Never

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2013
  • Opdateret: 3 aug. 2013
  • Status: Igang
Livet kan ændres på et øjeblik. det må 13-årige Hannah bevidne da hun og hendes bedste veninde, Judith bliver ramt af en bil på vej hjem. Hannah isolerer sig fra omverdenen. Men hjælpen kommer fra en uventet kant

1Likes
0Kommentarer
330Visninger
AA

1. Kapitel 1- når et lys slukkes- nik og jay

 

 

"Hannah" er der en der råber. Jeg vender mig om,  Min bedste veninde Judith kommer løbende mod mig. Hun stopper lige foran mig "Hej søde" siger jeg. Hendes grønne øjne undersøger mit ansigt "Søde hvad er der. du ser ud som om der er noget galt" hun ser bekymret på mig "Far ringede i går. han kommer ikke hjem til min fødselsdag " jeg kan mærke tårene presse sig på. Jeg blinker dem væk " Hannah. du vidste jo godt han ikke ville komme. sådan er det jo hver gang" Judith giver mig et kram. "Ja inderst inde. Men jeg havde bare sådan håbet " Skuffelsen overvælder mig. Jeg lader bare Judith trække mig ned i klassen. Hvert år har jeg håbet at far ville komme hjem, og hvert år er jeg blevet skuffet. Da jeg var yngre, sagde mor altid at han skulle arbejde. Men hun ved godt at jeg kender sandheden. Far har ikke lyst til at se mig. Den tanke føltes som et slag i maven "Hannah" siger Judith, og river mig ud af min tankestrøm" Lad vær med at tænk mere på din far. han er ikke det værd"  Jeg fremtvinger et smil. Judith kender mig så godt. På en måde ved vi altid hvad hinanden tænker.

"Som i ved" siger vores klasselærer Lene. alle bliver hurtigt stille " skal vi på lejrtur i næste uge" Hun kaster et blik ud over klassen. Det vrimler allerede med hænder i vejret. Men Lene ignorerer dem. Jeg skæver til Judith, Hun sidder med halvt åben mund. jeg forstår hende godt. sidste gang vi var på lejrtur, endte det med at næsten alle pigerne sad grædende i vores hytte. Efter det, har lærerne nægtet at tage nogen steder med os. " Og jeg venter en god opførsel fra jer i år" Siger Lene som om hun har hørt mine tanker.  Nogle gange kunne det faktisk være praktisk, hvis man kunne læse folks tanker.

Judith og jeg følges hjem, Det gør vi næsten altid " Hun kan da ikke mene, det med den lejrtur!" Judith ser skræmt ud  " Oh jo det tror jeg nu hun gør" Jeg griner af Judiths udtryk. Hun himler med øjnene. Det får mig til at grine endnu mere. Ud af øjnekrogen ser jeg en bil kører over for rødt. Direkte over mod os." Judith pas på" Råber jeg. Men det er for sent. Som i slowmotion ser jeg bilen ramme hende. "Hannah" Skriger hun "Judith" . og så bliver sort.

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...