Barn af natten

Dette er mit bidrag til 'Inspireret af en sang'-konkurrencen. Denne novelle er inspireret af 'Børn af natten' af Panamah.
Amanda er en alternativ pige, der ikke har det for godt derhjemme. Hendes mor eksisterer kun som et 'STOP' signal mellem Amanda og alle de ting, som Amanda gerne vil. Om natten sniger Amanda sig i byen med sin veninde Sarah - de to piger er de rene modsætninger, men det virker på en eller anden måde for dem. Amanda leder efter fyren, der kan få hendes hjerte til at hoppe et slag over - mon hun finder ham?

1Likes
2Kommentarer
308Visninger

1. Barn af natten

Døren til lejeligheden smækker. Amanda vågner. Hun føler efter – og føler ingenting. Mor er hjemme. Amanda sætter sig langsomt op i sengen. Der kommer næsten intet lys ind ad vinduet. Hun smækker sine pyjamasbeklædte ben ud over kanten, netop som moren træder ind af døren. ”Hej skat, er du stadig oppe?” spørger moren pædagogisk, mens hun lynhurtigt kaster et blik rundt i rummet i søgen på uønskede gæster. Amanda venter irriteret på, at kvinden forlader hendes værelse. ”Har du haft en god dag?” forsøger moren igen. Amanda svarer ikke på moderens spørgsmål. Hvorfor skulle hun? Det er de samme hver dag. Klokken nærmer sig tolv. Hun skal mødes med Sarah i byen om en time. Moren forlader rummet med et demonstrativt suk.

     Amanda trækker trøjen over hovedet. Hendes favorit kjole hænger på første krog i skabet. Hun kommer hurtigt i den – retter lidt på nederdelens lag af hullede blonder. Overdelen er fuld af nitter. Det er ikke de der tøsede nitter, men nogen, som man rent faktisk kan stikke sig lidt på. Hun smiler til sit spejlbillede, inden hun finder sit sorte nittearmbånd frem, mens hun overvejer, om hun skal tage det matchende halsbånd på. Amanda beslutter sig for, at det er nok med nitterne. Der er gået huller i hendes nylonstrømper, men det er nu godt nok. Hendes sorte hår hænger fladt ned. De røde tjavsede spidser snitter lige hendes skuldre. Med et suk begynder hun at toupere sit hår.

     Mobilen ringer – det er Sarah. ”Er du klar?” Selvfølgelig er hun det. Et fyldigt lag eyeliner omkranser hendes øjne, da hun ser sig selv i spejlet en sidste gang. Amanda river sine elskede truckerstøvler frem fra deres gemmested. De udtjente deres job år tilbage. Hun ved, at moren nu er gået i seng. Mobilen ryger ned i BH’en, inden hun svinger sig ud af vinduet. En rusten stige hjælper hende ned på jorden fra anden sal. Hun rammer det fugtige græs med en dump lyd. Et hurtigt blik over skulderen mod det mørke vindue og så er hun på vej til byen.

 

Sarah står og vugger i sine tårnhøje hæle for enden af hovedgaden, da Amanda drejer om hjørnet. De to piger nikker til hinanden, inden de forlader mørket for at indtage de neonbelyste diskoteker. Amanda rækker hænderne op mod den mørke himmel og drejer en runde – selv månen synes at have forladt dem. Sarah løfter lidt op i sit lange blonde hår. En fyr ser i hendes retning – hurtigt bliver der slået med håret, inden hun forsætter i sin lårkorte kjole.

     Pigerne går med et godt stykke imellem sig. Mændene pifter efter Sarah, mens de trækker sig forskrækket væk fra Amanda. Hendes blik er som is, når hun kaster et lynende blik efter rapkæftede kommentarer. De slutter sig sammen som et umage par, da de træder ind i det første diskotek for at overtage dansegulvet. Det er deres absolutte favoritsted. Det er som om, at de ejer stedet. Vagterne kigger mistænksomt på dem, men et sukkersødt smil fra Sarah holder dem tilbage. Den pumpende popmusik rammer pigernes ører. Amanda stopper kort op, så hun kan scanne rummet for lækkerier – umildbart intet interessant. Hendes hjerte banker uforløst.

     Sarah presser sig selvsikkert ind mellem en tøs og hendes dansepartner. Hun blinker med sine falske øjenvipper og vrider sig til musikken, så den stakkels fyr glemmer alt andet end hende. Sekundet efter glider hun videre til den næste, mens mændene ser fortabt efter hende. Hendes lange ben snurrer sig om den nærmeste stripperstang, mens hendes barm følger musikkens takt. Amanda står som flokkens sorte får og nyder venindens provokerende opførsel. De er måske et umage par, men Sarah er præcis lige så uinteresseret i, hvad andre tænker om hende, som Amanda selv er. Hun søger rummet for andre alternative, men igen i nat finder hun kun sig selv. Hun venter, indtil Sarah har fanget alles opmærksomhed, før hun dukker op på dansegulvet ved Sarahs side. De to smiler kort til hinanden, inden de lader musikken føre dem. Efterhånden er dansegulvet blevet tømt. Ingen vil danse med de to. Mændene står med sultne blikke, mens Sarah og Amanda danser op ad hinanden.

     Pludselig tager en fyr sig sammen til at indtage dansegulvet og trække Sarah til sig. Hun smiler kælent og vrikker med hofterne i den stramme kjole. Amanda kaster hurtigt et nysgerrigt blik rundt, netop som en fyr river hende ud af hendes symbiose med musikken. Han er køn, men ikke noget specielt. Hvid skjorte og blå jeans. Klassisk. Hvad skulle han kunne tilbyde hende, som hun ikke allerede har prøvet? Han hvisker hende i øret, men hun kan ikke høre, hvad han siger – hun er også ligeglad. Hun griner falsk som respons. Hun følger musikken – lukker øjnene, mens hun danser op ad ham. Han ligefrem stinker af selvsikkerhed. Sarah har dumpet sin fyr til fordel for en mere tilfredsstillende.

 

Musikken pumper. Amanda kan mærke, hvordan hendes hjerte slår i takt med bassen, mens hun sniger sig væk fra sin dansepartner. Sarah følger hendes eksempel. De overlader dansegulvet til sig selv. Sarah trækker Amanda ud på gaden. Hun har fået nok af de samme sted. De samme mennesker. Man kan se Sarahs ånde, da hun puster ud under nattehimlens opmærksomme øje.

     Det næste sted er dunkelt af røgen fra røgkanonerne. Rundt omkring står grupper om poolborde. Sarah holder sig lidt bag Amanda. Hun er mere til diskotekerne. Her drøner Rammstein ud for fulde drøn. Folk mere råber med end synger med. Amanda indånder røgen og smiler kort til de mørke hjørner. Her føler hun sig hjemme.

     Helt bagerst i lokalet ser Amanda én, der for første gang fanger hendes interesse. Han står med køen og ser koncentreret på spillet for hans blik. Hans hår er sort og går til lige under hans kæbe. Hans Black Sabbath trøje har klart set bedre dage, mens hans jeans er nyeste mode. Han har et stort nittearmbånd om den ene arm, mens den anden er præget af en utydelig tatovering. Alle andre tager sig udslukte ud, når man en gang har fanget hans årvågne blå øjne.

     Amanda bliver langsomt trukket frem mod denne ukendte fyr. Hans øjne gløder nysgerrigt, men han har fortsat fokus på spillet. Det er som om, at han allerede ved, hvem hun er. Det chikanerer Amanda, at han ikke udviser direkte interesse, netop fordi hun selv reagerede så voldsomt på ham. Sarah kommer op på hendes side – naturligvis med åbenlys interesse rettet mod en helt anden fyr. Da Amanda ser ham, smiler hun kort. Selvfølgelig. Fyrens T-shirt er spændt ud over hans voluminøse brystkasse, mens han overlegent giver Sarah elevatorblikket, fuldstændig som om hun ikke var noget specielt. ”Hey, Mike! Se, hvad natten tilbyder!” råber fyren hen over larmen. Den langhårede fyr giver ham et kort blik, inden han fortsætter med sit spil.

     Sarah smiger sig hurtigt ind på den trænede fyr, så Amanda står alene midt i rummet. Hun kan høre sine truckerstøvler slå mod gulvet, som hun tager de først skridt hen mod poolbordet. Hendes selvtillid vokser i takt med at afstanden nedlægges. Hun stiller sig hen til Mikes modtander, sender ham et nedladende blik og siger:” lad mig”, mens hun tager køen ud af hånden på ham med et djævelsk smil. Mike holder minimalt øje med hende, mens hun triller den første kugle i hul. Kuglen efterfølges hurtigt af den næste. Mike rejser kort sit ene øjenbryn, mens hans tidligere modstander mukker:” de lå heldigt!” Amanda kaster ham et koldt blik og udser sig en mere besværlig kugle, som hun sender i hullet med en smule held. Mike kigger for første gang rigtigt på hende. Han nikker med et træk i mundvigen, mens Amandas kugle rammer kanten af hullet og hopper tilbage på banen. Hun presser irriteret sine lange negle ind i håndfladen.

     Amanda fortsætter sit spil med Mike. Det går op for hende, at han ikke blot virker tiltrækkende på hende – faktisk viser næsten alle piger ham interesse.

”Nå, Amanda! Kan du skyde den der i?” spørger Mike med et overlegent smil. Amanda kigger på kuglen, der ligger ufatteligt simpelt. ”Selvfølgelig!” svarer hun med et fornærmet fnys, mens hun bevæger sig rundt om bordet. Hun står helt op af Mike, da hun tager sigte. Hun kan mærke varmen fra hans krop. Hendes hjerte hæver tempoet, og hendes koncentration svinder. Hun bider sig selv i kinden i bitter indsigt – hun kommer ikke til at skyde kuglen i hul. Hun kan mærke Mikes åndedræt mod sit øre, da han læner sig ind mod hende. ”Held og lykke!” hvisker han. Hun misser. Kuglen snitter den sorte, der går i hul. Hun har tabt. Amanda bidder tænderne sammen, inden hun vender sig rundt og sender Mike et strålende smil.

     Alt forsvinder for Amandas blik. Alt. Med udtagelse af Mikes blå øjne, der skinner op som et ensomt lys i natten. Et tegn på håb – på varme. Hun kan høre drengene grine et fjernt sted i baggrunden. Mike hvisker noget i hendes øre, som hun ikke opfatter. Hun nikker blot. Hun kunne følge ham til verdens ende. Følge ham som en trofast hundehvalp. Sådan havde hun det i hvert fald, mens hun var forsvundet i hans øjne. Da hendes trance bliver brudt, går det op for hende, at hun ikke kan se Sarah længere. Heldigvis kan veninden da passe på sig selv.   

 

Mike smider sin læderjakke over skulderen, da de går gennem gaderne. Hans læderstøvler er gejlet op med nogle nitter. Han griber Amandas hånd og svinger hende ind til sig. Hun smelter ind i hans omfavnelse, mens hans læber finder hendes. Hun kan mærke, hvordan hans tænder får fat i hendes underlæbe. Han trækker den lidt ud, inden han slipper hende helt. Hun står først som paralyseret, inden hun kan følge ham igen. De går hånd i hånd, mens kulsort bliver til gråt.

     Opgangen er mørk og dyster. Et lille vindue lukker solens orange morgenskær ind, men Amanda må stadig lade sig føre. Mike spilder ikke tiden med at tænde lyset. Han tager hende ned i kælderen, hvor han låser sig ind i en lille lejelighed. Amandas øjne vænner sig hurtigt til mørket, så hun kan kaste et blik rundt. Hun står overrasket og ser på det enkelte værelse. Det virker så tomt. Alt tøj er stakket væk i en kommode – bøgerne er ordnet i reolen. Gulvet er pletfrit. Mike river trøjen over hovedet, inden han forsigtigt trækker Amandas kjole over hendes hoved. Han lægger nysgerrigt sine hænder om hendes smalle talje. Han kysser hende blidt på panden, inden han guider hende ind under dynen.

     Amanda venter spændt på, hvad der nu skal ske. Hun er ret sikker på, at det er hendes drømmefyr, der ligger lige foran hende. Hans øjne ser nysgerrigt på hende. Hendes hud sitrer ved hans mindste berøring. Hun ved ikke, om hun skal tage initiativ til noget. Hun kan ikke finde ud af det. Hun kan ikke finde ud af sig selv. Hun kan ikke finde ud af, om hun egentlig har lyst til at bryde roen. Det bliver ham, der bryder stilheden. ”Ved du, hvor ofte jeg har set dig uden at turde gøre noget, Amanda?” Hun ser overrasket på ham. ”Nej” svarer hun langsomt, mens hun nervøst holder øje med hans reaktion. Da hun ikke rigtig kan spore nogen, spørger hun:” Hvor mange?” Han trækker på mundvigen. ”Alt for mange” hvisker han med et glimt i øjet.

 

”Min mor tror, at jeg ligger hjemme og sover! Min far har ikke været hjemme de sidste måneder!” siger Amanda til sin egen overraskelse. Mike ser nysgerrigt på hende. ”Han arbejder i England et halvt år af gangen!” forklarer Amanda. Hun må dy sig for ikke at slå hænderne for munden. Hun aner ikke, hvorfor hun fortæller ham det. Det ligner hende ikke. Selv Sarah ved intet om hendes personlige kvaler! Men på den anden side, hvad har hun nogensinde fortalt Sarah? Og hvad har Sarah nogensinde fortalt hende? Det er derfor, de passer så godt sammen. Ingen tøsefnidder. Forskellige interesser. Ingen misundelse.

     Stemningen er blevet fyldt med tillid – noget, der virker underligt på Amanda. Hun har ikke haft tillid til nogen i mange, mange år, så hvorfor skulle hun stole på en fremmed? Han virker jo næsten for perfekt til at kunne være ægte. Mike trækker hende ind til sig, så hun hviler mod hans brystkasse. ”Fortæl!” hvisker han blidt i hendes øre. Amanda forbliver tavs nogle minutter, hvor Mike stryger hendes arm med fingerspidserne. Til sidst begynder Amanda at fortælle. Hun kan ikke se nogen grund til, at hun ikke skulle.

     Da solens stråler insisterende trænger ind gennem kælderruderne, følger Mike Amanda hjem. Han hjælper hende op ad stigen. Hendes hjerte banker af spænding. Normalt ville hun føle sig snydt! Men hun er ret sikker på, at Mike ikke lige sådan forlader hendes liv igen. Når han smiler, er det som en påmindelse om de mange gode ting, han endnu ikke har gjort. Amanda river i sidste øjeblik sin mobil frem. Hun griner forfjamsket, da hun spørger om hans nummer. Hun sniger sig ind i værelset med sommerfugle flaksende rundt i maven. På sengekanten sidder hendes mor med et skuffet ansigtsudtryk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...