret. Et smil var plantet på mine læber, da jeg bare havde haft lyst til at slå Jenny hele den korte tid jeg havde kendt hende, og nu fik jeg gjort det. Jeg kom ind på kontoret, og så på sekræteren. "Jeg skal snakke med inspektøren" forklarede jeg hende kort, og hun nikkede kort, hvorefter hun pegede hen på en dør. "Han er derinde" sagde hun kort.  

Jeg nikkede svagt, og gik så hen til døren som jeg selvfølgelig åbnede, hvorefter jeg gik derind. "Miss Gomez, hvad skal du her?" spurgte han overrasket, og havde nok ikke ventet at se en mønsterelev som mig her - ups. "Jeg blev sendt herop af Mrs Doyle" forklarede jeg, og satte mig på en stol foran hans skrivebord, da han gjorde tegn til at jeg skulle sætte mig. "Og hvorfor så det?" spurgte han forbløffet.  

Jeg skulle til at svare, da døren gik op og Jenny kom gående ind med vat op i næsen. Kønt syn - not. Inspektøren løftede overrasket begge øjenbryn. "Mr Strickland, jeg gjorde ingenting. Det var Selena der gik amok og slog mig lige i hovedet" sagde hun hurtigt, og sendte et dræberblik til mig. Dog kunne jeg ikke tage det seriøst, da hendes næse var fuldkommen stoppet med vat.  

"Er det rigtigt, Miss Gomez?" spurgte Mr Strickland, og så afventende på mig, der bare nikkede tavst. "Jeg er meget skuffet over dig. Du får en seddel med hjem og eftersidning" sagde han med en bebrejdende klang i stemmen.  

Jeg bed mig ubevidst i underlæben, da han fortalte mig om min straf. Min mor ville få et flip på mig, når jeg kom hjem med en seddel, hvor der stod at jeg havde slået en ned. Jeg nikkede tavst, tog imod seddelen, og gik så ud fra kontoret.

Jeg gik direkte ned mod mit skab, som jeg hurtigt åbnede og smed min seddel derind. Jeg var begyndt at tro, at der kun skete dårlige ting for mig på den her skole. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...